Affaldsregulering

Hvis affald ikke håndteres korrekt, kan det medføre forurening af miljøet. Der findes derfor regler, som stiller krav til, hvor affaldet sendes hen og hvordan det håndteres til gavn for miljøet.

Affald kan også være en værdifuld ressource, som kan bruges igen og være med til at spare på råstoffer og fremstillingsomkostninger.

Affaldshåndtering er et af de områder som EU-landene er blevet enige om at sætte fælles rammer for, for at sikre at de virksomheder som beskæftiger sig med det, har så ens vilkår som muligt.

Siden 2010 har sorteret erhvervsaffald, som er egnet til materialenyttiggørelse, været konkurrenceudsat. Det betyder, at det ikke længere er kommunerne men i stedet virksomhederne som producerer affaldet, der er ansvarlige for at det bliver håndteret korrekt. De kan håndtere det selv eller overdrage det til andre virksomheder, som kan håndtere det for dem. Det gælder også farligt affald, såfremt affaldet er egnet til materialenyttiggørelse. Reglerne skal sikre, at de private aktørers håndtering af affaldet sker miljømæssigt forsvarligt.

Affaldsdirektivet

Hvad der er affald og hvordan affald håndteres, er et fælleseuropæisk anliggende.

EU har fastsat de overordnede rammer for affaldsreguleringen i affaldsdirektivet og andre regler for specifikke affaldsfraktioner og overførsel af affald. Reglerne skal sikre miljøbeskyttelsen men skal også sikre, at de virksomheder som beskæftiger sig med affald, har så ens vilkår som muligt.

Dansk lovgivning opfylder de overordnede EU-rammer. Nogle regler er fælles i EU, andre er udtryk for et nationalt valg ved omsætning til nationale regler. Det er den danske lovgivning, der skal følges i Danmark. Den eneste undtagelse er europæiske forordninger som f.eks. Transportforordningen, da disse gælder på lige vilkår med landenes egen lovgivning.

Et centralt emne i affaldsdirektivet er affaldshierarkiet som angiver, hvordan man som udgangspunkt opnår det bedste samlede miljømæssige resultat, når man skal håndtere og behandle affald.

Se Affaldshierarkiet.

Der er fem niveauer i affaldshierarkiet, men kun fire af dem omhandler affaldshåndtering:

  1. Forebyggelse: Tiltag der reducerer mængden af affald der produceres. Der er derfor ikke tale om affaldshåndtering ved dette niveau, da genstandene ikke er blevet til affald endnu.
  2. Forberedelse med henblik på genbrug: Genstande der er blevet til affald vaskes, renses eller klargøres på en måde, så de kan sælges igen om produkter. Det kunne f.eks. være rengøring af glasflasker
  3. Genanvendelse: Materialet i produkter anvendes igen i produktionen af nye produkter bestående af samme materiale. Det kunne f.eks. være omsmeltning af glas til nye flasker.
  4. Anden nyttiggørelse: Det kan f.eks. være forbrænding men det kan også være anden materialenyttiggørelse, som f.eks. at nedknust beton bliver brugt som erstatningsmiddel under en ny vej.
  5. Bortskaffelse: Det kan f.eks. være deponering eller anden operation, hvor man ikke får en nytte ud af affaldet.

EU-Kommissionen har udarbejdet en vejledning om nøglebegreber inden for affaldsjuraen. Læs vejledningen.

Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven er den lov, der generelt regulerer miljøområdet og som indeholder de overordnede og generelle krav til luft, vand, affald m.v. Miljøbeskyttelsesloven definerer også, hvem der har ansvar for håndteringen af affaldet. Læs Miljøbeskyttelsesloven.

Der er to aktører, der har ansvar for håndtering (herunder behandling) af affaldet i Danmark:

  • Kommunerne har ansvaret for alt affald fra husholdninger (herunder også driften af genbrugspladser) samt alt affald til forbrænding og deponering både fra husholdninger og virksomheder.
  • Virksomhederne har selv ansvaret for det erhvervsaffald, der er egnet til materialenyttiggørelse.

Kommunernes håndtering af affaldet finansieres via de kommunale affaldsgebyrer. Virksomhederne bærer selv omkostningerne for håndteringen af deres erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse. Enten ved selv at håndtere det eller ved at betale andre virksomheder for at håndtere det (det kunne f.eks. være indsamlingsvirksomheder).

Et grundlæggende princip i miljøbeskyttelsesloven er "forureneren betaler-princippet". Princippet betyder, at det er den som har forårsaget forureningen, der skal rydde op eller betale for at få ryddet op. Det er f.eks. derfor, at de kommunale ordninger for håndtering af affald skal målrettes de forskellige brugere af ordningerne og kun dække de faktiske omkostninger til at håndtere affaldet.

