Nye initiativer fremmer en effektfuld kontrol

Miljøstyrelsen vil fra 2018 og frem implementere kontrolstrategiens 10 indsatsområder gennem en række projekter.

Indsatsen bliver fokuseret på områder med størst udviklingspotentialer og særligt på de muligheder, som ny teknologi og digitalisering giver os. Gennem effektfuld kommunikation og kontrolbesøg hos virksomhederne skaber vi de bedste resultater. Det er vigtigt, at vi bruger vores hidtidige erfaringer til at forbedre kontrollen og skabe sammenhæng mellem overtrædelser og sanktioner.

Du kan læse mere om de enkelte projekter nedenfor.

Illustration af rødt alarmblink

Som led i at en mere effektfuld kontrol af data, der indberettes til Miljøstyrelsen, vil vi udvikle en funktion, der automatisk kan udføre denne opgave. Funktionen skal kunne give myndighederne et signal om ”her er en overtrædelse”, hvorefter myndigheden har meget bedre muligheder for at reagere omgående på overtrædelser.

Udviklingen sker som led i den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 6.1. og udvikles i første omgang som en del af en mere effektiv brugergrænseflade til punktkildedatabasen for spildevandsudledninger.

Vi tester funktionen på tilsyn med spildevandsselskaber. Erfaringer udbredes efterfølgende til øvrige relevante kontrolordninger i Miljøstyrelsen.

Initiativet påbegyndes i 2019

Illustration af data

Miljøstyrelsen vil analysere, hvilke data der er behov for, når vi skal udvælge de rigtige virksomheder til kontrol. Vi skal derfor se på, hvilke parametre der er afgørende for, at vi kommer de steder, hvor behovet for kontrol er størst. Samtidigt skal vi se på kvaliteten af vores data, så vi sikrer os, at udvælgelsen sker på baggrund af korrekte informationer.

Vi vil også skabe et overblik over, hvilke data og datasystemer vi allerede har til rådighed, hvilke data vi mangler, og hvilke muligheder vi har for at samkøre systemer.

Det er målet, at en bedre datadrevet udvælgelse på sigt kan føre til en mere målrettet og ensartet udpegning til kontrol og dermed en mere effektfuld kontrolindsats.

Initiativet vil i første omgang have fokus på miljøtilsyn med industrivirksomheder. Erfaringerne vil efterfølgende udbredes til de øvrige kontrolordninger, der er omfattet af strategien, hvor det er relevant.

Initiativet påbegyndes i 2018.

undefined

Miljøstyrelsen vil finde ”Det gode eksempel”, som kan være ambassadør for andre. ”Det gode eksempel” er en virksomhed, der tilhører en branche, som typisk har mange miljøovertrædelser, men som har fundet en måde, hvorpå virksomheden kan overholde de krav, der stilles til den, og som ”performer” godt i forhold til de områder, som Miljøstyrelsen kontrollerer.

Gennem fx en brancheforening eller andre kanaler, hvor det identificeres, at vi kan nå bredt ud til branchen, vil vi udbrede viden om ”Det gode eksempel” til inspiration for andre lignende virksomheder.

Ved at fremhæve ”Det gode eksempel” og fortælle, hvordan virksomheden arbejder med de krav, der stilles, er det ambitionen, at vi kan få andre virksomheder til at agere mere hensigtsmæssigt, og vi dermed vil se færre håndhævelser på de virksomheder, som tidligere har haft vanskeligt ved at overholde reglerne.

Initiativet påbegyndes i 2018.

Illustration af procesforløb med pile og kasser

Miljøstyrelsen iværksætter et projekt, hvor vi undersøger, om en massiv vejledningsindsats har en effekt på det efterfølgende antal sanktioner på det pågældende område. Vi vil udvælge 2-3 ordninger og lægge en plan for, hvordan en effektfuld vejledingsindsats gennemføres på de pågældende områder.

Forsøg med en forebyggende vejledningsindsats kan påvise, at dette kan være vejen til færre overtrædelser hos virksomheder eller borgere. Målet er, at nedbringe antallet af overtrædelser samt højne miljøbeskyttelsen, hvilket vil være ressourcebesparende for både myndighed og virksomhed.

Initiativet påbegyndes i 2019.

Illustration af hænder som holder i hånd

Et kontrolbesøg der er individuelt målrettet den enkelte virksomhed, er både værdiskabende for virksomheden og den tilsynsførende. Miljøstyrelsen vil derfor undersøge, om det er muligt i højere grad at individualisere og målrette indholdet af besøget, eksempelvis efter virksomhedens ønsker og behov.

Vi skal opstille eksempler på, hvad virksomheden kan have behov for, at myndighederne særskilt bruger tid på sammen med dem. Miljøstyrelsens kontrol skal fokusere på det væsentlige og give mening – ikke mindst for den enkelte virksomhed, der skal leve op til alle de krav, der føres tilsyn med.

Målet er, at den enkelte virksomhed vil opleve større effekt af kontrolbesøget. En målrettet indsats kan også medføre en større grad af regeloverholdelse.

I første omgang vil vi fokusere på miljøtilsynet med industrivirksomheder. Erfaringerne udbredes efterfølgende til andre relevante kontrolordninger.

Initiativet påbegyndes i 2019.

