Vandløb

Vandløbet starter som en lille bæk højt over havets overflade og transporterer ferskvand gennem landskabet og ud til havet. Det typiske vandløb starter med et relativt højt fald som gradvist bliver mindre ned mod udløbet. De små vandløb samler sig til større vandløb og jo længere ned i forløbet man kommer, desto større bliver oplandet og dermed vandføringen. Vandløbet bliver derfor både bredere og dybere. Det strømmende vand besidder en vis energi, der kan forme omgivelserne og er med til at skabe variation i vandløbet. Vandets bevægelse graver i brinker og bund og materialet føres med længere ned i vandløbet hvor det aflejres. Derfor vil et naturligt vandløb slynge sig gennem landskabet.

Vandløbene danner forbindelse mellem landjorden og havet og er hjemsted for en lang række smådyr og insekter, der lever som insektlarver inden de udvikler sig til landlevende insekter. Ud over de små vandinsekter, lever der mange forskellige fiskearter, hvor vandløbene fungerer som gydesteder. Bl.a. vandrer ørreden fra havet til bestemte vandløb for at gyde. Desuden lever der mange fugle og pattedyr tæt på vandløbene, som benytter dem som drikke- og fourageringssteder. Ud over at være levested for en lang række planter og dyr fungerer vandløbene som korridorer i landskabet og forbinder både søer, kystvande og grundvand.
Derfor er det vigtigt, at vandløbene ikke forurenes med miljøfarlige stoffer (MFS) og næringsstoffer (kvælstof og fosfor), da det hermed vil blive ført videre til andre områder og gøre skade der, specielt søer og kyster.

Hovedparten af vandløbene er påvirket af menneskelige aktiviteter som f.eks. vandindvinding, landbrugsdrift, udledning af spildevand, udretning af hensyn til afvanding, nedgravning, rørlægning og spærringer. Spærringer kan f.eks. være længere rørlægninger, niveauspring i vandløbet eller anlæg i form af f.eks. sluser eller vandmøller.

For at sikre vandløbenes evne til at bortlede vand, gennemføres der i næsten alle vandløb en vedligeholdelse, der primært omfatter grødeskæring med henblik på at tilgodese afvandingen af arealerne langs vandløbene.
Spildevand har tidligere været et stort problem i vandløb, hvor for mange forurenende stoffer blev ledt direkte ud i vandløbene. Denne udledning er nu markant reduceret ved forbedret spildevandsrensning.

I de seneste år er natur- og miljøtilstanden i mange vandløb blevet forbedret gennem mere skånsom vedligeholdelse og grødeskæring, samt ved vandløbsrestaurering. Det betyder at vandløb, der tidligere blev rettet ud, atter kan udvikle sig mere naturligt, nogle vandløb bliver lagt tilbage i det gamle snoede forløb, spærringer fjernes og rørlagte strækninger er blevet åbnet. Alt sammen for at forbedre levevilkårene for vandløbenes plante- og dyreliv.

Vandløbenes samlede tilstand fastlægges i forbindelse med de statslige vandområdeplaner, som udarbejdes hvert 6. år. Der er en opdeling af tilstande hvorved der er tale om en økologisk tilstand samt en kemisk tilstand. I tredje vandplanperiode (2021-2027) er den økologiske tilstand fastsat på baggrund af tilstanden af de miljøfarlige forurenende stoffer og tilstanden af de enkelte biologiske kvalitetselementer, planter (makrofyter), smådyr (bentiske invertebrater), fisk og alger (fytobenthos). Den kemiske tilstand i vandløbene vurderes ud fra EU’s liste over prioriterede stoffer.

Under Vandområdeplanerne 2021-2027 finder du links til de offentliggjorte vandområdeplaner 2021-2027. Du finder desuden link til MiljøGIS, hvor du kan se vandløbenes afgrænsning, miljømål, tilstand, foreslåede indsatser mv, samt link til bagvedliggende data.

