Vilkårsændringer for staldindretning

Effektangivelse af hyppig udmugning

Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens.

Som en midlertidig løsning sættes effekten af hyppig udmugning til 27% på Miljøstyrelsens Teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning.

Miljøstyrelsen har i vejledning om miljøregulering af husdyrhold  beskrevet hvorledes effekten af teknologien håndteres i godkendelsessystemet.

Indretning og drift

1. JH Smellfighter skal installeres sammen med et JH forsuringsanlæg eller tilsluttes et eksisterende anlæg.

2. Containeren som JH Smellfighter leveres i, skal stå på betonfundament.

3. Ved hver behandling af gyllen som JH forsuringsanlægget foretager, skal JH Smellfighter være i samtidig drift. Der udløses en alarm, hvis JH Smellfighter ikke er i samtidig drift.

4. Væskefraktionen fra JH smellfighter skal føres tilbage til procestanken. Fiberfraktionen føres til (vælg) [opbevaring i container] eller [blandetank sammen med overskydende væskefraktion og pumpes herefter til lagertank].

5. Containeren skal placeres og overdækkes i overensstemmelse med den til enhver til gældende husdyrgødningsbekendtgørelse. (Udelukkes hvis fiberfraktionen pumpes tilbage til lagertank).

6. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

7. For hver behandling med JH Smellfighter skal start- og sluttidspunkt, samt driftstimer registreres med elektronisk logning i styringen.

8. Den ansvarlige for driften skal sikre at JH Smellfighter dagligt kontrolleres for alarmer.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af JH Smellfighter. Serviceaftalen med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

11. Registreringen fra den elektroniske logning, logbog over driftstop, den skriftlige serviceaftale, producentens vedligeholdelsesvejledning samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Effektangivelse af hyppig udmugning

Miljøstyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om den præcise effektangivelse af hyppig udmugning, f.eks. om effekten af 2 gange ugentlig udmugning og daglig udmugning skal vurderes ens.

Som en midlertidig løsning sættes effekten af hyppig udmugning til 27% på Miljøstyrelsens Teknologiliste for både daglig og 2 gange ugentlig udmugning.

Miljøstyrelsen har i  vejledning om miljøregulering af husdyrhold  beskrevet hvorledes effekten af teknologien håndteres i godkendelsessystemet.

Forslag til vilkår for installation og drift af Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200, anvendt til reduktion af ammoniakfordampningen fra traditionelle slagtekyllingestalde.

Formålet med vilkårene er at understøtte kommunernes arbejde med udarbejdelse af miljøgodkendelse for slagtekyllingeproducenter, som ønsker at udvide eller ændre produktionen og i den forbindelse gør brug af Rokkedahls varmeveksler til reduktion af ammoniakfordampningen.

 1. Installation af varmeveksler

• Der skal installeres mindst ___antal Rokkedahl varmeveksler, ACU Clima+ 200 i stald _XX__, til reduktion af ammoniakfordampning.
• Der skal inde i hver stald, hvor der er indsat varmeveksler, installeres ventilatorer til recirkulering af luften, og de skal have en samlet kapacitet som angivet under punkt 2.
• Vaskevand fra varmeveksleren skal ledes til opsamlingsbeholder.

2.  Kapacitetskrav

• Varmeveksleren skal kunne levere mindst 0,6 m³ luft pr. time pr. kylling i stalden og mindst 0,3 m³ luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. Dette svarer til ___XX.
• Ventilatorerne til recirkulering af luften inde i stalden skal levere en samlet kapacitet på mindst 1,3 m³ luft pr. time pr. kylling og mindst 0,65 m³ luft pr. time pr. kg kylling ved maksimal belægning i stalden. 

3. Driftstid

• Varmeveksleren skal levere al ventilation i stalden frem til ventilationsbehovet overstiger varmevekslerens kapacitet. Ved højere ventilationsbehov skal varmeveksleren levere den luftmængde der svarer til kapacitetskravene der er nævnt under punkt 2.
• Når ventilationsbehovet overstiger 4 m³ luft pr. time pr. kylling må varmeveksleren slukkes.
• Recirkuleringsventilatorerne skal levere den luftmængde, der svarer til kapacitetskravene nævnt under punkt 2.

4. Vedligeholdelse og service

• Efter hver produktionscyklus skal varmeveksleren rengøres og dens filter udskiftes i henhold til vaskevejledning fra leverandøren. Denne vejledning skal opbevares på husdyrbruget.
• Hvis der opstår driftsstop eller fejl på varmeveksleren skal dette afhjælpes hurtigst muligt.
• Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end to uger.
• Der skal foretages årligt eftersyn efter leverandørens anvisning.  

