Introduktion til ferskvandsdambrug

Ferskvandsdambrug er anlæg der opdrætter fisk og hvor der udelukkende anvendes ferskvand og har afløb til vandløb, sø eller havet.

I Danmark er det overvejende regnbueørreder der opdrættes. Der er ca. 175 ferskvandsdambrug i Danmark, som alle ligger i Jylland, hvor ca. 35 er moderne anlæg (model type 1 og 3 dambrug) og 105 er lavteknologiske anlæg (traditionelle dambrug). I 2013 producerede de tilsammen ca. 28.000 tons fisk. De 35 moderne anlæg står for ca. 50 % af den samlede produktion. Størstedelen af ferskvandsbrugene producerer portionsfisk på 300 - 400 gram, men der er også en række dambrug, der producerer større fisk op til 800 – 1000 gram, som anvendes til videreopdræt i saltvandsbaserede fiskeopdræt. Hertil kommer en række nicheproduktioner.

Miljøpåvirkninger

Ferskvandsdambrug påvirker primært miljøet med udledning af spildevand, der kan indeholde nærringstoffer og rester af medicin og hjælpestoffer. Dambrugets udledning af spildevand er reguleret, så der kun må udledes en maksimal mængde næringsstoffer. Udledningen af rester af medicin og hjælpestoffer er også reguleret, med henblik på at sikre, at vandløbets vandkvalitetskrav kan overholdes.

Derudover er der ved en række dambrug en fysisk påvirkning af vandløbet som følge af opstemning til vandindtag, regulering af den oprindelige vandløbsprofil, vandløbsvedligeholdelse m.m. Der er ved de fleste dambrug etableret passage, så naturligt forekommende fisk og fauna i vid udstrækning kan passere udenom opstemningen og dambruget.

Regulering og miljøbeskyttelse

I 1989 indførte regeringen regulering af ferskvandsdambrugene, hvilket i grove træk har medført en halvering af dambrugenes udledning af organisk stof, kvælstof og fosfor.

Med indførelse af modeldambrugsbekendtgørelsen i 2002 blev det gjort muligt at ombygge traditionelle anlæg til mere moderne anlæg (modeldambrug), der generelt har en lavere udledning af næringsstoffer per produceret kg fisk end traditionelle anlæg.

I 2011/12 blev dambrugsbekendtgørelsen ændret således at dambrugerne kunne vælge at overgå til udlederkontrol, hvilket betyder, at de ikke længere reguleres på fodermængde, men i stedet for på en given mængde udledt kvælstof, fosfor og organiske stof målt som BI5.

Reguleringen af dambrug sker nu med udgangspunkt i bekendtgørelse nr. 130 af 8. februar 2012 om ferskvandsdambrug. Dambrug bliver samtidig reguleret efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Dambrugenes vandindvinding reguleres efter vandforsyningsloven.

Dambrugsbekendtgørelsen indeholder forskellige retningslinjer for dambrug der er enten udlederreguleret eller bliver reguleret på baggrund af deres foderforbrug. Disse retningslinjer er bl.a. på indretning og drift, maks. årlig og daglig udledning, egenkontrol og krav til udnyttelse og kvaliteten af det anvendte foder.

Miljøgodkendelser af dambrug

Inden 1. januar 1999 skulle alle dambrug søge om en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. I Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 tages der i højere grad udgangspunkt i det enkelte dambrugs konkrete forhold, end det er tilfældet i dambrugsbekendtgørelsen.

Kommunerne træffer afgørelse om miljøgodkendelse og vandforsyning til dambrug, og kommunerne fører tillige tilsyn med dambrugene. Kommunernes afgørelser kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.

Miljøstyrelsen har ansvar for den overordnede administration af ferskvandsdambrug, herunder udarbejdelse af vejledende regler på området.