Ny teknik vil gøre det lettere at måle udledning af lattergas og ammoniak

Foto: Projektet REM

En ny målemetode skal gøre det lettere og hurtigere at måle udledning af lattergas- og ammoniak fra landbrugsjord, så det bliver billigere at undersøge effekten af miljøteknologier, som kan begrænse udledningen.

Det er dyrt, omstændeligt og tidskrævende at måle udslippet af den stærkt klimaskadelige lattergas fra landbrugsjorden med de metoder, man har i dag. Det betyder, at der er lange ventetider på at få undersøgt effekten af teknologi, som for alvor kan reducere udledningen.

Derfor udvikler Teknologisk Institut i samarbejde med tre virksomheder en ny, hurtigere og mere effektiv målemetode i det GUDP-støttede projekt REM - Reduktion af Emissioner fra Mark.

”Vi står over for store udfordringer på klimaområdet, og det haster med at udvikle teknologier, som effektivt kan reducere landbrugets udslip af klimagasser. Derfor må vi have en metode til hurtigt at afgøre, om en ny teknologi virker, og hvor god den er,” siger projektleder Mathias Andersen fra Teknologisk Institut.

Tre teknologier i spil

Det overordnede formål med REM-projektet er at bane vejen for nye teknologier, som kan begrænse landbrugets udledninger af både lattergas og ammoniak markant.

Omkring halvdelen af landbrugets udledning af drivhusgasser stammer fra planteproduktionen, og lattergas, der bliver frigivet fra gødet og dyrket jord, er en stor del af problemet. Lattergas - N2O - virker nemlig 298 gange så kraftigt på klimaet som CO2.

Ammoniak er ikke direkte en drivhusgas, men fordampning af ammoniak fra markerne belaster miljøet med kvælstof, hvoraf en del også omdannes til lattergas. Danmark er desuden langt fra at opfylde EU´s reduktionsmål for ammoniak.

Derfor er der brug for nye teknologiske løsninger. Det er baggrunden for, at udviklingsarbejdet i projektet involverer virksomhederne JH-Agro, FCSI og N2 Applied, som alle arbejder med teknologier til at reducere udledningerne fra gylle.

Klimaeffekterne af de tre teknologier vil blive undersøgt ved hjælp af de nye målemetoder både ved målinger af emissionen fra gylle på lager og gylle udbragt på marken. Effekterne bliver sammenlignet med udledningen fra ubehandlet gylle, og udvalgte målinger bliver desuden også gennemført med de nuværende målemetoder for sammenligningens skyld.

Ventetid på måling af lattergas

Den nuværende metode til måling af lattergasudledning er meget langsommelig, fordi man manuelt skal udtage prøver fra statiske målekamre op til flere gang om dagen, mange gange i løbet af et helt år.

”Det er både dyrt og tidskrævende, og det er kun få institutioner, primært universiteter, som overhovedet kan måle lattergas. De er fuldt booket, og der er meget lang ventetid på at få testet, om en ny teknologi har en effekt i praksis,” forklarer Mathias Andersen.

Han forventer, at man med den nye metode kan opnå pålidelige resultater fra en given parcel i løbet af bare tre måneder, hvor det i dag kan tage et helt år.

Kendt teknologi brugt på nye måder

I dag kan lattergas og ammoniak måles i forskellige typer af målekamre hver for sig, men med den nye metode, bliver det muligt at måle begge dele i samme målekammer. Registreringerne af data sker automatisk via udstyr, som kan måle både lattergas og ammoniak meget præcist online, og instrumentet kan skifte mellem 16 målekamre i samme forsøg.

”Der er tale om specialbygget måleudstyr sammensat af kendt teknologi. Men ingen har tidligere opstillet forsøg til verifikation af miljøteknologi, hvor man både dokumenterer ammoniak og lattergas med det samme måleinstrument via automatiserede kombi-kamre,” konstaterer Mathias Andersen.

Samtidig integrerer projektet kammermålingerne i et klassisk udbytteforsøg i afgrøden. Dermed vil man kunne vurdere både udbyttet og den økonomiske effekt af de teknologier, man tester, uden ekstra afprøvninger. Afgrødens optag af kvælstof bliver også målt for at vurdere, hvor godt det bliver udnyttet, og hvor meget der bliver tabt til miljøet.

Vil have metoden med i VERA-protokol

Projektet håber, at den nye metode kan blive anerkendt og udbredt så tempoet for afprøvning af klimavenlig teknologi kan komme op i et højere gear.

”Vi håber at kunne påvise, at den nye metode er lige så god og præcis, som de metoder, der anvendes i dag, og vi vil arbejde for, at metoden kan blive anerkendt i en opdateret version af VERA-testprotokollen ”Land Applied Manure”” siger projektleder Mathias Andersen.

VERA er et samarbejde mellem miljømyndighederne i Tyskland, Holland og Danmark om at afprøve og verificere effekten af miljøteknologier til landbruget. VERA-testprotokollen er udviklet til brug for verifikation af teknologi, som skal reducere miljøbelastningen fra stalde, lagring og udbringning af husdyrgødning, gylleseparation og rensning af staldluft.

VERA-protokollerne foreskriver, hvordan en given teknologi skal testes og indeholder fortegnelser over de målemetoder, myndighederne anerkender til dokumentation af emissionerne. I øjeblikket omfatter VERA-testprotokollen for gylleudbringning dog ikke måling af lattergas og andre klimagasser men udelukkende de primære måleparametre lugt og ammoniak.

REM-projektet løber frem til 2023 og modtager godt fire millioner kroner i støtte fra GUDP.

 

Fakta

Projekttitel: REM Reduktion af Emissioner fra Mark

Projektdeltagere: Teknologisk Institut, JH Agro, FCSI ApS, N2 Applied

Projektperiode:
01.01.2020 til 01.03.2023

Bevilget beløb: 4.058.232 kr. 

Kontakt: Mathias Andersen
Mail:
Tlf: 7220 3308