Illustration af megafon

Det er vigtigt, at vore budskaber kommer ud dér, hvor målgruppen befinder sig. Vi kan ikke regne med, at virksomhederne altid selv opsøger vigtige informationer på vores hjemmeside eller andre af vore gængse kommunikationskanaler. Vi skal derfor undersøge, hvor målgruppen søger informationer og genoverveje de kanaler, vi kommunikerer gennem, så vi sikrer os, at buskaberne kommer ud der, hvor virksomhederne får øje på os.

Også hvordan vi fortæller vore budskaber er vigtigt. Ved at være tilgængelige på de rette platforme og kommunikere let og forståeligt, vil vi sikre et bedre kendskab til reglerne og dermed en bedre regeloverholdelse.

Kemikalieinspektionen vil i første omgang undersøge kommunikationen på deres område, hvorefter erfaringerne vil udbredes til andre relevante kontrolordninger.

Initiativet påbegyndes i 2018.

Illustration af lup

Miljøstyrelsen vil opgøre effekten af kontrollen på de større ordninger.

Med udgangspunkt i ministeriets effektvurderingsværktøj opstiller vi effektkæder, hvor relevante indikatorer udvælges for de større ordninger, som indgår i projektet. Effektkæderne anvendes til at dokumentere, om kontrollen har den ønskede virkning. Med en øget viden om, hvor kontrollen virker, og hvor vi måske skal bruge ekstra kræfter, kan vi justere indsatsen, så kontrollen bliver så målrettet og effektfuld som muligt.

Målet er, at kontrollen skal være båret af en evalueringskultur, hvor erfaringer løbende bliver omsat til forbedrede indsatser. Miljøstyrelsen skal på sigt være i stand til at korrigere og forbedre indsatsen på baggrund af den nye viden. Det langsigtede mål er, at erhvervet og tilsynsførende skal opleve, at kontrollen giver mening, og at indsatsen lægges der, hvor det er relevant.

Initiativet påbegyndes i 2019.

Illustration af kontrolnetværk med personer og forbindelser

Miljøstyrelsen har etableret et internt kontrolnetværk, hvor repræsentanter fra Miljøstyrelsens kontrolordninger udveksler erfaringer på tværs af ordningerne. Netværket bidrager til inspiration og vidensdeling mellem ordningerne, når vi udvikler vores kontroller.

Netværket er også et forum, hvor Miljøstyrelsen i fællesskab kan hente inspiration fra andre myndigheder, virksomheder og relevante samarbejdspartnere. Formålet er, at Miljøstyrelsens kontrolordninger løbende bliver mere effektfulde.

Netværket er etableret i 2019. Der afholdes løbende møder i netværket.

Illustration af blyant der skriver på papir

Miljøstyrelsen har allerede i dag stort fokus på den gode kommunikation med virksomheder eller borgere, men vi ønsker at anvende den form for kommunikation, som fremmer regeloverholdelsen bedst muligt, og så virksomheden eller borgeren proaktivt arbejder for at leve op til de krav, vi stiller til dem.

Derfor vil vi gennemføre forsøg med, hvornår vores kommunikation virker, når vi skriftligt henvender os til virksomhederne eller borgerne. Undersøgelsen vil fokusere på formuleringen af det dokument, som følger op på det enkelte kontrolbesøg. Vi opnår derved viden om, hvilken type kommunikation der har den ønskede effekt.

Bedre kommunikation om baggrunden for reglerne og håndhævelser vurderes at skabe større forståelse for de krav, der stilles, og dermed bedre regeloverholdelse.

Initiativet påbegyndes i 2019.

Illustration af vandrør

Fysiske kontroller er ofte dyre, og det er ambitionen, at ny teknologi i snarlig fremtid kan erstatte dele af de fysiske kontroller på miljøområdet. Derfor vil Miljøstyrelsen undersøge, hvilke teknologiske muligheder der i dag allerede er en realitet, og som muligvis kan bruges i kontrollen.

Gennem erfaringer med brug af sensorer på renseanlæg undersøger vi, om sensorer kan anvendes til at overvåge produktion og udledning og dermed på sigt erstatte dele af det fysiske tilsyn.

Effekten vil på sigt kunne betyde, at der skabes merværdi for både erhvervet og den tilsynsførende, når der ikke skal bruges tid på unødige kontrolbesøg.

Projektet er et led i et partnerskab om digitalisering af spildevandssektoren og brugen af sensorer vil i første omgang blive vurderet i den henseende.

Initiativet påbegyndes i 2018.

Illustration af affaldstransport

For kontrol med import og eksport af affald vil Miljøstyrelsen inddrage data fra bl.a. affaldsdatasystemet til risikoudpegningen. Affaldsdatasystemet er en database med oplysninger om mængder, typer, kilder og behandlingsform for affald håndteret i Danmark herunder import og eksport.

Vi skal sikre, at kontrollen bygger på gode, valide og relevante data, så vi får den nødvendige viden om affaldstransporterne og sikrer, at vi kommer de rigtige steder så tilsynet målrettes der, hvor behovet er størst.

Initiativet påbegyndes i 2018.

Læs den samlede kontrolstrategi

Du finder hele kontrolstrategien her

Andre potentielle initiativer

Ovenfor finder du de projekter, som Miljøstyrelsen arbejder med i de kommende år. Men også på længere sigt skal vi have fokus på, hvordan vi kan gøre kontrollen endnu mere effektfuld og igangsætte flere nye initiativer. Har du andre gode forslag til fremtidige projekter til Miljøstyrelsens implementering af kontrolstrategien, er du være velkommen til at sende dem til .