Ulv
Ulven er Europas næststørste rovdyr på land. Kun den brune bjørn er større. Den var næsten udryddet i Europa, men er nu i fremgang, primært fordi den er blevet fredet i EU.
Efter knapt 200 års fravær er den også genindvandret til Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Nationalpark Thy i Nordjylland i november 2012, og i begyndelsen af 2023 talte den danske bestand omkring 29 individer.
Ulven er tilbage i Danmark efter 200 års fravær
Ulven i Danmark
Den første ulv, som blev observeret her i landet i nyere tid, blev set i Nordjylland i 2012, hvor den senere på året blev fundet død i Nationalpark Thy. Det var første gang i næsten 200 år, der med sikkerhed er konstateret ulv i Danmark. Ulven var ellers udryddet ved Estvadgård syd for Skive i 1813.
Efter sin død blev Thyulven obduceret og DNA-testet, og det blev fastslået, at den stammede fra Lausitz-området i Tyskland. Dermed har den vandret 850 kilometer fra sin fødeegn til sit sidste levested i Thy.
Siden 2012 er der kommet flere ulve til, og ulvepar har etableret sig i flere revirer i Danmark, hvor de har fået hvalpe, og ved udgangen af 2022 var der ifølge den nationale ulveovervågning formentlig 29 ulve i landet.
Næsten udryddet over alt
I det meste af Vesteuropa blev ulven lige som i Danmark efterstræbt og udryddet i løbet af det 18. og 19. århundrede. Ulven overlevede kun i mindre bestande i det nordlige Europa, på Den Iberiske Halvø og enkelte steder i Italien.
Ulvene blev først og fremmest udryddet, fordi de angreb mindre husdyr. Angrebene steg i takt med, at ulvenes naturlige fødegrundlag forsvandt under krigene mellem landene i Europa, hvor soldater ofte måtte leve af det råvildt, kronvildt, kaniner og harer, de kunne nedlægge.
I det sydlige England var ulven stort set udryddet ved brug af fælder og jagt allerede i slutningen af 1400-tallet. Fra 1500-tallet fandtes der kun ulve ved grænsen til Skotland, hvor den sidste ulv formentlig blev dræbt i 1680. Der har dog været enkelte tvivlsomme observationer af ulv så sent som i slutningen af det 18. århundrede i Skotland.
I Tyskland blev ulven udryddet i det 18. århundrede, og selvom ulve forsøgte at genindvandre til det tidligere Østtyskland fra Polen i det 20. århundrede, så var en egentlig bestand først en realitet efter, at ulven blev totalfredet i hele Tyskland i 1990 efter genforeningen.
Genindvandret østfra
Ulven genindvandrede til Tyskland fra Polen i 1990'erne, og det første ulvepar etablerede sig i år 2000. Ulvekobbel nummer to var en realitet i 2005, og i 2009 var der i alt seks ulvekobler i det sydlige Tyskland. Det tog altså ti år fra de første observationer af ulv i Tyskland, til der var et ynglende ulvepar på tysk jord.
I Tyskland lever ulve typisk i nærheden af militære øvelsesområder og minedriftsområder med store arealer med nåleskov, egeskov og hede og kun meget lidt trafik.
Siden har ulvene bredt sig yderligere i Europa. Strejfende tyske ulve er fundet mod øst i Ukraine, mens strejfende ulve fra Alperne er fundet i Nordspanien. Gentest af de midtsvenske ulve viser, at de stammer fra de finsk-russiske ulvebestande.
Den danske ulvebestand betragtes som en del af den centraleuropæiske bestand, da ulve kan vandre over store afstande og strejfe mellem landene. De kan løbe op til 40-45 kilometer i timen under jagt eller flugt og kan derfor ubesværet tilbagelægge flere hundrede kilometer i løbet af få døgn. Ulve er desuden meget tilpasningsdygtige og har i nyere tid udbredt sig i hele Nordamerika, Europa, Mellemøsten og Asien.
Ulven har siden 1992 været fredet i henhold til EU's habitatdirektiv. Fredningen er implementeret i dansk lov i jagt- og vildtforvaltningsloven. Den forbyder at jage eller indfange ulve, og det kan medføre bøder og fængsel i op til to år, hvis man skyder en ulv. Det er dog muligt at få tilladelse fra Miljøstyrelsen til at regulere – det vil sige skyde – en bestemt ulv i helt særlige situationer.
Forvaltningsplan for ulv
Den første forvaltningsplan for ulv trådte i kraft i juni 2014, og den er stadig gældende. Forvaltningsplan for ulv indeholder blandt andet en kompensationsordning for husdyrholdere, der mister husdyr eller får skadet på grund af ulveangreb. Forvaltningsplanen er dynamisk og kan tilrettes i takt med, at der indsamles mere viden om ulvens udbredelse og færden i Danmark.
