Metabolomisk selektion som genvej til avlsfremgang

En ny metode – metabolomisk selektion – kan måske blive en genvej i forædlings- og avlsarbejdet til højere udbytte i korn og svin med bedre fodereffektivitet. Begge dele kan have positiv klimaeffekt. GUDP støtter udviklingsarbejdet med 8,5 mio. kr.

En blodprøve fra en gris eller et blad fra en bygplante kan måske i fremtiden blive et redskab for husdyrgenetikere og planteforædlere til at finde frem til de dyr, som udnytter foderet mest effektivt og de planter, som giver de højeste udbytter.

Det forventer projektet Metabolomisk Selektion, som har opnået et tilskud på 8,5 mio. kr. fra GUDP til at udvikle den nye metode. Den indebærer, at man udvælger dyr og planter til avl og forædling på basis af metabolomiske data. Det vil sige data om stofskifteprocesserne i dyrets eller plantens celler, som de rent faktisk kommer til udtryk her og nu.

”Det er en grundlæggende ny metode, så navnet har vi selv fundet på. Ingen har, så vidt vi ved, brugt metabolomiske data i avls- og forædlingsarbejdet på denne måde før,” siger Tage Ostersen, afdelingsleder for Avl & Genetik hos SEGES (Landbrug & Fødevarer) og projektleder for Metabolomisk Selektion.

”Vi kan ikke på forhånd vide med sikkerhed, om det vil virke, men hvis det gør, vil det potentielt være lige så banebrydende, som da genomisk selektion blev udviklet,” siger han.

Metode med mere fremgang

Projektet vil i første omgang udvikle den nye metode og bruge den til svin og byg. Forventningen er, at metabolomisk selektion ved hjælp af blod- eller bladprøver kan blive en genvej til udvælgelsen af de dyr og planter, som er værd at avle på, forklarer Tage Ostersen.

Hos svin vil man forbedre fodereffektiviteten - det vil sige reducere den mængde foder, som medgår til produktion af ét kilo kød – samt kødkvaliteten. I byg er det udbyttet og maltkvaliteten, projektet fokuserer på, og man forventer op til 25 pct. fremgang på nogle af egenskaberne.

Metoden erstatter ikke det genetiske arbejde, men gør os bedre i stand til at finde frem til de dyr og planter, som har gener, det er værd at arbejde videre med.

”Det er både dyrt og vanskeligt, at arbejde med genetisk udvælgelse af de egenskaber, vi fokuserer på i projektet, og derfor kan den nye metode give mere fremgang,” siger Tage Ostersen.

Mere kød og korn uden ekstra CO2

Højere fodereffektivitet er lig med bedre ressourceudnyttelse, og det indebærer, at der skal bruges et mindre areal til at producere foder til den samme produktion af svin og dermed mindre klimabelastning fra dyrkning af jorden.

Det samme gælder, når man øger udbyttet i korn. Ved at producere mere korn på et givet areal bliver klimabelastningen per produceret kilo korn mindre. Desuden kan den totale udledning af klimagasser reduceres, hvis man fastholder produktionens størrelse og samtidig tager jord ud af omdrift.

Projektet forventer, at man kan opnå en reduktion i udledningen af klimagasser på 160.000 tons CO2-ækvivlaneter, hvis de nye sorter og avlsdyr bliver udbredt til halvdelen af det danske marked. Det svarer til ca. 1,5 pct. af landbrugets samlede udledning.

SEGES (Landbrug & Fødevarer) og det delvist SEGES-ejede avlsselskab DanBred arbejder sammen med Nordic Seed og Aarhus Universitet om projektet.

 

 

 

 

Fakta

Projekttitel: Metabolomisk selektion for grise og byg

Projektdeltagere: SEGES (Landbrug & Fødevarer), DanBred P/S, Nordic Seed, Aarhus Universitet 

Projektperiode: 01.01.2020 til 31.12.2023

Bevilget beløb: 8.466.622 kr.

Kontakt: Tage Ostersen
Mail:

Ordforklaring

Metabolomisk selektion

er et nyt begreb. Det er navnet på en helt nye metode til at udvælge dyr og planter til avl og forædling på basis af metabolomiske data.

Det vil sige data om stofskifteprocesserne i dyrets eller plantens celler, som de rent faktisk kommer til udtryk.

Ordforklaring

Metabolom

er betegnelsen for den fuldstændige gruppe af alle metabolitter (stofskifterelaterede kemiske forbindelser), som findes i en given organisme på et givent tidspunkt.

Metabolom er en parallel til genom, som er det samlede genetiske arvemateriale.

Metabolomet er udtryk for, hvad der aktuelt sker i planten/dyret i modsætning til genomet, som er en indikator for, hvad der potentielt kan ske.