5. Dokumentation for drift

• Der skal føres en logbog for varmeveksleren, indeholdende registreringer om
        a) Varmevekslerens driftstid evt. ved montering af timetæller på varmeveksleren.
        b) Tidspunkter for rengøring herunder udskiftning af filtre samt vedligehold
        c) Eventuelle fejl/driftsstop og varighed heraf.
•  Logbog og rapporter fra servicebesøg skal opbevares på husdyrbruget i mindst 5 år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Indretning og drift

1. I stalden skal stierne indrettes med 25-49 procent fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv og/eller drænet gulv.

2. Ventilationen styres således, at de første 0 - 18m³ pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Såfremt der er krav om ammoniak- og eller lugtreduktion, skal luften fra punktudsugningen ledes gennem en effektiv luftrenser

5. Der måles tryk i den centrale gulvudsugningskanal, som specificeret af Agrifarm.

6. Gyllen skal udsluses effektivt mindst hver 7. dag.

7. Gyllen må ikke på noget tidspunkt stå højere i gyllekummerne end 10 cm under udsugningsåbningerne

Egenkontrol

8. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser (Hvis denne er tilkoblet). Registreringer skal indbefatte målt tryktab i hovedkanalen mindst en gang i hver kalendermåned.

9. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning øger i sig selv ammoniakfordampningen. Miljøeffekten af punktudsugning opnås først ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den evt. tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 0 - 18 m3 pr. gris pr. time bortventileres via punktudsugningen. Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret ved gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med mulighed for fjernelse gyllen. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 9), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Indretning og drift

1. Gyllekanalerne i staldafsnit _____ i alt________ m² - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.
2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst_______ W/m².
3. Der skal monteres en typegodkendt energimåler på varmepumpen. Energimåleren skal være forsynet med automatisk datalogger, der registrerer den daglige (kun nødvendig ved lugtreduktion), månedlige og årlige køleydelse målt i KWh.
4. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.
5. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.
6. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol

7. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO-certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse.
8. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.
9. Registreringen fra datalogger, logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen. I relation til vilkår nr. 3 bemærkes det, at der skal stilles vilkår om energimåler. Baggrunden herfor er, at det giver den mest sikre bestemmelse af kølingen og dermed ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Hertil kommer, at vilkår nr. 2 om en årlig køleydelse kan aflæses direkte på måleren, hvilket gør kontrollen enkel på tilsyn.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m².

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m². Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Energimåleren: Energimåleren registrerer flow og temperatur på vandet på kølesiden og beregner herudfra energiproduktionen. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes anlæggets driftstid og ammoniak- og/eller lugtreduktionen. Ønsker man i stedet at indtaste varmepumpens faktiske driftstid, skal ammoniakreduktionen korrigeres forholdsmæssigt jf. regneeksemplet nedenfor. Tilsvarende korrektion er ikke mulig for lugt.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer):

En landmand ansøger om at etablere en smågriseproduktion på 1.200 årssøer med et gyllekølingsanlæg, som skal nedbringe ammoniakemissionen med 10 %. Gyllekummernes areal er 3.000 m², og staldene er indrettet med traditionelt gyllesystem med ca. 40 cm dybe gyllekanaler.

Reduktion (10 %) = 0,85x - 0,004x² (x = den gennemsnitlige specifikke køleeffekt (W/m² ))

For at opnå en reduktion af ammoniakfordampningen på 10 %, skal den gennemsnitlige specifikke køleeffekt være 12,5 W/m². Den køleeffekt, som pumpen skulle have, hvis den kørte kontinuerligt, beregnes til 12,5 W/m² x 3.000 m² = 37.500 Watt = 37,5 kW. Den årlige køleydelse er således: 37,5 kW x 8.760 timer/år = 328.500 kWh.

I eksemplet installeres en varmepumpe med en køleeffekt på 50 kW. Idet varmepumpen har en overkapacitet, skal den ikke køre konstant for at opnå den påkrævede køleydelse. Varmepumpens faktiske driftstid bliver således følgende: 37,5 kW/50 kW x 8.760 timer/år = 6.570 timer/år. I IT-ansøgningssystemet (www.husdyrgodkendelse.dk) indtastes ammoniakreduktion (10 %) og driftstimer (8.760 timer).