Læs forvaltningsplan for ulv (2014)
Vildtforvaltningsrådet, som har til opgave at rådgive miljøministeren om spørgsmål vedrørende jagt og vildtforvaltning, har på eget initiativ udarbejdet et forslag til en ny forvaltningsplan for ulv. Forslaget er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe (ulvegruppen) under Vildtforvaltningsrådet og blev offentliggjort den 15. marts 2021. Visse elementer i planen er nu implementeret i forvaltningen af ulv.
Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for Miljø og Energi og Naturhistorisk Museum Aarhus overvåger ulven i Danmark for Miljøstyrelsen. Hvert kvartal udgiver forskerne bag den nationale ulveovervågning en statusrapport, som bl.a. fortæller, hvor mange ulve, der sandsynligvis har befundet sig i Danmark i den pågældende periode, og hvor de færdes.
- Læs statusrapporterne
- Følg med i den nationale overvågning af ulve på overvågningens hjemmeside ulveatlas.dk
I Danmark bliver der med jævne mellemrum indsamlet DNA-spor fra bidmærker på dræbte husdyr og fra ulvelignende ekskrementer for at afgøre, om det er en ulv, der har nedlagt dyret. DNA-prøverne analyseres på et laboratorium.
Prøverne bliver brugt til at artsbestemme og så vidt muligt også individbestemme dyret, hvis det viser sig at være en ulv. Prøverne sammenlignes med et internationalt register over den centraleuropæiske bestand. I Tyskland har man siden 1990’erne registeret ulve, der er indvandret til landet fra eksempelvis Polen og Rumænien.
Hybrider skal aflives
Ulven og tamhunden, som nedstammer fra ulven, er så nært genetisk beslægtet, at de kan få unger med hinanden. I sådanne tilfælde bliver afkommet hybrider af både ulv og hund.
Ulven er beskyttet i henhold til EU’s habitatdirektiv, men det er hybrider ikke. Hybrider skal derimod aflives, hvis DNA-undersøgelser kan bekræfte, at der er tale om hybrider. Baggrunden er, at hybrider genetisk set kan true ulven som art. Der kan desuden være det problem med hybrider, at de ikke er lige så sky over for mennesker, som rigtige ulve.
Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe rådgiver miljø- og fødevareministeren i spørgsmål om forvaltning af ulven i Danmark. Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe består af en formand, der udnævnes af miljø- og fødevareministeren, og en række medlemmer, der repræsenterer følgende interesseorganisationer:
- Landbrug & Fødevarer
- Danmarks Jægerforbund
- Danmarks Naturfredningsforening
- Dansk Ornitologisk Forening
- Dansk Skovforening
- Dyrenes Beskyttelse
- Friluftsrådet
Læs mere: Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe
Få mere viden om ulven
- Følg med i den nationale ulveovervågnings arbejde på Ulveatlas.dk
- Læs mere om ulvens biologi på artsportalen Arter.dk
Hvis du møder en ulv
Hvis du møder en ulv, skal du give dig til kende med høj snak eller bevægelse. Det får næsten altid ulven til at stikke af.
Ulve er sky dyr, som ikke bryder sig om at være i nærheden af mennesker. De vil normalt løbe væk, hvis de får færten af dig. Hvis du møder en ulv, som ikke løber væk, bør du holde afstand og bare observere den.
Nogle ulve, især unge individer, kan optræde nysgerrigt, og i de tilfælde er det vigtigt, at du giver dig til kende og optræder bestemt.
Hvis ulven mod forventning stadig ikke trækker sig, og du oplever situationen som ubehagelig, skal du huske på en række grundregler:
Grundregler, hvis du føler dig truet af en ulv
- Gå stille og roligt væk.
- Optræd bestemt og hold øjenkontakt med ulven - vend ikke ryggen til den.
- Syng, snak eller råb højt og vredt. Skrig ikke, som om du er bange.
- Løb ikke. Det kan få ulven til at forfølge dig. Du risikerer desuden at falde, og det øger risikoen angreb.
- I sjældne tilfælde, hvor ulven følger efter, skal du stoppe op og gøre dig stor, eventuelt ved at holde arme eller en tasker over hovedet, hvis du har en. Råb og klap i hænderne. Tag hellere et par skridt imod ulven end væk fra den.
- Hvis ulven imod alle odds angriber så spil ikke død, men slå og spark, så meget du kan. Kravl eventuelt op i et træ - ulve kan ikke klatre i træer.
I USA har man dokumenteret, at hunde generelt er langt farligere for mennesker end ulve, og det samme er formentlig tilfældet i Danmark.