Affaldsbekendtgørelsen

Affaldsbekendtgørelsen indeholder de detaljerede regler om kommunernes og de private aktørers (f.eks. indsamlingsvirksomhedernes) indsamling og håndtering (herunder behandling) af affald.

Affaldsbekendtgørelsen indeholder regler om en række emner som er vigtige, at kende til:

  • Affaldshierarkiet for kommunal affaldshåndtering (kapitel 4)
  • Kommunale affaldsordninger (kapitel 6)
  • Erhvervsaffald og sorteret erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse (kapitel 9)
  • Særlige regler om farligt affald fra virksomheder (kapitel 10)
  • Bilag 2 – listen over affald (EAK-listen)

I affaldsbekendtgørelsen genfindes affaldshierarkiet fra affaldsdirektivet. Det angiver prioriteringen for den kommunale affaldshåndtering. Forebyggelse er ikke med i bekendtgørelsen her, da bekendtgørelsen forudsætter at der er tale om affald.

Affaldshierarkiet kan ses i affaldsbekendtgørelsens § 13.

For nogle affaldstyper, f.eks. batterier og elektronik, findes der særlige ordninger, hvor producenten af produktet er ansvarlig for, at affaldet indsamles og behandles på den rigtige måde for at sikre mest mulig genanvendelse. Der er også et særligt pant- og retursystem for emballager.

Der er desuden mulighed for, at virksomheder indgår aftaler med kommuner om tilbagetagning af produkter eller etablerer godkendte private tilbagetagningsordninger for egne produkter. Sådanne ordninger behøver ikke nødvendigvis, at findes i hele Danmark for den pågældende affaldstype.

Indsamlingsvirksomheder må indsamle ting til direkte genbrug, erhvervsaffald der er egnet til materialenyttiggørelse og efter aftale med producenten eller importøren, det affald der må håndteres af private tilbagetagningsordninger.

Centrale ord og begreber

Ordforklaring

Her finder du en forklaring på mange af de ord og begreber, som bruges inden for affaldsområdet.

Affald egnet til materialenyttiggørelse

Affald, som kan forberedes til genbrug, kan genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse eller forbehandling med henblik på dette.

Affaldsbehandlingsanlæg

Anlæg, som nyttiggør eller bortskaffer affald, og også  anlæg, som forbereder affald før nyttiggørelse eller bortskaffelse.

Affaldsfraktion

Underopdeling af affald efter materiale, sammensætning og oprindelse. Affald opdeles f.eks. i : asfalt, papir, pap, dæk, metal, elektriske og elektroniske produkter, batterier og akkumulatorer, PVC, plast, glas, shredderaffald, jord og træ.

Affaldsproducent

Enhver, som producerer affald, eller som foretager forbehandling, blanding eller andet, som medfører, at affaldets karakter eller sammensætning ændres.

Affaldstransportør

En virksomhed, som transporterer affald for fremmed regning ved at bruge f.eks. køretøjer, jernbane, fly eller skib.

Anden endelig materialenyttiggørelse

De almindelige nyttiggørelsesprocesser er, når affald forberedes til at blive genbrugt, genanvendt, energiudnyttet ved forbrænding eller forbehandlet. Anden endelige materialenyttiggørelse kan f.eks. være, når kompost anvendes i haver eller på landbrugsjord, og når nedknust bygge- og anlægsaffald bruges i anlægsprojekter.

Anvisningsordning

En ordning, hvor kommunen har fastlagt den måde og eventuelt på hvilket anlæg affaldsproducenten skal benytte, når affaldet bliver håndteret.

Behandling

Nyttiggørelses- eller bortskaffelsesprocesser. Behandling dækker også over at forberede affaldet, så det kan nyttiggøres eller bortskaffes.

Benyttelsespligt 

En affaldsproducent skal:

  • anvende den indsamlings- eller anvisningsordning, som er beskrevet i kommunens erhvervsregulativ.
  • følge kommunens konkrete anvisninger på, hvordan affald skal behandles, der ikke er omfattet af en indsamlings- eller anvisningsordning.

Bioaffald

Affald, der kan brydes ned af naturen, det vil sige have-park-affald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra virksomheder, der forarbejder fødevarer.

Bortskaffelse

Enhver proces, der ikke er nyttiggørelse, også selvom processen medfører, at stoffer genvindes eller energi udnyttes. Deponering er eksempelvis bortskaffelse.

Dagrenovation

Affald, som hovedsageligt består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre, kasserede materialer, der typisk kommer fra private husholdninger. Det kan være madaffald og restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., som ikke er omfattet af andre ordninger.

Dagrenovationslignende affald

Affald, som er skabt af virksomheder, og som ligner dagrenovation fra private husholdninger.

