Gyldenris

Hvorfor uønsket

Arterne af gyldenris danner tætte bestande, hvor ingen andre planter har mulighed for at etablere sig. Planterne har en kraftig formeringsevne og de spreder sig let hvis de først er til stede og udkonkurrerer oprindelige plantearter. Arterne kan muligvis forårsage høfeber.

De invasive gyldenrisarter blev bragt til Europa fra Nordamerika som prydplanter, og planterne er første gang registreret som forvildet i Danmark i 1866.

Status for bekæmpelse

Arterne udgør et stigende problem for alle naturtyper, derfor bør de bekæmpes. Med fælles indsats fra myndigheder og borgere kan arterne begrænses lokalt, men ikke udryddes.

Den hidtidige eneste metode er mekanisk bekæmpelse, med opgravning af planter og alle jordstængler. Et projekt, der har undersøgt mulighederne for bekæmpelse ved slåning på forskellige tidspunkter indenfor vækstsæsonen, har vist, at ændring af det ofte sene slåningstidspunkt eller mangel på slåning, til slåning inden sommerferien og udvisning af rettidig omhu giver gode bekæmpelsesresultater af gyldenris. En tidlig slåning giver god bekæmpelse og gode muligheder for etablering af en erstatningsvegetation. Læs mere om bekæmpelse af gyldenris:

Vejledning til bekæmpelse af gyldenris

Hvorfor skal gyldenris bekæmpes?

Canadisk gyldenris og sildig gyldenris er invasive planter, der fortrænger andre arter og derved påvirker biodiversiteten i negativ retning. Desuden forringer begge arter de rekreative og landskabelige værdier. 

Gyldenris er relativ let at bekæmpe og kan med flere metoder udryddes i løbet af en kort årrække. I det følgende gennemgås de mest effektive metoder.

Sådan bekæmpes gyldenris - Generelle råd

Effektiv bekæmpelse starter med et godt kendskab til planten. Udryddelse kræver ofte en kombination af flere bekæmpelsesmetoder. Sidst i forløbet, når der kun er få overlevende planter tilbage, er opgravning uvurderlig i bekæmpelsen. På dette tidspunkt er planterne små og står spredt og skjult i den øvrige vegetation uden at blomstre, og det er derfor særligt vigtigt sidst i forløbet at have et godt kendskab til planten.

Inden man starter bekæmpelsen, er det vigtigt at vurdere bestanden. Er der mange små bestande med spredte planter, kan opgravning startes med det samme.
Ved opgravning kan man nå langt på en halv dag, men følger man ikke op på bekæmpelsen, kan resultatet ikke ses næste år. Laver man der imod et kontrolbesøg 14 dage senere og bruger en time på at tage de planter, man overså første gang, er området næsten sikkert frit for gyldenris fremover.

Hyppig overvågning og kontrol med bestandene kan spare en for mange ærgrelser.
Ved maskinel bekæmpelse er det særdeles vigtigt, at man stopper maskinen og til fods kommer ud i tilstødende krat, f.eks. med en spade i hånden.

Grundighed, systematik og vedholdenhed er kodeord, når det gælder bekæmpelse af gyldenris. Vær systematisk og sørg for at lave meget kontrol og opfølgning på det udførte arbejde. Det kan langt bedre svare sig at rydde et hjørne af en bestand fuldstændigt end at bekæmpe hele bestanden halvhjertet. Der må under ingen omstændigheder færdigmodnes frø i en bekæmpet bestand. Selvom en bestand synes udryddet, bør man tilse den mindst tre år efter, at sidste plante er set.

Følges anvisningerne her vil mange af bestandene hurtigt kunne udryddes.

Sådan genkender du gyldenris

De invasive arter af gyldenris kan forveksles med den hjemmehørende plante alm. gyldenris, som også vokser på lysåbne tørre arealer. Almindelig gyldenris bliver dog maksimalt 1 m høj, har stilkede, savtakkede blade og større blomster (6-12 mm i diameter) end sildig og canadisk gyldenris. Alm. gyldenris laver aldrig tætte, sammenhængende bestande.

Endvidere kan gyldenris forveksles med gederams, som er en almindelig dansk art på tør bund, som også er bestandsdannende, men kan dog let skelnes fra denne, når den blomstrer, da den har rødviolette blomster.

Valg af bekæmpelsesmetode

Vælg herunder, hvilken type areal bekæmpelsen skal foregå på. Derefter kan du aflæse, hvilken metode der egner sig til hhv. små, store og meget store bestande af gyldenris.

Vurderingen af metoder er baseret på en afvejning af tidsforbrug, effektivitet, arbejdsmiljø og påvirkning på natur og miljø. Angivelserne er vejledende.

Reetablering af området efter bekæmpelse

Når gyldenris har stået i et område gennem en årrække, er der ophobet store mængder næringsstoffer, og forudsætningerne for den oprindelige danske vegetation på stedet er ændret radikalt. Dette bevirker ofte, at en udryddelse af gyldenris fører til et højtvoksende samfund af grove planter som f.eks. tidsler og brændenælder. Det er derfor af stor betydning at fjerne så meget af biomassen af gyldenris som mulig, for at sikre retablering af et område.

Ønskes den oprindelige danske vegetation tilbage er det som regel nødvendigt gennem et par år at udpine området. Dette kan ske enten ved at tage høslæt gennem flere år eller ved at etablere græsning.

Det kan også anbefales at så lokale frøblandinger for at mindske risikoen for re-invasion. Optimalt kan det ske ved at sprede hø fra nærtliggende blomsterrige naturområder i dialog med DN eller kommunen.

Planlægning af indsatsen

Forud for hver vækstsæson opfordres hver enkelt grundejer til at danne sig et overblik over, hvor mange bestande af gyldenris, der er tale om, samt hvor store de er. Et godt tidspunkt at skabe sig et overblik er under blomstringen i august-oktober, hvor de gule toppe er synlige på lang afstand. Alternativt er vinterhalvåret også godt, da de røde stængler og den hvide ’frøuld’ er meget karakteristiske og iøjefaldende i det åbne vinterlandskab.

Derefter bør det vurderes, hvilke metoder der er mest velegnede til at bekæmpe de pågældende bestande, og der bør laves en plan for bekæmpelsen af hver enkelt bestand.
I vækstsæsonen skal der være en håndfast og konsekvent 100% bekæmpelses-indsats suppleret af kontrol og opfølgning.
Sidst på sæsonen er det rigtige tidspunkt at gøre status over bekæmpelsen, så man kan planlægge det følgende års indsats optimalt. Her præsenteres de opgaver, der kan være relevante i forbindelse med den årlige bekæmpelse af gyldenris.

Og når målet et tæt på er det vigtigt at huske at planlægge retablering. Hvad skal der ske med område fremover og hvordan hindres re-invasion.