Kilde: DCE, Aarhus Universitet
Ulve er rovdyr, og de kan være farlige for både dyr og mennesker. Man skal derfor altid tage sig i agt, hvis man skulle møde en ulv i naturen. Risikoen for et ulveangreb på mennesker i Danmark er dog meget lille, for ulvens byttedyr er primært råvildt og kronvildt. Desuden er de fleste ulve sky over for mennesker, og i langt de fleste tilfælde vil en ulv stikke af, hvis den får færten af et menneske i naturen.
Ulveangreb på mennesker er sjældne
DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, har samlet den viden, som findes om ulves angreb på mennesker verden over i perioden 1950 til 2000.
I løbet af den 50-årige periode blev ni mennesker dræbt af ulve i Europa. I fem af de ni tilfælde havde ulven rabies (hundegalskab). Der findes ikke længere rabies i Danmark og Tyskland, og derfor er der kun ubetydelig risiko for, at ulvene i Danmark, kan blive smittet.
Norsk Institutt for Naturforskning (NINA) har i 2021 udgivet et lignende studie af ulveangreb i perioden 2002-2020. Forskerne har identificeret 489 angreb i perioden på globalt plan, og heraf døde 26 personer som følge af angrebet. I 380 af tilfældene havde ulven rabies (14 døde).
Ifølge NINA´s studie fandt 12 af de 489 ulveangreb sted i Europa og Nordamerika (USA/Canada), og to af disse angreb havde dødelig udgang. De fandt begge sted i Nordamerika, hvor der lever 60 000 ulve.
I nyere tid har der kun været ét tilfælde af angreb på mennesker med dødelig udgang i Europa. Det fandt sted i 1974 i Spanien.
Læs mere
Notat fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet:
Vilde ulves farlighed over for mennesker (2013)
Rapport fra NINA om ulves farlighed:
Wolf attacks on humans: an update for 2002–2020 (2021)
Ulvens biologi
Ulve lever som regel i et kobbel, der består af en hanulv og en hunulv, med hvalpene fra de seneste to år. I Tyskland består et gennemsnitskobbel af otte ulve fordelt på 3 generationer. I Nordamerika kan der være op til 15 ulve i et kobbel. Størrelsen af koblet afhænger af adgangen til føde og adgang til et tilpas stort territorium.
Når ulvene er udvoksede, forlader de koblet. For hannernes vedkommende sker det, når de er godt et år gamle. De unge hanner forlader koblet for at finde en mage og et nyt territorium. Hunner bliver ofte i koblet til de er kønsmodne for at hjælpe forældrene med at passe det nye kuld. Hanulve parrer sig ikke med deres afkom. I Europa parrer ulve sig som regel i februar og marts måned, og de føder i gennemsnit fire til seks hvalpe i april eller maj måned. Antallet af hvalpe afhænger af fødemængden i koblets territorium.
Ulvens krav til føde betyder, at der kun lever få ulve inden for det samme territorium, som de forsvarer over for andre ulve. Ifølge DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, varierer ulves leveområder i det østlige Polen på mellem 100 til 300 kvadratkilometer. Hvis fødegrundlaget, der primært består af råvildt og kronvildt, er mindre, vil territoriet være tilsvarende større.
Selvom et ulvekobbel kan have et stort territorium, så bevæger de sig oftest primært rundt i et område på omkring 11-23 kvadratkilometer.
Ulves valg af føde er blevet nøje undersøgt i Tyskland, hvor man har lavet analyser af 1900 indsamlede ekskrementer fra ulve. Analyserne af ekskrementerne viste ikke overraskende, at ulve overvejende er kødædere, der primært lever af råvildt og kronvildt. Undersøgelserne fra Tyskland viste, at ulve også æder vildsvin, harer, kaniner, fugle, fisk og småpattedyr som rotter, mus, mosegrise og endda rovdyr som eksempelvis ræv, mår, mårhund. En ulv kan gå i mange dage uden at spise, men den kan til gengæld nemt fortære op til 20 kilo kød i løbet af et døgn, hvis den har dræbt et stort bytte som et rådyr eller et krondyr.
Ulve jager som oftest helt unge, ældre, syge eller svagelige rådyr og krondyr. På den måde luger ulve ud i vildtbestandene, så kun de stærkeste dyr overlever. Ulve spiser også gerne ådsler, påkørte dyr og andre rovdyrs byttedyr. Ulve kan også finde på at dræbe husdyr som for eksempel får, lam, geder eller kalve. Tyske undersøgelser viser, at husdyr udgør en meget lille andel af ulvens fødevalg (i alt 0,6 %). Der er yderst få kendte eksempler på, at ulve har angrebet større husdyr som heste, køer og æsler.
Illustrationen viser, hvad tyske ulve typisk æder. Man kan forvente en lignende fordeling af byttedyr i Danmark bortset fra vildsvin, som kun findes sporadisk i den danske natur.