Hvis den faktiske driftstid (6.570 timer) indtastes, skal ammoniakreduktionen korrigeres således: 10 % x (8.760 timer/6.570 timer) = 13,3 %.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 12,5 W/m², kan lugtreduktionen beregnes til 10 % ved køling 8.760 timer/år i systemer med rørudslusning. Bemærk at der ikke kan opnås lugtreduktion i systemer med linespil.

Lugtreduktion (%) = 0,77 * 12,5 = 10 %.

Indretning og drift

1. Gyllekanalerne i staldafsnit __________ - i alt __________ m2 - skal forsynes med køleslanger, der forbindes med en varmepumpe.

2. Varmepumpen skal levere en årlig køleydelse på mindst _______ W/m2.

3. Varmepumpen skal være forsynet med en timetæller til dokumentation af årlig driftstid.

4. Den årlige driftstid skal være mindst ______ timer.

5. Gyllekølingsanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem, en alarm samt en sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper gyllekølingsanlægget. Gyllekølingsanlægget må ikke kunne genstarte automatisk.

6. Vedligeholdelse af gyllekølingsanlægget skal ske i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

7. Ved udskiftning af varmepumpen, skal dokumentation for køleeffekt på gyllekøleanlæg indsendes til tilsynsmyndigheden før anlægget tages i drift.

Egenkontrol 

8. Der skal indgås en skriftlig aftale med en godkendt montør med VPO certifikat eller tilsvarende certificering om kontrol og service af gyllekølingsanlægget mindst én gang årligt. Den årlige kontrol skal som minimum bestå af følgende: - afprøvning og funktionssikring af trykovervågningssystemet, alarmen samt sikkerhedsanordningen, kontrol af kølekredsens ydelse, aflæsning og registrering af driftstimer.

9. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed på mere end ______ dage/uger.

10. Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Registreringen fra logbogen, den skriftlige kontrolaftale, de årlige kontrolrapporter samt øvrige servicerapporter, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Der findes forskellige typer af gyllekølingsanlæg, og der kan derfor være behov for, at de oven for nævnte forslag til vilkår skal rettes til ud fra de muligheder, som det konkrete anlæg giver. Det kan i den forbindelse være en god ide at rette henvendelse til den pågældende producent med henblik på en afklaring heraf.

Gyllekølingsanlæg er ikke jordvarmeanlæg, da slangerne er støbt ned i staldgulvet og ikke lagt i jorden. Gyllekølingsanlæg er dermed ikke omfattet af jordvarmebekendtgørelsen. Derimod kan gyllekølingsanlæg i sig selv være godkendelsespligtig efter miljøbeskyttelsesloven.

Hvis gyllekølingsanlægget alene er knyttet til husdyrdriften - det vil sige, at overskudsvarmen herfra udelukkende anvendes i stalden -, er der ikke krav om selvstændig godkendelse heraf efter miljøbeskyttelsesloven, fordi gyllekølingsanlægget indgår som en del af hoveddriften af husdyrbrug. I sådanne tilfælde reguleres gyllekølingsanlægget i forbindelse med tilladelsen/godkendelsen af husdyrbruget efter husdyrgodkendelseslovens regler.

Hvis overskudsvarmen derimod anvendes til opvarmning af stuehuset eller på anden måde anvendes til andet end hoveddriften af husdyrbruget - for eksempel salg til energinettet -, kan gyllekølingsanlægget derimod enten være omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 19 eller § 33, fordi det dermed har karakter af en biaktivitet. Gyllekølingsanlægget skal kun have en godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33, hvis det falder under ét af listepunkterne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Hvis dette ikke er tilfældet, skal gyllekølingsanlægget reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 19. Gyllekølingsanlægget reguleres da på samme måde som andre biaktiviteter på husdyrbrug som for eksempel biogasanlæg. Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen skal træffe samtidige afgørelser, om der kan meddeles tilladelse eller godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og husdyrgodkendelseslovens regler, hvis der kræves særskilt godkendelse eller tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet om samlinger af køleslangerne i samlebrønde, herunder at disse skal kunne inspiceres på tilsyn, skal reguleres i forbindelse med byggetilladelsen og ikke i selve miljøgodkendelsen.

