Til tatovører

Bliv klogere på reglerne for kemiske stoffer i tatoveringsfarver

I sommeren 2020 har EU-kommissionen vedtaget nye regler for kemiske stoffer i tatoveringsfarver. Reglerne er gældende efter d. 4. januar 2022 – ikke bare i Danmark, men i hele EU. De nye regler omfatter både hvilke kemiske stoffer, der ikke må være i tatoveringsfarver og mærkningen af de produkter, du tatoverer med.

Miljøstyrelsen har lanceret et website, TJEKFARVERNE.DK , hvor vi samler information og baggrund om reglerne for kemiske stoffer i tatoveringsfarver. På TJEKFARVERNE.DK kan du f.eks. downloade en vejledning på engelsk, som du kan bruge i din dialog med leverandører af tatoveringsblæk uden for EU, du kan hører hvad eksperterne siger om bl.a. de sundhedsskadelige effekter af kemikalier i blæk, besøge vores store FAQ-sektion og meget mere.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at skrive til Miljøstyrelsen på tatovering@mst.dk