Nye resistente sorter kan reducere forbruget af svampemidler til kartofler

Tre fjerdedele af pesticidforbruget til kartofler vil ideelt set kunne skæres væk, hvis det lykkes GUDP-projektet RESPOT at udvikle nye sorter med langtidsholdbar resistens mod skimmel.

Skimmelsvamp er en af kartoffelavlernes absolut værste fjender. Når den ubehagelige svamp først har angrebet, æder den sig kraftigt ind på udbyttet og giver avlerne store økonomiske tab.

Den spreder sine sporer med vinden over store afstande, og når først en plante er angrebet, visner den hurtigt og holder op med at vokse. Vanding og regn vasker sporerne ned i jorden, hvor svampene fortsætter deres hærgen ved at angribe knoldene, så de ikke kan holde sig, men rådner på lageret.

Pesticider udfases

Skimmel er skyld i, at kartoflerne har rekorden som den mest sprøjtede markafgrøde i Danmark, men pestciderne er en belastning for miljøet, og kartoffelavlerne forventer, at en del af de tilladte sprøjtemidler bliver udfaset i de kommende år.

Det er baggrunden for, at GUDP har bevilget godt otte millioner kroner til et nyt projekt, RESPOT, som vil tage nye metoder i brug til at udvikle skimmelresistente kartoffelsorter med langtidsholdbar resistens.

”Vi må forberede os på, at mange af de pesticider, som bliver brugt i dag, vil blive forbudt i de kommende år, og hvis vi nærmer os et krav om pesticidfri dyrkning, haster det med at udvikle resistente kartoffelsorter,” siger Merethe Bagge, der er projektleder for RESPOT og planteforædler hos Danespo, som arbejder med forædling af både spise- og industrikartofler.

”Med den nye form for resistens, vi vil udvikle, håber vi, at kartoffelavlerne vil kunne skære op mod 75 pct. af pesticidforbruget på længere sigt.”

Bruger genomisk selektion

I projektet arbejder Danespo sammen med forskere fra Aarhus og Aalborg Universitet, og de vil bruge genomisk selelektion til at identificere grupper af gener, som kan gøre planterne resistente over for skimmelangrebene.

Med genomisk selektion arbejder man med store datamængder og ser på DNA-sekvenser på tværs af hele arvemassen – også kaldet genomet – i stedet for at kigge på enkeltgener. Det vil gøre resistensen mere holdbar, end når man bare baserer den på ét gen.

”Det er nyt at bruge genomisk selektion i kartoffelforædlingen, og vi har store forhåbninger til metoden,” siger Merethe Bagge.

”Forædling af kartofler foregår traditionelt ved, at man bedømmer knoldene visuelt i løbet af vækstsæsonen og udvælger på grundlag af synsindtrykket.”

”Men dels har kartofler en meget kompliceret genetisk struktur, så deres potentiale for eksempel i forhold til resistens ikke bare kan vurderes visuelt, dels kan vejret eller andre miljøfaktorer betyde, at en egenskab ikke kommer til udtryk i det enkelte år, og derfor går tabt for forædlingsarbejdet, fordi man ikke ser den i funktion,” forklarer hun.

Langtidsholdbar resistens

Merethe Bagge kan dog ikke love, at RESPOT vil løse problemerne med kartoffelskimmel én gang for alle. Resistens forsvinder typisk i løbet af nogle år, men ved at arbejde med hele pakker af gener, håber hun, resistensen vil kunne holde længere end normalt. Hvor længe er dog svært at sige.

”Det er umuligt at forudsige, uanset hvilken forædlingsmetode, man bruger, men vi håber at det bliver nemmere at videreudvikle og blive ved med at skabe nye, resistente sorter, når vi arbejder med genpakker i stedet for enkeltgener,” siger Merethe Bagge.

Tager op til 20 år

RESPOT går i gang med udviklingsarbejdet i efteråret 2020, og projektet løber over tre år til udgangen af 2024. Kartoffelavlerne skal dog ikke glæde sig for tidligt, for det kommer til at tage længere tid, før de nye, resistente sorter er på markedet.

”Nu skal vi først have teknikken på plads og derefter venter et stort selektionsarbejde, så jeg vil tro vi kan være klar med en sort til godkendelse i 2030,” siger Merethe Bagge.

Dermed er arbejdet dog heller ikke slut. Når sorten er klar, skal den opformeres som læggekartofler, og det kan tage yderligere ti år. Måske bliver det først i 2040, de nye skimmelresistente kartofler bliver lagt i jorden.

Fakta

Projekttitel: Respot. Development of disease resistant potatoes

Projektdeltagere: Danespo,  Aarhus Universitet, QG, Aalborg Universitet 

Projektperiode: 01-10-2020 til 31-12-2024

Bevilget beløb: 8.187.200 kr.

Projektleder: Merethe Bagge, Danespo

Kartofler i Danmark

  • Kartoffelarealet i Danmark: ca. 47.000 hektar
  • Andel af landbrugsarealet: ca. 2 pct. 
  • Andel af jordbrugets samlede pesticid-belastning: 9 pct. af salget

Kilde: Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2017.