Afrapportering og dokumentationskrav

Ansøger afrapporterer baselineundersøgelsen i trin 1 ved at indsende en opsummering af resultaterne til Miljøstyrelsen via et afrapporteringsskema, vedlagt en eller flere rapporter, der uddyber resultaterne.

Efter udførelse af baselineundersøgelsen udarbejdes en eller flere rapporter, der beskriver metode og resultater for totalmålingerne og overfladescreeningen. De overordnede måleresultater opsummeres samtidig i skema til afrapportering af baselineundersøgelse. Skemaet indsendes til Miljøstyrelsen, vedlagt de uddybende rapporter.

Afrapportering af totalmålinger

Miljøstyrelsen forventer at rapporten om totalmålingerne indeholder følgende:

• Tekst og grafik der beskriver fremgangsmåden ved totalmålingerne. Hvis sporgasdispersionsmetoden er anvendt, angives navnet på den anvendte sporgas, antal sporgas-frigivelsespunkter inklusiv frigivelsesraten ved hvert punkt, antal transekter (gennemkørsler af metan-fanen) samt korrelationen (R2) mellem metan-fane og sporgas-fane (husk at fratrække baggrundskoncentrationer af begge gasser). Placeringen af sporgaskilder benyttet ved totalmålingen dokumenteres og fremstilles grafisk med fanegrafer for metan og sporgas.
• Gennemsnittet af de to totalmålinger i baselineundersøgelsen opstillet i samme tabel for overskuelighed. Resultaterne angives i enheden kg CH 4 pr. time. Hvis sporgasdispersionsmetoden er anvendt, angives antallet af transekter til hver totalmåling og spredningen af måleresultaterne for hver af totalmålingerne.
• Måleudstyrets detektionsgrænse for metan
• Baggrundskoncentrationen af metan målt i forbindelse med totalmålingerne, tidsrum for udførsel af målingerne samt det atmosfæriske tryk, lufttemperaturen, vindstyrke og vindretning (alle gennemsnitlige værdier) for tidsrummet, hvor totalmålingerne blev gennemført. Udviklingen i atmosfæretryk i perioden, mens totalmålingerne foregik, samt i minimum 12 timer forud for hver af de to målingers starttidspunkter, vises grafisk.
• Redegørelse for, hvordan der er taget højde for tryk, vind, temperatur, eksisterende gashåndteringssystemer og eventuelle metankilder, der ikke kan håndteres i et kommende biocoverprojekt og derfor skal forsøges holdt ude af totalmålingerne.
• Angivelse af gasindvinding op til og under totalmålingerne, hvis der er gasopsamling på deponiet/lossepladsen. 
• Tydelige angivelse af, hvilket område totalmålingerne kvantificerer metanemissionen fra.

Afrapportering af overfladescreening

Miljøstyrelsen forventer at rapporten om overfladescreeningen indeholder følgende:

• Beskrivelse af målemetode og -udstyr samt måleudstyrets detektionsgrænse for metan
• Baggrundskoncentrationen af metan i forbindelse med overfladescreeningen, tidsrum for udførsel af screeningen samt det atmosfæriske tryk, lufttemperaturen
• Angivelse af gasindvinding op til og under overfladescreeningen, hvis der er gasopsamling på deponiet/lossepladsen.
• Tekst og eventuel grafik, der beskriver fremgangsmåden ved overfladescreeningen
• Beskrivelse og grafisk illustration af overfladescreeningens resultater. Det vil sige den relative metanemission fordelt over områdets overflade og installationer, og hvis der er foretaget fluxmålinger på identificerede hot-spots resultaterne heraf.

Efter etablering af biocover skal tilskudsmodtager afrapportere og dokumentere det etablerede biocoveranlæg, ligesom der skal afrapporteres for opfølgende måling og eventuel udbedring af biocoveranlæg. Venligst læs nedenstående vejledende skrivelse omhandlende dette arbejde.

