CRISPR-teknologi kan måske halvere forbruget af pesticider til kartofler

GUDP

Op mod hver anden sprøjtning mod svampe i kartofler kan formentlig undgås ved at bruge genteknologien CRISPR til at gøre kartofler resistente mod skimmel. GUDP har bevilliget ni mio. kr. til at undersøge mulighederne.

Skimmelsvamp og kartoffelbladplet er et alvorlige problem for kartoffelproducenterne. Kartofler udgør omkring to procent af det danske landbrugsareal, men kartoffelproduktionen tegner sig for 9 pct. af jordbrugets samlede pesticidbelastning, når man opgør det ud fra salgstallene (Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2017).

Derfor vil initiativtagerne bag et nyt GUDP-projekt KRISPS undersøge, om man ved hjælp af genteknologien CRISPR kan udvikle en kartoffelsort, som er modstandsdygtig over for skimmelsvamp og bladpletsvamp. Hvis intensionen bliver til virkelighed, kan det halvere forbruget af pesticider i kartoffelmarkerne.

CRISPR afhængig af EU's godkendelse

Den nye genteknologi CRISPR må bruges i forsknings- og udviklingsarbejde, men ikke til afgrøder, som bliver dyrket i marken, fordi teknologien bliver reguleret efter EU´s GMO-direktiv. Det indebærer, at CRISPR-afgrøder ikke kan frigives til dyrkning, før de har gennemgået en risikovurdering, hvor man undersøger, om afgrøderne har en negativ effekt på mennesker og natur, og det er ikke sket endnu.

I CRISPR teknologien arbejder man dog ikke med at flytte genetisk materialer fra én sort eller planteart til en anden. Forædlerne bruger specialiserede bakterier til at klippe i plantens eget DNA. 

”Ved hjælp af CRISPR-teknologien kan vi klippe meget præcist i DNA’et. Herefter går plantens naturlige system i gang med at reparere DNA-strengen. DNA’et vil naturligt samle sig, indtil der opstår en mutation – og mutationen er dér, hvor vi klipper”, forklarer projektleder Ole Bandsholm Sørensen, forsknings- og udviklingsdirektør i virksomheden KMC, der er partner i projektet.

”På den måde kan vi øge modstandsdygtigheden hos kartofler på samme måde, som vi vaccinerer mennesker mod sygdomme. Vi ændrer simpelthen kartoflens immunforsvar, så den bliver resistent over for sygdomsangreb,” siger han.

Mindre sprøjtning, bedre økonomi

Den nye skimmelresistente kartoffelsort vil have flere positive effekter. Udover at reducere pesticidforbruget i landbruget markant til gavn for miljøet vil den også give økonomisk gevinst til kartoffelproducenterne.  

”En halvering af pesticidforbruget vil spare kartoffelproducenterne for mange arbejdstimer og udgifter til svampedræbende midler. Den nye kartoffelsort vil desuden have en bedre holdbarhed under lagring, uden at det vil gå ud over kvaliteten”, forklarer Ole Bandsholm Sørensen.

”Vi forventer også, at kartoflerne får et højere stivelsesindhold, så værdien for landmændene også på den måde bliver større,” siger han.

Ni millioner fra GUDP

Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram GUDP støtter udviklingsarbejdet med 9,2 mio. kr.

Projektet er et partnerskab mellem kartoffelmelsvirksomheden KMC, som skal lede projektet, og Aalborg Universitet samt Københavns Universitet.

Artiklens afsnit om EU´s GMO-regulering er korrigeret den 25.11.2019. Senest redigeret 11.8.2020

Læs mere om EU´s regulering af CRISPR her

 

 

Fakta

Projekttitel: KRISPS

Projektdeltagere: KMC, Aalborg Univeristet, Københavns Universitet

Projektperiode: 
01-01-2020 til 31-12-2023

Bevillget beløb: 9.218.654 kr. 

Kontaktperson: Ole Bandsholm Sørensen