Branchebeskrivelser for udvalgte branchers miljøpåvirkninger
Her på siden kan du læse om miljøbelastning og aktiviteter i følgende tre brancher: jern- og metalmaskinværksteder, træ- og møbelindustri samt vognmandsvirksomheder mv.
Miljøstyrelsen har gennemført et pilotprojekt, hvor der er blevet lavet branchebeskrivelser af miljøbelastning og aktiviteter fra nedenstående brancher.
- Jern- og metalmaskinværksteder
- Træ- og møbelindustri samt
- Vognmandsvirksomheder
Målet med branchebeskrivelserne er at lette virksomhedernes miljøarbejde. Pjecerne med branchebeskrivelser kan med fordel også anvendes af kommunale medarbejdere i miljøtilsynet.
Branchebeskrivelserne oplyser, hvilke miljøforhold virksomheden skal være opmærksom på i den daglige drift, hvad virksomheden kan gøre for at minimere belastningen, samt hvad der evt. vil blive tjekket i forbindelse med et miljøtilsyn.