På ansøgningstidspunktet er det ikke givet, at der kan laves en anlægsdimensionering mht. ammoniakreduktion, idet køleydelsen kan opnås med mange forskellige kombinationer af køleeffekt og driftstimer. Med hensyn til lugtreduktion kan der ikke opnås lugtreduktion, hvis ikke køleanlægget er i vedvarende drift. Anlægsdimensioneringen bør derfor indgå i ansøgningsmaterialet, hvis gyllekøling ønskes anvendt som lugtreducerende teknologi.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor langt tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, bør kommunen, af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Definitioner

Til forståelsen af ovennævnte forslag til vilkår og behandlingen af gyllekøling i relation til ansøgningssystemet er der opstillet følgende definitioner:

Specifik køleeffekt: Den køleeffekt, som varmepumpen køler gyllekanalerne med, når den er i drift. Den specifikke køleeffekt angives i enheden Watt/m².

Gennemsnitlig specifik køleeffekt: Varmepumpen kører kun en del af tiden, og korrigeres der for dette, fremkommer den gennemsnitlige specifikke køleeffekt, som angives i enheden Watt/m².

Reduktionen af ammoniakemissionen beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt ved hjælp af formel 4 og 5 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste. Reduktionen af lugtemissionen fra stalde med rørudslusning beregnes ud fra den gennemsnitlige specifikke køleeffekt på døgnniveau ved hjælp af de formel 6 i MELT indstillingen – Gyllekølings reducerende effekt på ammoniak- og lugtemission, som forefindes på Miljøstyrelsens Teknologiliste.

Pumpens køleeffekt: Den effekt, hvormed gyllekummerne nedkøles. Den beregnes ved at multiplicere køleeffekten (Watt/m²) med arealet af gyllekummerne (m²). Enheden er således Watt. Køleeffekten er typisk ca. to gange varmepumpens strømforbrug.

Pumpens varmeeffekt: Den effekt, som varmepumpen leverer til centralvarmesystemet. Den udviklede varmeeffekt fra varmepumpen er summen af varmepumpens strømforbrug og køleeffekten. Enheden er Watt. Varmeeffekten er typisk ca. tre gange varmepumpens strømforbrug.

Anlæggets effektfaktor: Forholdet mellem varmeeffekten og strømforbruget kaldes også for effektfaktoren eller COP-værdien, og denne er typisk 3 for et gyllekølingsanlæg.

Anlæggets driftstid: Den tid, som anlægget er tilsluttet. Driftstiden måles i timer/år. Hvis der anvendes lavere driftstid end 8.760 timer/år, kan der ikke opnås lugtreduktion. Anlæggets faktiske driftstid er således den tid, hvor varmepumpen faktisk kører. Den faktiske driftstid måles i timer/år.

Anlæggets faktiske driftstid: Varmepumpen kører primært, når der efterspørges varme fra centralvarmesystemet, hvilket typisk svarer til 40-80 % af året.

Regneeksempel ammoniakemission (eksemplet er taget fra søer)

Ansøgeren bedes oplyse:

Varmepumpe unit:

Firma:

Type:

Driftspunkt for kold/varm side af varmepumpen:

5 °C / 55 °C. Driftspunkterne er markeret med rød cirkel i tabellen nedenfor.

Eksempel på datablad for varmepumpe:

Datablad vedlægges som bilag til ansøgningen.

Til brug for beregningen i husdyrgodkendelse.dk indtastes den gennemsnitlige årlige reduktionsprocent, og antallet af driftstimer beregnes samtidig. Anlæggets reduktionseffekt kontrolleres via timetæller, hvor anlægget skal køre mindst 7.895 timer årligt i ovenstående regneeksempel.

Regneeksempel lugtemission:

Ud fra ovenstående eksempel med gennemsnitlige specifikke køleeffekt på 32,4 W/m², kan lugtreduktionen beregnes til 20 % ved køling 8.760 timer/år.

Lugtreduktion (%) = 0,77*32,4 = 25 % (dog maksimalt højst 20 %)

Ifølge MELT indstillingen for optagelse af gyllekøling på teknologilisten, kan der højst opnås en reduktion på 20 % lugtreduktion i svinestalde med rørudslusning, da der ikke længere er en lugteffekt ved ydelser over 26 kW /m². Der kan ikke opnås en effekt i stalde med linespil.

Indretning og drift

1. Gyllen i gyllekanalerne skal udsluses mindst hver 7. dag.

2. Udslusning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage.

Egenkontrol

[Nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningssystemet er fuldautomatisk og har indbygget en timerfunktion, hvor der er mulighed for at indstille udslusningen til at finde sted ugentligt. Med fuldautomatisk menes at gyllekanaler er udstyret med f.eks. mekanisk spjæld, mekaniske gyllepropper eller lign.]

