Rapsfrø i foderet kan blive vejen til mindre metanudslip

Mere fedt i foderet kan reducere udslippet af klimaskadelig metan fra køer. Et nyt GUDP-projekt vil derfor ruste landbruget til et muligt lovkrav om mere fedt ved at udvikle udstyr, metoder og viden, som gør det nemt at bruge rapsfrø i kvægfoder.

Fedt i foderet får køer til at holde igen med metan-udslippet. Forskning fra bl.a. Aarhus Universitet har vist, at mere fedt i foderet reducerer udslippet fra køernes fordøjelse op til ti procent. Det har effekt på klimaet, fordi metan er en drivhusgas, som virker 25 gange så kraftigt som CO₂.

Rapsfrø er en god, lokalt produceret fedtkilde, som kan lette køernes klimaaftryk og tilmed give mælken en mere ernæringsrig fedtsammensætning med flere umættede fedtsyrer. Derfor vil partnerne i et nyt GUDP-projekt forsøge at udvikle bedre udstyr til at knuse rapsfrø, så det bliver let og enkelt at bruge de fedtholdige frø i køernes foder.

Forventet lovkrav om mere fedt

”Vi tror, der kan komme lovkrav om, hvor meget fedt, man skal fodre med af hensyn til klimaet. Det er nemlig ind til videre det eneste tiltag, forskerne har peget på, som med sikkerhed kan reducere metanproduktionen,” siger projektleder Nicolaj Ingemann Nielsen fra SEGES.

Landbruget tegner sig for ca. 20 pct. af Danmarks samlede udledning af klimagasser, og metan fra drøvtyggernes fordøjelse udgør en femtedel af den belastning. Køernes klimaaftryk har derfor stor bevågenhed, og senest har Klimarådet i rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” (marts 2020) anbefalet mere fedt til køer som en vej til mindre metan.

”Hvis der kommer et lovkrav, er det en fordel at være forberedt og have den viden og det udstyr til rådighed, som er nødvendigt for at bruge rapsfrø til køer,” siger Nicolaj Ingemann Nielsen.

Nyt udstyr til formaling

For at rapsfrøene ikke bare skal glide ufordøjede gennem koens fire maver, skal de knuses. Det gør nogle landmænd allerede, men det mølleriudstyr, man har til rådighed, fungerer ikke optimalt.

”Det er ikke ny viden, at rapsfrø er en udmærket kilde til både protein og fedt. Der er bare ikke ret mange, som bruger raps, fordi det er besværligt,” forklarer projektlederen.

Udfordringerne er for eksempel, at valsen stopper til med fedt fra de olieholdige frø. Der er for mange frø, som ikke bliver knust, og det kræver en god silo at opbevare dem tørt og snegl til at flytte dem.

Firmaerne Skiold og Moderne Kornbehandling, som laver udstyr til formaling af korn og frø, er derfor med i projektet og står for udviklingen af udstyr, som kan fungere i praksis på bedriften.

Teknikken testes i besætninger

GUDP-projektet vil afprøve fodring med rapsfrø og udstyret fra de to firmaer i 8-10 forskellige besætninger med hver 200 til 800 køer. Det skal være både økologiske og konventionelle bedrifter, og landmændene skal være indstillede på at ændre betydeligt i foderplanerne.

”Man skal fodre med ret store mængder raps, for at det har effekt på produktionen af metan i vommen. Formentlig drejer det sig om halvandet eller helt op til to kilo raps per dag per ko,” siger Nicolaj Ingemann Nielsen.

”Nogle landmænd er skeptiske over for, om køerne kan holde samme ydelse med så meget raps, og det skal projektet også undersøge.”

Projektet undersøger om foderoptagelsen bliver påvirket og sammenholder det med, hvor meget mælk, der bliver leveret til mejeriet og målt i ydelseskontrollen. På den måde vil der tegne sig et klart billede af, hvordan køerne reagerer på så høj en andel af rapsfrø i foderet.

Raps frem for palmeolie

De landmænd, som tilsætter fedt til kvægfoderet i dag, bruger typisk palmefedt, men det er dels dyrt, og dels ikke nær så klima- og miljøvenligt som raps.

”Raps er billigere, og vi dyrker det selv i Danmark,” konstaterer Nicolaj Ingemann Nielsen.

Palmeolie bliver desuden typisk importeret fra Malaysia eller Indonesien, hvor regnskoven bliver fældet for at give plads til olieplantager. Det betyder tab af biodiversitet og værdifuld natur, og det truer sjældne dyrearter som tigre, elefanter, næsehorn og orangutanger.

”Vi laver dog ikke livscyklusanalyser i projektet, men vi beregner mælkens klimaaftryk ved den fodersammensætning, som er gængs på den gennemsnitlige bedrift i dag og sammenligner med klimaaftrykket med en højere fedtandel i foderet – både når fedtet stammer fra raps, og når det er baseret på palmeolie,” siger Nicolaj Ingemann Nielsen.

Projektet har fået tilsagn om støtte på 1,3 mio. kr. fra GUDP. Foruden SEGES og virksomhederne Skiold og Moderne Kornbehandling deltager mejeriselskabet Arla Foods og foderstoffirmaet Vestjyllands Andel.

Køerne og klimaet

  • Landbruget tegner sig for ca. 22 pct. af Danmarks udledning af drivhusgasser
  • 53 pct. af landbrugets drivhusgasser kommer fra husdyrene – især køer
  • Metan fra køernes fordøjelse vejer tungt i klimaregnskabet
  • Metan er en kraftig drivhusgas: 1 kg metan svarer til 25 kg CO2
  • Metanproduktionen i vommen kan reduceres op til 10 pct. ved tilsætning af fedt

Fakta

Projekttitel: Lavere klimaaftryk og sundere mælk ved fodring med rapsfrø

Projektdeltagere: SEGES
(Landbrug & Fødevarer); 
Moderne Kornbehandling Aps;
Arla Foods; Skiold A/S; 
Vestjyllands Andel

Projektperiode: 
01.01.2020 til 13.12.2012

Bevilget beløb: 1.308.464 kr. 

Kontakt: Nicolaj Ingemann Nielsen,