Biocover-teknologien

Biocover-teknologien udnytter, at der i jord, kompost og tilsvarende materialer findes metanoxiderende mikroorganismer, som omsætter metan til kuldioxid. Da kuldioxid som drivhusgas er ca. 25 gange "mildere" end metan, er dette meget fordelagtigt for klimaet.

Ved at fjerne afdækningslaget på en del af deponeringsanlæggets overflade og lægge et metanoxiderende lag i stedet, kan man eksempelvis etablere et biocover-vindue, hvor metan automatisk og naturligt bliver omdannet til kuldioxid (se figur 1). Et gasfordelingslag bestående af knust beton eller tilsvarende sørger for, at deponigassen fordeles jævnt under metanoxidationslaget. Eftersom afdækningslaget typisk består af relativt tæt og impermeabel jord, mens metanoxidationslaget er løsere og har højere gasgennemtrængelighed, vil deponigassen foretrække biocover-vinduet som udgangsrute.

undefined  

Figur 1. Grundprincippet i et biocover-vindue.

Læs mere om biocover-teknologien, herunder flere forskellige typer af biocover-løsninger, i vidensopsamlingen om biocover, som DTU har skrevet for Miljøstyrelsen.

Biocover-teknologien indgår i regeringens Virkemiddelkatalog fra 2013 blandt adskillige andre tiltag, der kan reducere Danmarks drivhusgasudslip. Biocovers er relativt simple at etablere og kræver begrænset vedligeholdelse. Herved kan opnås en relativt langvarig og omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasudslip, og det er på denne baggrund, at teknologien blev udvalgt.

Deponigas

Deponeret organisk affald nedbrydes mikrobielt og herved produceres deponigas som primært består af kuldioxid (CO2 ) og metan (CH4 ), hvis indbyrdes forhold bl.a. afhænger af affaldets sammensætning og iltforholdene. Deponigassen siver i sidste ende op i atmosfæren, hvis ikke den fjernes inden. Både kuldioxid og metan er drivhusgasser, men metan er ca. 25 gange kraftigere end kuldioxid. Af hensyn til klimaet og den globale opvarmning, er udsivningen af metan fra deponeringsanlæg således særdeles uønsket.

Siden 1997 har det været forbudt at deponere forbrændingsegnet (og herunder organisk) affald i Danmark, og problemet er derfor faldende herhjemme. Men organisk affald fra før forbuddets tid producerer stadig metan i en årrække efter, at det blev deponeret, og der er således potentiale for at gribe ind, indtil gaspotentialet er aftaget. Dertil kommer, at der findes affaldstyper som det stadig er tilladt at deponere, selvom de kan udvikle metan – herunder fx farligt affald og shredderaffald.

Hvis der dannes tilstrækkelige mængder deponigas med god brændværdi (høj metan-koncentration) kan der med fordel etableres et gasindvindingsanlæg. Dette pumper deponigassen op og ind i en motor, som omsætter energien i metangassen til elektricitet, der kan sælges med tilskud jf. reglerne for tilskud til biogas. Da de fleste danske deponeringsanlæg indeholder begrænsede mængder nyere organisk affald, som følge af forbuddet, vurderes potentialet for gasudnyttelse i Danmark at være lavt nu og forsvindende i fremtiden.

På deponeringsanlæg, der stadig har en betydelig klimapåvirkning, men hvor gasindvinding og energiudnyttelse imidlertid ikke er hensigtsmæssigt, fordi gasproduktionen og/eller -kvaliteten er utilstrækkelig til at opnå økonomisk rentabilitet og miljømæssige fordele, eller fordi praktiske forhold besværliggør indvindingen, er det nødvendigt med en alternativ løsning. Her kan biocover-teknologien komme på tale.

Læs Miljøvurdering af biocover og gasopsamling med energiudnyttelse udarbejdet af DTU og Samfundsøkonomisk analyse af biocover og gasopsamling med energiudnyttelse udarbejdet af Miljøministeriet.