3a. Gyllesystemet skal være udstyret med automatisk åbning af spjæld, gyllepropper eller lignende, der sikrer at udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Den automatiske styring af udslusningen skal tilsluttes en datalogger eller lignende. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

[Et eller flere af nedenstående vilkår anvendes såfremt gylleudslusningen iværksættes manuelt uden anvendelse af automatisk styring. Med manuelt menes at gyllepropper, spjæld eller lign. manuelt skal åbnes såvel som at pumpen startes manuelt]

3b. Pumpen for rørudslusningssystemet skal være tilsluttet en datalogger eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i 3 overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende

3c. Gyllekummerne skal være udstyret med fastmonterede følere, højdemålere eller lignende, der dokumenterer, at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Højden af gylle i gyllekanalerne må på intet tidspunkt overskride en mængde der svarer til en uges gylleproduktion. Registreringen fra niveaufølere eller højdemålere skal enten registreres via datalogger eller ved førelse af logbog. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

3d. Der skal føres logbog over at hyppigheden af udslusningen udføres i overensstemmelse med vilkår 1. Registreringen skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til konceptet for hyppig gylleudslusning. Vejledningen findes her.

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver dag enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

Indretning og drift

1. Der skal etableres et anlæg til forsuring af gylle fra staldafsnit _____________.

2. Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel.

3. Der må kun anvendes svovlsyre.

4. Før forsuring må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0.

5. Styringen af anlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

6. Forsuret gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle.

7. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

8. Gyllens pH-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik/logbog, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling.

9. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af forsuringsanlægget, herunder kalibrering af pH-målere. Forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

10. Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer: - Når den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling - Når forsuringsanlægget er ude af drift i en periode på mere end_____ dage/uger. 

11. Data for pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med vilkår nr. 2 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. Sikring mod påkørsel kunne være placering af barrierer foran svovlsyretanken. Det bemærkes, at disse forslag til vilkår er en skærpelse af de generelle krav til opbevaring af svovlsyre, jf. § 39 i bekendtgørelse nr. 329 af 16/05/2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som blandt andet foreskriver, at svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer.

Der skal ikke stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal være i drift hele året svarende til 8.760 timer, da hyppigheden af behandlinger afhænger af gyllens pH-værdi. Svovlsyrebehandlingsanlægget er således kun i drift, når gyllens pH-værdi tilsiger en behandling.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen. Der skal derfor stilles vilkår om, at svovlsyrebehandlingsanlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Vilkåret om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammenblanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget – det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Der er ikke behov for, at landmanden fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i vilkår nr. 10 indikerer, at der for eksempel kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landmanden ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på lokal database. Det vil være muligt for tilsynsmyndigheden at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til tilsynsmyndigheden, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der vil dermed som udgangspunkt ikke være behov for egentlige udskrifter af pH-målinger. Det bemærkes, at registreringer af eventuelle pH-værdier over 6,5 fremgår af data for de enkelte behandlinger og ikke af statistikrapporterne.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at vilkår nr. 4 og 5 efterleves i praksis.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Indretning og drift

1. Der skal etableres et anlæg til forsuring af gylle fra staldafsnit _____________.

2. Svovlsyretanken skal være udstyret med et indbygget opsamlingskar. Svovlsyretanken skal placeres på en plads med støbt bund og være sikret mod påkørsel.

3. Der må kun anvendes svovlsyre.

4. Der skal foretages én behandling dagligt af hvert staldafsnit, hvor der er krav om forsuring.

5. Styringen af anlægget skal indstilles til at behandle gyllen til pH-værdi 5,5.

6. Før forsuring må den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis maksimalt være 6,0.

7. Forsuret gylle må ikke opbevares sammen med ubehandlet gylle.

8. Anlægget skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Producentens vejledning skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

9. Gyllens pH-værdi skal registreres elektronisk før og efter hver svovlsyrebehandling. Der skal endvidere føres en elektronisk statistik, der som minimum indeholder oplysninger om de gennemsnitlige pH-værdier i gyllen på månedsbasis før svovlsyrebehandling.

10. Der skal indgås en skriftlig aftale med producenten om serviceeftersyn af forsuringsanlægget, herunder kalibrering af pH-målere. Forsuringsanlægget skal kontrolleres mindst hver fjerde måned. Serviceaftale med producenten skal opbevares på husdyrbruget.

