Spørgsmål og svar om miljøgodkendelse af virksomheder

Det er et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven, at den samlede forurening af omgivelserne skal forhindres eller begrænses mest muligt. Derfor skal alle forurenende virksomheder, der er opført som såkaldte listevirksomheder i godkendelsesbekendtgørelsen , miljøgodkendes af en myndighed.

Herunder kan du læse de oftest stillede spørgsmål og svar om miljøgodkendelse af listevirksomheder. Du kan desuden få et overblik over de seneste, væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen.

En listevirksomhed er omfattet af kravene under Godkendelsesbekendtgørelsen, uanset hvor mange, der ejer den. Er der flere ejere, må en af dem eller dem alle i fællesskab påtage sig at være ansvarlig i forhold til miljøgodkendelsen. Vilkårene retter sig til virksomheden, uanset hvor mange som ejer den.

En miljøgodkendelse udløber kun, hvis den er givet som en midlertidig godkendelse. I så fald skal det fremgå af afgørelsen, at den er tidsbegrænset og udløber på et nærmere angivet tidspunkt. I alle andre tilfælde fortsætter retten til at udnytte en godkendelse.

En allerede miljøgodkendt virksomhed skal overgå til standardvilkår, når der kræves en ny miljøgodkendelse i forbindelse med at et anlæg ændres eller udvides. Det kan også blive aktuelt, når en godkendelse uden standardvilkår er otte år gammel. På det tidspunkt kan tilsynsmyndigheden tage godkendelsen op til revision.  Myndigheden er forpligtet til at anvende standardvilkår i forbindelse med revisionen. Virksomheden kan også selv anmode om at få revideret den eksisterende godkendelse.

For et nødanlæg kan der stilles lempede kontrolvilkår i forhold til kontrolkravene i standardvilkårene for gasoliefyrede kedler.

En mulighed kunne være, at den første præstationsprøvning på nødkedlen gennemføres til dokumentation af, at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser, og i stedet for de ifølge standardvilkår, efterfølgende årlige præstationsmålinger, kunne kontrollen evt. gennemføres med en frekvens på hvert 8.-10. år, fx i forbindelse med en revurdering af godkendelsen, og under forudsætning af at anlægget overholder godkendelsens emissionsgrænser samt at anlægget alene anvendes som et nødanlæg.

Miljøstyrelsen kan som en vejledning med forbehold af Miljøklagenævnets afgørelse i en konkret klagesag oplyse, at Miljøstyrelsen ikke anser solfangeranlæg for at være godkendelsespligtige, da der som udgangspunkt ikke er risiko for væsentlig forurening fra anlæggene.

Et solfangeranlæg er principielt omfattet af begrebet ”faste anlæg til energiproduktion” i miljøbeskyttelseslovens § 42, og det vil derfor være muligt at meddele påbud om forureningsbegrænsende foranstaltninger, hvis det skulle være nødvendigt, eksempelvis på grund af støj fra tilsluttede pumper eller lignende.

På et energianlæg, bestående af et fast anlæg som suppleres med en spidsbelastningkedel om vinteren, ex. et flisfyr med supplement af en oliefyret kedel, der skal spidsbelastningskedlens effekt medtages ved beregningen af den samlede effekt. Det følger af, at listepunkt G202, taler om den samlede indfyrede effekt.

Specielt for gartnerier, der har etableret reserve-/nødanlæg og lejlighedsvist også spidsbelastningsanlæg, gælder at såfremt det ikke er muligt at udnytte 5 MW eller derover, skal fyringsanlæggene ikke godkendes, selvom den samlede kapacitetsgrænse på 5 MW overskrides, jf. godkendelsesvejledningens s. 10, hvorefter det afgørende for, hvornår minimumsgrænsen for godkendelsespligt er overskredet, er hvorvidt virksomheden ved sin normale drift producerer mere, end kapaciteten angiver.

Ja, det er rigtigt forstået: Ikke-miljøbehandlede biler, der ikke (mere) har lækager, som skal håndteres (jf. vilkår 3), må gerne transporteres på ubefæstet areal.

