Millionpotentiale i bedre udnyttelse af krydsningsavl af malkekvæg

GUDP-projektet DairyCross vil give mælkeproducenterne bedre redskaber til at udnytte potenitalet i krydsningsavl.

Krydsningsdyr udgør kun 10 procent af malkekøerne, selv om forskning viser, at krydsning mellem to eller flere racer giver afkom, der er sundere og lever længere end renracede dyr. Netop den længere levetid betyder, at krydsningskøer er mere fodereffektive pr. kg mælk, de producerer.

Landmændene er tilbageholdende over for krydsning, fordi de renracede populationer tidligere var grundlaget for en stor avlsfremgang. Men i dag, hvor der er mulighed fo rat bruge  genetiske markører, er krydsningsavl en oplagt mulighed for at få sundere og mere holdbare dyr. 

Derfor vil projektet DairyCross, som er støttet af GUDP. give mælkeproducenterne nye værktøjer til at bruge krydsning på en smartere måde og med større effekt, end det hidtil har været muligt.

”Succesfuld krydsning giver dyr, der er mindre syge og lever længere. Krydsningskøer giver mere mælk gennem hele deres levetid end renracede køer, og de er mere fodereffektive pr. kg mælk, de producerer,” forklarer projektleder Jørn Rind Thomasen fra den landmandsejede kvægavlsforening VikingGenetics, som er med i projektet. 

Metoder til at finde det bedste match

"Vi vil udvikle værktøjer, der kan hjælpe kvægproducenten med blandt andet at finde det bedste match mellem køerne i besætningen og de avlstyre, der er til rådighed for at få de bedst mulige produktionsdyr”  siger Jørn Rind Thomasen.  

Projektet vil fastlægge avlsværdital for krydsningsdyr baseret på genetiske markører og generere viden om, hvordan man kan etablere renracede linjer af malkekvæg, der passer bedre til krydsning - præcis som man kender det fra slagtesvin og slagtekyllinger.

Derudover vil projektet udvikle nye moduler til simuleringsprogrammet, SimHerd. Resultaterne derfra giver mælkeproducenterne referencescenarier til at vurdere forskellige strategier i forbindelse med krydsningsavl i deres besætning. 

Millionpotentiale

Holdet bag projektet, der har fået navnet DairyCross, har et klart mål om at øge andelen af danske krydsningskøer fra 10 til 50 procent i 2025.

”Hvis det lykkes, kan kvægproducenten skære ned for udgifterne til sygdom og kviehold. Dette er en konsekvens af, at køernes levetid bliver længere, og at forholdet mellem kvier og malkekøer i besætningen dermed ændrer sig i retning af flere malkekøer. Derfor vurderer vi også, at der er et betydeligt økonomisk potentiale ved krydsningsavl,” siger Line Hjortø, der er projektdeltager og postdoc på Aarhus Universitet.

Kvægproduktion bliver ofte kritiseret for at være en belastning for miljøet. Her kan effektiv krydsningsavl også gøre en forskel, fordi krydsningskøer lever længere end renracede køer. Dermed producerer krydsningskøer mindre metan pr. kg mælk, og i sidste ende afgiver de mindre CO2 pr. kg mælk.

DairyCross skydes i gang i oktober 2018. Resultaterne fra projektet vil løbende blive stillet til rådighed for kvægbrugerne. Modulerne til simuleringsprogrammet SimHerd forventes dog først på markedet mod slutningen af 2022.

Fakta

Projekttitel: Krydsning - optimering på tværs af malkeracer/DairyCross

Projektdeltagere: VikingGenetics, Aarhus Universitet Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning, SimHerd A/S, VikingDanmark og Landbrug & Fødevarer, SEGES

Projektperiode: 01-10-2018 - 30-09-2022

Bevilget beløb:14.942.956 kr.

Kontaktperson: Jørn Rind Thomasen, , tlf. 40807203