11. Tilsynsmyndigheden skal underrettes i følgende situationer:

• Når den gennemsnitlige pH-værdi i gyllen på månedsbasis er større end 6,0 før svovlsyrebehandling

• Når forsuringsanlægget er ude af drift i en periode på mere end_____ dage/uger.

12. Data for pH-målinger, dokumentation for kalibrering af pH-måler samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Formålet med vilkår nr. 2 er at forebygge lækage af svovlsyretanken og uheld. Sikring mod påkørsel kunne være placering af barrierer foran svovlsyretanken. Det bemærkes, at disse forslag til vilkår er en skærpelse af de generelle krav til opbevaring af svovlsyre, jf. § 39 i bekendtgørelse nr. 329 af 16/05/2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, som blandt andet foreskriver, at svovlsyre skal opbevares forsvarligt, utilgængeligt for børn, og ikke sammen med eller i nærheden af foderstoffer.

Gyllens pH-værdi er bestemmende for ammoniakfordampningen fra gyllen. Der er ikke direkte sammenhæng mellem syreforbrug og pH-værdi, da syreforbruget blandt andet afhænger af ammoniakindholdet samt tørstofindholdet i gyllen.

Under normale lagringsforhold stiger gyllens pH-værdi lidt under lagring. Denne stigning er indeholdt i den opnåede reduktion i ammoniakfordampningen. Det er derfor ikke nødvendigt at stille krav til dokumentation af gyllens pH-værdi under lagring. Det forudsættes dog, at den forsurede gylle ikke blandes med ikke forsuret gylle.

Vilkåret om, at der ikke må ske sammenblanding af svovlsyrebehandlet og ubehandlet gylle, sikrer endvidere, at den forventede ammoniakreduktion fra lager og udbringning opnås. Hvis der sker sammen-blanding af ubehandlet gylle og svovlsyrebehandlet gylle, vil pH-værdien i gyllen stige igen, hvormed reduktionen i ammoniakfordampningen vil gå tabt.

For så vidt angår aftale om serviceeftersyn, er det Miljøstyrelsens opfattelse, at det er nødvendigt med indgåelse af aftale med producenten om udvidet service for at sikre en hensigtsmæssig drift af svovlsyrebehandlingsanlægget – det såkaldte superserviceaftale med tre årlige besøg. Der er ikke behov for, at landmanden fører en manuel logbog over eventuelle driftsstop med angivelse af tidspunkt og årsag, hvis svovlsyrebehandlingsanlægget selv kan registrere dette.

Situationerne omtalt i vilkår nr. 11 indikerer, at der for eksempel kan være problemer med svovlsyrebehandlingsanlægget, at der er mangel på svovlsyre, eller at landmanden ikke anvender svovlsyrebehandlingsanlægget. Det kan derfor være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i de nævnte situationer, da dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis.

Data fra pH-måleren i form af registreringer af pH-værdien før og efter de enkelte behandlinger samt statistikrapporter kan opbevares elektronisk hos landmanden på lokal database. Det vil være muligt for tilsynsmyndigheden at se disse data elektronisk hos landmanden. Endvidere vil der være mulighed for, at landmanden kan sende elektroniske filer med data eller udtræk heraf til tilsynsmyndigheden, såfremt der skulle opstå behov herfor. Der vil dermed som udgangspunkt ikke være behov for egentlige udskrifter af pH-målinger. Det bemærkes, at registreringer af eventuelle pH-værdier over 6,5 fremgår af data for de enkelte behandlinger og ikke af statistikrapporterne.

Data fra pH-målere vil kunne bruges til at kontrollere, at vilkår nr. 5 og 6 efterleves i praksis.

Indretning og drift

1. I staldafsnit _________ skal stierne indrettes med a. _____ procent drænet gulv + spaltegulv (33/67) eller b. ______ procent (25-49 procent) fast gulv, og hvor det resterende areal indrettes med spaltegulv

2. Ventilationen styres således, at de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen.

3. Punktudsugningens udsugningsåbninger skal placeres under lejearealet, således at det vil medvirke til at luften under spaltegulvet strømmer mod punktudsugningen.

4. Luften fra punktudsugningskanalerne skal ledes gennem en luftrenser.

5. En lugtreducerende effekt kan kun opnås såfremt der benyttes en luftrenser med en lugtreducerende effekt.

6. Tryktabet over luftrenseren må ikke overstige _____pascal (Pa), som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser.

