Hjælp til godkendelsesbekendtgørelsens listepunkter

Herunder kan du læse fortolkningsbidrag til en række listepunkter på godkendelsesbekendtgørelsens bilag.

Bilag 2

Ordlyd af listepunktet

A 202. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 30 m3, men over 5 m3.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Der er to betingelser der skal være opfyldt for at en virksomhed af omfattet af dette listepunkt:
- Overfladebehandlingen skal foregå ved en elektrolytisk eller kemisk proces
og
- volumen af de anvendte kar skal være mindre eller lig med 30 m3, men over end 5 m3.

Overfladebehandling kan eksempelvis være forkromning, fornikling, forsølvning, galvanisering og elektropolering mv.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Virksomheder af håndværksmæssig karakter er undtaget.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Udover proceskar anvendes kar typisk til processer som blødgøring, affedtning, afsyring, passivation og skylning. Med undtagelse af skylning involverer alle disse procestrin en ændring af overfladen som et resultat af en elektrolytisk eller kemisk proces og skal derfor indgå i det samlede volumen.
Skyllekar skal derfor ikke indgå i opgørelse af det samlede volumen, men dog indgå i godkendelsen.

Ultralydbehandling, gritblæsning, vandblæsning og udglødning er ikke elektrolytiske eller kemiske overfladebehandlinger.

Relaterede listepunkter og aktiviter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

2.6. Behandling af overflader på metaller eller plastmaterialer ved en elektrolytisk eller kemisk proces, hvis behandlingskarrenes volumen er på mere end 30 m3.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

A 56. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og/eller plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) er mindre end eller lig med 5 m3. Dog undtaget virksomheder af håndværksmæssig karakter.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke udarbejdet standardvilkår for listepunktet.


I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se, hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse.
Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Der er i juni 2016 indført en nedre tærskel for godkendelsespligt på 5 m3 volumen af anvendte kar.

Ordlyd af listepunktet

A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time, bortset fra anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1, og anlæg placeret på virksomheder omfattet af § 1 i bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter to forskellige typer aktiviteter:

Pkt. 1. Støvfrembringende overfladebehandling med samlet udsugningskapacitet > 10.000 normal m3 pr. time 

Pkt. 2. Overfladebehandling og herunder undervognsbehandling, når kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler > 6 kg pr. time.

Hvis blot én af de to typer aktiviteter foregår, er virksomheden omfattet.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

For begge typer aktiviteter dækker listepunktet kun overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller. Og altså ikke andre materialer som træ og plast.

A 203 aktiviteter, der er placeret på virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller, er ikke omfattet af godkendelsespligt, da alle aktiviteterne så er omfattet af Maskinværkstedsbekendtgørelsen (bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder jern, stål og andre metaller).

Læs mere i afsnittet ”Det skal du være særligt opmærksom på”.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Vedr. første del af listepunktet er der for støvfrembringelse fastsat en tærskelværdi for godkendelsespligt udtrykt som udsugningskapacitet større end 10.000 normal m3 pr. time. Udsugningskapaciteten bestemmes som summen over de anvendte ventilatorkapaciteter. Bemærk at tærsklen for luftmængden refererer til normal m3/h. Kun den udsugede luftmængde, som hidrører fra aktiviteter omfattet af pkt. 1, skal medregnes - altså støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering samt sprøjtemetallisering af emner af jern, stål eller andre metaller. Den udsugede luftmængde i relation til overfladebehandling med forbrug af VOC under pkt. 2 – eller anden udsugning i øvrigt, der ikke er omfattet af pkt. 1 – skal ikke medregnes. Således skal luftudsug fra fx svejserøg eller vådlakering ikke medregnes.

For anden del af listepunktet om overfladebehandling og herunder undervognsbehandling gælder der godkendelsespligt, når kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time.

Udtrykket ”med kapacitet til et forbrug” skal her opfattes som den maksimale kapacitet, der ved et givent produktionsforløb er muligt under optimale forhold. Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre anlægget eller processen ændres.

Et andet forhold er hvilken midlingstid, der skal benyttes for at vurdere, om kapacitetsgrænsen er overskredet. I standardvilkårene for vådmaleanlæg under A 203 står anført, at ved dimensionering af afkasthøjde skal denne beregning bero på den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform.

Med det afsæt anbefales, at der benyttes en midlingstid på én time, og at der er tale om det (estimerede) maksimale forbrug over sammenhængende 60 minutter.

Når kapaciteten er mindre end 6 kg pr. time, er virksomheden ikke godkendelsespligtig. Virksomheden vil i stedet være dækket af listepunktet A52 i brugerbetalingsbekendtgørelsen (se nedenfor).

Når det vurderes, hvad den af maksimale forbrugskapacitet er, er der flere forhold, som skal tages med i betragtning. Fx vil een manuelt betjent sprøjtepistol ofte kunne udsende mere end 6 kg opløsningsmidler pr. time, hvis sprøjtepistolen er aktiveret uafbrudt i en time. Det vil dog sjældent være tilfældet, og den begrænsende faktor vil her være emne gennemstrømning – emnets geometri og størrelse - tørreproces – m.v. Bestemmelse af hvilket kapacitetstal, der lægges til grund for om der foreligger godkendelsespligt, vil derfor skulle ske på baggrund af de givne oplysninger om produktionsforløb og herunder også antallet af samtidige overfladeprocesser, hvor der forbruges organiske opløsningsmidler.

Ved fuldautomatiske overfladebehandlinger - og herunder især ved seriefremstillinger - er det typisk lettere at fastlægge forbrugskapaciteten.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens, bilag 1

Virksomheden er omfattet af listepunkt 6.7 på bilag 1, når forbrugskapaciteten for organiske opløsningsmidler til overfladebehandling er på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

6.7. Behandling af overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på appretering, påtrykning, påføring af overfladelag, affedtning, imprægnering, kachering, lakering, rensning eller vædning, med en forbrugskapacitet med hensyn til opløsningsmiddel på mere end 150 kg/time eller mere end 200 tons/år.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Når forbrugskapaciteten for organiske opløsningsmidler er under 6 kg/h, og ved udsugningskapacitet for støvfrembringende overfladebehandling mindre end 10.000 m3/h, er virksomheden ikke godkendelsespligtig.  Virksomheden er derimod omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1, pkt. A 52:

A 52. Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget er mindre end 10.000 normal m3 pr. time. Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler er mindre end 6 kg pr. time, bortset fra anlæg der er omfattet af listepunkt 6.7 på bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt A 203 fremgår af afsnit 1.

Standardvilkårene omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet:

  • Metalliseringsanlæg
  • Pulvermaleanlæg
  • Anlæg for tør fristråleblæsning
  • Vådmaleanlæg
  • Affedtningsanlæg

Vær opmærksom på, at der for hver af de fem aktiviteter/anlæg, er en yderligere afgrænsning af disse typer i afsnit 1.1 i standardvilkårene.  Fx omfatter standardvilkårene kun indendørs eller indelukkede anlæg.

Særlige bemærkninger:
Det bemærkes, at standardvilkårene ikke omfatter slibning, der er omfattet af A 203 i første del af listepunktsbeskrivelsen, se ovenfor i pkt. 1). Når virksomheden foretager slibning af emner før eller efter overfladebehandling, skal det overvejes at supplere standardvilkårene og fastsætte særlige vilkår.

Der er for A 203 kun fastsat standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler. Ved anvendelse af anden forbehandling, fx affedtning, coatning m.m., skal det overvejes at fastsætte særskilte vilkår. 

Det skal du være opmærksom på

Det bemærkes, at undervognsbehandling og autolakering med kapacitet til forbrug af organiske opløsningsmidler > 6 kg pr. time reguleres ved miljøgodkendelse som en listevirksomhed A 203 – og således ikke efter Autoværkstedsbekendtgørelsen. Dette er tillige præciseret i § 4 i Autoværkstedsbekendtgørelsen

Særligt vedrørende sammenhæng med Maskinværkstedsbekendtgørelsen (MVB)

For at en virksomhed er omfattet af MVB skal følgende 2 forhold begge være opfyldt (jf. § 1, stk. 1 og stk. 2 i MVB):

a) Virksomheden forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller.

b) Virksomheden skal have et indrettet produktionsareal til disse aktiviteter på 1.000 m2 eller derover.

Ved sætningen ”forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller” forstås en egentlig formgivning eller direkte tildannelse af selve metalemnerne. Typisk vil det være i form af bukke, dreje, fræse, stanse, skære og svejseprocesser – altså typiske maskinværkstedsoperationer. Disse processer fremgår af listen i § 1, stk.3, nr. 1-5 i MVB:

1) Stansning, prægning, savning og klipning af emner i jern, stål og metal.

2) Massebevarende kold bearbejdning af plader af emner i jern, stål og metal som bukning, dybtræk m.m. samt trådtrækning, flowforming (trykvalsning) og pladevalsning.

3) Drejning, boring, fræsning, høvling og slibning af emner i jern, stål og metal.

4) Mekanisk rensning ved tromling af jern, stål og metal i lukket beholder.

5) Svejsning og skæring i ulegeret stål og rustfrit stål.

Udgangspunktet for at en virksomhed er omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen er at det er et maskinværksted/maskinfabrik med et produktionsareal over 1000 m2 til disse aktiviteter 1) - 5).

Herudover vil mange maskinværksteder og maskinfabrikker også have en overfladebehandling af emnerne, der er en del af produktionen. Følgende former for A 203 overfladebehandling er nævnt i listen i § 1, stk.3, nr. 6-7 i MVB og derfor omfattet af bekendtgørelsen:

6) Støvfrembringende overfladebehandling, herunder sandblæsning og pulverlakering, når den samlede udsugningskapacitet fra anlæg overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

7) Overfladebehandling i vådmaleanlæg, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, men under 150 kg/time eller 200 tons/år.

Hvis en virksomhed både foretager overfladebehandling og forarbejdning, jf. ovenanførte, og arealet (for maskinværksteddelen) medgået hertil er 1.000 m2 eller derover, så skal alle aktiviteter reguleres efter MVB.

Der gælder dog følgende undtagelser for særlige A 203 aktiviteter:

  • Metallisering er en godkendelsespligtig A 203 aktivitet og er i øvrigt dækket af standardvilkår for A 203, afsnit 1.4.1.
  • Affedtning med chlorerede opløsningsmidler er en godkendelsespligtig A 203 aktivitet og er i øvrigt dækket af standardvilkår for A 203, afsnit 1.4.5.

Hvis der på en A 203 virksomhed – udover overfladebehandling - foregår forarbejdning af jern, stål og andre metaller, og det dertil knyttede produktionsareal (til maskinværkstedsdelen) er mindre end 1.000 m2, er virksomheden omfattet af listepunkt A 203 og er godkendelsespligtig.

Anden relevant lovgivning

  • Bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller (Maskinværkstedsbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder m.v. (Autoværkstedsbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen)

 

Opdateret 03.07.2017

Ordlyd af listepunktet

A 204: Stålskibsværfter og flydedokke (*jf. bilag 4, punkt 26).

Hvad er omfattet af listepunkt

Alle værfter og flydedokke, der fremstiller, reparerer og vedligeholder skibe i stål.

Ved stålskibsværfter forstås virksomheder, der har etableret faste anlæg til nybygning og reparation af skibe i stål, herunder tørdokke, flydedokke, beddingsanlæg og ophalerpladser.

Øvrige definitioner:
- Flydedokke: Flydende ponton med opbygning i siderne, men normalt åben i begge ender. Pontonerne er opdelt i en række vandtætte rum (delpontoner).

- Tørdok: En fordybning i jorden med faste sider og bund. Dokken adskilles fra det tilstødende vandområde med en port, der kan åbnes og lukkes.

- Bedding: En rampe der går fra land ned i vandet.

- Lukkede anlæg: Når visse overfladebehandlingsprocesser foregår indendørs.

Aktiviteterne omfatter typisk svejsning, metalbearbejdning og overfladebehandling. Aktiviteterne kan foregå i haller eller i det fri. I tilknytning til værftet kan der være smede- og maskinværksteder og malehaller.
Der kan forekomme snedkeri eller tømmerværksted til brug for aptering, og der kan forekomme oplag af forskellige materialer.

Foregår overfladebehandlingen af stålskibe udendørs, er aktiviteten udover godkendelsesbekendtgørelsen også omfattet af bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe (bek. nr. 1188 af 12/12 2011). NB! Bekendtgørelsen gælder også for udendørs overfladebehandling af skibe i andre materialer end stål med en totallængde på 25 meter eller derover.

Udendørs overfladebehandling defineres som behandling af et skibs udvendige flader. Overfladebehandling, der foretages i lukkede rum (dvs. indendørs), er med andre ord ikke omfattet af bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe, men er dog stadig omfattet af godkendelsespligt.
Fuld afdækning af et arbejdsområde, eksempelvis skibssektioner placeret under lette overdækninger udført af presenninger eller andet teltdug-lignende materiale, sidestilles med et lukket rum.

Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner, borerigge og lignende anses som skibe i relation til bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Værfter hvor der fremstilles glasfiberbåde eller træskibe. Produktion af glasfiberbåde kan være omfattet af listepunkt D 207.

Skibsophugning som er omfattet af listepunkt K 210 Skibsophugning.
Bemærk at skibsophugning regulereres af EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (EØS-relevant tekst) og Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om udpegning af kompetente myndigheder og supplerende bestemmelser i henhold til Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF samt delegation af visse af miljø- og fødevareministerens beføjelser efter lov om beskyttelse af havmiljøet til Søfartsstyrelsen.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Der er ingen nedre eller øvre grænse for kapacitet.

Der er ingen listepunkter på bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen eller bilag 1 til brugerbetalingsbekendtgørelsen for stålskibsværfter og flydedokke.