Erfaringer der gør os klogere

Udbredelsen af biocover er begrænset i Danmark og den øvrige verden, og ét af de eneste veldokumenterede storskala-forsøg er foretaget i Danmark på Klintholm Deponi. Der er således tale om en relativ ny og uprøvet teknologi, hvor der fortsat er usikkerhed om den præcise effekt og investeringsomkostningerne. Der er samtidig usikkerhed om, hvor stor metanemissionen fra Danmarks deponeringsanlæg og lossepladser egentlig er, da emissionen hidtil kun har baseret sig på modelleringer. Metanpotentialet, der ligger til grund for ordningen, er således modelleret af Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) på baggrund af historiske data om deponeret affald. De resultater og erfaringer, tilskudsordningen kan levere i takt med at flere og flere biocoverprojekter gennemføres, vil mindske disse usikkerheder, og tilskudsordningen vil løbende blive evalueret på den baggrund.

Inden tilskudsordningens åbning er der også igangsat flere aktiviteter for at begrænse usikkerhederne bag ordningen og øge udbyttet af dens tilskudsmidler. 

I sommeren 2015 blev der igangsat syv pilotprojekter på danske deponeringsanlæg, der forventedes at have en væsentlig metanemission.

Formålet var at kvalificere opbygningen og udbyttet af tilskudsordningen, idet projekterne skulle gennemløbe den forventede ansøgningsproces og således etablere biocover hvis det viste sig relevant. De syv pilotprojekter er gennemført på:

  • Affaldscenter Tandskov
  • Audebo Deponi
  • Frederiksværk Losseplads
  • Horsens Deponeringsanlæg
  • Klintholm Losseplads
  • Køge Losseplads
  • Skårup Deponi

Afprøvning af nye metoder til overfladescreening

I forbindelse med pilotprojekter på Køge Losseplads, Audebo Deponi og Horsens Deponeringsanlæg har NIRAS udviklet og afprøvet nye metoder til at forbedre og optimere overfladescreeningerne. De har således afprøvet FID-målinger med teleskopstang, sammenholdelse af picarro-målinger og FID-målinger og udarbejdelse af snittegninger.  

Læs om deres erfaringer i Biocover pilotprojekter - Udvikling og afprøvning af nye metoder ifm. biocover pilotprojekter

Der er foretaget en screening blandt landets mange gamle lossepladser i et forsøg på at finde de pladser, der er mest relevante at etablere biocover på. Resultaterne er ikke endegyldige i den forstand, at man godt kan ansøge tilskudspuljen, selvom den ansøgte losseplads er blevet sorteret fra i screeningen - fx hvis ansøger har anden viden end det, der er lagt til grund for screeningen.

Der er i tidens løb deponeret affald mange steder i Danmark, og før 1997 var det tilladt at deponere forbrændingsegnet affald, herunder husholdningsaffald og andet affald med organisk indhold. Der kan derfor være gamle, lukkede lossepladser, som kan være relevante i en biocoversammenhæng. Disse pladser er ikke godkendelsespligtige men blot kortlagt efter jordforureningsloven og henhører således under regionerne.

For at kunne fokusere tilskudsmidler på de af disse pladser, der har størst potentiale for metanreduktion, og for at få en ensartet og effektiv sortering på tværs af alle gamle lossepladser i Danmark har Regionernes Videnscenter for Miljø og Ressourcer med støtte fra Miljøstyrelsen foretaget en screening på baggrund af tilgængelige data om pladserne. Screeningen er foregået gennem flere trin; først gennem flere skrivebordsscreeninger og til sidst ved hjælp af simple gasmålinger på de tilbageværende pladser.  

1. screeningstrin

I første screeningstrin (Fase 0A) blev de i udgangspunktet 4018 lokaliteter reduceret til 183 lokaliteter. Lokaliteter blev frasorteret, hvis de lå i NATURA 2000 område, kun havde affald deponeret før 1965 eller var mindre end 0,5 hektar. Af de pladser der blev tilbage efter disse screeningskriterier, gik man videre med de 183 offentligt ejede pladser.