På miljøtilstand.dk kan du desuden se den samlede tilstand for smådyrsfaunaen i vandløb.

I vandområdeplanerne er vandløbene inddelt i tre typologier. Typologien for vandløb er fastsat ud fra vandløbsorden, oplandsareal, bredde og afstand til kilde. Vandløb inddeles i tre forskellige typologier, hvor type 1 er små vandløb, type 2 er mellemstore og type 3 er store vandløb:

• Type 1 vandløb er de mindste og har en bredde på ca. 0-2 m
• Type 2 vandløb har en bredde på ca. 2-10 m
• Type 3 vandløb har en bredde på over ca. 10 m

I vandområdeplanerne karakteriseres vandområder som henholdsvis naturlige, kunstige og stærkt modificerede. Størstedelen af vandløbene i Danmark er naturlige. De naturlige vandløb er opstået ved kildeudspring, der baner sig vej gennem landskabet i vandets løb mod søer og havet. De naturlige vandløb fremstår typisk med, eller har potentiale til at udvikle, fysisk variation med mange forskellige levesteder for fisk og smådyr, samt gode vækstbetingelser for vandplanter.

De kunstige vandløb er blevet afgravet på steder, hvor der ikke naturligt var vand, men som kan være nødvendige afvandingsmæssige formål. Her er typisk svag variation i de fysiske forhold.

De stærkt modificerede vandløb er vandløb, hvor der er foretaget omfattende fysiske ændringer, så de ikke længere har deres oprindelige forløb. Modifikationerne kan f.eks. være rørlægninger, kanalisering, uddybning af tidligere slyngede forløb, eller der kan være anlagt diger langs bredderne og opstemningsværker.

Kommunen er vandløbsmyndighed for alle typer vandløb, herunder åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler og dræn. Kommuner har pligt til at vedligeholde alle kommunens offentlige vandløb, som det står beskrevet i vandløbsregulativerne. At være vandløbsmyndighed betyder desuden også, at det er kommunerne, der giver tilladelse til eksempelvis restaurering af et vandløb.

Miljøstyrelsen bistår med vejledning af kommunerne og træffer afgørelser i sager, hvor en kommune f.eks. ansøger om ændring af en indsats i et givent vandområde. I meget få sager er Miljøstyrelsen vandløbsmyndighed f.eks. hvis der opstår uenigheder om en afgørelse internt i kommunen, så træffer Miljøstyrelsen den endelige afgørelse.

Hvis vandløbsmyndigheden har truffet afgørelse i en sag, og du vil påklage denne afgørelse er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, der er klageinstans.

Vandløb kan være beskyttede på flere forskellige måder. F.eks. er ca. 28.000 km vandløb beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3, som fastsætter at tilstanden af vandløbet ikke må forringes.

Derudover er mange af de § 3-beskyttede vandløb medtaget i vandområdeplanerne. I vandområdeplanerne er ca. 18.500 km vandløb omfattet af målsætningerne om at opnå god tilstand. Disse vandløb overvåges i det nationale overvågningsprogram (NOVANA), og er omfattet af indsatsprogrammet, der skal forbedre tilstanden, hvis vandløbet ikke lever op til målene.

Vandløbsstrækninger kan også være fredede pga. kulturarv som f.eks. gamle vandmøller. I disse vandløb kan der laves omløbsstryg uden om vandmøllen, så kulturarven kan bevares, samtidig med at tilstanden i vandløbet forbedres, da vandmøller forhindrer fri bevægelse for vandløbets dyreliv.

Vandløbsloven har til formål at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand under hensyntagen til de natur- og miljømæssige krav til vandløbskvaliteten i henhold til anden lovgivning. Loven omfatter ca. 65.000 km vandløb, som består af alle typer vandløb, herunder åbne og rørlagte vandløb, gravede kanaler og dræn. 28.000 km vandløb er tillige omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, der beskytter mod ændringer af tilstanden bortset fra det sædvanlige vedligeholdelsesarbejde. Lovens regler om vandløb gælder for både åbne vandløb, rørlagte vandløb og dræn.