Det kan overvejes, om der er godkendelsespligt efter listepunkt 2.6, A 203 eller A 202 om overfladebehandling. Beslutningen må bero på en konkret vurdering.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke udarbejdet standardvilkår for listepunktet.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se, hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse.
Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Du skal være opmærksom på, at bekendtgørelsen om overfladebehandling af skibe (bek. nr. 1188 af 12/12 2011) i § 3 har nogle mindstekrav til vilkår, som skal indgå i miljøgodkendelsen.

Det skal du være opmærksom på

Tilstødende aktiviteter, f.eks. maskinværksteder, vil være omfattet af miljøgodkendelsen, hvis der er tale om, at aktiviteterne er teknisk og forureningsmæssigt forbundne.
Du kan læse mere om teknisk og forureningsmæssigt forbundet i Godkendelsesvejledningen afsnit 5.3.9

Hvis maskinværkstedet ikke er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med skibsværftet/ flydedokken, vil det være omfattet af maskinværkstedsbekendtgørelsen (bek. nr. 1477 af 12/12 2017), hvor udsugningskapaciteten overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

Du skal endvidere være opmærksom på listepunkt A 203 om støvfrembringende overfladebehandling og brug af organiske opløsningsmidler. Du kan læse mere om listepunkt A 203 her

Udledning af eventuelt spildevand og overfladevand indgår på normal vis i miljøgodkendelsen.

Anden relevant miljøregulering

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om overfladebehandling af skibe (bek. nr. 1188 af 12/ 12 2011)
Miljøstyrelsens vejledning om overfladebehandling af skibe (vejledning nr. 3 1991)
Nordisk Ministerråds BAT-rapport om Nordiske skibsværfter (TemaNord 2016:549)
Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål eller andre metaller (bek. nr. 1734 af 21/ 12 2015)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om skibsophugning af skibe og om ændring af forordning (EF) nr. 1013/2006 og direktiv 2009/16/EF (forordning (EU) nr. 1257/ 2013 af 20/11 2013.

 

 

Ordlyd af listepunktet

B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Ved cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier forstås virksomheder der fremstiller fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer mv., og hvor den samlede produktion er 20.000 ton pr. år eller derover.

Typiske anlægsdele og aktiviteter ved fremstilling af beton er modtageanlæg, blander, støbning, hærdning etc. Produktionen af beton sker ved, at sand, sten og grus blandes med vand, cement samt tilsætningsstoffer, se også afsnit om anvendelsesområde for standardvilkår. Ved produktion af mørtel blandes med fx cement og/eller kalk samt tilsætningsstoffer.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Produktion af mørtel (mørtelværk) og produktion af gasbeton, når det ikke finder sted på et cementstøberi.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Produktionen skal forstås som det, virksomheden er designet til maksimalt at kunne producere under optimale forhold. Denne produktionskapacitet vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre anlægget ændres.

Tærsklen afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden.

Er produktionskapaciteten under bagatelgrænsen, vil anlægget være omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen B 51, se nedenfor.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
B 51. Cementstøberier, betonstøberier og betonblanderier med en årlig produktion på mindre end 20.000 tons.
B 52. Mørtelværker, grusværker eller stenknuserier, som ikke er placeret ved indvindingsstedet.
B 55. Virksomheder for fremstilling af gasbeton, slaggebeton eller kalksandsten. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis eller mindre.
B 56. Virksomheder, der fremstiller bygningselementer af overvejende mineralske råmaterialer med en produktion på mere end 10 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt B202 fremgår af afsnit 3 og gælder for virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer. Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet:

• Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.
• Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.
• Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.
• Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.
• Intern genanvendelse af procesvand, uhærdet beton og filterstøv.
• Nedknusning af hærdnet betonaffald.
• Fremstilling af våd- eller tørmørtler.
• Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.
• Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.

Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.

Det skal du være opmærksom på

Produktion af beton, mørtel og cement kan i visse tilfælde tilsættes materiale, der genanvendes fra andre typer produktion. Dermed kan produktionen, foruden produktion af beton, være omfattet af listepunkter om nyttiggørelse af affald.

Desuden gøres opmærksom på, at uanset om aktiviteten vurderes at være godkendelsespligtig eller ej, så skal relevante B-værdier (virksomhedens maksimale bidrag til luftforurening uden for virksomhedens skel) altid overholdes.

Midlertidige nedknusningsaktiviteter på B 202 virksomheder skal betragtes som en biaktivitet og reguleres i miljøgodkendelsen.

Anden relevant lovgivning m.v.

Dansk Standard 2426 om Beton – Materialer - Regler for anvendelse af den Europæiske Standard EN 206-1 i Danmark.

 

Ordlyd af listepunktet.

C 202. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene materialer (* jf. bilag 4, punkt 26)

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, hvor produktionskapaciteten er 10 tons pr. time eller derover.

Produktionskapaciteten skal opgøres for asfaltfabrikken og heri indgår fremstilling af vejmaterialer ikke.

Produktionen af asfalt foregår typisk ved at blande varme sten- og grusmaterialer, filler, bitumen (bindemiddel) og tilsætningsstoffer i forskellig rækkefølge og i forskellige mængder, størrelser og arter.
Anlæg til fremstilling af vejmaterialer kan være knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge, se endvidere afsnit 4 om standardvilkår og anvendelsesområde.

Produktion af emulsion er i sig selv ikke godkendelsespligtig efter C 202, jf. Miljøstyrelsens orientering nr. 4/1995 Brancheorientering for asfaltindustrien.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Kold forarbejdning af rene materialer, denne produktion er omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1.

Mobile/ selvkørende asfaltanlæg, der anvendes til asfaltering af en vejstrækning er ikke omfattet af godkendelsespligt. Denne aktivitet er omfattet af miljøaktivitetsbekendtgørelsen (bek. nr. 844 af 23/06 2017).

Kapacitet- og bagatelgrænse

Kapaciteten skal forstås som det, virksomheden er designet til maksimalt at kunne producere under optimale forhold. Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre at anlægget ændres.

Kapaciteten afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden. Kapaciteten er således ikke afhængig af, om der kun produceres lejlighedsvist eller med meget svingende produktionsmængder.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1
Asfaltfabrikker er ikke omfattet af bilag 1.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
C 51. Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på mindre end 10 tons i timen. Anlæg til kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkår for C 202 fremgår af Afsnit 4. Anvendelsesområdet for standardvilkårene er asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt.

Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:

  • Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.
  • Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.
  • Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.
  • Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.
  • Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.
  • Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.

Det skal du være opmærksom på

Ved ansøgning om miljøgodkendelse skal ansøger medsende beregning af det samlede støjniveau, jf. oplysningskrav 26 på bilag til godkendelsesbekendtgørelsen.

Du skal være opmærksom på at asfaltproduktionen er sæsonbetonet.

Anden relevant miljøregulering

Orientering fra Miljøstyrelsen, 4/1995 Brancheorientering for asfaltindustrien
Miljøaktivitetsbekendtgørelsen (bek. nr. 844 af 23/06 2017).

 

Ordlyd af listepunktet

D201: Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening.

Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, bortset fra flydende kvælstofholdige gødningsstoffer.

Oplag af flydende kvælstofholdige gødningsstoffer på mere end 500 tons.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter to forskellige aktiviteter:

1) Fremstilling af organiske eller uorganiske kemiske stoffer ved fysiske processer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening

2) Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, dog ikke kvælstofholdige gødningsstoffer, medmindre der er tale om oplag på mere end 500 tons.

Ad. 1: Ved fysiske processer forstås behandling af stoffer på en måde, så egenskaberne ikke ændres. Fysiske processer kan være en eller flere af nedenstående processer, listen er ikke nødvendigvis udtømmende:

• Neddeling
• Aftapning
• Blanding inkl. emulgeringer/emulsioner
• Centrifugering
• Dekantering
• Filtrering
• Sigtning
• Inddampning
• Kogning
• Tørring
• Køling
• Destillation
• Ekstraktion
• Fældning

Fremstilling (pkt. 1) kan omfatte både faste og flydende stoffer, i modsætning til oplag (pkt. 2), der kun omfatter flydende stoffer.

For såvel fremstilling som oplag er det myndighedens skøn, om aktiviteten kan give anledning til væsentlig forurening og derfor er godkendelsespligtig.

Til udøvelse af dette skøn kan der lægges vægt på, hvilke stoffer der anvendes i produktionen, hvilken miljørisiko de udgør i tilfælde af udslip til recipienter, hvilke mængde der anvendes og opbevares, og hvordan de håndteres.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

• Oplag og fremstilling, der også er omfattet af et andet listepunkt (f.eks. fremstilling af træpiller, flishugning, biogasanlæg, oplag på affaldsbehandlingsanlæg, fremstilling ved kemiske og biologiske processer, fremstilling af lægemidler, maling, lak og lim m.m.)

• Landbrug og gartnerier med små oplag af pesticider.

• Kemisk og biologisk fremstilling, hvor råmaterialernes egenskaber ændres.

• Oplag af faste stoffer, uanset oplagets størrelse og stoffernes egenskaber.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Listepunktets pkt. 1 og 2 indeholder som sådan hverken en øvre eller nedre grænse for godkendelsespligt, dog skal der være tale om risiko for væsentlig forurening. Der skal således være tale om produktion i industriel målestok.

Oplagsstørrelsen regnes som mulig kapacitet på anlægget – f.eks. beholderstørrelse, afmærkede områder til opbevaring m.m.

For oplag af flydende kvælstofholdige gødningsstoffer er der en nedre grænse, idet oplag på mindre end 500 tons ikke er godkendelsespligtige.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

Der er ingen listepunkter på bilag 1, som omhandler fremstilling ved fysiske processer. På bilag 1 skal der være tale om kemisk eller biologisk forarbejdning, og der skal være tale om fremstilling i industriel målestok.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
Hvis der er tale om oplag af faste stoffer, bør D51 fra brugerbetalingsbekendtgørelsen overvejes.

D 51. Ikke-godkendelsespligtige anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellemprodukter eller kemiske stoffer og oplag af disse.

Hvis aktiviteten ikke kan give anledning til væsentlig forurening, kan den være omfattet af D 52.

D 52. Virksomheder, der ved andre processer end kemiske eller biologiske processer fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien, med en samlet produktionskapacitet på mindre end 3.000 tons pr. år.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke udarbejdet standardvilkår for listepunktet.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningens afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Fremstilling af sundhedsrelaterede produkter, der ikke er deciderede ”lægemidler”, er omfattet. Det kan f.eks. være fremstilling af vitaminpiller, naturlægemidler, mineraler og kosttilskud. Hvorvidt nikotintyggegummi er omfattet af listepunkt D 201 må bero på en konkret vurdering, se mere herom i notat om listepunkt D 202.

Anden relevant lovgivning

Bekendtgørelse nr. 372 af 25. april 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (Risikobekendtgørelsen)

 

Opdateret d. 13/2 2018

Ordlyd af listepunktet

D202: Virksomheder, der ved fysiske processer, og hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, fremstiller lægemidler.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Der er 3 forudsætninger, der skal være opfyldt for, at en virksomhed er omfattet af listepunktet:
1. Produktionen skal foregå ved fysiske processer
2. Der skal fremstilles lægemidler
3. Der skal være tale om risiko for væsentlig forurening

Ad 1. Fysiske processer kan være en eller flere af nedenstående processer. Listen er ikke nødvendigvis udtømmende.
• Blanding inkl. emulgeringer/emulsioner
• Centrifugering
• Dekantering
• Filtrering
• Sigtning
• Inddampning
• Kogning
• Tørring
• Køling
• Destillation
• Ekstraktion
• Fældning

Ad 2. Lægemidler omfatter, hvad der forstås ved ”medicinsk aktive stoffer”. Det kan eksempelvis være fremstilling af diverse håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin.

Hvorvidt nikotintyggegummi skal betragtes som et lægemiddel må bero på en konkret vurdering, hvor Miljøstyrelsen støtter sig til Lægemiddelstyrelsens udtalelse om, at produkter, der indeholder syntetisk eller ekstraheret nikotin (ikke tobak), almindeligvis er fremstillet med det formål at tilføre brugeren det aktive lægemiddelstof nikotin, og at denne type produkter på dette grundlag kan betragtes som lægemidler. Det vil afhænge af en konkret vurdering af det enkelte produkt for at afgøre, om produktet er et lægemiddel eller ej. Såfremt et givet produkt til anvendelse i mundhulen ikke er et lægemiddel, så kan det formentligt henføres til anden tilgrænsende lovgivning, fx tobaksvarereglerne (ved indhold af tobak) eller fødevareregler (evt. kosttilskudsreglerne).
Lægemiddelstyrelsen kan oplyse, om en virksomhed har tilladelse til at producere lægemidler.

Det har ikke været intentionen, at apoteker skal miljøgodkendes, medmindre der er tale om apoteker, der producerer lægemidler i et større omfang.

Ad 3. Hvorvidt der er tale om, at fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, må bero på et konkret skøn.
Til udøvelse af dette skøn kan der lægges vægt på, hvilke stoffer der anvendes i produktionen, hvilken miljørisiko de udgør i tilfælde af udslip til recipienter, hvilke mængder der anvendes og opbevares, og hvordan stofferne håndteres.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Fremstilling af naturlægemidler, vitaminer, mineraler og kosttilskud er ikke omfattet af listepunktet, da der ikke er tale om lægemidler. Nikotintyggegummi er kun omfattet under særlige omstændigheder, se afsnit 2. Produktionen af naturlægemidler, vitaminer, mineraler, kosttilskud og nikotintyggegummi kan være omfattet af listepunkt D 201.

Lægemidler, der fremstilles ved kemiske eller biologiske processer, er ikke omfattet, her kan listepunkt 4.5 i stedet være aktuelt.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Listepunktet indeholder som sådan hverken en øvre eller nedre grænse for godkendelsespligt – og så alligevel, idet der skal være tale om risiko for væsentlig forurening.

Der skal udøves et konkret skøn fsva. godkendelsespligt, jf. "Hvad er omfattet af listepunktet?".

