Sædskifter med lavt kvælstoftab kan blive målrettet virkemiddel

Projektet LessN vil identificere sædskifter med særlig lav kvælstofudvaskning, dokumentere deres effekt og indeksere dem. Målet er, at de bliver godkendt som et alternativt virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering.

Frem til 2021 skal udledningen af kvælstof reduceres med 6.900 ton ved hjælp af målrettet regulering. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler, mens den anden halvdel skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand har pligt til at etablere på sin bedrift.

Det skal i udgangspunktet være efterafgrøder, der opsamler det kvælstof, som er tilbage i jorden, når en afgrøde er høstet. Landmanden har dog lov til at vælge mellem seks alternative virkemidler, som er godkendt af myndighederne.

Der er imidlertid brug for flere virkemidler, som både er fordelagtige for miljøet og landmandens økonomi, mener projektpartnerne bag projektet LessN. Derfor vil de undersøge kvælstoftabet i en række forskellige sædskifter og identificere dem, der vedvarende har et lavt tab og en høj kvælstofudnyttelse.

Når de såkaldte lavemissionssædskifter er identificeret, vil projektet udvikle en metode til at indeksere dem efter risikoen for udvaskning. Indekseringen er nødvendig for, at effekten af sædskifterne kan indregnes i kvælstofreguleringen.

Muligt nyt virkemiddel

”Vores vision er, at lavemissionssædskifter kan blive anerkendt som et virkemiddel i den målrettede kvælstofregulering. Det vil motivere landmænd for at bruge den viden, vi får gennem projektet, til at etablere sædskifter med lav emission på arealer, hvor risikoen for udvaskning er stor,” forklarer projektleder Søren Kolind Hvid.

Ved et lavemissionssædskifte forstår projektet et sædskifte, som højst har et kvælstoftab på 30 kg N pr. hektar mod ca. 65 kg N i et gennemsnitligt sædskifte på landsplan. I lavemissionssædskifter vil kvælstoffet blive udnyttet bedre end i andre sædskifter, og projektet forventer derfor, at behovet for kvælstof-gødskning vil være ca. 10 kg N/ha lavere end normalt.

Fokus på N-udvaskning efter kløver

Projektet vil afdække, hvordan tabet af kvælstof kan holdes lavt også der, hvor der er potentiale for stor udvaskning. Det er der f.eks. efter kvælstofsamlende afgrøder som kløvergræs og bælgsæd. På kvægbrug kan der især ske et stort kvælstoftab ved udvaskning, når der dyrkes majs eller korn til modenhed efter kløvergræs.

”Der er meget kvælstof i jorden efter kløver, som er en kvælstofsamlende afgrøde, og majsen kan ikke samle den tilstrækkeligt godt op fra august og frem, hvor der er meget af den i jorden efter kløvergræsset,” forklarer Søren Kolind Hvid.

Et lavemissionssædskifte på en kvægbedrift kunne derfor være kløvergræs efterfulgt af to år med grønbyg med udlæg af græs inden der dyrkes kløvergræs igen. 

”Vi forventer, at den type sædskifte kan lukke ”kvælstofhullet” efter kløvergræs,” siger Søren Kolind Hvid.

AU  står for forsøgene

I projektet skal det også undersøges, hvad det alternative sædskifte betyder for foderforsyningen til dyrene og for totaløkonomien på kvægbedrifterne.

”Det er ikke sådan at man slet ikke kan dyrke majs på et kvægbrug, men man skal undgå at placere majsen efter kløvergræs på arealer med stor risiko for udvaskning,” siger Søren Kolind Hvid.

Hovedaktiviteterne i projektet LessN ligger hos Aarhus Universitet, som skal undersøge, hvad man kan gøre for at forhindre den store udvaskning efter kløvergræs og desuden lave forsøg med hestebønner og efterafgrøder.

SEGES, som står for projektledelsen, står for målingerne af kvælstof i jorden, N-min målinger, og en række formidlingsaktiviteter, og Københavns Universitet skal lave modelberegninger, der gør det muligt at generalisere på grundlag af resultaterne fra projektets tre dyrkningssæsoner.

 

 

Fakta

Projekttiel: LessN. Lavemissionssædskifter til målrettet kvælstofindsats 

Projektdeltagere: SEGES (Landbrug & Fødevarer); Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi; Københavns Universitet, PLEN. 

Projektperiode:
01.01.2020 til 31.12.2023

Bevilget beløb: 8.801.850 kr. 

Kontakt: Søren Kolind Hvid
 

Krav til N-reduktion

Frem til 2021 skal udledningen af kvælstof reduceres med 6.900 ton. Halvdelen skal opnås ved kollektive virkemidler.

Den anden halvdel skal nås med virkemidler, som den enkelte landmand skal etablere. I  princippet er der krav om efterafgrøder, men en række andre virkemidler er anerkendt som alternativer.  

Godkendte alternative virkemidler til efterafgrøder

  • Mellemafgrøder 
  • Tidlig såning af visse vinterafgrøder 
  • Braklagte arealer 
  • Braklagte arealer langs vandløb og søer
  • Flerårige energiafgrøder
  • Reduktion af kvælstofkvote