Bioraffinering af græs kan føre til selvforsyning med protein til foder

Pilotanlæg til bioraffinering på Aarhus Universitet, Foulum

Projektet GRØNBIORAF vil etablere et pilotanlæg til grøn bioraffinering på Aarhus Universitet i Foulum. Anlægget skal bruges til forskning og udvikling af teknikker til at udvinde protein af græs og grønne afgrøder. Det kan gøre landbruget mere miljøvenligt og mindre afhængigt af importeret soja.

Den store animalske sektor i dansk landbrug er i dag afhængig af importeret proteinfoder - især soja til svin. Importen er nødvendig, fordi svin lige som mennesker skal have dækket behovet for protein med en bestemt sammensætning af essentielle aminosyrer gennem kosten.

Græs har en aminosyreprofil, der kan matche soja, men enmavede dyr og mennesker kan - i modsætning til drøvtyggere - ikke fordøje og udnytte proteinet i græs. Det ændrer sig imidlertid, når græsset bliver behandlet i et bioraffineringsanlæg. 

Bedre ressourceudnyttelse og selvforsyning

”Bioraffinering handler om at tage noget, der har en relativt lav værdi og forædle det, så det får en relativt høj værdi. Teknologien giver os helt nye muligheder for at udnytte grønne biomasse-ressourcer som græs og kløver i langt højere grad, end vi gør i dag, hvor det kun bruges som foder til drøvtyggere," forklarer lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet Ib Johannsen, som er leder af projektet GRØNBIORAF. 

GRØNBIORAF har fået tilsagn om otte millioner kroner i støtte fra GUDP til etablering af et demonstrationsanlæg, som skal bruges til forskning og udvikling af grøn bioraffinering. Anlægget skal etableres på Aarhus Universitet i Foulum i samarbejde med partnere fra Agro Business Park og Københavns Universitet.  

"Potentialerne er store, og med det nye anlæg kan vi tage et stort skridt mod at indfri nogle af dem,” konstaterer Ib Johannesen. 

Bioraffinaderiet i Foulum skal omsætte græs og kløver til tre forskelle produktfraktioner: Et proteinkoncentrat til foder for enmavede dyr som grise og høns, et proteinrigt fiberprodukt til fodring af drøvtyggere og en ’brunsaft’ til biogasproduktion eller fermentering til biokemisk produktion.

”Vi kan adskille og oprense græsset til produkter, der kan bruges som foder til grise og høns. Og med tiden kan det formentligt også omsættes til fødevarer til mennesker. På den måde kan man forøge Danmarks selvforsyning markant, så vi ikke er så afhængige af import af soja og hestebønner,” forklarer Ib Johannsen

Pilotanlæg som forskningsplatform

Allerede i dag foregår der bioraffinering i Foulum, men med det nye projekt bliver produktionen opjusteret markant til et pilotanlæg, som skal vise, at bioraffinering fungerer i semi-kommerciel skala.

”I dag kan vi smide ét ton frisk biomasse i vores maskine i timen, mens vi med det nye anlæg vil kunne klare 20 tons i timen. Vi kommer så tæt på en fuld produktion som muligt, og vi skal nu vise, at det her kan lade sig gøre i praksis – og ikke bare i et laboratorium,” forklarer Ib Johannsen. 

Bioraffinaderiet skal desuden fungere som en forskningsplatform for forskere og virksomheder, som skal bidrage til at udvikle teknologien yderligere.

”Vi kommer til at bygge videre på tidligere dansk forskning på området, hvor vi skal stå på skuldrene af projekter som BioValue, Biobase, MultiPlant og Organofinery, der i regi af Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet har skabt et flot grundlag,” fortæller Ib Johannsen.

Græs bedre for miljøet en korn 

Demonstrationen af grøn bioraffinering i stor skala skal samtidig få flere danske landmænd til at se potentialet i at omlægge deres kornmarker til græs- og kløver. Udover at det altså kan skabe økonomisk værdi, kan det også gavne miljøet og hjælpe en mere bæredygtig omstilling på vej.

”Græsmarker er gode til at holde på gødningens kvælstof, og dermed sikrer de en lav udvaskning. Derfor bliver det særligt relevant for landmænd med marker i nærheden af fjorde og andre følsomme landområder at producere græs og kløver til bioraffinering,” fortæller Ib Johannsen.

Kommercielle anlæg en realitet om få år

Det nye anlæg bliver bygget i 2018 og forventes at blive taget i brug i 2019. Samme år kan de første foderprodukter være klar til tests, og allerede om få år kan de første kommercielle anlæg formentlig tages i brug. 

”Hovedproduktet i projektet er reelt forskningsresultater, da det først og fremmest er en forskningsplatform, vi laver. Vi har store forventninger til anlægget, og jeg regner da også med, at de første kommercielle anlæg er en realitet inden for et par år,” siger Ib Johannsen.