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1:
Der er ingen listepunkter på bilag 1, som omhandler fremstilling af lægemidler og/eller farmaceutiske produkter ved fysiske processer. På bilag 1 skal der være tale om kemisk eller biologisk forarbejdning – og der skal være tale om fremstilling i industriel målestok (listepunkt 4).

Brugerbetalingsbekendtgørelsen:
D 51. Ikke-godkendelsespligtige anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellemprodukter eller kemiske stoffer og oplag af disse.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt D 202.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se, hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningens afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Hvis der ikke er tale om fremstilling af lægemidler, kan der overvejes godkendelsespligt efter D 201, hvis fremstillingen sker ved fysiske processer, og den kan give anledning til væsentlig forurening.

Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, skal godkendes efter listepunkt D 201.

Anden relevant lovgivning

 

Opdateret d. 13/2 2018

Ordlyd af listepunktet

D 207 Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2 komponent polyurethan (PUR).

- Ved sintring af fluorplast forstås presning og opvarmning af fluorpulver for derved at opnå, at partiklerne danner en fast tæt skorpe.

- Hærdeplast er en fællesbetegnelse for plasttyper, der ikke smeltes efter formgivning og hærdning. Modsætningen hertil er termoplast, der netop karakteriseres ved at kunne smeltes og formes et utal af gange.

Produktion af glasfiberbåde er eksempelvis omfattet af dette listepunkt.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Produktion af solceller ved anvendelse af EVA og varmebehandling, hvor der ikke er tale om en hærdeplast produktion, er ikke omfattet af listepunktet.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Hvis dagsforbruget aldrig overstiger 100 kg, er der ikke godkendelsespligt.

Ved et forbrug mindre eller lig med 100 kg pr. dag er virksomheden omfattet at brugerbetalingsbekendtgørelsen, bilag 2, D57

Der er i listepunktet ikke konkret angivet, hvilken midlingstid tærskelværdien på 100 kg pr. dag skal vurderes over. Midlingstiden er en kalenderdag (et døgn).

Selve glasfiberen skal ikke medregnes, når forbruget opgøres. Argumentet herfor er, at det ikke er selve glasfiberen, men det øvrige indhold, der medfører godkendelsespligt.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1
Der er ikke noget bilag 1 listepunkt for denne aktivitet.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
D 57. Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mindre end eller lig med 100 kg pr. dag. Virksomhed for belægning med plast.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen) Standardvilkårsbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed.

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkår for D 207 fremgår af Afsnit 5. Anvendelsesområdet for standardvilkårene er virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2 komponent polyurethan (PUR).

Følgende aktiviteter er omfattet:

  • Formklargøring.
  • Klargøring af råvarer.
  • Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning.
  • Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring og slibning.
  • Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit.
  • Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til virksomhedens fiberarmeringsproces.

Standardvilkårene omfatter ikke:

  • Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan (PUR) eller acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA).
  • Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor.
  • Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling.
  • Rengøring ved brug af dichlormethan.
  • Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning.


Det skal du være opmærksom på


Anden relevant miljøregulering

 

Ordlyd af listepunkt

D 208: Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.

Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter to forskellige typer aktiviteter:

Pkt. 1. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.

Pkt. 2. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

Hvis blot én af de to typer aktiviteter foregår, er virksomheden omfattet.

Ad. Pkt. 1

Sprøjtestøbning af plast er en proces, hvor plastgranulat bliver doseret ind i en snekke og opvarmes/plastificeres. Herefter sprøjtes massen ind i en afkølet lukket form, hvor emnerne hærder, hvorefter de færdige produkter skydes ud.

Ved ekstrudering presses det opvarmede materiale gennem en matrice og hærder i fri atmosfære. Bruges ved fremstilling af ”endeløse” produkter, der herefter afskærres/bearbejdes. Fx plastfolie, kabler, haveslanger mv.

Kalandrering er en proces, hvori et materiale presses mellem modsatroterende valser for at gøre det glat og skinnende, udvalse det til tynde ark eller plader eller imprægnere det med et andet materiale. I forbindelse med ekstrudering udgør kalandrering en efterbehandling.

Termoformning kaldes også for vakuumformning. Ved termoformning føres en plastplade ind i en vakuummaskine, hvor plastpladen varmes op til en given temperatur, hvorved pladen bliver formbar. Under anvendelse af formværktøj og etablering af vakuum gives produktet den ønskede udformning, hvorefter emnet afkøles.

Ad. Pkt. 2

Fremstilling af produkter i ekspanderet polystyren (EPS) foregår i 2 trin: Opskumning af råmaterialet (EPS-perler) og efterfølgende støbning. Opskumning: EPS-perlerne bliver opvarmet ved hjælp af varm vanddamp, hvorved pentanen i perlerne får dem til at udvide sig – at ekspandere. Det mangedobler EPS-perlernes rumfang, så det bliver til EPS-skum. Støbning: EPS-skummet gennemgår en støbeproces, hvilket typisk sker vha. aluminiumsværktøjer eller blokforme, hvor der tilføres yderligere vanddamp.

Støbeprocessen giver mulighed for at forme EPS til stort set hvad som helst.

(Reference: Det Store Plast Leksikon v/ Plastindustrien, Brancheorganisation for Danske Plastvirksomheder)

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Plastprodukter, som fremstilles ved processer andet end sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning er ikke omfattet af listepunktets første del.

Fremstilling af polymere produkter , hvor der anvendes andre råmaterialer end polystyren / EPS-perler er ikke omfattet af listepunktets anden del

Det bemærkes, at virksomheder som fremstiller selve råmaterialerne (f.eks. plastgranulat) ikke er omfattet af dette listepunkt. Disse kan være omfattet af listepunkt 4.1 i bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen, som omhandler fremstilling i industriel målestok ved kemisk eller biologisk forarbejdning – herunder bl.a. litra h: Plastmaterialer (Polymerer, kunstfibre, cellulosederiviater)

Kapacitets- og bagatelgrænse

Kun virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag er omfattet af listepunktet. Hvis dagsforbruget aldrig overstiger 5 tons, vil der ikke foreligge godkendelsespligt.

Ved et forbrug mindre eller lig med 5 tons pr. dag er virksomheden omfattet at brugerbetalingsbekendtgørelsen, bilag 2, D59

Der er i listepunktet ikke konkret angivet hvilken midlingstid tærskelværdien på 5 tons pr. dag skal vurderes over. Midlingstiden er en kalenderdag (et døgn).

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

D 59. Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mindre end eller lig med 5 tons pr. dag. Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mindre end eller lig med 5 tons pr. dag.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt D 208 fremgår af afsnit 6.

Standardvilkårene omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet:

  • Sprøjtestøbning (enkelt- og flerkomponent).
  • Ekstrudering og co-ekstrudering, herunder kalandrering og laminering af folier, rør, profiler, plader, kabler eller monofilamenter.
  • Termoformning og vakuumformning.
  • Blæsestøbning, herunder sprøjteblæsning.
  • Pressestøbning.
  • Rotationsstøbning.
  • Formklargøring.
  • Klargøring af råvarer, herunder compoundering.
  • Rengøring af forme og værktøjer.
  • Genanvendelse af internt produktionsaffald.
  • Coronabehandling.
  • Tampontryk.
  • Spåntagende bearbejdning.

Der er ikke fastsat standardvilkår for følgende:

  • Ekspandering af plastråvarer, herunder EPS.
  • Coating aktiviteter.
  • Fremstilling af masterbatch.
  • Regenerering af plast.
  • Trykkeprocesser bortset fra tampontryk.

Det skal du være opmærksom på

Vedr. første del i listepunktet, skal du være opmærksom på, hvilken specifik plasttype der anvendes, da der vil gælde forskellige krav, afhængig af plasttypen. Det ændrer dog ikke ved kapacitetsgrænsen og om der gælder godkendelsespligt eller ej.

Anden relevant lovgivning

Opdateret 03.07.2017

Ordlyd af listepunktet

D 211: Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af polyurethan ved brug af toluen-di-isocyanat (TDI), og hvor produktionen er mere end 100 kg produkt pr. dag.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Råvaren ved fremstilling af polyurethan (PUR) består altid af isocyanat og en polyolblanding. Isocyanater og polyolerne reagerer med hinanden ved dannelse af urethanbindinger, heraf navnet polyurethan. De anvendte polyoler opdeles i to hovedgrupper, nemlig polyethere og polyestere. Polyethere er den hyppigst anvendte. Polyolen er typisk iblandet katalysator, additiver mm. og er typisk en del af et specielt "skræddersyet" system fremstillet til den enkelte PUR-producents specielle behov.

Isocyanaten er den anden grundkomponent i PUR. Der findes mange forskellige isocyanatforbindelser.
I forbindelse med PUR fremstilling anvendes typisk isocyanater baseret på enten:

  • MDI (diphenyl-methan-di-isocyanat) eller
  • TDI (toluen-di-isocyanat). 

Det er udelukkende produktion af TDI polyurethan, og hvor produktionen er større end 100 kg produkt pr. dag, som er omfattet af dette listepunkt D 211.

TDI anvendes fortrinsvis i plastbranchen til fremstilling af blødt skum (fleksibelt polyurethanskum). Ved stuetemperatur er TDI en lavviskøs, glasklar væske. I forhold til MDI har TDI et relativt højt damptryk, hvilket medfører, at TDI er meget mere flygtigt end MDI. Dette er baggrunden for, at listepunktet udelukkende omfatter produktion af TDI PUR.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Virksomheder, som anvender TDI (eller anden isocyanat), men hvor slutproduktet er andet/anden plasttype end PUR, er ikke omfattet. For disse virksomheder bør det dog vurderes, om de er omfattet af listepunkt D 210 eller listepunkt D 201 i bilag 2, og/eller om de er omfattet af D 51 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, se nedenfor.

Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af PUR ved brug af andre stoffer end toluen-di-isocyanat (TDI) er ikke omfattet af listepunktet.

Disse andre PUR typer, som ikke er omfattet af listepunkt D 211, vil typisk være produktion af MDI PUR. MDI anvendes blandt andet til fremstilling af isoleringsskum, fleksibelt formstøbt skum og integralskum.

Produktion af disse andre PUR produkter, som ikke er baseret på TDI, er omfattet af D 63 i brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Der gælder godkendelsespligt, hvor produktionen er større end 100 kg produkt pr. dag, uanset hvor mange dage om ugen der produceres. Hvis det faktiske forbrug aldrig overstiger 100 kg, vil der ikke være godkendelsespligt. Ved en produktion af TDI PUR under tærskelværdien er virksomheden omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen.

Med ”produkt” menes mængden af færdigreageret TDI PUR. Hvis polyurethanen indgår som del i et sammensat produkt – fx madras eller møbel etc. – er det fortsat kun mængden af den færdigreagerede TDI PUR, som skal medregnes.

Ved eventuelt oplag af TDI på 10 tons eller derover vil disse virksomheder tillige være omfattet af risikobekendtgørelsen og være godkendelsespligtige under listepunkt J 201 eller J209 (se afsnit om kapacitets- og bagatelgrænse). Med TDI isocyanater forstås i risikosammenhæng summen af 2,4-toluendiisocyanat og 2,6-toluendiisocyanat.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
D 64. Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer af polyurethan ved brug af toluen-di-isocyanat (TDI), og hvor produktionen er mindre end eller lig med 100 kg produkt pr. dag.

D 51. Ikke-godkendelsespligtige anlæg for fremstilling af organiske eller uorganiske produkter, mellemprodukter eller kemiske stoffer og oplag af disse.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2

D 201. Virksomheder, der ved fysiske processer fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening.

Oplag af flydende organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer, hvor oplaget kan give anledning til væsentlig forurening, bortset fra flydende kvælstofholdige gødningsstoffer.

D 210. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller: 

a) organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter og mellemprodukter, herunder enzymer til vaskemiddelindustrien, 

.. hvor fremstillingen kan give anledning til væsentlig forurening, og som ikke er omfattet af listepunkt 4.1 til 4.5 eller 6.4 i bilag 1. (s)

J 201. Kolonne 2- virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer.

J 209. Kolonne 3- virksomheder, som defineret i bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, bortset fra virksomheder omfattet af listepunkt C 201, C 204 og D 212. (s)

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke fastsat standardvilkår for listepunkt D 211.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningens afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Indhent altid oplysning om typen af den anvendte isocyanatkomponent ved produktion af PUR. Det er helt afgørende for hvordan den givne produktion skal reguleres.

Ved anvendelse af TDI, så vær opmærksom på at undersøge om oplaget er omfattet af risikobekendtgørelsen.

Anden relevant lovgivning

  • Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
    (Risikobekendtgørelsen)

Opdateret 03.07.2017

 

Ordlyd af listepunktet

E 207: Foderstofvirksomheder, herunder grønttørring og grøntpilleproduktion, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag eller mere end 200 tons pr. dag, men mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.

Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer, og som ikke er omfattet af listepunkt 6.4b i bilag 1.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Ved foderstofvirksomheder forstås virksomheder, som fremstiller foderstofblandinger ved formaling, blanding og presning af råvarer i piller under temperaturpåvirkning, som forhindrer udvikling af bakterier o.l. Der kan også forekomme tilsætning af medicin, vitaminer og lignende.

Der skal typisk indgå forarbejdning af flere råvarer, førend der bliver tale om en foderstofproduktion. I grønttørringsanlæg koges, tørres og pilleteres snittet grønt.

Ud over disse aktiviteter kan der på en foderstofvirksomhed også ske udlevering af såsæd og handelsgødning mv.

Fermentering er en særlig metode til brug i foderstofproduktion, hvor eksempelvis planteproteiner nedbrydes ved brug af mælkesyrebakterier og enzymer.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Virksomheder, hvor der alene sker en simpel modtagelse, rensning og tørring af planteavlsafgrøder, er ikke omfattet af listepunktet.

Fodervirksomheder, som fremstiller foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hund, katte eller pelsdyr, er ikke omfattet af listepunktet. Bemærk dog at større virksomheder af denne art kan være omfattet af bilag 1 listepunkt 6.4b i) eller 6.4 b ii).

