PFAS dækker over en meget stor gruppe kemisk fremstillede flourstoffer, der typisk bruges i produkter og materialer, der skal være vandtætte og fedt- eller smudsafvisende som for eksempel tøj og
sportstøj, sko, møbeltekstiler, fugemasse, skumisolering, maling og teflonbelagte gryder og pander. Man regner med der findes over 10.000 forskellige stoffer i PFAS-familien.
PFAS nedbrydes kun meget langsomt, når de først er endt i miljøet, og kaldes derfor også for evighedskemikalier. Og når stofferne ikke forsvinder, hober de sig i stedet op i så store mængder, at nogle af
dem til sidst kan være skadelige for miljø og mennesker.
Det er svært at undgå PFAS, men inden for nogle produktgrupper er det muligt at navigere uden om PFAS, eksempelvis udendørstøj og kosmetik. Du kan blandt andet kigget efter det officielle miljømærke Svanemærket, da der ikke må bruges PFAS i en række svanemærkede produkter. Der er lovgivning på vej fra EU, der skal sikre at så mange produkter som muligt er uden PFAS. Reglerne forventes at blive vedtaget i 2025 og kommer til at omfatte mange tusinde PFAS.
Få overblik og råd om PFAS
I vores store temasektion om PFAS i forbrugerprodukter kan du blandt andet få overblik over: Hvad PFAS er, og hvorfor stofferne ér skadelige for mennesker og miljø? Hvilke varer de typisk er i? Og hvad du selv kan gøre for at undgå PFAS i hverdagen