Internationale tiltag
Konventioner og EU tiltag
Danmark har lige som 196 andre lande (2023) og EU underskrevet FN’s Biodiversitetskonvention, der blev vedtaget på verdenstopmødet i Rio i 1992.
Der eksisterer en række andre regulerende aftaler på naturområdet herunder konventionen om vådområder (Ramsar), konventionen om trækkende arter (Bonn) og konventionen om handel med truede dyrearter (Washington), der har det fælles mål at sikre bæredygtig udnyttelse af naturen og dens arter.
EU har på baggrund af Biodiversitetskonventionen og konventionen om at sikre de vilde dyr og planter i hele Europa (Bern konventionen) vedtaget habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet. Disse naturdirektiver skal sikre bevarelse og fremgang for medlemslandenes truede og sjældne dyr og planter. Ved at vedtage direktiver i EU sikres en ensartet naturbeskyttelse i medlemslandene.
De to naturdirektiver udgør sammen med vandrammedirektivet, direktivet vedrørende miljøvurdering af planer og projekter samt direktivet om strategiske miljøvurderinger vigtige EU instrumenter.
EU's biodiversitetsstrategi 2030
Målet med EU's biodiversitetsstrategi 2030 er at forbedre biodiversiteten i Europa for at sikre mennesker, klimaet og planeten. Derudover er strategien EU's bidrag til de internationale forhandlinger om et globalt post-2020 indsats for biodiversiteten.
De konkrete mål arbejder hen mod at styrke fremtidens samfund mod trusler som klimaforandringer, skovbrande og udbrud af sygdomme. Derudover skal dyre- og plantearter beskyttes og ulovlig handel med truede arter forhindres.
Biodiversitetsstrategien skal desuden bidrage til den grønne udvikling efter den globale Covid-19 pandemi.
Nationale tiltag
I Danmark udgør Naturbeskyttelsesloven, Jagt- og vildtforvaltningsloven, Miljøbeskyttelsesloven, Miljømålsloven, Skovloven og Nationalparkloven nogle af de væsentlige love, der sætter rammerne og bidrager til beskyttelsen af den danske biodiversitet.
Danmark er som part til biodiversitetskonventionen forpligtet til have en national biodiversitetsstrategi. Det følger af konventionens artikel 6. Endvidere har Danmark tilsluttet sig FN's og EU’s mål om at standse tilbagegangen af biodiversiteten og dens økosystemer inden 2030. Danmark arbejder med Aichi-målene gennem EU’s biodiversitetsstrategi.
Rammerne for den danske indsats
Grundlaget for den danske indsats på naturområdet og ift. at nå 2030-biodiversitetsmålene findes i den eksisterende lovgivning – som i vidt omfang bygger på EU-lovgivning. I 2021 er en ny biodiversitetspakke trådt i kraft, som sikrer 888 millioner som indtil 2024 skal forbedre biodiversiteten i Danmark. Pengene skal bl.a. sikre en række nye naturnationalparker og mange tusinde hektar urørt skov.
Indsatsen for naturen i Natura 2000-områderne er rygraden i den nationale naturindsats. Derudover bidrager en række love på naturområdet og administrationen heraf til Danmarks biodiversitetsindsats. Det drejer sig særligt om naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven, vandløbsloven, husdyrbrugloven, skovloven, planloven og lov om nationalparker.
Kommunerne spiller en central rolle i forhold til arbejdet med at nå biodiversitetsmålene i kraft af deres ansvar for naturbeskyttelse og naturpleje og opgaven med at planlægge for det åbne land.
Den danske naturindsats understøttes og finansieres i vidt omfang af EU’s landdistriktsprogrammidler. Det gælder f.eks. finansiering af naturpleje af Natura 2000-områder, samt sikring af skovnatur.
Supplerende materiale og links
De vigtigste levesteder for rødlistede arter i Danmark
DCE har udarbejdet en rapport som omhandler levesteder for de arter, som bør have højst prioritering i forvaltningen af den danske natur, hvis tilbagegangen i biodiversiteten skal bremses.