Kapacitets- og bagatelgrænse

Produktionskapaciteten skal forstås som det, virksomheden er designet til maksimalt at kunne producere under optimale forhold. Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre anlægget ændres.

Kapaciteten afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden.

Er kapaciteten større end tærsklerne i E 207, er anlægget omfattet af bilag 1. Er kapaciteten under bagatelgrænsen, vil anlægget være omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen, se nedenfor.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

6. 4 b) Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra

ii) Vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år, som f.eks.:

  1. Foderstofvirksomheder.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

E 55. Virksomhed for behandling eller forarbejdning af korn og frø. Virksomhed for foderstofproduktion med en kapacitet på mindre end 6 tons i timen.

E 79. Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 6 tons i timen, men mindre end eller lig med 200 tons pr. dag.

E 80. Grønttørring og grøntpilleproduktion med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end eller lig med 200 tons pr. dag.

E 81. Trætørring eller brændselspilleproduktion.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkår for E 207 fremgår af afsnit 8. Anvendelsesområdet for standardvilkårene er de traditionelle foderstofvirksomheder, mens de foderstofvirksomheder, som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer ikke er omfattet af standardvilkårene.

Anvendelsesområde for standardvilkår gælder for følgende aktiviteter:

  • Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).
  • Oplag og udlevering af såsæd.
  • Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.
  • Oplagring og udlevering af gødning.

Følgende aktiviteter er ikke omfattet af standardvilkåerene:

  • Grønttørring og grøntpilleproduktion.
  • Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.
  • Bejdsning af såsæd.
  • Foderstofvirksomheder som fermenterer og ovntørrer vegetabilske og/eller animalske råvarer.

Det skal du være opmærksom på

Listepunktet blev ændret i 2016, hvor der blev indført en nedre grænse på 200 tons pr. dag for både foderproduktion og for grønttørring og grøntpilleproduktion.

Samtidigt udgik trætørring og brændselspilleproduktion af listepunktet. Disse aktiviteter er derfor ikke længere godkendelsespligtige.

Anden relevant lovgivning

  • Retningslinjer for grovvarebranchen, Vejledning nr. 4/ 1991

Opdateret 03.07.2017

 

Ordlyd af listepunktet

G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Virksomheder omfattet af listepunkt G 201 består af kraft- og varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW.

Ved ”samlet nominel indfyret effekt” forstås summen af effekterne af alle virksomhedens fyringsanlæg.

Eksempel: En virksomhed består af tre fyringsanlæg på hhv. 2 MW, 2 MW og 3 MW.  Den samlede indfyrede effekt af alle virksomhedens fyringsanlæg er 7 MW, og de tre fyringsanlæg er derfor omfattet af listepunkt G 201.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Listepunkt G 201 omfatter ikke energianlæg, hvor røggassen anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer. Et eksempel herpå er tørring af korn, hvor røggassen fra forbrændingen er i direkte kontakt med kornet, der skal tørres.

Omvendt vil et energianlæg, der anvendes til indirekte tørring af kornet, dvs. hvor der ikke er direkte kontakt mellem røggassen og kornet, være omfattet af listepunkt G 201.

Solfangeranlæg er ikke godkendelsespligtige, da der som udgangspunkt ikke vurderes at være risiko for væsentlig forurening.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Listepunkt G 201 omfatter ikke virksomheder, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt af alle virksomhedens energianlæg er mindre end 5 MW.

Listepunkt G 202 omfatter virksomheder, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt af alle virksomhedens fyringsanlæg er mindre end 5 MW, men større end eller lig med 1 MW, hvis fyringsanlæggene anvender fast biomasse eller biogas som brændsel.

Virksomheder, hvor den samlede nominelle indfyrede termiske effekt er 50 MW eller derover, er omfattet af listepunkt 1.1 og kan også være omfattet af bekendtgørelsen om store fyringsanlæg.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsen bilag 1

1.1. Forbrænding af brændsel i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 50 MW eller derover:

a) Hvor brændslet er kul og/eller orimulsion. (s)

b) Hvor brændslet er andet end kul og/eller orimulsion.

c) I fyringsanlæg på platforme på havet (offshore). (s)

Godkendelsesbekendtgørelsen bilag 2

G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt G201 fremgår af bekendtgørelsens afsnit 11 og gælder for anlæg, hvor der fyres med følgende brændsler:

  • biomasseaffald, jf. bekendtgørelse om biomasseaffald,
  • forgasningsgas,
  • biogas,
  • naturgas,
  • LPG (Liquified Petroleum Gasses),
  • gasolie,
  • dieselolie,
  • vegetabilsk olie,
  • fuelolie,
  • spildolie,
  • kul,
  • pet-coke,
  • orimulsion eller
  • brunkul

Det skal du være opmærksom på

Motorer og gasturbiner på virksomheder omfattet af listepunkt G 201 er omfattet af godkendelsespligt, men skal ikke have fastsat vilkår om emissionsgrænseværdier og egenkontrol i godkendelsen, da gasmotorbekendtgørelsen fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav, som er direkte bindende for motorer og gasturbiner.

Bemærk at der er trådt en ny bekendtgørelse i kraft om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg. Bekendtgørelsen finder anvendelse for nye enkeltanlæg større end eller lig 1 MW og mindre end 50 MW, der sættes i drift efter den 20. december 2018. Bestående enkeltanlæg på mere end 5 MW og mindre end 50 MW bliver omfattet af den nye bekendtgørelses miljøkrav fra 1. januar 2025, mens enkeltanlæg større end eller lig 1 MW og mindre end eller lig 5 MW bliver omfattet fra 1. januar 2030.

Du kan læse Miljøstyrelsens vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg på vores hjemmeside. 

Særligt om nødanlæg:

Nødanlæg er godkendelsespligtige, men ikke omfattet af standardvilkår. I standardvilkårsbekendtgørelsen er definitionen af ”samlet nominel indfyret effekt” anderledes, idet der her forstås summen af effekterne af alle virksomhedens fyringsanlæg, bortset fra nødanlæg.

Hvis nødanlægget er en motor eller en turbine med mindre end 500 årlige driftstimer, er det ikke omfattet af gasmotorbekendtgørelsen og skal således ikke overholde gasmotorbekendtgørelsens krav om emissionsgrænseværdier og egenkontrol.

Bemærk, at nødanlæg bliver omfattet af den nye bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg fra 20. december 2018, hvis der er tale om nye nødanlæg, og fra hhv. 2025 og 2030, hvis der er tale om bestående nødanlæg.

Særligt for maskinværksteder:

Hvis et G 201-anlæg er beliggende på et maskinværksted, omfattes maskinværkstedet ikke af miljøgodkendelsen af energianlægget, selvom de er teknisk og forureningsmæssigt forbundne.

Anden relevant lovgivning m.v.

  • Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (Gasmotorbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen)
  • Luftvejledningen (nr. 2/2001) (for energianlæg med en samlet nominel indfyret effekt på 1-5 MW, hvis brændslet ikke er fast biomasse eller biogas)
  • Bekendtgørelse om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (Store fyr bekendtgørelsen)
  • Rapport nr. 72 om Grænseværdier for anlæg til direkte tørring, fra Miljøstyrelsens Referencelaboratorium, der indeholder forslag til fastsættelse af emissionsgrænseværdier for anlæg til direkte tørring. Se www.ref-lab.dk.

Opdateret 05.12.2018

 

G 202: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter kraft- og varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret effekt på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas.

Ved ”samlet nominel indfyret effekt” forstås summen af effekterne af alle virksomhedens fyringsanlæg, bortset fra nødanlæg (læs mere om nødanlæg under "Det skal du være opmærksom på").

Eksempel: En virksomhed består af tre fyringsanlæg på hhv. 1 MW, 1,5 MW og 2 MW. Den samlede indfyrede effekt af alle virksomhedens fyringsanlæg er 4,5 MW, og de tre fyringsanlæg er derfor omfattet af listepunkt G 202.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Listepunkt G 202 omfatter ikke energianlæg på mere end eller lig med 1 MW og mindre end 5 MW, som anvender andre brændsler end fast biobrændsel eller biogas.

Listepunktet omfatter ikke anlæg, hvor røggassen anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer. Et eksempel herpå er tørring af korn, hvor røggassen fra forbrændingen er i direkte kontakt med kornet, der skal tørres. Omvendt vil et energianlæg, der anvendes til indirekte tørring af kornet, dvs. hvor der ikke er direkte kontakt mellem røggassen og kornet, være omfattet af listepunkt G 202.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Energianlæg på mindre end 1 MW er ikke godkendelsespligtige. De er heller ikke omfattet af Brugerbetalingsbekendtgørelsen. De kan dog være omfattet af Brændeovnsbekendtgørelsen, se ”Anden relevant miljøregulering.”

Energianlæg på mere end eller lig 5 MW er omfattet af listepunkt G 201.

Relaterede listepunkter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2

G 201: Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mere end eller lig med 5 MW og mindre end 50 MW.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt G 202 fremgår af afsnit 12, og gælder for anlæg, hvor der fyres med følgende brændsler:

  • Biomasseaffald
  • Forgasningsgas
  • Biogas

Det skal du være opmærksom på

Motorer og gasturbiner på virksomheder omfattet af listepunkt G202 er omfattet af godkendelsespligt, men skal ikke have fastsat vilkår om emissionsgrænseværdier og egenkontrol i godkendelsen, da gasmotorbekendtgørelsen fastsætter emissionsgrænseværdier og egenkontrolkrav, som er direkte bindende for motorer og gasturbiner.

Den 19. december 2017 er en ny bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg trådt i kraft. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for nye enkeltanlæg større end eller lig 1 MW og mindre end 50 MW, der sættes i drift efter den 20. december 2018. Bestående enkeltanlæg på mere end 5 MW og mindre end 50 MW bliver omfattet af den nye bekendtgørelses miljøkrav fra 1. januar 2025, mens enkeltanlæg større end eller lig 1 MW og mindre end eller lig 5 MW bliver omfattet fra 1. januar 2030.

Du kan læse Miljøstyrelsens vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg på vores hjemmeside. 

 

Særligt om nødanlæg:

Nødanlæg er godkendelsespligtige, men ikke omfattet af standardvilkår. I standardvilkårsbekendtgørelsen er definitionen af ”samlet nominel indfyret effekt” anderledes, idet der her forstås summen af effekterne af alle virksomhedens fyringsanlæg, bortset fra nødanlæg.

Hvis nødanlægget er en motor eller en turbine med mindre end 500 årlige driftstimer, er det ikke omfattet af gasmotorbekendtgørelsen og skal således ikke overholde gasmotorbekendtgørelsens krav om emissionsgrænseværdier og egenkontrol.

Bemærk, at nødanlæg bliver omfattet af den nye bekendtgørelse om mellemstore fyringsanlæg fra 20. december 2018, hvis der er tale om nye nødanlæg, og fra hhv. 2025 og 2030, hvis der er tale om bestående nødanlæg.

Anden relevant miljøregulering

  • Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner (Gasmotorbekendtgørelsen)
  • Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW (Brændeovnsbekendtgørelsen)
  • Luftvejledningen (nr. 2/2001) (for energianlæg med en samlet nominel indfyret effekt på 1-5 MW, hvis brændslet ikke er fast biomasse eller biogas)

Opdateret 05.12.2018

Ordlyd listepunkt

H 201: Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Af vejledning nr. 2 om støj fra motorsportsbaner (Miljøstyrelsen, 2005) fremgår det, at følgende forudsætninger skal være opfyldt, for at en bane er godkendelsespligtig:

  1. Kørslen foregår udendørs på en anlagt eller afmærket bane eller inden for et afgrænset areal,
  2. Kørslen er organiseret, eksempelvis i en klub, og
  3. Kørslen foregår mindst 5 dage pr. år.

Det fremgår af pkt. 2, at kørslen på banen skal være ”organiseret”. Hvorvidt kørslen på banen er organiseret eller ej, må bero på en konkret vurdering fra kommunen.

Motorsportsbaner, hvor der udelukkende køres med eldrevne motorkøretøjer, er som udgangspunkt også godkendelsespligtige, hvis ovenstående forudsætninger er opfyldt, idet der ikke skelnes mellem forskellige typer af køretøjer.  

Listepunktet omfatter motorsportsbaner, knallertbaner, køretekniske anlæg, racerbaner, motorsportscentre, go-cart baner, ATV baner, motorcross-baner, knallertbaner, speedway baner og bocartbaner.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning, er ikke omfattet.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes mindre end 5 dage om året, er ikke godkendelsespligtige.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for H 201 fremgår af afsnit 13. Anvendelsesområdet omfatter udendørs motorsportsbaner og knallertbaner.

Det skal du være opmærksom på

Såfremt en motorsportsbane ikke er godkendelsespligtig, så kan kommunen give påbud mod væsentlige støjgener efter miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 3. § 42 kræver dog fortsat, at aktiviteten er organiseret, jf. lovbemærkningerne: Bestemmelsen, der kun omfatter støjulemper, tager sigte på aktiviteter, der er organiserede under faste former, f.eks. af det offentlige eller af private organisationer. Derimod er mere tilfældige eller uorganiserede aktiviteter ikke omfattet af bestemmelsen.”

Hvis myndigheden vurderer, at kørslen på virksomheden ikke er organiseret og derfor hverken er godkendelsespligtig eller kan reguleres efter § 42, så kan der meddeles påbud efter § 19 i bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter (Miljøaktivitetsbekendtgørelsen):

§ 19. For at forebygge støjgener kan kommunalbestyrelsen meddele påbud eller fastsætte bestemmelser, som begrænser ikke-erhvervsmæssig anvendelse af støjende, motordrevne redskaber, værktøj og lignende samt generende knallertkørsel eller lignende på privat grund uden for godkendte baner.

Hvis flere baner med hver deres miljøgodkendelse er placeret sammen, så bør der tages hensyn til den samlede støjbelastning, som banerne er årsag til. Læs mere i Miljøstyrelsens vejledning om støj fra motorsportsbaner, afsnit 3.5.2.