• Vejledende skrivelse om afrapportering og dokumentation af etableret biocover

Tilskudsmodtager udarbejder en eller flere rapporter, der beskriver metode og resultater for totalmåling og overfladescreening gennemført som opfølgende målinger. De overordnede måleresultater opsummeres samtidig i følgende skema:

• Skema for afrapportering af etableret biocover, opfølgende målinger og eventuel udbedring af biocover

I forbindelse med opfølgende metanmålinger henvises der til vejledende retningslinjer for afrapportering af totalmåling og overfladescreening. Det er herudover vigtigt at tilskudsmodtager er opmærksom på følgende:

Biocoveordningen fastsætter tidsintervaller for opfølgende målinger og gasmoniteringer efter etablering af biocover. Disse er som udgangspunkt gældende. Det er dog afgørende, at disse målinger foretages, når der er sammenlignelige forhold med forholdende, da totalmålinger blev foretaget i trin 1 (baselineundersøgelser).

Således kan de angivne tidsintervaller afviges, hvis det opstår midlertige forhold, der ikke er sammenlignelige med forholdende under baselineundersøgelserne. Ønskes dette, skal det ske via kommunikation med MST (Obfuscated Email)

Som meldt i bl.a. trin 2 tilsagn, skal der ved opfølgende målinger og gasmoniteringer derfor være fokus på sammenlignelige forhold som da baselineundersøgelserne blev foretaget, som bl.a.:

• Atmosfæriske trykforhold
• Gasindvinding
• Nedbør

Efter etablering af biocover og efter gennemførelse af opfølgende måling og eventuel udbedring af biocoversystem skal tilskudsmodtager foretage i alt 4 metanmoniteringer over en periode op til 24 måneder. Tilskudsmodtager skal afrapportere disse målinger til Miljøstyrelsen. Tilskudsmodtager skal i den forbindelse udarbejde flere målerapporter, der beskriver metode og resultater for udførte metanmoniteringer. Der henvises i den sammenhæng til vejledende retningslinjer for afrapportering af totalmåling og overfladescreening.

Herudover skal måleresultaterne for gennemførte metanmoniteringer opsummeres i følgende afrapporteringsskema, som ligeledes sendes til Miljøstyrelsen:

• Skema til afrapportering af moniteringsprogram

I forbindelse med gennemførsel af metanmoniteringerne er det desuden afgørende at tilskudsmodtager er opmærksom på følgende:

Biocoveordningen fastsætter tidsintervaller for opfølgende målinger og gasmoniteringer efter etablering af biocover. Disse er som udgangspunkt gældende. Det er dog afgørende, at disse målinger foretages, når der er sammenlignelige forhold med forholdende, da totalmålinger blev foretaget i trin 1 (baselineundersøgelser).

Således kan de angivne tidsintervaller afviges, hvis det opstår midlertige forhold, der ikke er sammenlignelige med forholdende under baselineundersøgelserne. Ønskes dette, skal det ske via kommunikation med MST (Obfuscated Email)

Som meldt i bl.a. trin 2 tilsagn, skal der ved opfølgende målinger og gasmoniteringer derfor være fokus på sammenlignelige forhold som da baselineundersøgelserne blev foretaget, som bl.a.:

• Atmosfæriske trykforhold
• Gasindvinding
• Nedbør

Miljøstyrelsen er blevet opmærksom på, at der opleves problemer med at udføre gasmoniteringsmålinger inden for et tidsinterval på 5-7 måneder, da det er vanskeligt at opnå sammenlignelige forhold med de forhold, som var under baselineundersøgelsen. Derfor har Miljøstyrelsen henvendt sig til DTU Miljø, som har bistået med at udarbejde en revision af gasmoniteringsprogrammet.

Da der fortsat skal udføres fire moniteringsmålinger over en 2-årig periode, udvides tidsintervallet mellem målingerne, så der nu ikke må være mindre end 3 måneder og mere end 9 måneder mellem målingerne. Dvs. tidsintervallet i gasmoniteringsprogrammet udvides fra 5-7 måneder til 3-9 måneder. Hvis målingen ikke kan blive udført indenfor 9 måneder, skal tilskudsmodtager eller rådgiver hurtigst muligt kontakte Miljøstyrelsen på Obfuscated Email, så en dialog om en løsning kan igangsættes.