Vaskerobot skal gøre det af med metan-producerende bakterier i gyllekanalen

Den nye vaskerobot skal arbejde under spalterne i svinestierne og rengøre mellem hvert hold slagtesvin. Foto: Aarhus Universitet, Foulum

Projektet GreenSlurry udvikler en vaskerobot, som fjerner al gødning fra gyllekanalerne før hvert nyt hold svin. Det hæmmer de metanproducerende bakterier.

En vaks lille robot, som kan trille rundt i svinestalden og med en raffineret vaskearm fjerne alle rester af svinegødning fra gyllekummerne – det er drømmen for parterne bag et af GUDP´s seneste klimaprojekter, GreenSlurry.

Målet er, at vaskerobotten, som endnu ikke er udviklet, skal bidrage til at reducere udledningen af den stærkt klimaskadelige metangas fra svinestalde betragteligt. Derfor har GreenSlurry netop fået en bevilling på 8,3 millioner kroner fra GUDP´s særlige klimapulje i 2020.

Ny start hver tredje måned

I dag virker gødningsresterne på bunden af de tømte gyllekanaler som podemateriale i gyllen fra det ene grisehold til det næste, og det holder metanproduktionen oppe på et højt niveau.

”Ved at fjerne alle gødningsrester fra gyllekummen mellem hvert hold grise, kommer man af med de bakterier, som holder metanproduktionen oppe fra hold til hold,” forklarer projektleder Michael Jørgen Hansen, Aarhus Universitet.

”Metanproduktionen i gyllen stiger stødt i den periode, slagtesvinene går i stalden. Men hvis man får rengjort gyllekanalen fuldstændig hver gang før et nyt hold rykker ind, vil bakterierne skulle starte forfra ca. hver tredje måned. På den måde dykker udledningen af metan med jævne mellemrum,” siger han.

Det er virksomheden Washpower, som udvikler selve robotten i samarbejde med universitetsforskerne og SEGES (Landbrug & Fødevarer).

Omvendt biogasanlæg

”Ved at fjerne gødningsresterne i gyllekanalen gør man derfor det stik modsatte af, hvad man gør i biogasanlægget: Der tilsætter man metanproducerende bakterier til gyllen for at få den højest mulige produktion af metan, som biogasanlægget er interesseret i,” forklarer Michael Jørgen Hansen.

På den måde kan man sige, at gyllens metanpotentiale bliver bevaret til biogasanlægget, hvor metanen kan udnyttes under kontrollerede forhold i stedet for at slippe ud og belaste klimaet.

Forberedelse til kommende krav

Almindeligvis er det køerne, som bliver udråbt til landbrugets store metansyndere, men der er også metanudledning fra svineproduktion, og projektet forventer at kunne reducere udledningen fra stald og lager med op mod 60 procent.

Beregninger tyder på, at svineproducenterne ved at bruge vaskerobotten vil kunne spare klimaet for ca. 27 kg CO2-ækvivalenter pr. produceret slagtesvin. Udbredt til 9 mio. slagtesvin, vil besparelsen løbe op i omkring 240.000 tons CO2-ækvivalenter i alt, og det er godt 2 procent af landbrugets samlede udslip af klimagasser.

Det bliver imidlertid ikke gratis at spare klimaet for metan. Michael Jørgen Hansen forventer, at vaskerobotten vil komme til at koste omkring 100.000 kr. – penge som landmanden ikke umiddelbart kan tjene hjem igen.

”Men med vaskerobotten vil man være forberedt på den regulering, som kan komme i fremtiden – eventuelt i form af en afgift på udledning af metan,” siger han.

”Og selv hvis vi ikke får en regulering, ser vi allerede i dag, at selskaber som Danish Crown og Arla stiller klimakrav til leverandørerne, og landmændene skal nok forberede sig på flere krav i fremtiden,” vurderer han.

Dermed bliver vaskerobotten ét muligt virkemiddel på vejen mod en klimaneutral produktion.

Klimapuljen 2020

Projektet GreenSlurry har modtaget støtte fra GUDP´s særlige klimapulje for 2020 på 39,4 millioner kroner, som støtter udviklings- og demonstrationsprojekter, der fremmer en mere klimavenlig landbrugs-produktion.

Fakta om projektet

Projekttitel: GREENSLURRY. Inoculum removal and inhibition for reduction of greenhouse gases from slurry GUDP-bevilling: 8.360.737 kr.
Projektperiode: 01-01-2021 til 31-12-2023
Projektdeltagere: Aarhus Universitet, Washpower, SEGES (Landbrug & Fødevarer)
Indstillet beløbet: 8.360.737 kr. 
Kontakt: Michael Jørgen Hansen, Aarhus Universitet

KIimagasser fra landbruet

Samlet udledning fra dansk landbrug: 11,0 mio. tons CO₂-ækvivalenter

Andel af Danmarks totale udledning: 23 pct. (2018)

Metan, CH
25 gange kraftigere end CO₂
Udgør ca. 54  pct. af landbrugets udledning 
I alt 5,99 mio. tons CO₂-ækv.
Kommer primært fra dyrs fordøjelse og fra gødning
Kvæg  70 pct. – Svin 27 pct.

Lattergas, N₂O
298 gange kraftigere end CO₂
Udgør ca. 44 pct. af landbrugets udledning
I alt 4,807 mio. tons CO₂-ækv.
Kommer fra husdyrgødning og fra omsætning af kvælstof (N) i jorden

Kuldioxid, CO
Alle drivhusgasser omregnes til CO₂ (CO₂-ækvivalenter) 
Udgør ca. 2 pct. af landbrugets udledning
I alt 0,244 mio. tons CO₂-ækv.
Kommer fra biologiske processer, kalkning af jord og nedbrydning af kulstof i jorden (brug af fossile brændsler til energiformål ikke medregnet)

Kilde: Aarhus Universitet, DCE rapport nr. 372 (2020)