Anden relevant lovgivning og vejledning

  • Støj fra Motorsportsbaner, MST vejledning nr. 2/2005.
  • Bekendtgørelse nr. 467 af 23/05/2016 om miljøregulering af visse aktiviteter.

Opdateret 03.07.2017

 

Ordlyd af listepunktet

H 202 Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser. (* jf. bilag 4, punkt 26)

Hvad er omfattet af listepunktet?

En flyveplads er i Vejledning nr. 5/ 1994 om støj fra flyvepladser defineret som et afgrænset areal på land eller vand, omfattende eventuelle bygninger, installationer og udstyr, der regelmæssigt benyttes til start, landing og manøvrering med bemandede motordrevne, civile og militære luftfartøjer.

Flyvepladser omfatter:

Lufthavne, der hovedsageligt anvendes til rute- og fragtflyvning samt skoleflyvning med store fly.

Flyvestationer, der hovedsageligt anvendes til militær flyvning.

Almenflyvepladser, der hovedsageligt anvendes til almenflyvning og lokalflyvning.

Et areal, der kun i en vis begrænset tid anvendes til starter og landinger, anses for en flyveplads, når flyvningen i denne periode foregår regelmæssigt. Ved vurderingen heraf bør der tages hensyn til formålet med beflyvningen, de anvendte flytyper og eventuelle installationer til reparation, tankning mv.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Et areal, hvorfra starter og landing kan foregå, men som kun lejlighedsvis beflyves, anses ikke som en flyveplads. Således indebærer f.eks. opstilling af vindpose, græsslåning eller andre foranstaltninger, der gennemføres på sådanne arealer med henblik på midlertidig at højne sikkerheden en enkelt eller enkelte dage for beflyvning af arealet, ikke, at der er tale om en flyveplads, der skal miljøgodkendes.

Et areal, hvorfra der alene foretages optræk af svævefly med spil, er ikke godkendelsespligtig.

I henhold til Vejledning nr. 5/ 1994 om støj fra flyvepladser er ambulanceflyvninger undtaget støjregulering. Helikopterflyvepladser til ambulanceflyvninger er ikke godkendelsespligtige.

Pladser, hvorfra der foretages flyvning med modelfly, er også undtaget godkendelsespligt. En sådan aktivitet betragtes som en fritidsaktivitet og kan reguleres med miljøbeskyttelseslovens § 42.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Der er hverken en øvre kapacitetsgrænse eller nedre grænse for godkendelsespligt for dette listepunkt.

MSTs vejledning nr. 5/ 1994 om støj fra flyvepladser bemærker, at hvis der i en enkelt måned foretages mere end 100 operationer, er der altid tale om godkendelsespligt. Ved 1 operation forstås 1 start eller 1 landing.

En nedre grænse for, hvornår der er tale om en flyveplads i miljøbeskyttelseslovens forstand kan ikke på forhånd endeligt fastsættes. Der skal dog være tale om regelmæssig benyttelse, for at der er tale om godkendelsespligt.

Et areal, der anvendes til starter og landinger, men benyttes i begrænset tid, må anses for en flyveplads, hvis flyvningen i denne periode foregår regelmæssigt.

Et areal, hvorfra starter og landinger kan foregå, men som kun lejlighedsvis benyttes, anses ikke som en flyveplads.

I tvivlstilfælde vedrørende godkendelsespligt kan beregningsmetoderne i bilagsbindet til vejledningen om støj fra flyveplader anvendes til en vurdering af støjniveauet i støjfølsomme punkter. Såfremt støjniveauet ligger væsentligt under de vejledende grænseværdier, er flyvepladsen ikke godkendelsespligtig.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for dette listepunkt.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningens afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

På flyvepladser vil der ofte være etableret andre virksomheder, som enten kan være listevirksomhed eller som kan reguleres efter miljøbeskyttelseslovens § 42.

Hvorvidt disse virksomheder/ aktiviteter bør anses for at være en del af flyvepladsen beror på et konkret skøn, hvor det blandt andet skal vurderes, om der er en teknisk og forureningsmæssig forbundenhed. Du kan læse mere om dette i godkendelsesvejledningen Miljøgodkendelsesvejledningen.

Særlige flyaktiviteter – rundflyvning

Det fremgår af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/ 1994 om støj fra flyvepladser, at ved rundflyvninger er de mulige støjgener for omgivelserne ikke som ved almindelig trafikflyvning fortrinsvis knyttet til starter og landinger. Der vil typisk også være tale om støjgener som følge af overflyvning af et videre område omkring flyvepladsen. En vurdering af disse støjgeners omfang bør indgå i en behandling af godkendelsessagen – og der kan fastsættes vilkår til imødegåelse af sådanne mulige ulemper.

Særlige flyaktiviteter – flyvepladser på vandarealer

Ved flyvepladser på vandarealer vil der som for rundflyvninger også være tale om, at de mulige støjgener for omgivelserne ikke som ved almindelig trafikflyvning fortrinsvis er knyttet til starter og landinger. Her kan der i miljøgodkendelsen stilles vilkår til flyets sejlads mellem landingsbane og havn.

Anden relevant lovgivning

  • Trafikstyrelsens bekendtgørelse om luftfart (LBK nr. 1036 af 28/08/2013)
  • Bestemmelser om etablering og drift af helikopterflyvepladser (BEK nr. 9873 af 12/12/2008)
  • Havmiljøloven, Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af havmiljøet (LBK nr. 116 af 26/01/2017)

Opdateret 03.07.2017

Ordlyd af listepunktet

J 204 Forlystelsesparker (*jf. bilag 4, punkt 26)

Hvad er omfattet af listepunktet?

Ved en forlystelsespark forstås et permanent anlæg etableret på et afgrænset areal med forlystelser, bygninger og restauranter, hvor publikum mod betaling kan anvende de kørende forlystelser.

Det traditionelle forlystelsesparkbegreb omfatter aktiviteter som f.eks. Tivoli og Dyrehavsbakken, kendetegnet ved en flerhed af forholdsvis tæt beliggende aktiviteter, hvoraf hovedparten udgøres af de såkaldte ”kørende” forlystelser, samt restaurationer/ kiosker og lignende.

Typiske tilbud i en forlystelsespark er:

  • Kørende mekaniske forlystelser som f.eks. rutschebaner, frifaldstårne, pariserhjul, karruseller, radiobiler og gokarts
  • Andre forlystelser som f.eks. spillehaller, skydebaner, togbaner, luftgynger, trampoliner, små motorbåde, vandbaner og vandlande
  • Koncerter, teatre, shows og andre arrangementer
  • Restauranter
  • Boder, forretninger og spil

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Egentlige aktivitetscentre, hvor aktiviteterne antager karakter af fritstående frilufts-/ sportsaktiviteter, der placeres enkeltvis over et større areal og indpasses i det eksisterende miljø, omfattes ikke af begrebet. Det kan eksempelvis være legepladser, rapelleramper, forhindringsbaner, bueskydning og paintballbaner.

Midlertidige aktiviteter så som kræmmermarkeder, rundrejsende tivoli og cirkus er ikke omfattet af listepunktet.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Der er i listepunktet hverken en nedre eller øvre grænse for godkendelsespligt efter J 204.

Det fremgår dog af Miljøstyrelsens vejledning om støj fra forlystelsesparker (nr. 7 2006), at en forlystelsespark som udgangspunkt kan betragtes som godkendelsespligtig, når den har mere end fem faste, kørende mekaniske forlystelser. Det må imidlertid altid bero på myndighedens konkrete vurdering.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt J 204.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se, hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Ved ansøgning om miljøgodkendelse skal ansøger medsende beregning af det samlede støjniveau, jf. oplysningskrav 26 på bilag 4.

Bemærk at ud over støj fra forlystelser kan reguleringen også omfatte støj fra udendørs koncerter og musikarrangementer, som finder sted på eller i tilknytning til forlystelsesparken, og støj fra parkeringsanlæg, som drives af parken.

Anden relevant miljøregulering

Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7 2006 – Støj fra forlystelsesparker. Vejledningen er et supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 1984 – Eksterne støj fra virksomheder.

Forlystelsesparker er også omfattet af Justitsministeriets regler i bekendtgørelse om offentlige forlystelser (bek. nr. 502 af 17. juni 2005).

 

Ordlyd af listepunktet

J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter biogasanlæg, hvor biologiske processer omsætter forskellige organisk materialer som f.eks. madaffald og dyregødning (gylle). Biogasanlægget kan opdeles i en række enheder, der tilsammen udgør anlægget. Bemærk at listen ikke er udtømmende.

Typiske anlægsdele er

  • modtageanlæg (læssehal, fortanke, plansilo, påslag)
  • forbehandlingsanlæg (neddeler, blandetanke, trykkoger, hydrolyseanlæg, hygiejniseringsanlæg)
  • udrådningsanlæg (primærtanke, sekundærtanke osv.)
  • efterbehandling og opbevaringsanlæg (tank til afgasset biomasse, hygiejniseringsanlæg, seperationsanlæg, opbevaring af fibre)
  • ventilations- og lugtbehandlingsanlæg, gaslager og -rensningsanlæg (gaslager, fakkel, skrubber, opgraderingsanlæg til fjernelse af CO2, tilslutningsanlæg til naturgassystem)
  • – og i de senere år enheder til produktion af brint og metan.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Rådnetanke på spildevandsrenseanlæg, som kun modtager eget slam fra renseanlægget, er ikke godkendelsespligtige og omfattet af listepunktet.

Hvis rådnetanken derimod er teknisk og forureningsmæssigt forbundet med en listevirksomhed, f.eks. et slamforbrændingsanlæg, eller hvis rådnetanken modtager råmateriale ude fra, er den omfattet af godkendelsespligt.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Kapaciteten for tilført råmateriale kan svinge noget på et biogasanlæg. I princippet er der tale om godkendelsespligt, når der bare 1 dag tilføres mere end 30 tons, så vurderingen må bero på et konkret skøn.

Er kapaciteten større end tærsklerne i J 205, er anlægget omfattet af bilag 1. Er kapaciteten under bagatelgrænsen, vil anlægget være omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsen, se nedenfor.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

5. Affaldshåndtering

5.3. b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:

i) biologisk behandling

Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag.

6. Andre aktiviteter

6.5. Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.

b) Biogasanlæg.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

J 52. Anlæg for behandling eller oparbejdning af husdyrgødning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.

Oplag af materiale iblandet husdyrgødning og/eller afgasset biomasse, der indeholder mindre end eller lig med 75 % husdyrgødning, regnet på tørstofbasis før afgasning, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug eller aktiviteter under listepunkt J 205 eller K 214 på bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, med en kapacitet for tilførsel af husdyrgødning på 30 tons pr. dag eller derover.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for virksomheder omfattet af listepunkt J 205 fremgår af afsnit 16. Anvendelsesområdet for standardvilkårene for biogasanlæg omfatter følgende:

  • Modtagelse og opbevaring af husdyrgødning og anden biomasse, dog ikke opbevaring i pulversilo.
  • Rengøring af køretøjer, der anvendes til transport af biomasse.
  • Opvarmning af biomasse.
  • Anaerob udrådning
  • Efterlagring af afgasset biomasse.
  • Mekanisk separation af afgasset biomasse til fiberfraktion og væskefraktion.
  • Opbevaring af fiberfraktion og væskefraktion efter mekanisk separation.
  • Opgraderingsanlæg i form af CO2-rensning og for eventuelt andre urenheder (gasrensningsanlæg til opgradering af biogassen til naturgaskvalitet).
  • Lagring af biogas

Produktion af brint eller metan er ikke omfattet af standardvilkårene. Myndigheden må derfor, hvis der indgår sådanne anlægsdele, supplere afgørelsen med de nødvendige vilkår.

Det skal du være opmærksom på

Produktion af brint og af metan på biogasanlæg skal ikke betragtes som henhørende under 4.2 a eller 4.1 a. Brint- og metanproduktion kan betragtes som normale aktiviteter til rensning og opgradering af biogas på et biogasanlæg, så biogassen kan sendes ud i naturgasnettet.

Anden relevant lovgivning

Biogasanlæg er omfattet af risikobekendtgørelsen, hvis anlægget har et samlet oplag af biogas på 10 tons eller mere.

Vægtfylden til brug for omregning af 10 tons biogas til m3 afhænger af forholdet mellem indholdet af de to gasser, som udgør langt hovedparten af biogassen – metan og kuldioxid.  CO2 er ca. 2,7 gange tungere end metan. Forudsættes et metanindhold, der varierer fra 68 % til 50 %, vil anlægget kunne opbevare mellem ca. 8.900 m3 og ca. 7.400 m3 biogas og ikke være omfattet af risikobekendtgørelsen.

Opdateret 11.07.2017

Ordlyd af listepunkt

K 203: Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.

Hvad er omfattet af listepunktet?

K 203 omfatter omlastning, omemballering og evt. opdeling i yderligere/renere fraktioner ved en sortering, afvanding eller filtrering, forinden videresendelse til godkendte modtagevirksomheder, som bortskaffer eller nyttiggør farligt affald.

Affaldet modtages enten direkte fra affaldsproducenten eller fra en indsamlingsordning (typisk hvis der er tale om private husstande eller mange mindre ensartede virksomheder, som har en brancheordning).

Nogle anlæg er specialiseret i oplagring og håndtering af få farlige affaldskategorier, f.eks. ved at der kun modtages farligt affald fra en bestemt branche eller sektor.

Følgende former for sortering af farligt affald er f.eks. omfattet af dette listepunkt:

  • Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.
  • Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.
  • Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.
  • Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større urenheder.

