I Danmark yngler der godt 32.000 skarvpar af arten Phalacrocorax carbo fordelt på 90 kolonier langs kysterne og ved søer. Flertallet af de skarver, som yngler i Danmark, trækker sydpå om efteråret for at overvintre i Sydeuropa og ved Nordafrikas kyst, mens trækkende skarver fra vores nabolande ankommer i løbet af sensommeren og efteråret. Nogle bliver i landet vinteren over.
Skarven er omfattet af den generelle beskyttelse i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt af forpligtigelsen i direktivet til at udpege beskyttede områder for regelmæssigt forekommende trækfugle. Den tilhører imidlertid de arter, som ofte kaldes ”konfliktarter”, fordi de ved deres adfærd kan skabe konflikter med menneskelige interesser. For skarv drejer det sig især om dens indflydelse på fiskebestande og fiskeriinteresser.
Skarven er omfattet af den generelle beskyttelse i EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv samt af forpligtigelsen i direktivet til at udpege beskyttede områder for regelmæssigt forekommende trækfugle. Den tilhører imidlertid de arter, som ofte kaldes ”konfliktarter”, fordi de ved deres adfærd kan skabe konflikter med menneskelige interesser. For skarv drejer det sig især om dens indflydelse på fiskebestande og fiskeriinteresser.
Forvaltningsplan for skarv
For at kunne vælge de rigtige virkemidler i forvaltningen af skarv, er det vigtigt at forstå de konflikter, den giver anledning til, og årsagen til dem. ”Forvaltningsplan for skarv” (2022) beskriver derfor en række værktøjer til at afhjælpe konflikterne.
Formålet med forvaltningsplanen er at sætte rammen for en balanceret forvaltning af skarvbestanden i Danmark, så den forsat kan være i gunstig bevaringsstatus. Planen anviser også fleksible og lokalt tilpassede forvaltningsredskaber, som kan bruges til at begrænse konflikterne mellem skarv og fiskere, og værktøjer, der begrænser skarvens prædation på sårbare fiskebestande.