Bedre kortlægning af kvælstofretention kan styrke landmænds miljøindsats

GUDP-projektet T-REX vil udvikle en ny metode til at kortlægge jordens evne til at omsætte kvælstof. Det skal hjælpe landmænd til at målrette indsatsen mod udledning af kvælstof til vandmiljøet.

Kvælstofreguleringen i Danmark tager ikke i tilstrækkelig grad højde for de meget store variationer i jordens evne til at omsætte kvælstof, den såkaldte retentionsevne. Derfor er landmændenes indsats for at begrænse kvælstofudledningen til vandmiljøet ikke tilstrækkelig målrettet.

Det mener forskere og rådgivere bag det GUDP-støttede projekt T-Rex. De vil derfor udvikle et bedre planlægningsværktøj til landmænd baseret på en langt mere detaljeret kortlægning af kvælstofretentionen end den, lovgivningen tager udgangspunkt i øjeblikket.

T-Rex-projektet har fokus på at operationalisere nye metoder og teknologier til kortlægning af arealers kvælstofretention. Det vil give bedre grundlag for at kortlægge kvælstofudledningen og dermed styrke den målrettede indsats af virkemidler,” forklarer Charlotte Kjærgaard, som er projektleder for T-Rex og chefforsker hos SEGES (Landbrug & Fødevarer).

Virkemidlerne er for eksempel efterafgrøder eller mini-vådområder, der kan tilbageholde og opsamle kvælstof. 

Retentionen varierer

Retentionen er udtryk for, hvor meget kvælstof fra rodzonen, der omdannes til frit, atmosfærisk kvælstof i den såkaldte denitrifikationsproces. Under danske forhold bliver ca. 70 pct. af kvælstoffet fra rodzonen frigivet til luften som et resultat af denitrifikationen, og belaster derfor ikke vandmiljøet. Dermed er det de resterende 30 pct., som kræver særlig opmærksomhed.

Jordens retentionsevne varierer imidlertid meget, og variationerne har stor betydning. Hvis der for eksempel er 40 kg kvælstof i overskud fra en mark i et opland, hvor retentionen er 80 pct., vil det kun være 8 kg kvælstof, som kan ende i vandmiljøet. Hvis retentionen er 20 pct., vil 32 af de 40 kg potentielt blive udvasket. Dermed er der også stor variationen i forhold til, hvilken indsats, der er behov for fora at reducere udledningen, påpeger Charlotte Kjærgaard.

Behov for differentieret indsats

Lovgivningen tager allerede i nogen grad højde for variationerne ved at inddele landet i 3300 såkaldt ID15-oplande – områder á 1500 hektar med varierende retentionsevne og varierende krav til landmændenes indsats for at forebygge udledningen af kvælstof. Men inddelingen er slet ikke differentierede nok, mener folkene bag T-Rex.

I ID15-oplandene varierer kvælstofreduktionen fra mindre end 10 til 100 pct., og når man ikke kender den reelle retention, kommer man i mange tilfælde til at placere virkemidler, hvor de ikke har tilstrækkelig effekt," forklarer projektleder Charlotte Kjærgaard.

Med T-Rex vil landmændene få en detaljeret viden om, hvordan risikoen for kvælstofudledning varierer inden for det enkelte ID15-opland. Det vil sætte dem i stand til at bruge virkemidler som efterafgrøder og minivådområder langt mere præcist.

”Vi vil sikre, at danske landmænd får et bedre grundlag for at differentiere brugen af virkemidler, og det vil føre til en mere målrettet indsats inden for de enkelte ID15-oplande,” siger Charlotte Kjærgaard.

Foruden SEGES er projektets partnere Aarhus Universitet Institut for Geoscience, GEUS samt firmaet Ejlskov, der er specialiseret i undersøgelser af jord og grundvand. Projektet forventes afsluttet i 2021.

 

 

Fakta

Projekttitel: T-Rex. Terrænnær redox og retentions-kortlægning til differentieret målrettet virkemiddelindsats indenfor ID15 oplande

Projektperiode: 01.01.2019-31.12.2021

Tilsagnsbeløb: 10.114.389 kr. 

Projektpartnere: SEGES (Landbrug & Fødevarer) Ejlskov, Aarhus Universitet, GEUS

Kontakt: Charlotte Kjærgaard

Tlf.: 87 40 54 31