Vandløbslovens hovedformål:

• Der skal tages hensyn til miljøet i vandløbene, herunder plante- og dyreliv, ved vandløbsvedligeholdelse og i afgørelsessager.
• Der skal være opretholdelse af vandløbenes evne til at aflede vand. Dette gælder både de private og offentlige vandløb, hvor oplysninger om de offentlige vandløb står beskrevet i regulativerne.
• Ved ændring af vandløbenes evne til at aflede vand skal ske ved godkendelse af vandløbsmyndigheden.

Vandløbslovens regler om vandløb gælder for både åbne vandløb, rørlagte vandløb og dræn, men vandløbsloven indeholder ikke en definition af, hvad der er et åbent vandløb. Loven forudsætter en terrænformation, der efter almindelig opfattelse kan kaldes "et vandløb". Som minimum må man kræve en klart afgrænset terrænfordybning, som stadigt eller nogenlunde regelmæssigt er vandførende. De skyllefurer, som opstår efter voldsomme regnskyl eller kraftigt tøbrud, opfylder ikke dette krav, og det samme gælder skelgrøfter, vejgrøfter, lavninger o.l., som ikke regelmæssigt er vandførende.

At vandløbet skal være stadigt eller nogenlunde regelmæssigt vandførende indebærer dels, at vand føres fra et sted til et andet, dels at der er tale om vandføring i den største del af året. Det forhold, at et vandløb udtørrer i tørre perioder, normalt om sommeren, bevirker ikke, at der ikke vil være tale om et vandløb, men det er en forudsætning, at vandløbet er tydeligt vandførende i hovedparten af året. Der kan ikke fastsættes et bestemt antal dage, hvor der skal være vandføring pr. år, for at der er tale om et vandløb, da nedbørsforholdene kan variere meget fra år til år.

Okkerloven regulerer udgrøftning og dræning inden for jordbrugserhvervet. Ifølge okkerloven kræver disse aktiviteter i nogle områder en godkendelse efter § 3 i LBK nr 1581 af 10/12/2015 (okkerloven). Ansøgning om godkendelse skal sendes til kommunen.

Regulativer om vandløb fortæller, hvordan et offentligt vandløb skal se ud, og hvordan vandløbsmyndigheden skal vedligeholde det. Vandløbsmyndigheden udarbejder et regulativ for hvert af de offentlige vandløb. Der er normalvis ingen regulativer for de private vandløb.

I Danmark har vi offentlige vandløb og private vandløb. Kommunen har som vandløbsmyndighed pligt til at vedligeholde alle de offentlige vandløb. Til hvert af de offentlige vandløb er der et såkaldt vandløbsregulativ, hvori der står beskrevet, hvilke bestemmelser for vedligeholdelse, der gælder for det enkelte vandløb.

For private vandløb er det lodsejeren som er ansvarlig for eventuel vedligeholdelse, og der udarbejdes derfor normalt ikke regulativer for de private vandløb. Lodsejeren har ikke nødvendigvis pligt til at vedligeholde private vandløb. Vandløbsmyndigheden kan dog fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hvis lodsejeren af et vandløb vil udføre vandløbsvedligeholdelse og/eller restaurering eller regulering, skal lodsejeren selv betale for eventuelle omkostninger. Inden påbegyndelse af vedligeholdelse eller restaurering/regulering skal kommunen kontaktes, da ændringer i vandløbet kan forårsage tilstandsændringer.

Ved tvivl hvorvidt et vandløb er offentligt eller privat, kan kommunen kontaktes. Kommunen kan desuden udlevere vandløbsregulativer og oplyse hvad man har ret eller pligt til ift. vandløbsvedligeholdelse, samt hvilke regler der er gældende.

Hvis et privat vandløb ikke vedligeholdes i en sådan grad, at det skaber problemer med eventuelle oversvømmelser opstrøms, skal man kontakte lodsejeren og påpege problemet. Hvis problemet ikke kan løses gennem dialog, kontaktes kommunen.

