Bæredygtig bioraffineret græsprotein rykker et skridt nærmere markedet

Foto: Erik Fog, SEGES

Med en støtte på 11,3 mio. kr. fra GUDP vil forskere fra fire universiteter, SEGES og en række virksomheder bringe bioraffineret græsprotein et stort skridt tættere på det kommercielle marked til gavn for både miljø og klima.

Se projektets hjemmeside

Få overblik over GUDP´s støtte til grøn bioraffinering

Der er store gevinster at hente i forhold til klima og miljø, hvis landmænd kan erstatte protein fra importeret soja i foder til svin og fjerkræ med protein fra danske græs- og kløvermarker.

Derfor bevilger GUDP - Miljø- og Fødevareministeriets grønne udviklings- og demonstrationsprogram – nu 11,3 mio. kr. til et nyt stort projekt, som skal bringe bioraffineret græsprotein et skridt nærmere det kommercielle marked.

GUDP satser på grøn bioraffinering

Projektet GræsProf er det seneste af en række GUDP-støttede projekter, der hver især har bidraget med ny viden om, hvordan man kan udnytte protein fra græs og kløver på nye, bæredygtige måder.

I GræsProf arbejder forskere fra fire universiteter sammen med SEGES (Landbrug & Fødevarer) og en række landbrugsvirksomheder om at finde de bedst egnede græssorter og udvikle høstmaskiner og forarbejdningsmetoder. 

Udviklingsarbejdet er forudsætningen for, at græsprotein kan blive et reelt bæredygtigt alternativ til soja, som i mange tilfælde er produceret under miljøbelastende forhold i bl.a. Sydamerika.

Bedre for miljø og klima

”Grøn bioraffinering passer fuldstændig ind i den aktuelle dagsorden om bæredygtighed og klima Der er så mange positive effekter, at landbruget vil kunne bevæge sig i en helt ny retning, hvis det lykkes at få den grønne bioraffinering til at fungere i stor skala under virkelige produktionsforhold.” Det siger projektleder for GræsProf, Erik Fog, landskonsulent i SEGES (Landbrug & Fødevarer).

”Græs som afgrøde er meget miljøvenlig i forhold til korn, fordi man ikke bruger pesticider, kvælstofudvaskningen er mindre, der bliver bundet store mængder kulstof i jorden til gavn for klimaet, og bioraffineret græsprotein har vist sig at være lige så godt til grise og fjerkræ, som soja. Grøn bioraffinering går derfor også vældig godt i spænd med økologisk produktion, ” forklarer han.

Enmavede dyr som svin og høns kan – lige som mennesker - ikke fordøje og udnytte ubehandlet græs. Det er bioraffineringen, som gør proteinerne i de grønne afgrøder tilgængelige for dem.

300 græs-sorter skal afprøves

Det nye GUDP-projekt vil bl.a. undersøge, hvilke græs- og kløversorter, der egner sig bedst til bioraffinering. Derfor skal 300 forskellige sorter testes, og 50 bliver udvalgt. Samtidig skal der udvikles nye maskiner til at høste og behandle græsset. 

Forskere fra København og Aalborg Universitet har desuden et delprojekt, hvor de undersøger, om man kan udvinde og opkoncentrere tannin – også kendt som garvesyre – fra restproduktet fra bioraffineringen. Tannin hæmmer indvoldsorm hos dyr og vil kunne bruges som et sundhedsfremmende fodertilskud i husdyrproduktionen.

Græsprotein får beregnet PEF-værdi

Endelig vil Syddansk Universitet beregne PEF-værdien for raffineret græsprotein. PEF står for Product Environmental Footprint. Det er en ny måde at beregne produkters miljømæssige fodaftryk på i et livscyklus perspektiv, som EU-kommissionen har introduceret for blandt andet foderstoffer.

”Det er nyt at beregne foderprodukters PEF-værdi, men vi tror på, det er vigtigt, at kunne dokumentere graden af bæredygtighed i hele produktionskæden,” forklarer Erik Fog. 

Vestjyllands Andel, som er partner i projektet, forventer desuden, at PEF-værdien kan bruges i markedsføringen af foderprodukterne.

Projektet GræsProf koster sammenlagt 19 mio. kr. Investeringen er mulig, fordi en række virksomheder supplerer GUDP-tilskuddet med til sammen 7,5 mio. kr.

Læs mere om de GUDP-støttede projekter om grøn bioraffinering

Fakta

Projekttitel: GræsProf Værdiskabelse med græsprotein

Projektdeltagere: SEGES (Landbrug & Fødevarer), DLF Seeds, Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab og Institut for Ingeniørvidenskab, Kverneland Group - Kerteminde A/S, MaxiGrass, Vinderup Maskinforretning, Maskinstation Martin Børsting, Aalborg Universitet Institut for Kemi og Biovidenskab, Københavns Universitet Institut for Veterinær- og husdyrvidenskab, SDU Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi.

Projektperiode: 01.01.2020 til 31.12.2023

Bevilget beløb: 11.318.519 kr. 

Kontakt: Erik Fog  

Sådan foregår grøn bioraffinering

• Frisk græs hentes i marken

• Græsset snittes fint og presses i en stor skruepresse, hvorved det deles i saft og en fiberrest (fiberkage)

• Proteinet udvindes af saften ved enten syrning eller varmebehandling efterfulgt af en centrifugering

• Processen resulterer i et proteinkoncentrat med ca. 45 pct. tørstof, hvoraf ca. 50 pct. er protein, med en sammensætning af aminosyrer, som matcher sojaprotein.

• Fiberkagen kan bruges til kvægfoder eller biogas

• Restsaften (brunsaften) fra centrifugeringen går også til biogas.

Resultater fra GUDP-projekter med grøn bioraffinering

  • Proteinindholdet i koncentratet er hævet fra 30-35 pct. til 50-60 pct. - højere end i sojakage.
  • Et mindre energiforbrug ved at hæve koncentratets tørstofindhold fra 25-35 pct. til 40-45 pct.
  • Græsprotein med ca. 35 pct. renprotein kan udgøre op til 12 pct. af foderet til æglæggende høns, uden at det påvirker ægproduktion og foderudnyttelse negativt. Skal andelen af græsprotein hæves, kræver det højere proteinprocent.
  • Græsprotein med ca. 50 pct. renprotein kan udgøre op til 15 pct. af proteinet i foder til slagtesvin, uden at det påvirker tilvækst og foderudnyttelse negativt.
  • Forsøgsgrisenes høje kødprocent tyder på høj fordøjelighed af græsproteinet.
  • Forsøgsgrisenes kødkvalitet er fuldt ud på højde med kødkvaliteten hos grise fodret med sojaprotein.