Second opinion

På denne side fremgår resultater fra arbejdet med evaluering af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen, betegnet som second opinion.

I forbindelse med aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 er det aftalt, at der skulle gennemføres en second opinion af det faglige grundlag for kvælstofindsatsen i vandområdeplanerne.

Kommissoriet for dette arbejde fremgår af Finansministeriets hjemmeside.

Hele second opinion (SO) har været organiseret under en taskforce med deltagelse af Finansministeriet FM (formand), Miljøministeriet (MIM) og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM). 

SO er gennemført i tre faser, hvor fase I og II, som blev forestået af FM/MIM, omfatter en redegørelse for det nuværende juridiske og naturfaglige grundlag og handlerum inden for vandrammedirektivet (Fase I) samt en evaluering heraf foretaget af uvildige internationale forskere (Fase II). Arbejdet i SO, fase III, styrket modelgrundlag, er forestået af MST med bistand fra forskningsinstitutioner og omfatter 6 selvstændige rapporter og en opsummerende synteserapport udarbejdet af DHI, AU, COWI, GEUS, DTU Aqua og KU. 

Herunder foreligger rapporter fra alle tre faser af second opinion. 

Rapporter fra de tre faser i second opinion