De affaldsfraktioner, som K 203 virksomhederne typisk håndterer, er:

  • Mineralolieaffald
  • Olieforurenet sand fra sandfang
  • Malingsaffald
  • Pesticider og pesticidemballager
  • Giftigt og meget giftigt affald
  • Fotokemikalier
  • Opløsningsmidler
  • Andet kemikalieaffald
  • Kviksølvholdigt affald
  • Batterier og akkumulatorer
  • Lysstofrør
  • Elektronikaffald, herunder kølemøbler
  • Klinisk risikoaffald
  • Medicinrester

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Nyttiggørelse af farligt affald er omfattet af K 201. Dette listepunkt kan omfatte neddeling/nedknusning af farligt affald, jordrenseanlæg til jord klassificeret som farligt affald og støjvolde, såfremt jorden klassificeres som farligt affald.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Der er ingen nedre grænse for godkendelsespligt. Anlæg skal miljøgodkendes uanset kapacitet. Der skal dog være tale om industriel aktivitet.

Med kapacitetsgrænse skal forstås maksimal mulig mængde opbevaret eller rekonditioneret på virksomheden.

Relaterede listepunkter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

5.1 Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter
.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

K 203 er omfattet af afsnit 17. Anvendelsesområdet omfatter anlæg, der modtager farligt affald fra virksomheder, offentlige eller private institutioner og fra private husstande, og som oplagrer dette affald midlertidigt før forsendelse til et behandlingsanlæg. Affaldet modtages enten direkte fra affaldsproducenten eller fra en indsamlingsordning. Det farlige affald bliver omlastet, omemballeret og eventuelt opdelt i yderligere og renere fraktioner forinden videresendelse til godkendte modtagevirksomheder.

Følgende former for sortering af farligt affald er omfattet af standardvilkår:

– Sortering af blandet farligt affald, herunder frasortering af ikke-farligt affald.

– Sortering af batterier og kviksølvholdige lyskilder.

– Gravimetrisk separation af vand fra olieaffald.

– Simpel filtrering af olieaffald og evt. andre flydende fraktioner af farligt affald for større urenheder.

Standardvilkårene omfatter ikke:

– Håndtering af røggasaffald (filterstøv, flyveaske og røggasrensningsprodukter) fra affaldsforbrænding.

– Håndtering af forurenet jord og shredderaffald.

– Oplag af farligt affald i overjordiske stationære tanke på over 50 m3 pr. stk.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af standardvilkårene.

Det skal du være opmærksom på

Listepunktet omhandler kun affald, som er klassificeret som farligt affald, jf. affaldsbekendtgørelsens regler herom.

Midlertidighed

Hele listepunktet vedrører midlertidig oplagring mv, da der er tale om oplagring mv. forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse, selvom ordet ”midlertidig” ikke er brugt i listepunktets betegnelse.

Der kan være tale om, at oplaget ophører efter en vis tid, og pladsen ryddes (fx et stort jordoplag som oplagres, mens et entreprenørarbejde pågår). 

Eller der kan være tale om et permanent anlæg med midlertidig opbevaring (fx tanke som tømmes 2 gange årligt).

Til vurdering af, hvorvidt der er tale om et midlertidigt oplag, kan man anvende deponeringsbekendtgørelsens definition af, hvornår der er tale om deponering. Der er som hovedregel tale om deponering, hvis affaldet oplagres i mere end 3 år forud for nyttiggørelse eller behandling eller i mere end 1 år, hvis affaldet efterfølgende skal deponeres.

Rekonditionering
Med rekonditionering forstås der en begrænset form for behandling af det farlige affald fx omlastning, omemballering / ompakning, sortering og lignende behandling, før affaldet sendes til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Hvornår er der tale om nyttiggørelse af farligt affald?
Med nyttiggørelse – som i K 201 - skal der forstås biologisk behandling, fysisk-kemisk behandling, blanding, genanvendelse/regenerering af opløsningsmidler, genanvendelse/genindvinding af uorganiske materialer (undtagen metaller og metalforbindelser), regenerering af syrer eller baser, nyttiggørelse af komponenter der har været brugt til forureningsbekæmpelse, nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer, genraffinering eller andre former for genbrug af olie, deponering i overfladevand.

Anden relevant miljøregulering

  • Elektronikskrotbekendtgørelsen

 Opdateret 11.07.2017

Ordlyd af listepunktet

K 206: Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunktet omfatter private og offentlige anlæg, der modtager og nyttiggør ikke-farligt affald. Følgende aktiviteter er omfattet af listepunktet:

  • Neddeling/nedknusning af bygge- og anlægsaffald mhp direkte anvendelse i bygge- og anlægsprojekter som fx beton, sten, træ, tegl eller asfalt.
  • Nedknusning af asfalt mhp direkte anvendelse i asfaltproduktion 
  • Slaggebehandling udendørs (lagring, modning, knusning og sortering).
  • Slammineraliseringsanlæg.
  • Eftermodning og sortering af slagger
  • Tørring af slam
  • Hygiejnisering af madaffald mhp slutanvendelse som brændsel/biomasse i et biogasanlæg
  • Produktion af papirisolering ud fra papiraffald
  • Produktion af plastgranulat ud fra plastaffald
  • Jordrensning, såfremt jorden er klassificeret som ikke-farligt affald og går til efterfølgende nyttiggørelse
  • Anlæg, som er støjvolde
  • Håndtering af elektronikaffald, der ikke er farligt affald

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

  • Aktiviteter og oplag forud for nyttiggørelse og bortskaffelse er ikke omfattet af listepunkt K 206, men af listepunkt K 212
  • Aktiviteter som sker mhp. genbrug af affaldet.
  • Aktiviteter som sker mhp. bortskaffelse af affaldet.

Hvis affald modtages på et anlæg, hvis primære formål er at fungere som mellemstation forud for behandling (nyttiggørelse eller deponering), er det omfattet af listepunktet K 212.

Nedknusning af nedrevne bygninger på en byggeplads ifm. bygge- og anlægsprojekter er ikke omfattet af godkendelsespligt, idet der er tale om en midlertidig aktivitet. Sådanne aktiviteter kan være omfattet af miljøaktivitetsbekendtgørelsen, se ”Anden relevant miljøregulering”.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Der er ingen nedre grænse for godkendelsespligt.

Du skal være opmærksom på, at hvis der er tale om nyttiggørelse af mere end 75 ton/dag (100 tons fsva. anaerob nedbrydning), kan aktiviteten være omfattet af listepunkt 5.3b på bilag 1.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

5.3b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling.
ii) Forbehandling af affald med henblik på forbrænding eller medforbrænding.
iii) Behandling af slagger og aske.
iv) Behandling i shreddere af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter. (s)

Hvis den eneste affaldsbehandlingsaktivitet, der finder sted, er anaerob nedbrydning, er kapacitetstærsklen for denne aktivitet 100 tons pr. dag.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.
K 206 er omfattet af afsnit 18. Anvendelsesområdet omfatter private og offentlige anlæg, der modtager og nyttiggør ikke-farligt affald.

Følgende aktiviteter er omfattet af standardvilkår:
– Slaggebehandling udendørs (lagring, modning, knusning og sortering).
– Slammineraliseringsanlæg.
– Neddeling af bygge- og anlægsaffald, der primært består af beton, sten, træ, tegl eller asfalt.

Det skal du være opmærksom på

For at en aktivitet er omfattet af K-listepunkterne, skal der være tale om affald, jf. reglerne i Affaldsbekendtgørelsen. Du skal endvidere sikre dig, at der er tale om ikke-farligt affald, for at du kan bruge K 206. Det er affaldsmyndigheden, som skal klassificere, om affald er farligt, på baggrund af en vurdering ud fra affaldsbekendtgørelsens bilag 4, der indeholder klare kriterier for farligt affald. Klassificeringen af farligt affald efter bilag 4 gælder også jord.

Særligt om støjvolde
Der er tre betingelser, der skal være opfyldt for at en støjvold kan godkendes som et anlæg til nyttiggørelse:
Den tilførte jord skal være affald, det skal være et anlæg, og der skal være tale om nyttiggørelse snarere end deponering. Det må derfor bero på en konkret vurdering, om der til støjvolden ikke anvendes mere jord end nødvendigt til nyttiggørelsesformålet (støjdæmpning), og om der er et formål med at støjdæmpe. Hvis dette ikke er opfyldt, eksempelvis hvis der anvendes mere jord end nødvendigt, og der ikke er naboer, der skal beskyttes mod støj, taler det for, at der er tale om deponering, som skal godkendes som et depot.
Se eventuelt Natur- og Miljøklagenævnet principielle afgørelse af 25.1.2011, Støjvold ved Juelsberg, Nyborg Kommune

Mobile nedknusningsanlæg
Mobile nedknusningsanlæg er ikke selvstændigt godkendelsespligtige, da en godkendelse som bekendt er bundet til en konkret lokalitet. Hvis der sker tilbagevendende periodevis nedknusning på anlægget med et mobilt anlæg, bør nedknusningsaktiviteten omfattes af miljøgodkendelsen.

Anden relevant miljøregulering

Miljøaktivitetsbekendtgørelsen (bek- om miljøregulering af visse aktiviteter, nr. 467 af 23/05/2016)
Deponeringsbekendtgørelsen (bek. om deponeringsanlæg, nr. 719 af 24/06/2011)

 

Opdateret 13.02.2018

Ordlyd af listepunktet

K 209: Autoophugning (autogenbrug).

Hvad er omfattet af listepunktet?

Dette listepunkt omfatter:

  • Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer.
  • Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer, og som evt. har oplag af ikke-miljøbehandlede køretøjer med henblik på viderelevering.

Ved »særskilt behandling« forstås udtagning af de stoffer, materialer og komponenter, som er omfattet af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfrakturer herfra (bilskrotbekendtgørelsen).

Ved efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer demonteres stoffer, materialer eller komponenterne som oftest med henblik på genanvendelse eller salg som reservedele, typisk til reparation af skadede biler eller udskiftning af ældre, slidte dele og komponenter. Der kan være tale om dele lige fra lygter til motorer, gearkasser eller bagtøj.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

En virksomhed, som udelukkende ophugger motorcykler, er ikke omfattet af godkendelsespligt under listepunkt K 209. Det vurderes, at miljøbelastningen i form af affald og støj ikke kan betragtes som særligt forurenende. Hvis der sker ophugning af biler sammen med motorcykler, er virksomheden omfattet af godkendelsespligt uanset mængden af biler.
Vær opmærksom på, at bilskrotbekendtgørelsen også omfatter motorcykler, men motorcyklerne er ikke omfattet af alle bekendtgørelsens krav som f.eks. registrering af behandlere og skrotningsattest.

Handel med og opbevaring af biler, der er købt med henblik på eksport og videresalg, dvs. der ikke er udbetalt skrotpræmie eller opfylder kriterierne for en skrotbil, er ikke i sig selv omfattet af listepunktet.

Bemærk at hvis metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og udrangerede køretøjer og deres komponenter behandles i en shredder, er det korrekte listepunkt K 218 eller 5.3.b.

Shredderanlæg er i bilskrotbekendtgørelsen defineret som et anlæg, der benyttes til at neddele eller fragmentere udtjente køretøjer, bl.a. med henblik på at opnå skrot som kan genanvendes direkte.

Kapacitets- og bagatelgrænse

Listepunktet indeholder hverken en øvre eller en nedre tærskel for godkendelsespligt.

Miljøstyrelsen antager (jf Miljøstyrelsens Brancheorientering nr. 5/ 1993 om autoophugningsbranchen), at der er godkendelsespligt, hvis en virksomhed eller privatperson årligt modtager mere end 10 biler til ophugning, og/eller hvis en virksomhed eller privatperson på/ved virksomhedens eller ejerens grund ved gentagne inspektioner i forbindelse med miljømyndighedernes tilsyn har mere end 5 biler stående til påbegyndt ophugning.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.
K 209 er omfattet af afsnit 19. Anvendelsesområdet for standardvilkårene omfatter:

  • Virksomheder, der foretager særskilt behandling af udtjente motordrevne køretøjer.
  • Virksomheder, der efterbehandler særskilt behandlede køretøjer.

Standardvilkårene er udarbejdet således, at de forhold, der er omfattet af bilskrotbekendtgørelsens bestemmelser, ikke er omfattet af standardvilkårene. Standardvilkårene supplerer derfor bilskrotbekendtgørelsens bestemmelser på de områder, hvor det er vurderet at være relevant for en miljøgodkendelse.

Det skal du være opmærksom på

Bemærk at autoophugningsvirksomheder er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 39 a om etablering af sikkerhedsstillelse. Miljøgodkendelsen skal derfor udover standardvilkår suppleres med vilkår herfor. Du kan læse mere om sikkerhedsstillelse i Miljøstyrelsens digitale godkendelsesvejledning 5.12.5 Sikkerhedstillelse

Du skal være opmærksom på, at bilskrotbekendtgørelsens krav i § 6, stk. 2, nr. 2, om godkendelse til at foretage affaldsbehandling af biler omfatter udover ophugningsaktivitet, også mellemlagring af biler med henblik på nyttiggørelse. Dvs. at bilskrotbekendtgørelsens begreb ”affaldsbehandling af biler” er bredere end godkendelsesbekendtgørelsens listepunkt K 209, som alene omfatter autoophugning (autogenbrug).

Registrering hos Miljøstyrelsen som affaldsbehandler, jf. § 6 i bilskrotbekendtgørelsen, betyder således ikke nødvendigvis, at virksomheden er godkendt som autoophugger. Der kan også være tale om, at virksomheden alene modtager biler til mellemoplag med henblik på nyttiggørelse. En sådan aktivitet er ikke omfattet af listepunkt K 209, men godkendelsespligtig efter K 212.