Væsentlige ændringer i godkendelsesbekendtgørelsen der træder i kraft 1. januar 2019

  • I § 3 er der indsat nyt stk. 7, om at anlæg til forbrænding af husdyrgødning ikke længere vil være omfattet af listepunktet K215 (Bilag 2). Gennemførelsesforordningens[1] miljøkrav til anlæg, der brænder husdyrgødning, er direkte bindende og skal derfor ikke indarbejdes i afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven. Miljøstyrelsen vil lægge vejledning herom på hjemmesiden.
  • I § 30, stk. 1, og i bilag 4 og 6 er der indarbejdet ændringsforslag omkring BAT-redegørelser for visse bilag 2-virksomheder. Ændringerne er baseret på en rapport om erfaringerne vedr. BAT-redegørelser, som Rambøll har lavet for Miljøstyrelsen. Rapporten er offentliggjort på mst.dk.  Ændringerne skal gøre det processuelt nemmere for bilag 2 virksomheder at oplyse om BAT i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Ændringerne vil berøre de virksomheder, der ikke er omfattet af standardvilkår i dag og det vurderes at det vil være en hjælp for virksomhederne og for myndighederne at reglerne herom står mere præcist.
  • I § 51, stk. 1, er indsat nyt litra d), som indeholder oplysningskrav ifm. myndighedernes registrering og indberetning af godkendelser og revurderinger i systemet DMA.  Ændringen er en gennemførelse af EU-Kommissionens beslutning om rapporteringsforpligtigelser efter IE-direktivet. Ét krav til rapportering er nyt og myndighederne skal fremover registrere og indberette, om der er fastsat en eller flere emissionsgrænseværdier i virksomhedens godkendelse, der er strengere end dem, der følger af BAT-konklusioner[2].  
  • For virksomheder omfattet af bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen) er der i § 67, stk. 4, gennemført en sproglig præcisering, så det fremgår tydeligere, at en virksomheds godkendelse først bortfalder, når det efter maskinværkstedbekendtgørelsen anmeldte, kan gennemføres. En eksisterende godkendelse efter § 33 i miljøbeskyttelsesloven er gyldig indtil virksomheden også formelt er overgået til regulering i henhold til reglerne i maskinværkstedsbekendtgørelsen.
  • I øvrigt er en række overgangsbestemmelser udgået, da de ikke længere har relevans, ligesom der generelt er foretaget lovtekniske ændringer, og sproglige præciseringer.  

[1]Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv.

[2] Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1135 af 10. august 2018 om den type informationer, der skal stilles til rådighed af medlemsstaterne, samt i hvilken form og med hvilke tidsintervaller det skal ske i forbindelse med indberetning om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU om industrielle emissioner.

Godkendelserne bevarer fortsat deres gyldighed og retsbeskyttelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 41a, jf. godkendelsesbekendtgørelsens §65, stk. 1. Dette gælder, indtil tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens §65, stk. 3, for eksempel som følge af ændringer eller udvidelser.

Ændringerne sker overvejende som en konsekvens af indfasningen af de nye regler for reguleringen af mellemstore fyringsanlæg på 1-50 MW. Det har betydning for fyringsanlæg på listepunkterne G 201 og G 202.

De nye regler betyder, at nye mellemstore fyringsanlæg, som ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, ikke skal godkendes, men anmeldes efter reglerne i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg. Mellemstore fyringsanlæg, som er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en godkendelsespligtig virksomhed, er godkendelsespligtige, men er omfattet af de direkte bindende krav om emissionsgrænseværdier, egenkontrol samt indretning og drift i bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg. Støj og immissioner (skorstenshøjder) fra disse mellemstore fyringsanlæg er derimod reguleret af virksomhedens miljøgodkendelse.

De bestående mellemstore fyringsanlæg omfattet af G 201 og G 202 vil trinvist overgå til reguleringen i bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg henholdsvis 1. januar 2025 og 1. januar 2030 afhængig af deres størrelse. Udfasningen af reguleringen af mellemstore fyringsanlæg i godkendelsesbekendtgørelsen har medført et behov for en nærmere regulering af, hvordan godkendelsesmyndigheden skal forholde sig til verserende ansøgninger og allerede meddelte godkendelser til mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende på godkendelsespligtige virksomheder. På samme vis er der behov for regulering af verserende klagesager. Reglerne herfor fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens kap. 20 under overskriften ”Særligt om mellemstore fyringsanlæg”.

• Mellemstore fyringsanlæg, som er beliggende på en godkendelsespligtig virksomhed, og som allerede har opnået en godkendelse ved bekendtgørelsens ikrafttræden, skal være idriftsat inden den 20. december 2018, ellers bortfalder fyringsanlæggets godkendelse. (§ 71)

• Ansøgninger om godkendelse af nye mellemstore fyringsanlæg beliggende på godkendelsespligtige virksomheder skal være færdigbehandlet inden den 20. december 2018. I modsat fald bortfalder ansøgningen, og virksomheden skal ansøge på ny efter de nye regler. (§§ 72-74).