Lodsejer kan blive pålagt erstatningspligt for skader på opstrøms liggende ejendomme forårsaget af manglende vedligeholdelse.

Grøde er betegnelsen for planter i vandløb og betegner både ægte vandplanter, amfibiske planter (dvs. planter der både kan leve i vand og på land) og landplanter. Skæring af grøde udføres for at sænke vandstanden i vandløbene, da der i perioder med store nedbørsmængder kan ske oversvømmelse af de vandløbsnære områder.

Grødeskæringen bør dog begrænses, da det påvirker smådyr, fisk og ikke mindst planterne i vandløbet negativt. Smådyr og fisk benytter planterne som leve- og skjulesteder, og dermed kan muligheden for målopfyldelse forringes, hvis der skæres meget grøde.

Grødeskæringen kan også påvirke plantesammensætningen i vandløbet. Planter med opvækst fra rodskud vil skyde hurtigt op igen, hvorimod planter med topskud vil være længere tid om at vokse.

Se også Vejledning om grødeskæring

Forekomsten af okker i vandløb er hovedsageligt et problem i den vestlige del af Jylland grundet pyrit og andre reducerede mineraler i jordbunden. Okker opstår når jorden drænes, hvilket resulterer i at grundvandsspejlet sænkes og dermed bliver mineralerne i jorden iltet. Når mineralerne iltes dannes der svovlsyre og opløst jern, det såkaldte ferrojern, som kan trænge ud i vandløbet. I vandløbet vil det opløste jern ydereligere blive iltet og blive udfældet som/omdannet til okker.

Okker i vandløb har store konsekvenser for både plante- og dyrelivet i vandløbene. Okkeren lægger sig nemlig som et tyndt lag på planter, insekters og fisks gæller, hvilket resulterer i at de vanskeligt kan optage ilt og dermed er i fare for at dø.

Når der i perioder falder mere nedbør end normalt vil det kunne medføre, at de vandløbsnære områder bliver oversvømmet, hvilket også naturligt vil forekomme i ådalene i Danmark. I de seneste år er set mere nedbør, særligt i vinterperioderne, hvor nedbøren også falder mere intenst end hidtil.

Årstiderne har naturligvis også stor indflydelse på vandets afledning. Hvis der kommer frost og sne igennem længere tid, og derefter tøvejr, er der en øget risiko for store afstrømninger af vand, og dermed risiko for oversvømmelser.

Lodsejere har ret til at dræne på egen grund til naturlige, åbne vandløb. Men typisk kræver det et større indgreb, når der skal anlægges dræn, hvilket kræver tilladelse fra vandløbsmyndigheden. Derfor skal kommunen altid kontaktes inden man som lodsejer påbegynder et afvandingsprojekt. Generelt ved alle spørgsmål omhandlende dræn henvises til kommunen.

Ønsker man at bygge en bro eller rørbro skal dette godkendes af kommunen. Der skal udarbejdes et projektforslag, som kommunen efterfølgende vil gennemgå og enten give tilladelse eller afslag efter en grundig vurdering.

Findes der en allerede eksisterende bro eller rørbro på din grund, som kræver reparation, er det ikke nødvendigt med en tilladelse fra kommunen. Kontakt dog altid kommunen ved tvivl om den eksisterende bro eller rørbro er anlagt korrekt.

Hvis du opdager et vandløb med helt mælkehvidt vand, er der sandsynligvis sket et forureningsudslip. Kontakt derfor kommunen omgående og oplys dem om situationen.

Vandløbsmyndigheden kan have behov for at undersøge, hvor de rørlagte strækninger har udløb. Derfor hældes der sporingsfarve opstrøms i vandløbet ved begyndelsen af den rørlagte strækning, som skal undersøges. Sporingsfarven er ikke skadelig for vandløbet som helhed. Kontakt kommunen ved eventuelle spørgsmål.