Miljøpåvirkninger og regulering - ferskvandsdambrug
Miljøpåvirkninger
Spildevand fra ferskvandsdambrug indeholder en række stoffer som kan forurene vandmiljøet. Til disse stoffer hører bl.a. organiske stoffer og næringsstoffer.
Derudover indeholder spildevandet fra ferskvandsdambrug i perioder også rester af medicin- og hjælpestoffer. Disse stoffer tilsættes dambrugene i forbindelse med sygdomsbehandling eller renholdelse af dambrugene.
Dambrugenes placering ved vandløbene medfører i varierende omfang en fysisk påvirkning af vandløbet som følge af opstemningen til vandindtag, regulering af det oprindelige vandløbsprofil, ekstraordinær vandløbsvedligeholdelse samt forekomsten af "døde-åstrækninger", dvs. strækninger hvor vandløbet er tørlagt i perioder.
Ved de fleste dambrug er der sikret at de naturligt forekommende fisk kan passere udenom opstemningen og dambruget (faunapassage).
Udledningen af organisk stof fra et dambrug kan medføre markante påvirkninger af vandløbet. Store mængder let omsætteligt organisk stof medfører dels et kraftigt iltforbrug dels en tilslamning af bunden, som forringer den biologiske vandløbskvalitet.
For at vurdere om vandløbet bliver påvirket af udledningen fra dambruget vurderes vandløbet både ovenfor (opstrøms) og nedenfor (nedstrøms) dambruget. Vurderingen af vandløbskvaliteten sker ud fra forekomsten og sammensætningen af smådyr i vandløbet.
Administrationen sker med udgangspunkt i bekendtgørelsen nr. 204 af 31. marts 1998 om ferskvandsdambrug og miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Dambrugenes vandindvinding reguleres efter vandforsyningsloven.
Amterne træffer afgørelse om godkendelse m.m. af dambrugene. Amternes afgørelser kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser kan efterfølgende påklages til Miljøklagenævnet. Klager over amternes afgørelser efter vandforsyningsloven behandles af Miljøstyrelsen.
Dambrugsbekendtgørelsen indeholder en generel regulering af erhvervet med retningslinier for amtsrådenes fastsættelse af et maksimalt foderforbrug på det enkelte dambrug, mindstekrav til renseforanstaltningerne på dambrugene samt mindstekrav til udnyttelse og kvaliteten af det anvendte foder. Udvidelser og ændringer af dambrug, som indebærer forøget forurening skal endvidere godkendes efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5.
Regulering
Alle dambrug skulle desuden inden den 1. januar 1999 søge om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kap. 5. Den største forskel på reguleringen efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven og reguleringen efter dambrugsbekendtgørelsen er, at der efter kap. 5 i langt højere grad tages udgangspunkt i de konkrete forhold ved det enkelte dambrug. På nuværende tidspunkt er det kun en mindre del af de bestående dambrug som har fået en endelig miljøgodkendelse efter kap. 5 i miljøbeskyttelsesloven.