• Verserende klagesager om godkendelse af et anlæg på en listevirksomhed skal færdigbehandles efter bekendtgørelse nr. 1517 af 7. december 2016, hvis anlægget er sat i drift inden den 20. december 2018. Ellers bortfalder godkendelsen. (§§ 75-77)

Herudover er der foretaget følgende ændringer:

• Bekendtgørelsens § 3 er omformuleret med henblik på at gøre beskrivelsen af godkendelsespligtens omfang mere tydelig. Der er ikke foretaget ændringer af godkendelsespligtens omfang i forhold til den gældende § 3.

• Listepunkt G 201 og G 202 i godkendelsesbekendtgørelsen omformuleres for at sikre, at fyringsanlæg på netop 5 MW er godkendelsespligtige.

• Listepunkt K 216 i godkendelsesbekendtgørelsen omformuleres og samtidig ændres myndighedskompetencen, sådan at staten fremover er myndighed. K 216 er eneste listepunkt som regulerer udvindingsaffaldsanlæg. Det har hidtil været møntet på anlæg, som alene håndterer udvindingsaffald, men ikke deponering heraf.
Fremover skal listepunktet anvendes for anlæg for håndtering af udvindingsaffald, som ikke er deponeringsanlæg. Håndteringen af udvindingsaffaldet på disse udvindingsaffaldsanlæg kan bestå af akkumulering såvel som deponering.

• Bilag 7 er opdateret med nye BAT-konklusioner for intensivt opdræt af fjerkræ eller svin og for store fyringsanlæg.

Hovedårsagen til ændringen er implementeringen af EU-direktivet om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fyringsanlæg (MCP-direktivet (EU) 2015/2193). Ud over ændringer relateret til implementering af MCP-direktivet sker der også en række andre ændringer.

De centrale ændringer relateret til implementering af MCP-direktivet er:

• Der tilføjes et bilag 2 og 3 til bekendtgørelsen, der indeholder de afsnit, der bliver berørt af den gradvise indfasning af MCP-direktivet (afsnit 7, 11, 12 og 28). Bilag 2 træder i kraft d. 1. januar 2025 og bilag 3 d. 1. januar 2030.
• I afsnit 7 (E 207), afsnit 11 (G201), afsnit 12 (G 202) og afsnit 28 (6.4b) ii) -9 Foderstofvirksomheder) er snitfladen til MCP-bekendtgørelsen i afsnittenes anvendelsesområder tydeliggjort.
• Som følge af bortfald af Luftvejledningens afsnit 6 om energianlæg overføres dispensationsmulighederne for emissionsgrænseværdierne for NOx for ældre anlæg, etableret før 1. juni 2001 og som fyrer med gas eller gasolie, til standardvilkårsbekendtgørelsen. Dette gælder afsnit 7 (E 207), afsnit 11 (G201), afsnit 12 (G 202) og afsnit 28 (6.4b) ii) -9 Foderstofvirksomheder)

Under arbejdet med MCP-bekendtgørelsen blev et par ændringer i standardvilkårene fundet hensigtsmæssige for at tilpasses kravene i MCP-bekendtgørelsen:

• I afsnit 11 (G201) og afsnit 12 (G 202) er sammenlægningsreglen fjernet, således at to eller flere fyringsanlæg med en fælles skorsten nu reguleres hver for sig.
• Vilkår 12 for listepunkt G 201 er omformuleret.
• Vilkår til driftsjournal i afsnit 11 og 12 er justeret.

Øvrige generelle ændringer i bekendtgørelsen:

• Det generelle vilkår 1 for alle standardvilkår for bilag 2 virksomheder tilrettes, således at der ikke stilles krav til fremsendelse af en redegørelse 3 måneder inden ophør af drift, da dette krav var strengere end hvad bilag 1 virksomheder møder.
• Ordlyden af samtlige standardvilkår om egenkontrol af filtre er ændret, så de er mere entydigt beskrevet.
• Navnet for DANAK ændres i de relevante standardvilkår, da institutionen har skiftet navn.
• I afsnit 18 (K 206) udgår ordet ”rene” i vilkår 8, da dette ikke var beskrivende for de fraktioner, der bliver behandlet på anlæggene.
• I afsnit 16 (J 205) er anvendelsesområdet uddybet med ”Opgraderingsanlæg”.

Ændringerne sker overvejende, fordi der har vist sig et behov for at præcisere en række bestemmelser, som har implementeret IE-direktivet. Det betyder, at ændringerne især får betydning for bilag 1-virksomhederne.