Egenkontrol

7. Der skal føres en logbog for luftrensningsanlægget, som angivet i vilkårene for den tilkoblede luftrenser. Registreringer skal indbefatte månedlige målinger af tryktabet over luftrenseren.

8. Logbogen/elektronisk registrering samt kontrolrapporter skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Punktudsugning giver i sig selv ingen miljøeffekt, hvorfor miljøeffekten af punktudsugning først opnås ved tilkobling af en luftrenser. Kontrol af punktudsugningssystemet skal derfor primært sikre at betingelserne for korrekt flow gennem systemet er opfyldt ved løbende at kontrollere luftrenserens drift, samt følge de vilkår angivet for den tilkoblede luftrenser.

For at opnå den ønskede effekt af punktudsugning skal de første 10 m3 pr gris pr time bortventileres via punktudsugningen. Ved tilslutning af luftrenser kan tilkitning af luftrenserens filtre og/eller dråbefang medføre et reduceret flow gennem systemet. Egenkontrol bør sikre at en sådan tilkitning ikke har fundet sted. Dette kan gøres ved at måle tryktabet over luftrenseren, hvor en manuel tryktabsmåling er det letteste og mest valide måling. For så vidt angår tryktabet, skal det bemærkes, at det maksimale, acceptable tryktab afhænger af flere faktorer. Tryktabet over luftrenseren stiger eksponentielt med luftydelsen. Endelig kan tryktabet ved en given luftydelse påvirkes af driftsmæssige forhold som eksempelvis mængden af støv og biomasse på filterelementerne og dråbefang. Det maksimale, acceptable tryktab vil kunne oplyses af producenten. Et tryktab, der overskrider det tilladte maksimum, kan afhjælpes på flere måder, men vil primært bestå i rengøring og skiftning af filtrene eller dråbefang. Det bemærkes i den forbindelse, at nogle typer af luftrensningsanlæg har en automatisk filtervasker. Dermed er det ikke hensigtsmæssigt med bestemte tidsintervaller for rengøring af filtrene, da det normale tryktab kan reetableres på mange måder. Generelt fordrer det at producenten giver en udførlig beskrivelse af, hvordan landmanden foretager en måling af tryktabet, samt hvad han skal gøre, når tryktabet overstiger det niveau, som indikerer, at en rengøring af filtrene og eller dråbefang er nødvendig.

Ved anvendelse af punktudsugningsanlæg, hvor udsugningskanalerne er placeret i gyllekummerne, er det vigtigt, at gyllen ikke kommer til at stå højere i gyllekummerne end sugepunkternes placering, idet gylle i punktudsugningsanlægget vil medføre, at effekten forsvinder. Det er vigtigt, at kanalanlægget er etableret med afløb til forbeholder, hvor evt. gylle kan udsluses til. Såfremt uheldet er sket, at der er kommet gylle i punktudsugningsanlægget, bør det efterfølgende kontrolleres, at sugepunkterne er fri for evt. ophobet gylletørstof, for at effekten i punktudsugningsanlægget kan forventes.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog (vilkår nr. 8), skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.

Indretning og drift

1. Gyllerender skal tømmes mindst hver 3./4. dag (totalt to gange ugentligt) enten manuelt eller ved anvendelse af et automatisk tømningssystem.

2. Tømning skal foretages mellem kl. 8 og 16 og må ikke foretages på lørdage eller søn- og helligdage. Dog kan der være særlige omstændigheder, hvor der kan ske afvigelser fra dette tidsrum.

Egenkontrol

3. Både manuel og automatisk tømning skal registreres i logbogen. Det skal fremgå, hvornår renden er tømt.

4. Alternativt kan drift at gyllepumperne registreres vha. elektronisk log, således at man sikrer sig, at renderne er tømt på de angivne tidspunkter.

5. Ved brug af et automatisk tømningssystem kan udfyldelsen af logbøger erstattes af en automatisk registrering af wiretrækkets drift.

Vejledning til kommunal sagsbehandler

Udmugningshyppigheden vil kunne kontrolleres i forbindelse med tilsynsbesøg på husdyrbruget. Kontrol af tømning af gyllerenderne kan foretages ved eftersyn af logbogen. Logbogen skal opbevares på husdyrbruget i 5 år og skal kunne fremvises til kontrolmyndigheden på forlangende.