Erhvervsmæssige bilforhandlere der har indgået aftale med en godkendt og certificeret autoophugger
Erhvervsmæssige bilforhandlere kan iht. bilskrotbekendtgørelsens § 9 indgå en skriftlig aftale med en autoophugger. Forhandleren skal kunne dokumentere, at der er indgået en aftale med en godkendt og certificeret ophugningsvirksomhed over for tilsynsmyndigheden. Antallet af udtjente køretøjer, der opbevares hos bilforhandleren, må ikke overstige 5, og køretøjerne skal senest én måned efter modtagelsen afleveres til ophugningsvirksomheden. Køretøjerne skal opbevares på et tæt areal med afløb til sandfang og olieudskiller. Såfremt opbevaringen sker indendørs, kan dette ske på et for væske tæt areal uden afløb til kloak.
En liste over godkendte og certificerede autoophuggere kan ses på hjemmesiden: http://www.bilordning.dk/

Særligt om autoværksteder
Særskilt behandling af udtjente køretøjer og/eller efterbehandling af særskilt behandlede køretøjer foregår ofte som en delaktivitet på et autoværksted eller på en affaldsvirksomhed som f.eks. en skrothandler. I så fald skal autoværkstedet være registreret som affaldsbehandler efter bilskrotbekendtgørelsen og miljøgodkendt efter godkendelsesbekendtgørelsen.
Autoværksteder, som ikke er registreret som affaldsbehandlere, må ikke have skrotbiler stående, som ikke er blevet miljøbehandlet ved en certificeret autoophugger.

I henhold til Brancheorientering for autoværksteder betragtes en bil som “påbegyndt til ophugning”, hvis bilen ikke længere er komplet, og at man ikke senest 2 måneder efter en inspektion på stedet over for de kommunale myndigheder kan dokumentere, at bilen igen er blevet indregistreret.

Såfremt en ikke indregistreret bil, som ikke umiddelbart kan synes, skal laves i stand, skal dette ske inden for de næste 6 måneder. Bilen skal herefter straks kunne synes. Hvis denne frist ikke efterkommes, kan kommunen betragte bilen som en skrotbil og indskærpe bilskrotbekendtgørelsen § 4, at denne straks bortskaffes til godkendt og certificeret autoophugger. Dokumentation for afleveringen skal kunne forevises til tilsynsmyndigheden.

Anden relevant miljøregulering

Bilskrotbekendtgørelsen - Bekendtgørelse om håndtering af affald i form af motordrevne køretøjer og affaldsfraktioner herfra (bek. nr. 1312 af 19/12 2012)
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 13 2000, Brancheorientering for autoværksteder
Orientering fra Miljøstyrelsen, 5/1993, Brancheorientering for autoophugningsbranchen

Ordlyd af listepunktet

K 211: Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Listepunkt K 211 omfatter genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder, og som midlertidigt opbevarer det.

Genbrugsstationer er forbeholdt aflevering af små mængder affald svarende til det, der kan være på en trailer eller på ladet af en pickup.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Boligselskabers genbrugspladser/containerpladser og virksomheders interne oplag og indsamling af affald inden det sendes til videre behandling er ikke omfattet af listepunktet.
For at være omfattet af listepunktet skal der være tale om at der modtages affald udefra.

Kapacitets- og bagatelgrænse

For at være omfattet af listepunktet skal anlægget enten:
modtage mere end 30 tons affald om dagen eller
modtage affald, som opbevares i mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.

Kompost
Hvis kapaciteten for tilførsel af organisk affald og evt. andre materialer overstiger 100 tons årlig og der foregår en form for kompostering, kan aktiviteten være omfattet af K 214.

Farligt Affald
Genbrugspladser må maksimalt modtage 300 ton farligt affald hvert år. Hvis der modtages mere farligt affald, bliver aktiviteten omfattet af K 203.

Relaterede listepunkter
Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2

K 203. Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212.

Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 nævnte anlæg.

K 214 Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af standardvilkårsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche / aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde, standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi virksomhed en kan være omfattet af listepunktet, men ikke standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for K 211 fremgår af afsnit 20.

Følgende aktiviteter er omfattet:
• Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig oplagring af ikke-farligt affald som f.eks. papir, aviser og ugeblade, pap, flasker og glasemballage, plan- og vinduesglas, plast (herunder PVC), jern og metal, autogummi og dæk, beton, tegl og mursten, asfalt, ren jord, træstød, haveaffald, tøj og sko samt stort affald som f.eks. madrasser, gulvtæpper og møbler.
• Knusning af plan- og vinduesglas.
• Komprimering af haveaffald, pap og forbrændingsegnet affald.
• Adskillelse ved hjælp af håndværktøj med henblik på en bedre sortering.
• Modtagelse, sortering, omlastning, omemballering og midlertidig opbevaring af følgende affaldsfraktioner, der som udgangspunkt er farligt affald: Akkumulatorer, imprægneret træ, batterier, lysstofrør og sparepærer, elektronikaffald, kølemøbler og byggematerialer, der indeholder ikke- eller letstøvende cementbundne asbestfibre.
• Modtagelse, sortering og midlertidig opbevaring af følgende kategorier af farligt affald: Uorganiske el- ler organiske kemikalier, herunder opløsningsmidler, fotokemikalier, pesticider, maling og trykfarver og lægemidler.
• Modtagelse, sammenblanding og midlertidig opbevaring af farligt affald i form af olieaffald.
• Modtagelse og midlertidig opbevaring af oliefiltre.

De krav, der fremgår af bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen), gælder foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

Det skal du være opmærksom på

Der skal samarbejdes med den kommunale brandmyndighed om oplag af brændbart affald i det fri. Ved oplag på over 1000 m3 svarende til ca. 500 tons er der krav om brandteknisk tilladelse.

Containere kan også være båse der adskiller affaldet.

Anden relevant miljøregulering

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om at bringe elektriske og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (bek. nr. 130 af 6/2 2014).

Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg (bek. nr. 436 af 17/05 2016).

Ordlyd listepunkt

K 212: Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m 3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Hvad er omfattet af listepunktet?

K212 omfatter mellemlagring, omlastning, neddeling, sortering og emballering af affald, som sendes videre til andre behandlingsanlæg.

K212 omfatter ”mellemstationsaktiviteter”, hvor det ikke er afgø¬rende, om den endelige aktivitet er nyttiggørelse eller bortskaffelse af affaldet. Det er derimod afgørende, at den pågældende aktivitet ikke primært har til formål at oparbejde affaldet til et ”produkt”, der umiddelbart kan finde anvendelse i en produktion, men derimod at håndtere affaldet, så den enkelte fraktion efterfølgende kan komme til et relevant bestemmelsessted.

Følgende former for aktiviteter er omfattet af K212:

  • Oplagring, sortering, adskillelse eller neddeling af ikke-farligt affald, som er nødvendig for driften af oplaget eller for den efterfølgende transport eller nyttiggørelse.
  • Sikkerhedsmakulering af papir og datamateriale.
  • Komprimering, presning eller balletering.
  • Knusning af glas, bygnings- og nedrivningsaffald eller opbrudt asfalt, når det leveres til efterfølgende nyttiggørelse.
  • Oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald, der kan anvendes til jordbrugsformål af flere brugere eller opbevares i større mængder end til én bruger i to vækstsæsoner, eller hvis slammet ikke er til jordbrugsformål.
  • Midlertidig oplagring og håndtering af jord.
  • Midlertidigt oplag af ikke-farligt affald
  • Jern- og produkthandlere / skrotpladser
  • Midlertidigt oplag af elektronikaffald (uanset det er karakteriseret som farligt eller ikke-farligt affald)
  • Omlastestationer
  • Afsættepladser for fyldte containere fra genbrugspladser
  • Slamlagre
  • Papirsorteringsanlæg
  • Flaskesorteringsanlæg
  • Jordhoteller og karteringspladser
  • Opbevaring af afgasset biomasse/slam
  • Papir, plast, pap, have/parkaffald
  • Omlastning, sortering af byggeaffald til videre transport
  • Granulering af kabler, plast, autogummi eller dæk
  • Neddeling af plast, autogummi, dæk, asfalt, kabler eller elskrot

Listepunkt K 212 omhandler kun ikke-farligt affald bortset fra elektronikaffald, transformatorer, spåner med rester af olie/kølesmøremiddel, batterier og akkumulatorer - Såfremt der også på virksomheden tilføres farligt affald med henblik på omlastning og lignende før videresendelse til oparbejdning eller bortskaffelse, er virksomheden også omfattet af K 203.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

  • Anlæg, hvor affaldet bliver behandlet fx ved genbrug, nyttiggørelse, bortskaffelse eller specialbehandling.

Kapacitet og bagatelgrænser

For at være omfattet af listepunktet skal anlægget enten:

1. modtage mere end 30 tons affald om dagen eller
2. modtage affald, som opbevares i mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3

Relaterede listepunkter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1
5.1 Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter: d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 opførte aktiviteter.
5.5. Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
K 51. Containerpladser med mindre end 4 containere eller med et samlet volumen af oplaget på mindre end 30 m3.
K 52. Anlæg for omlastning af ikke-farligt affald med en kapacitet for tilførsel af affald på mindre end 30 tons pr. dag.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed (standardvilkårsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche/ aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi en virksomhed kan være omfattet af listepunktet, men ikke af standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkår for K 212 fremgår af Afsnit 21. Anvendelsesområdet for standardvilkårene er opdelt i 2 afsnit.
1) Standardvilkår for anlæg, der modtager ikke-farligt affald og/eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elskrot)

Følgende aktiviteter er omfattet:

  • Oplagring.
  • Sortering: Manuelt eller maskinelt ved hjælp af kørende eller stationært materiel.
  • Adskillelse eller neddeling af ikke-farligt affald, som er nødvendig for driften af oplaget eller for den efterfølgende transport eller nyttiggørelse.
  • Sikkerhedsmakulering af papir og datamateriale.
  • Komprimering, presning eller balletering.
  • Knusning af glas, bygnings- og nedrivningsaffald eller opbrudt asfalt, når det leveres til efterfølgende nyttiggørelse.
  • Vask, service og vedligehold af køretøjer og maskiner.

Vær opmærksom på at standardvilkårene ikke omfatter bl.a.:

  • Midlertidig oplagring og håndtering af jord.
  • Granulering af kabler, plast, autogummi eller dæk.
  • Neddeling af elskrot.
  • Andre aktiviteter hvortil der ikke er standardvilkår, men som også hører under K212

Bemærk, at de krav, der fremgår af elektronikaffaldsbekendtgørelsen , gælder foruden de vilkår, der fastsættes i miljøgodkendelsen.

2) Standardvilkår for anlæg med oplag af stabiliseret slam eller andet stabiliseret organisk affald.

Følgende aktiviteter er omfattet:

  • Når affaldet skal anvendes til jordbrugsformål af flere brugere,
  • Når affaldet opbevares på brugers virksomhed i en større mængde, end bruger alene kan anvende til jordbrugsformål i indeværende og kommende vækstsæson, eller som ikke skal anvendes til jordbrugsformål.
  • Som ikke skal anvendes til jordbrugsformål

Ved »slam« forstås de slamtyper, der er omfattet af bilag 1 til bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen).

Ved »stabiliseret« slam forstås udrådnet, beluftet, mineraliseret, tørret eller kalkbehandlet.

Vær opmærksom på at standardvilkårene ikke omfatter bl.a.:

  • oplagring af kompost.

De krav, der fremgår af slambekendtgørelsen, gælder for så vidt angår slam, der skal anvendes til jordbrugsformål, foruden de vilkår, der fastsættes i medfør af dette afsnit.

Du skal være opmærksom på:

Med rekonditionering skal der forstås en begrænset form for behandling af affald, fx omlastning, omemballering / ompakning, sortering og lignende behandling, før affaldet sendes til nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Til brug for vurdering af, om der er tale om midlertidig oplagring, kan deponeringsbekendtgørelsens definition af, hvornår der som hovedregel er tale om deponering, anvendes. 

Hvis affaldet efterfølgende skal deponeres, vil der være tale om deponering efter 1 år, og hvis affaldet efterfølgende skal nyttiggøres, efter 3 år.

Anden relevant lovgivning

Elektroniskskrotbekendgørelse

Slambekendtgørelsen

Restproduktbekendtgørelsen

Ordlyd af listepunktet

K 214: Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Anlæg der foretager en kontrolleret biologisk behandling ved aerob mikrobiel nedbrydning af organisk materiale (have- og grøntaffald) med henblik på fremstilling af kompost, der kan anvendes til vækstmedie eller jordbrugsformål som jordforbedrings- eller gødningsmiddel.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug.

Kapacitets- og bagatelgrænse

For at være omfattet af listepunktet skal komposteringsanlægget have en kapacitet på over 100 tons pr. år. Hvis kapaciteten er større end 75 tons/ dag, vil der være tale om et anlæg omfattet af bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1
5.5 b i Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2
K 206 Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald efter en af metoderne R1 - R11, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen, bortset fra de under K 209 - K 215 nævnte anlæg.

J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen
K 53. Komposteringsanlæg med kapacitet for tilførsel af organisk affald og evt. andre materialer på 100 tons årlig eller mindre.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er standardvilkår for en række brancher og aktiviteter. Vilkårene fremgår af standardvilkårsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen er inddelt i afsnit, et for hver branche / aktivitet. For hver enkelt branche kan man forrest i afsnittet se, hvilket anvendelsesområde, standardvilkårene dækker. Det er vigtigt at afklare dette forhold, fordi virksomhed en kan være omfattet af listepunktet, men ikke standardvilkårene.

Godkendelsesmyndigheden skal som udgangspunkt anvende standardvilkårene. Hvis virksomheden giver anledning til forurening, som ikke er reguleret i standardvilkår, skal myndigheden supplere godkendelsen med de nødvendige vilkår.

Standardvilkårene for K 214 fremgår af afsnit 22.

Følgende komposteringsmetoder er omfattet:

  • Miler
  • Madraskompostering
  • Trapezkompostering

Følgende aktiviteter er omfattet af dette afsnit:

  • Modtagelse og opbevaring af affald og øvrige råvarer
  • Neddeling
  • Homogenisering, blanding og oplægning til kompostering
  • Kompostering
  • Eftermodning
  • Sortering
  • Hygiejnisering
  • Oparbejdning og emballering af kompost
  • Opbevaring af kompost og sigterester
  • Oplag af brændstof og smøreolier til anlæggets maskiner og materiel
  • Vaskeplads for maskiner og materiel.