Der er også sket ændring af listepunktet for affaldsforbrænding på bilag 1.

• Vilkår i relation til jord og grundvand for bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at kravet om at fastsætte vilkår om regelmæssig vedligeholdelse af foranstaltninger til beskyttelse af jord og grundvand samt om monitering gælder for alle bilag 1-virksomheder og ikke kun dem, som er omfattet af krav om basistilstandsrapport. (§ 21. stk. 2).

• Særregler om BAT for bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at myndigheden, i de tilfælde hvor en aktivitet, proces eller miljøpåvirkning ikke er omfattet af BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter, skal fastsætte vilkår på baggrund af bilag 5. (§ 24, stk. 3).

Det præciseres samtidig, at når de relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter ikke omhandler den bedste tilgængelige teknik, som der anvendes på virksomheden, skal tilsynsmyndigheden sikre at teknikken er fastlagt i overensstemmelse med bilag 5 – og at virksomhedens emissioner ikke er større end de emissionsniveauer, der fremgår af de relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter.

Afslutningsvis præciseres det, at i ovennævnte tilfælde, hvor virksomheden anvender ikke beskrevne teknikker, og hvor relevante BAT-konklusioner eller BAT-referencedokumenter ikke indeholder emissionsniveauer, skal tilsynsmyndigheden sikre at der opnås samme miljøbeskyttelse som ved anvendelse af de beskrevne teknikker (§ 24, stk. 4 og 5).

BAT-redegørelsen i bilag 3 forenkles, at i de tilfælde, hvor der foreligger relevante BAT-konklusioner eller konklusioner i eksisterende BAT-referencedokumenter, jf. bilag 7, skal redegørelsen baseres på disse, og at en samlet oversigt over redegørelsens indhold kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside i form af BAT tjeklister.

• Revurdering af miljøgodkendelse til bilag 1-virksomheder
Det præciseres, at virksomheder skal fremlægge alle oplysninger, som er nødvendige for revurdering af godkendelsen. Endvidere præciseres det, at tilsynsmyndigheden skal anvende de oplysninger, som den er i besiddelse af fra myndighedens tilsyn af virksomheden (§ 42, stk. 2 og 3).

Ydermere ændres § 41, stk. 1, sådan at eventuelle bilag 2-aktiviteter ligeledes skal medtages i revurderingen efter § 41.

• Forpligtigelse til at vurdere behov for vilkår ved uheld og hændelser på bilag 1-virksomheder

Det præciseres, at tilsynsmyndigheden i tilfælde af hændelser og uheld, der mærkbart berør miljøet, aktivt skal tage stilling til, om eksisterende vilkår skal ændres eller der skal påbydes nye vilkår om supplerende foranstaltninger, som sikrer, at konsekvenserne for miljøet begrænses, og hindrer eventuelle yderligere hændelser og uheld (§ 48).

• Aktindsigt og offentliggørelse i relation til bilag 1-virksomheder og bilag 2-virksomheder
Det præciseres, at aktindsigt og offentliggørelse begrænses af miljøoplysningsloven, som finder anvendelse
på sager om miljøoplysninger. Bestemmelsen gælder for både bilag 1-virksomheder og bilag 2-virksomheder (§§ 17, stk. 7, 46, stk. 4, 52, stk. 5, 54, stk. 3).

• Ændring af listepunkt 5.2
Listepunktet ændres, da det var uhensigtsmæssigt med to underpunkter for ikke-farligt affald.

• Særregler om godkendelse af bilag 2-virksomheder – samtidighed
Henvisningen til § 19, stk. 1, nr. 2 om udledning og oplægning på jord slettes, da samtidighed alene gælder for afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, nr. 3 om afledning til undergrunden, så som ved nedsivning.(§ 35, stk. 1-2 og § 37, stk. 2)

  •  Bilag 2 til bekendtgørelsen er ændret – 2 listepunkter er udgået (A 206 og E 204) og der er ændret eller indført nedre tærskelgrænser for godkendelsespligt i 3 listepunkter (D 201, D 211 og E 207).
  •   Det er præciseret, at når en virksomhed er omfattet af standardvilkår, er det de relevante standardvilkår, – og kun dem - der skal indskrives i miljøgodkendelsen (§ 31).
  •   § 22 er ændret således, at det nu fremgår, at procedurer og overvejelser i forbindelse med den forudgående offentlighed ved miljøgodkendelse af en bilag 1-virksomhed, skal indgå i miljøgodkendelsen. Der skal redegøres for myndighedens overvejelser på baggrund af de synspunkter offentligheden har haft. Tidligere stod der, at det var den gennemført VVM-procedure, der skulle beskrives.
  • Bilag 2 til bekendtgørelsen er ændret:
    • 22 listepunkter er udgået,
    • der er ændret eller indført nedre tærskler for godkendelsespligt i 6 listepunkter
    • ordlyden af listepunkt B 201 er ændret. 

