Millionpotentiale i bedre udnyttelse af krydsningsavl af malkekvæg

Krydsningsdyr udgør kun 10 procent af malkekøerne, selv om forskning viser, at det giver dyr, der er mindre syge og lever længere end renracede dyr. Netop den længere levetid betyder, at krydsningskøer er mere fodereffektive pr. kg mælk, de producerer. GUDP- projektet skal derfor give kvægproducenterne de rette redskaber til at få mere ud af krydsningsavl.

I Danmark er langt de fleste slagtesvin et resultat af krydsningsavl – avl hvor de bedste egenskaber fra to eller tre racer kombineres for at få sunde grise, der vokser godt. Men når det kommer til malkekvæg, så er historien en anden. Kun ca. 10 procent af dansk malkekvæg er resultatet af krydsning til trods for, at forskning peger på, at potentialet er tilsvarende stort. Det skyldes fortrinsvis, at store, renracede populationer tidligere var grundlaget for en stor avlsfremgang. Verden ser anderledes ud i dag pga. muligheden for at bruge genetiske markører, og der er plads til mange krydsningskøer uden at gå på kompromis med avlsfremgangen. Udfordringen er nu, hvordan kvægbrugerne får størst mulig effekt af krydsning i deres avlsarbejde.

Derfor vil projektet støttet af GUDP give mælkeproducenterne de nødvendige værktøjer til at bruge krydsning på en smartere måde og med større effekt, end det hidtil har været muligt.

”Ved succesfuld krydsning, giver det dyr, der er mindre syge og lever længere. Dermed producerer krydsningskøer mere mælk gennem hele deres levetid end renracede køer, og de er mere fodereffektive pr. kg mælk, de producerer. Derfor er vi interesseret i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe kvægproducenten med blandt andet at finde det bedste match mellem køerne i besætningen og de avlstyre, der er til rådighed for at få de bedst mulige produktionsdyr” forklarer projektleder Jørn Rind Thomasen fra den landmandsejede kvægavlsforening VikingGenetics. 

Projektet vil desuden fastlægge avlsværdital for krydsningsdyr baseret på genetiske markører og generere viden om, hvordan man kan etablere renracede linjer af malkekvæg, der passer bedre til krydsning - præcis som man kender det fra slagtesvin og slagtekyllinger. Derudover vil projektet udvikle nye moduler til simuleringsprogrammet, SimHerd. Resultaterne derfra giver mælkeproducenterne referencescenarier til at vurdere forskellige strategier i forbindelse med krydsningsavl i deres besætning. 

Millionpotentiale
Holdet bag projektet, der har fået navnet DairyCross, har et klart mål om at øge andelen af danske krydsningskøer fra 10 til 50 procent i 2025.

”Hvis det lykkes, kan kvægproducenten skære ned for udgifterne til sygdom og kviehold. Dette er en konsekvens af, at køernes levetid bliver længere, og at forholdet mellem kvier og malkekøer i besætningen dermed ændrer sig i retning af flere malkekøer. Derfor vurderer vi også, at der er et betydeligt økonomisk potentiale ved krydsningsavl,” siger Line Hjortø, der er projektdeltager og postdoc på Aarhus Universitet.

Kvægproduktion bliver ofte kritiseret for at være en belastning for miljøet. Her kan effektiv krydsningsavl også gøre en forskel, fordi krydsningskøer lever længere end renracede køer. Dermed producerer krydsningskøer mindre metan pr. kg mælk, og i sidste ende afgiver de mindre CO2 pr. kg mælk.

DairyCross skydes i gang i oktober 2018. Resultaterne fra projektet vil løbende blive stillet til rådighed for kvægbrugerne. Modulerne til simuleringsprogrammet SimHerd forventes dog først på markedet mod slutningen af 2022.