Vejledende indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår

I det følgende er der formuleret forslag til indretnings-, drifts- og egenkontrolvilkår, som kan være relevante, såfremt den ovenfor beskrevne teknologi anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug. Formålet hermed er at henlede opmærksomheden på, hvordan den beskrevne miljøeffekt opnås i praksis ved fastsættelse af vilkår. I relation til fastsættelse af vilkår skal det understreges, at vilkår kun skal meddeles efter en konkret vurdering og skal være præcise og forudsigelige i deres indhold, så en manglende efterlevelse af vilkårene let kan påvises og håndhæves af tilsynsmyndigheden. De vejledende vilkår er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med en kommunal sparringsgruppe sammensat af et repræsentativt udsnit af landets kommuner – i såvel geografisk som størrelsesmæssig henseende - samt med de forfattere, som har udarbejdet den tekniske del af Teknologibladene.

Indretning og drift

Stationær skraber

1. I staldafsnit ___________ skal der i gangarealet installeres skraber.

2. Der skal hver dag foretages skrabninger hver fjerde time. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl.____ til kl._____.

3. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres manuelt mindst 2-3 gange.

4. Skraberen skal være forsynet med timer.

5. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

Robotskraber

1. I staldafsnit ___________ skal der anvendes robotskraber.

2. Robotskraberen skal indstilles til at skrabe gangarealet ved foderbordet hver time. Øvrige gangarealer skal skrabes hver fjerde time. I den periode, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver time i tidsrummet kl.____ til kl. ____.

3. Robotskraberen skal skrabe _________ m² i døgnet.

4. Skraberen skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget.

Egenkontrol

Stationær skraber og robotskraber

1. Enhver form for driftsstop skal noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed.
2. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end ____dage/uger.
3. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende.

Vejledning til den kommunale sagsbehandler

Drifts- og indretningsvilkår stilles i forhold til den valgte skrabertype – stationær skraber (vilkår nr. 1-5) eller robotskraber (vilkår nr. 6-9). Såfremt malkekvæget er på græs, skal antallet af daglige skrabninger reduceres i forhold til antallet af timer, hvor malkekvæget er på græs. I relation til vilkår nr. 7 skal kommunen vurdere, med hvilket tidsinterval gangarealet ved foderbordet skal skrabes. For så vidt angår vilkår nr. 12 bemærkes det, at det ikke har været muligt at formulere et egenkontrol-vilkår, som kan gælde i alle situationer, hvor der anvendes skraber/robotskraber i gangarealerne. Der skal derfor ved udarbejdelsen af miljøgodkendelsen tages stilling til, hvilke former for dokumentation der er hensigtsmæssig i det konkrete tilfælde – timeren er under alle omstændigheder ikke tilstrækkelig, da den ikke logger data.

Det afgørende er således, at kommunen fastsætter et relevant egenkontrolvilkår i den konkrete miljøgodkendelse, der sikrer, at tilsynsmyndigheden vil have mulighed for at kontrollere, at skraberen/robotskraberen har været i drift. Det kunne i den forbindelse være hensigtsmæssigt med en dialog med producenten af den pågældende skraber.

Endvidere bemærkes det, at det kan dokumenteres ved kapacitetsdata fra fabrikanten, at robotskraberen skraber det antal m², som er nødvendigt for at opnå den beskrevne reduktion af ammoniakemissionen.

Det kan være relevant for kommunen som tilsynsmyndighed – som skal føre tilsyn med, at vilkårene i godkendelsen overholdes, jf. husdyrgodkendelseslovens § 44, stk. 2 – at få underretning fra landmanden i tilfælde af længerevarende driftsstop, idet dette kan have betydning for, om emissionsgrænseværdien for ammoniak overholdes i praksis. Det må være op til kommunen at vurdere, hvor lang tid driftsstop må vare, før landmanden skal orientere tilsynsmyndigheden herom.

I relation til egenkontrolvilkåret om logbog, skal det bemærkes, at der i visse af de øvrige Teknologiblade også stilles vilkår om, at landmanden skal føre logbog samt opbevare visse former for dokumentation sammen med denne logbog. Kommunen bør – af hensyn til både landmand og tilsyn - i sin fastsættelse af vilkår om egenkontrol tilstræbe, at der føres én samlet logbog på husdyrbruget for alle relevante oplysninger, såfremt det er praktisk muligt. Det vil både lette landmandens administrative byrder i forbindelse med driften af husdyrbruget og samtidig sikre, at tilsynet vil have en nem adgang til alle relevante oplysninger i forbindelse med tilsynets udøvelse.