Sejlads uden motor
Som udgangspunkt er søer og vandløb åbne for sejlads med småfartøjer uden motor , hvis det ikke er til skade for vandløbet eller for andres jagt eller fiskeri.
Det gælder dog ikke, hvis vandløbet/søen er "undergivet særskilt ejendomsret" - typisk hvis der kun er en enkelt ejer af bredden eller søen/vandløbet. I så fald kan ejeren fastsætte andre regler. Ud over det kan vandløbsmyndighederne også regulere sejlads på søer og vandløb.
Husk altid at tjekke de lokale regler, før du begiver dig ud på vandet.
Sejlads med motor
Sejlads med motor (herunder vandscootersejlads) er som udgangspunkt ikke tilladt, med mindre dette fremgår af et vandløbsregulativ eller af en sejladsbekendtgørelse.
Regler for Naturstyrelsens søer
Reglerne for nogle af Naturstyrelsens større søer, som man kan sejle på, kan du se her:
Der er bekendtgørelser for sejlads på følgende vandsystemer:
Susåen og Tystrup-Bavelse Søerne
For styrelsens øvrige søer er reglerne for forvaltningen fastsat i 2002, hvor Skov- og Naturstyrelsen udstedte vedlagte regel efter bemyndigelse fra Miljøministeren:
Brev fra styrelsens direktør om sejlads på Miljøministeriets søer
Notat om sejlads på Miljøministeriets søer
Når der er is på vandet
Når der er is på vandet, må man som udgangspunkt færdes frit på alle søer og vandløb i skove eller udyrkede arealer, som ejes af staten, kommunerne eller Folkekirken, medmindre andet fremgår af skiltning. Færdsel er på eget ansvar.
Man skal dog være opmærksom på, at i henhold til "Ordensbekendtgørelsen" kan politiet eller den myndighed, som politiet har bemyndiget hertil, ved opslag eller offentlig bekendtgørelse forbyde færdsel på isen ud for kyster, i havne eller på offentlige søer, vandløb og andre vandsteder. På de nævnte vandområder må der ikke hugges våger i isen uden politiets tilladelse. Vågerne skal indhegnes eller afmærkes forsvarligt.