Ulv
Ulven holder som regel sin hale lavt i modsætning til hunde, der ofte holder halen højt. En ulvs halespids er altid sort. Ulve holder ofte hovedet sænket, når de løber. Ulvens ører er kortere og bredere end en stor hunds, og dens øjne er skrå og gule. I vinterhalvåret har den en kraftig vinterpels. Sommerpelsen er mere tynd og kan give ulven et "forhutlet" udseende.
Schæfer
Nogle hunderacer ligner ulv meget som f.eks. schæfer og tjekkoslovakisk ulvehund. Ulvelignende hunderacers bagparti er dog som regel lavere end forpartiet. Halen holdes ofte oprejst eller krøllet op over ryggen, og halespidsen er i reglen ikke sort. Ulvelignende hunde har normalt også længere ører end ulve og bærer hovedet højere. En hund skifter desuden tit retning, mens en strejfende ulv bevæger sig lige ud.
Ræv
En rævs kropsbygning er ret lavstammet, og den har forholdsvis korte ben. Pelsen er tyk og rødbrun (i sjældnere tilfælde sortbrun) på oversiden, hvid på undersiden og strubepartiet. Rævens ører er lange og spidse, og den har en meget lang, tyk og busket hale, som stort set altid er hvid i spidsen.
Anmeldelse og kompensation for ulvedræbte husdyr
Hvis man finder sine husdyr døde eller skadede, og man tror, det drejer sig om ulveangreb, skal man henvende sig til en af Naturstyrelsens ulvekonsulenter.
Naturstyrelsen vagttelefon vedr. ulve: Tlf. 30 34 15 30
Vagttelefonens åbningstid: 8.00 – 16.00 alle dage
Opkald uden for åbningstiden bliver omstillet til en telefonsvarer, hvor man bliver rådgivet om håndtering af kadaver mm. Dyreholdere har også mulighed for at indtale en telefonbesked og blive ringet op af en ulvekonsulent den følgende dag efter kl. 8.00.
Naturstyrelsens beslutninger og vurderinger kan ikke indbringes for nogen anden administrativ myndighed.
Man kan få kompensation for de skader, ulve forvolder på husdyr, hvis Naturstyrelsen konkluderer, at der er tale om ulveangreb.
I nogle tilfælde vil afklaringen kræve en DNA-undersøgelse. Hvis det er tilfældet, vil Naturstyrelsen indsamle biologisk materiale fra bidmærker på de skadede eller døde husdyr. Når undersøgelsen er afsluttet, får den skadelidte husdyrholder besked om resultatet. Miljøstyrelsen afgør i den konkrete situation, om der kan udbetales kompensation.
Miljøstyrelsen kan efter gentagne ulveangreb hos den samme dyreholder stille krav om, at dyreholderen etablerer ulvesikret hegn som forudsætning for udbetaling af kompensation.
Der udbetales et fast beløb per dyr efter satserne i tabellen her på siden. Kompensationen dækker også udgifter til destruktion af dyret.
Man kan få kompensation for skadede eller dræbte dyr, selv om de ikke fremgår af skemaet herunder. Kompensation vil da bygge på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde med tillæg for dokumenterede omkostninger til eventuel destruktion.
Art | Erstatning kr/stk | Destruktion kr./stk. |
Får/ged | Lam/kid* 0 – 10 mdr.: 950 kr. Voksen 10+ mdr.: 1350 kr. Drægtigt får/ged 1350 + (1,7 x 950) = 2965 kr. Får/ged med lam (≤ 4 mdr.) 1350 kr. + 950 kr./lam Produktionsvæddere: Efter konkret vurdering, dog maks. 35.000 kr. | Efter regning |
Kvæg | Kalve og ungdyr 30-50 kg: 2500 kr. Voksne dyr over 24 mdr. 400 – 500 kg: 9000 kr. | Efter regning |
Andre husdyr | Efter konkret vurdering af den | Efter regning |
Miljøstyrelsen har pr. 1. april 2022 opdateret erstatningspriserne for husdyr som angribes af ulve. Ændringerne har medført en stigning i erstatningssatserne for får og geder, mens satserne for de øvrige husdyr er fastholdt.
Opdateringerne er foretaget med indspil fra Landbrug og Fødevarer.
Sådan er ulven beskyttet
- Habitatdirektivets bilag II og IV
- Naturbeskyttelsesloven
- Artsfredningsbekendtgørelsen
- Jagt- og vildtforvaltningsloven
Regler for regulering af ulv
Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, som forbyder forsætligt drab. Det betyder, at ulve kun kan reguleres under særlige betingelser og med dispensation fra Miljøstyrelsen.
Læs om de ekstraordinære situationer, hvor ulv kan reguleres