Følgende listepunkter er udgået af bilag 2: B 204, B 206, D 203, D 205, D 209, E 201, E 203, E 206, E 209, E 210, E 211, E 212, E 213, E 214, F 201, F 202, F 204, F 205, F 206, F 207, J 206 og J 208.

Der er ændret eller indført en tærskel i følgende listepunkter: A 202, A 208, A 209, E 208 og F 203.

  • Ansøgning om miljøgodkendelse, også af udvidelser og ændringer, skal ske digitalt via Byg og Miljø (§ 6).
  • Bilag 2-virksomheder, som også er omfattet af bilag 2 på VVM-bekendtgørelsen, og som har behov for en spildevandstilladelse, har - hvis den på samme tid søger om miljøgodkendelse, en spildevandstilladelse og anmelder efter VVM-reglerne - krav på at få miljøgodkendelsen og spildevandstilladelsen samtidig. Det skal endvidere tilstræbes, at også afgørelsen på VVM-screeningen meddeles samtidig. Er Miljøstyrelsen myndighed for miljøgodkendelsen, er styrelsen samtidig koordinerende myndighed og ansvarlig for at afgørelserne meddeles på samme tid.
  • Myndigheden skal for alle virksomheder omfattet af regelmæssigt tilsyn oplyse en række stamdata på Digital MiljøAdministration (DMA).
  • Senest 4 måneder efter en afgørelse om miljøgodkendelse eller revurdering er meddelt skal myndigheden offentliggøre datoen for afgørelsen og selve afgørelsen på Digital MiljøAdministration (DMA).
  • For IED-virksomheder skal myndigheden desuden offentliggøre, om der er udarbejdet en basistilstandsrapport, samt om der er fastsat emissionsgrænseværdier, der er lempeligere end BAT-konklusioner, og om der er meddelt dispensation for overholdelse af emissionsgrænseværdier med henblik på at afprøve ny teknik.

Oplysningskravene i bilag 3 og bilag 4 til godkendelsesbekendtgørelsen er opdateret. Det har også betydet, at oplysningskravene i standardvilkårsbekendtgørelsen er opdateret.

  • Standardvilkårene samles i en ny bekendtgørelse, Bekendtgørelsen om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed. Tidligere fremgik standardvilkårene af bilag 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 25. maj 2012 om godkendelse af listevirksomhed.
  • Godkendelses- og tilsynskompetencen for affaldshåndteringsanlæg og deponeringsanlæg samles hos en myndighed. Tidligere var den delt mellem stat og kommune.
  • Intensive ikke IED-husdyrbrug flyttes fra bilag 1 til bilag 2. Gennemføres ved ændring af listepunk 6.6 på bilag 1 og indførelse af nyt listepunkt I 206 på bilag 2.
  • Ordlyden af listepunkt 2.2 og 6.5 på bilag 1 er ændret.
  • Ordlyden af listepunkt A 207, D 211, K 201 og K 217 på bilag 2 er ændret.
  • For bilag 1-virksomheder bliver EU’s BAT-konklusioner bindende. De udløser en revurdering, der skal være gennemført på virksomheden inden for fire år efter offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende. Bilag 7 i bekendtgørelsen har en liste over BAT-konklusioner og BAT-referencedokumenter samt deres offentliggørelsesdato. For bilag 1-virksomheder er der nye regler om udarbejdelse af en basistilstandsrapport for de virksomheder, der bruger, fremstiller eller frigiver relevante farlige stoffer.
  • For bilag 1-virksomheder indføres der krav om, at der skal stilles vilkår om, at driftsherren straks skal indberette til tilsynsmyndigheden, når vilkår ikke overholdes.
  • For bilag 1-virksomheder indføres der krav om, at der skal stilles vilkår om indberetning af egenkontrolresultater til tilsynsmyndigheden mindst hvert år.

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Så kig i Miljøgodkendelses
vejledningen.dk
Her finder du info om:
-Ansøgning om miljøgodkendelse
-Myndighedernes behandling af ansøgningen.