Skovlandbrug gør køer og planter mere klimavenlige

Foto: Marendine Krainert Ladegaard, Økologisk Landsforening

Flere træer i landskabet kan være med til at lette landbrugtes klimaaftryk. Derfor tester et nyt GUDP-projekt, om det kan lade sig gøre at drive skovlandbrug med træer, køer og planteproduktion i Danmark.

Skovlandbrug er et kendt dyrkningskoncept i tropisk landbrug, men ind til videre er landbrug, som kombinerer husdyrhold og planteproduktion med træer i landskabet stort set ukendt i Danmark, og der findes kun begrænset dokumentation for effekterne under tempererede klimaforhold.

Det vil Økologisk Landsforening råde bod på i et ambitiøst udviklingsprojekt med ti partnere - bl.a. fire landmænd, som vil afprøve konceptet på deres egne jorde. Projektet, der har fået titlen Robust, bliver støttet af Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram med godt 11 mio. kr.

Vil forbedre klima og dyrevelfærd

Formålet med projektet Robust er at udvikle en mere bæredygtig produktionsform, hvor træerne binder mere kulstof end almindelige markafgrøder og tilbageholder kvælstof. De skal også give læ og skygge til køer på græs, forbedre vandbalancen og gøre landskabet smukkere og mere varieret med højere biodiversitet, og på forhånd er projektet blevet mødt med stor interesse og nysgerrighed.

”Vi oplever en stigende interesse blandt landmænd både for at producere mere klimavenligt og for at forbedre dyrevelfærden, og vi forventer, at skovlandbrug vil have gode effekter på begge dele,” siger rådgiver i Økologisk Landsforening Mette Kronborg, som er projektleder for Robust.

En af målsætningerne i projektet er at dokumentere, hvilken klimaeffekt, det særlige produktionskoncept har i form af kulstoflagringen i jord og vedmasse. Universitetsforskere skal undersøge skovlandbrugets effekt på bl.a. kvælstofudvaskning og naturværdien, mens Center for Frilandsdyr og Økologisk Landsforening undersøger dyrevelfærden på de to medvirkende gårde med malkekøer. Foderværdien af bladmassen fra træerne skal også analyseres.

Produktiviteten bevares

Der er både mælkeproducenter og planteavlere med i projektet, og i begge tilfælde skal træerne plantes på rækker hen over markerne med 10-30 meters mellemrum. 
”Vi vælger primært den teknik, som kaldes ”alley cropping”, hvor vi planter træerne på rækker lige som læhegn, men ikke kun langs kanten af marken,” forklarer Mette Kronborg.

”Den metode sikrer, at der bliver sammenhængende arealer, hvor man både kan køre og vende med landbrugsmaskinerne. Det er vigtigt for landmændene i projektet, for de er naturligvis optagede af, at det skal være muligt at have en effektiv og rationel produktion, hvor de ikke mister udbytte,” siger hun.

Træerne leverer grovfoder

Træerne på de fire nyetablerede skovlandbrug vil være frugttræer og nøddebuske og træer som pil, ask, rød-el og morbær. De vil give udbytte i form af frugt og nødder, men bladene kan muligvis bruges som foder til køer.

”Bladmassen kommer til at indgå som en del af grovfoderet til køerne, og vi vil undersøge, om den fungerer bedst frisk eller som ensilage,” fortæller Mette Kronborg. 
Bladene kan blive et supplement til grovfodrede kvægbesætninger, hvor det for eksempel kan være svært at producere græs nok til køerne under tørke.

”Vi ser allerede nu, at klimaforandringerne betyder perioder med meget mere nedbør og længere tørkeperioder, som kan gøre det svært at høste tilstrækkeligt med græs. Derfor kan blade fra træerne komme til at spille en vigtig rolle som supplement,” forklarer projektlederen.

Forventer 150.000 hektar i 2030

Projektpartnerne bag Robust, forventer ikke, at de danske, landmænd som tager konceptet til sig, vil plante trærækker på hele deres areal. Realistisk set vil de, som går i gang med skovlandbrug, formentlig udlægge omkring 25 pct. af deres jord, vurderer Mette Kronborg.

Til gengæld forventer hun, at halvdelen af de økologiske landmand vil have skovlandbrug på en fjerdedel af deres jord allerede om ti år. Til den tid vil også ca. 5 pct. at det konventionelle areal være skovlandbrug, forudser hun. Alt i alt betyder det, at Danmark vil have omkring 150.000 hektar skovlandbrug i 2030.

”Landbruget er udskældt, fødevaresektoren kritiseres for ikke at være tilstrækkeligt bæredygtig, og der er brug for at ændre de produktionssystemer, vi kender i dag. Vi skal ikke bare have mere af det samme. Vi skal have nye løsninger, der løser bæredygtighedsproblemerne mere grundlæggende,” vurderer Mette Kronborg.”

”Skovlandbrug er ikke hele løsningen på alt, men det vil givetvis kunne være en del af de løsninger, som kan gøre landbruget mere bæredygtigt.”

Projektet løber frem til juli 2024 og kommer til at koste i alt 16,6 mio. kr. hvoraf GUDP finansierer godt 11 mio. kr. Ud over Økologisk Landsforening deltager Københavns Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Sinatur Hotel & Konference og fire økologiske landmænd i Midt- Vest og Sønderjylland.

 

Hvad er skovlandbrug?

  • Skovlandbrug kaldes på engelsk for agroforestry.
  • Skovlandbrug er en fælles betegnelse for en lang række forskellige dyrkningssystemer, hvor træer og buske er integreret i plante- eller husdyrproduktionens markflader.
  • I skovlandbruget er den endimensionelle arealanvendelse på fladen skiftet ud med et tredimensionelt landbrug, der går både i højden og i dybden.

Potentielle effekter af skovlandbrug

  • Kulstofbinding
  • Tilbageholdelse af kvælstof
  • Skygge til dyr
  • Bedre vandbalance
  • Bedre biodiversitet
  • Levesteder for bestøvere
  • Mere varieret landskab

Fakta

Projekttitel: ROBUST. Skovlandbrug – et bæredygtigt landbrugssystem for planteavl og mælkeproduktion

Projektdeltagere: Økologisk Landsforening, Københavns Universitet, Center for Frilandsdyr, Skovdyrkerne, Them Andelsmejeri, Ellinglund, Sommerbjerg, Sinatur Hotel og Konference, Forum Østergaard, Nyborggaard, 

Projektperiode: 01-07-2020 til 30-06-2024

Bevilget beløb: 11.649.943 kr. 

Projektleder: Mette Kronborg, Økologisk Landsforening