Deponeringsanlæg

Kaldes også en losseplads. Et sted, hvor affald kan deponeres til evig tid eller deponeres i en periode, så det kan nyttiggøres eller behandles senere. Et sådant anlæg ejes og drives typisk af én eller flere kommuner.

Deponeringsegnet affald

Affald, som ikke er egnet til materialenyttiggørelse eller til forbrænding.

Emballage

Alle produkter og materialer, som anvendes til at pakke, beskytte, håndtere og levere råvarer og færdigvarer fra producenten til forbrugeren. Engangsartikler er også emballage.

Emballage omfatter i denne forbindelse kun salgsemballage, multipak og transportemballage. Det kan f.eks. være wrapfolie omkring paller med materialer, papkasser osv.

Emballageaffald

Emballage m.v., der er omfattet af definitionen på affald. Spild fra produktion er ikke emballageaffald.

Erhvervsaffald

Affald, som er skabt af virksomheder og institutioner, f.eks. dagrenovationslignende affald, have/park-affald, storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, industriaffald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord. Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt.

Farligt affald

Affald, som står som farligt affald på listen over affald i Affaldsbekendtgørelsens bilag 2. Det kan f.eks. være kemikalier, olie, trykimprægneret træ og elektronik.

Forbehandling

Håndtering, der ligger før selve nyttiggørelsen eller bortskaffelsen. Det kan f.eks. være balning af pap, sortering af papir, knusning af beton eller anden form for forberedelse af håndtering.

Forberedelse med henblik på genbrug

En proces, som forbereder affaldet, eller en del af affaldet, til at blive genbrugt. Processen kan bestå af kontrol, rengøring eller reparation, inden affaldet eller dele af det kan genbruges.

Forbrændingsegnet affald

Affald, der er egnet til forbrænding, som ikke kan genanvendes og som kan brændes med energiudnyttelse.

Forhandler

Enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald.  En forhandler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.

Genanvendeligt affald

Affald, som er egnet til genanvendelse, og som skal genanvendes ifølge lovgivningen.

Genanvendelse

Enhver nyttiggørelse, hvor affaldsmaterialer laves om til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Omforarbejdning kan være, at organisk materiale laves til kompost, men det gælder f.eks. ikke, hvis der laves energi ved affaldsforbrænding

Genanvendelsesanlæg

Anlæg, der kan bruges til at lave genanvendelse

Genbrug

Enhver proces, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til det formål, som de var udformet til.

Husholdningsaffald

Affald, som naturligt opstår i en privat husholdning. Det kan f.eks. være dagrenovation, haveaffald, storskrald, aviser/reklamer.

Håndtering

Et andet ord for at arbejde med noget. Det kan f.eks. være indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald.

Indsamling

At indsamle/hente affald.

Indsamlingsordning

En kommunal ordning, hvor kommunen overtager ansvaret for affaldet, når det er indsamlet. En indsamlingsordning kan enten være en henteordning eller en bringeordning.

Indsamlingsvirksomhed

En virksomhed, som indsamler/modtager affald. Hvis virksomheden udover at indsamle eller modtage affald også sorterer, knuser, ballerer eller lignende, så er det en indsamlingsvirksomhed med forbehandlingsanlæg.

Kildesortering

Sortering på det sted, hvor affaldet genereres. Affald sorteres i forskellige grupper: affald egnet til materialenyttiggørelse, affald egnet til forbrænding og deponering og affald opdelt efter materiale og anvendelsesform.

Kildesorteret erhvervsaffald til materianyttigørelse

Affald fra erhverv, der er sorteret, og som kan behandles med en form for materialenyttiggørelse.

Kommunale behandlingsanlæg

Kommunalt ejede anlæg, som behandler affald til materialenyttiggørelse, og hvor en eller flere kommuner sammen ejer en stor del af anlægget. Forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg er ikke kommunale behandlingsanlæg.

Materialenyttiggørelse

Forberedelse af affald til genbrug, genanvendelse eller anden endelig materialenyttiggørelse. Det kan også være, at affaldet skal forbehandles, så det kan genbruges, genanvendes eller bruges til anden endelig materialenyttiggørelse. Genanvendelse af papir og glas samt kompostering af haveaffald er eksempler på materialenyttiggørelse.

Mægler

Enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne. En mægler kan også være én, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse.

Nyttiggørelse

En proces som gør, at affaldet ressourcer bliver udnyttet, eller hvor affaldet ressourcer bliver forberedt på at blive udnyttet. Affaldsforbrænding, der har til formål at producere energi, er f.eks. nyttiggørelse, fordi det erstatter fossile brændstoffer, som ellers skulle være brugt til at skabe energi på kraftværker.

Oparbejdning

At affaldet bearbejdes og håndteres til et nyt produkt.