2. screeningstrin

I andet screeningstrin (GIS screening) blev de 183 lokaliteter reduceret til 139 lokaliteter med status god eller middel. Lokaliteter blev her frasorteret hvis beplantning, tilgængelighed eller øvrig arealanvendelse gjorde pladser ’dårligt’ egnede til biocoveretablering. Se resultaterne af GIS-screeningen for Region Hovedstaden (2), Region Sjælland (2), Region Nordjylland (2), Region Midtjylland (2) og Region Syddanmark (2).

3. screeningstrin

I tredje screeningstrin (Fase 0B) blev de 139 lokaliteter reduceret til 91 lokaliteter. De enkelte lokaliteter, der efter GIS-screeningen så gode eller middelgode ud, blev her helhedsvurderet ud fra lokalitet (bl.a. kortlægningsstatus), affaldsparametre (bl.a. masse, volumen, affaldstyper), gasmålinger og -modelleringer, og perkolat og blev genkategoriseret som gode, middelgode eller ikke-egnede. Se resultaterne af fase 0B for Region Hovedstaden (3), Region Sjælland (3), Region Nordjylland (3), Region Midtjylland (3) og Region Syddanmark (3).

4. screeningstrin

I et fjerde screeningstrin (lynmålinger) er de tilsammen 91 gode eller middelgode lokaliteter i de fem regioner blive reduceret yderligere. DTU har foretaget gasmålinger uden sporgas på alle 91 lokaliteter og har på den måde kunne kategorisere yderligere 66 pladser som ikke-egnede pga. minimal metanudledning. Metoden er delvist udviklet undervejs i screeningsprojektet og er valgt, fordi der generelt vides relativt lidt om affaldsmængder, sammensætning mv. for de gamle lossepladser, og der derfor er relativ stor usikkerhed også om de pladser, der efter skrivebordsscreeningen ser relevante ud. Metoden baserer sig på en måling af metankoncentrationer nedvinds det enkelte deponi og efterfølgende dispersionsmodellering for at estimere metanemission og kan ikke erstatte egentlige totalmålinger i en eventuel baselineundersøgelse grundet en større usikkerhed. Metoden er dog væsentlig hurtigere og billigere at gennemføre end egentlige totalmålinger og kan dermed spare tilskudsmidler ved at pladser med meget lav gasemission frasorteres, inden der gennemføres dyre baselineundersøgelser på dem. Se resultaterne af disse målinger i Afrapportering af lynmålingerne

Hvis man ønsker at ansøge om tilskud til en plads, som er blevet frasorteret undervejs i screeningen, skal man - ligesom alle andre ansøgere - sandsynliggøre, at der sker en væsentlig metanemission fra pladsen og vise, at pladsen forhold muliggør et eventuelt biocover. I vurdering af ansøgningen vil Miljøstyrelsen forholde sig til screeningsresultatet, men hvis ansøger har viden eller argumenter, som ligger ud over det, der er brugt i screeningen, kan et tilskud komme på tale.  Hvis man har spørgsmål til om eller hvordan en specifik plads har indgået i den overordnede screeningsproces, kan man kontakte den relevante region.

Se bruttolisterne over de tilsammen 4018 lokaliteter screeningsprojektet startede ud med:  Region Hovedstaden (4)Region Sjælland (4)Region Nord (4)Region Midt (4) og Region Syddanmark (4).

De godkendelsespligtige anlæg, der fortsat modtager affald eller er i efterbehandling, har ikke været en del af denne screening.

Nationalt Center for Energi og Miljø (DCE) er før tilskudsordningens åbning gået i gang med at justere og forfine deres model for at kvalificere udgangspunktet for tilskudsordningen og for at sikre, at effekten af biocoverprojekterne kan indgå i klimaopgørelser og indrapporteringer til fx EU og FN. De resultater og erfaringer, tilskudsordningen kan levere i takt med at flere og flere biocoverprojekter gennemføres, vil blive videregivet til DCE, så de har mulighed for yderligere at justere deres model.