Standardvilkårene omfatter ikke modtagelse af husdyrgødning.

Det skal du være opmærksom på

Du skal være opmærksom på affaldsbekendtgørelsens § 52, hvoraf det fremgår, at let fordærveligt affald og dagrenovation ikke må anvises til midlertidig oplagring.

Anden relevant miljøregulering

Slambekendtgørelsen

 

Ordlyd af listepunktet

K 218. Anlæg til behandling i shredder af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter, hvor kapaciteten er mindre end eller lig med 75 tons/ dag (s)

Hvad er omfattet af listepunktet?

En shredder er defineret ved at metalaffald tilføres ind i en maskine, hvorefter affaldet bliver neddelt/mekanisk fragmenteret. Metoden til neddeling kan være formaling, knusning, klipning, presning, og lign. Output fra maskinen kan både være en sammenblandet fraktion og opdelte fraktioner af det neddelte affald. En shredder kan f.eks. være en hammermølle, granulator , chopper, rasper, makulator.

  • Shredderanlægget skal neddele en eller flere af nedenstående affaldsfraktioner:
  • Affald hovedsagligt indeholdende metaller, (fx metalaffald fra genbrugspladser, kasserede maskiner, metalaffald fra produktionsvirksomheder, kasserede metalbeholdere mv).
  • Elektrisk udstyr (elektricitetsdrevne maskiner, apparater mv.)
  • Elektronisk udstyr (mobiltelefoner, computer, kameraer mv.)
  • Udrangerede køretøjer og deres komponenter
  • Kabler og ledninger

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

  • Skrotsakse (mobile eller stationære) som klipper emner i mindre stykker. Typisk opstillet hos produkthandlere, autoophuggere eller som forbehandling af affald til shreddere.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Kapaciteten afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden, men af den produktion som kan realiseres med de tilstedeværende produktionstekniske midler. Kapaciteten er således ikke afhængig af, om der kun produceres lejlighedsvist eller med meget svingende produktionsmængder. 

Kapaciteten kan være begrænset af tekniske eller juridiske forhold. Det kan for eksempel være, hvis en driftsherre kan redegøre for flaskehalse i virksomhedens produktionsudstyr, dokumenterede begrænsninger fra anden lovgivning/myndighed eller lignende, som reelt ikke gør det muligt at køre det aktuelle udstyr/anlæg (her en shredder) i døgndrift, da kan myndigheden lægge en reduceret kapacitet til grund end den kapacitet, som ellers ville blive resultatet ved en 24 timers drift.

Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre at væsentlige produktionsbegrænsende forudsætninger for drift af anlægget ændres.

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1

5.2. a) Bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 50 tons/dag,
v) Behandlingi shredder af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter (s)

5.3. b) Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag,
iv) Behandling i shredder af metalaffald, herunder affald af elektrisk og elektronisk udstyr og udrangerede køretøjer og deres komponenter (s)

Brugerbetalingsbekendtgørelsen

Anlæg til behandling i shredder er ikke omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1., da der ikke er en nedre grænse for godkendelsespligt.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke udarbejdet standardvilkår for listepunktet.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse.
Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Bemærk at shreddervirksomheder er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 39 a om etablering af sikkerhedsstillelse. Miljøgodkendelsen skal derfor indeholde vilkår herom. Du kan læse mere om sikkerhedsstillelse i Miljøstyrelsens digitale godkendelsesvejledning 5.12.5 Sikkerhedstillelse

Anden relevant miljøregulering

Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald
Vejledende udtalelse vedr. klassificering af shredderaffald som farligt eller ikke-farligt affald

Bilag 1

Ordlyd af listepunktet

3.1 b) Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 tons/dag.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Ved fremstilling af kalk forstås produktionen af Kalciumoxid (CaO) - også kaldet kalk/brændt kalk og efterfølgende eventuelt Ca(OH)2 - (hydratkalk) - også kaldet læsket kalk.
Hovedprocessen ved fremstilling af kalk er kalcinering af råmaterialet calciumcarbonat (limsten/kalk), der foregår i ovne ved temperaturer over 850 grader.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Produktion af kridt/landbrugskalk mm, hvor der f.eks. sker tørring i ovne, er ikke omfattet af listepunktet. Her sker tørring sker ved lave temperaturer, og der sker derfor ikke en kalcinering og dermed ikke en omdannelse af råmaterialet calciumcarbonat (limsten/kalk).

Disse virksomheder er i øvrigt omfattet af brugerbetalingsbekendtgørelsens B 57. Kalkværker og kridtværker, hvor der ikke anvendes ovne til produktionen.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Kapaciteten skal forstås som det, virksomheden er designet til maksimalt at kunne producere under optimale forhold. Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre at anlægget ændres. Kapaciteten afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden. Kapaciteten er således ikke afhængig af, om der kun produceres lejlighedsvist eller med meget svingende produktionsmængder.
Listepunktet produktionskapacitet er på mere end 50 tons/dag. Den bestemmes typisk ud fra ovnenes kapacitet.

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2:
B 201: Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 50 tons pr. dag, men over 10 tons pr. dag.

Det er vigtigt at bemærke, at der skal være tale om produktion i ovne. Tidligere omfattede listepunktet også produktion som ikke foregik i ovne (før juli 2016).

Brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1:
B 57. Kalkværker og kridtværker, hvor der ikke anvendes ovne til produktionen.

B 58. Fremstilling af kalk i ovne med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 10 tons pr. dag.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt 3.5.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningens afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Fremstilling af kalk under listepunktet er dækket af bindende BAT-konklusioner og tilhørende BREF for netop denne sektor.

Fremstilling af cement, kalk og magnesiumoxid, C(2013) 1728, 9. april 2013. Cement og kalkindustri

Anden relevant miljøregulering

Ordlyd af listepunktet

3.5. Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og med en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

Hvad er omfattet af listepunktet?

Der skal lægges vægt på, at fremstillingen skal ske ved brænding – og endvidere skal alle 3 kapacitetsbetingelser være opfyldt, se under punktet Kapacitet- og bagatelgrænse.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Produktion af cementklinker er ikke omfattet af listepunktet. Denne produktion vil være godkendelsespligtig efter listepunkt 3.1. a) eller B 205 afhængig af kapaciteten - og fsva. B 205 om der er tale om roterovne.

Bygningsmaterialer, som ovevejende fremstilles af mineralske råmaterialer, er heller ikke omfattet af listepunktet.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Bemærk, at alle tre betingelser i listepunktet skal være opfyldt for, at en virksomhed er omfattet af listepunktet:

  • Produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og  
  • Ovnkapacitet på mere end 4 m3 og
  • Sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3

Relaterede listepunkter og aktiviteter

Godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2: 

Der er ikke et tilsvarende listepunkt på bilag 2.

Brugerbetalingsbekendtgørelsen:
B53. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mellem 200 kg og 75 tons pr. døgn, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mindre end 4 m3 eller en sættekapacitet på mindre end 300 kg pr. m3.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt 3.5.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit. 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Ordlyden af listepunktet 3.5 på bilag 1 til IE-direktivet er en smule anderledes end den danske ordlyd på bilag 1 til godkendelsesbekendtgørelsen:

IED- bilag 1

3.5. Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn med en produktionskapacitet på mere end 75 tons/dag og/eller med en ovnkapacitet på mere end 4 m3 og med en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

Det skyldes at præampel 37 giver medlemsstaterne mulighed for på grundlag af de nationale industrisektorers særlige kendetegn at vælge, om de vil anvende både kriteriet for produktionskapacitet og for ovnkapacitet eller blot et af de to kriterier.

Miljøstyrelsen har valgt at anvende formuleringen ”og” i stedet for ”og/eller” (som tidligere blev anvendt i B 103). Fravalget af ”og/eller” er sket for at undgå, at helt små anlæg, herunder f.eks. kunsthåndværk, skal have miljøgodkendelse.

Anden relevant miljøregulering

Opdateret 03.07.2017

Ordlyd af listepunktet

6.4. a) Drift af slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder fjerkræ, på mere end 50 tons/ dag (s).

Hvad er omfattet af listepunktet?

Alle slagterier hvor kapaciteten er over 50 tons/ dag.

Fjerkræ skal forstås som slagtefjerkræ og er eksempelvis høns, ænder, gæs, kalkuner osv.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Virksomheder, som alene opskærer kød, og hvor der ikke modtages levende dyr til slagtning, er ikke omfattet af listepunktet.

Kapacitet- og bagatelgrænse

Kapaciteten afhænger ikke af den produktion, der aktuelt realiseres på virksomheden, men af den produktion som kan realiseres med de tilstedeværende produktionstekniske midler. Kapaciteten er således ikke afhængig af, om der kun produceres lejlighedsvist eller med meget svingende produktionsmængder. I praksis skal det vurderes om produktionsmængden på et stabilt niveau og under normal drift overstiger 50 tons pr. dag.

Kapaciteten skal forstås som den mængde, slagteriet maksimalt kan producere under optimale forhold. Kapaciteten kan være begrænset af tekniske eller juridiske forhold (fx vilkår om driftstid, maksimal slagtemængde eller begrænsning på maksimal spildevandsmængde, således at en større produktion vil øge mængden af spildevand ud over det tilladte). Kapaciteten vil ikke ændres fra dag til dag eller fra år til år, medmindre at væsentlige produktionsbegrænsende forudsætninger for drift af anlægget ændres.

Det er vægten af det hele dyr ved indvejningen og inden slagtning, som indgår i beregningen af kapaciteten. Dermed indgår indvolde mv. i vægten.

Relaterede listepunkter

Brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1

F 51. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe bortset fra fjerkræ på mindre end 50 tons pr. dag. Slagterier med en kapacitet til slagtning af fjerkræ på mindre end 17 tons pr. dag. Tarmrenserier.

F 56. Røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag.

F 60. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtet fjerkræ på mellem 17 og 50 tons pr. dag.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt 6.4.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Slagterier udgik af bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen i juni 2016, hvilket betyder, at alle slagterier med en kapacitet under 50 tons/ dag ikke er godkendelsespligtige.

Være opmærksom på at slagterier kan være omfattet af risikobekendtgørelsen (bek. nr. 372 af 25/04 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer) som følge af ammoniak i køleanlæg.

Anden relevant miljøregulering

Ordlyd af listepunkt

6.4. b) Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af levnedsmidler eller foder fra:

i) Animalske råstoffer alene (bortset fra ublandet mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons/dag.

-1 Fiskemelsfabrikker, benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker (s)

-2 Andre virksomheder

Hvad er omfattet af listepunktet?

For at en aktivitet er omfattet af listepunktet skal der foregå en form for behandling og forarbejdning, og produktionskapacitet til produktion af færdige produkter (regnet uden vægt af emballering) skal være på mere end 75 tons/dag.

Behandling og forarbejdning kan eksempelvis være en eller en kombination af følgende operationer: vask (herunder skylning/rensning), centrifugering/separation, røgning, kogning, stegning, konservering på dåse, flaske og glas, inddampning, frysning og køling.

Hvad er ikke omfattet af listepunktet?

Hvis en muslingeproducent/-fabrik udelukkende emballerer muslinger og på ingen måde forarbejder dem, er denne aktivitet ikke omfatte af listepunktet og dermed af godkendelsespligt.

Dette gør sig gældende, både hvis muslingerne tidligere er blevet forarbejdet, eksempelvis på en anden virksomhed, og hvis de er uforarbejdede.

Relaterede listepunkter

Bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen

Der er ikke listepunkter på bilag 2 til godkendelsesbekendtgørelsen, som kan omfatte oparbejdning af muslinger – afsnit F. Oparbejdning af animalske råvarer. 

Brugerbetalingsbekendtgørelsens bilag 1

F 54. Virksomheder for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, men med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 10 tons pr. dag.

F 63. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mellem 10 og 75 tons pr. dag.

F 64. Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers- eller muslingeskaller.

Standardvilkår og anvendelsesområde

Der er ikke standardvilkår for listepunkt 6.4.

I godkendelsesbekendtgørelsens § 21 kan du se, hvad du skal stille vilkår til i en miljøgodkendelse. Du kan læse mere om fastsættelse af vilkår i Godkendelsesvejledningen afsnit 3.4.

Det skal du være opmærksom på

Bilag 2 har tidligere indeholdt to listepunkter, der omfattede muslingefabrikker, F 205: Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 10 tons pr. dag og F 206: Virksomheder, der foretager tørring eller formaling af østers eller muslingeskaller.

Godkendelsespligten for disse to aktiviteter blev ophævet i godkendelsesbekendtgørelsen fra juni 2016. Allerede meddelte godkendelser til disse aktiviteter bevarer deres gyldighed og retsbeskyttelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41a, så længe virksomheden fortsætter uændret. Hvis der sker ændringer eller udvidelser af virksomheden, og tilsynsmyndigheden vurderer, at godkendelsen som følge af disse ændringer eller udvidelser ikke længere vil være dækkende for virksomhedens aktivitet, skal tilsynsmyndigheden meddele, at godkendelsen er bortfaldet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 66. Du kan finde mere information herom i miljøgodkendelsesvejledningen, opslag 5.3.8 på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Anden relevant miljøregulering

Vær opmærksom på, at hvis en muslingefabrik har et kølehus, og hvis kølemidlet i anlægget er ammoniak, kan den være omfattet af risikobekendtgørelsen (bek. nr. 372 af 25/04 2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer).

 

 

Disclaimer

Listepunktsnotat for G 201 er opdateret, så det nu fremgår at energianlæg, hvor røggassen anvendes til direkte opvarmning, tørring eller enhver anden behandling af genstande eller materialer, ikke er omfattet af godkendelsespligt efter listepunkt G 201.

 

Derimod er energianlæg, der anvendes til indirekte tørring af kornet, dvs. hvor der ikke er direkte kontakt mellem røggassen og kornet, omfattet af listepunkt G 201.