Servicesektorens affald

Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, der i samarbejde med aktørerne gennemfører informationskampagner rettet mod virksomhederne i servicesektoren.

Kampagnen skal forklare, hvorfor det er vigtigt at indsamle organisk affald og tørre fraktioner til genanvendelse. Kampagnen skal få ansatte i servicesektoren til at reflektere over budskaberne og sætte nye initiativer i gang for at øge indsamlingen af det genanvendelige affald.

Kampagnen skal have lette og forståelige budskaber, som skal forklare om baggrunden og effekterne af deres kildesortering.

Projektbeskrivelse

Der skal gennemføres informationskampagner i 2014, 2015 og 2016, som skal kunne fremme genanvendelsen af affald fra servicesektoren og få den til at kildesortere og indsamle det organiske affald. Kampagnerne skal give virksomhederne en baggrundsviden om, hvad miljøfordelene er ved at sortere affaldet og ved at genanvende det i stedet for at bruge nye materialer. Virksomhederne skal også kunne forstå de kredsløb, som de forskellige affaldsmaterialer kan indgå i.

Kampagnen er henvendt til servicesektoren - dvs. storkøkkener, restauranter, hoteller, dagligvarehandel, supermarkeder mv.

Kampagnen skal udformes med lette og forstålige budskaber om, hvorfor det er vigtigt at sortere og hvilke gevinster, der er ved at sortere affaldet.

Følgegruppe

Der er nedsat en følgegruppe med deltagere fra:

Dansk Erhverv
Fødevarestyrelsen
Hotel- og restaurant- og turisterhvervets arbejdsgiverorganisation (HORESTA)
Dansk Supermarked A/S
Coop Danmark A/S
Kommunernes Landsforening (KL)
GenvindingsIndustrien (GI)
Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC)
De Samvirkende Købmænd (DSK)
Dansk Affaldsforening
Albertslund Kommune
Frederiksberg Kommune
Dansk Kompetencecenter for Affald (DAKOFA)
Emballage Industrien
Landbrug & Fødevarer
Miljømærkning Danmark
Kommunernes Landsforening (KL)
DTL
Affalds- og Ressourcestrategi, DI

Tidshorisont

Kampagnerne gennemføres i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2016.

Milepæle

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:    

Jette Justesen, Miljøstyrelsen
Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen vil i dialog med servicesektoren om en genanvendelsesindsats frem mod 2018.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:     

Jette Justesen, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Opgørelsen af emballageforsyningen og mængden af emballageaffald indsamlet til genanvendelse opgøres påmaterialerne papir og pap, glas, plast, metal og træ. Analysen af mængderne skal bruges til at opgøre, om Danmark opfylder EU’s krav om genanvendelse af emballageaffald.

Baggrund

Miljøstyrelsen har igennem mange år lavet en sådan opgørelse, og hver gang er den samme opgørelsesmetode blevet brugt. Fra Affaldsdatasystemets indførelse er dette blevet brugt til indberetningen, og der er nu en ny beregningsmetode.

Følgegruppe

Der nedsættes ikke en følgegruppe.

Tidshorisont

Projektet for data fra 2012 er påbegyndt og der forventes udgivet en rapport om data ved årsskiftet 2014/15.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:     

Jette Justesen, Miljøstyrelsen
Anne-Mette Bendsen, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Der er sat flere forskellige projekter i gang rundt omkring i Danmark, som alle fokuserer på at fremme genanvendelsen af plastaffald.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at det foreløbig er for tidligt at starte partnerskabet.

Tidshorisont

Der er endnu ikke taget stilling til, hvornår projektet skal sættes i gang.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:     

Anne-Mette Bendsen, Miljøstyrelsen

Formålet med projektet er at dokumentere og formidle eksisterende viden om udsortering af dele af have-parkaffald til energiproduktion ved forbrænding.

Projektbeskrivelse

Projektet består af tre faser:

• Erfaringsopsamling
• Udvikling af en branchekendt opsamling
• Vurdering af mængder, masse- og energibalancer samt økonomiforhold

Fase 1: Erfaringsopsamling

I erfaringsopsamlingen indgår der tre elementer.

Et element der handler om dialog med de aktører, som håndterer det indsamlede have- og parkaffald. Her skal det bestemmes, hvordan det sendes videre til forbrænding og hvordan man kan sikre, at biobrændslet er så rent, at det kan bruges. Produktionsforholdene for sortering skal også indgå i erfaringsopsamlingen samt det at årstiden også kan have betydning for håndteringen.

Det andet element vedrører en dialog med energianlæggene. Der vil blive taget udgangspunkt i biobrændsler fra dansk haveaffald fra husholdninger og erhverv, som allerede i dag bliver afsat til bioanlæg i Danmark (fx Bogense) og udlandet (Tyskland) og til forbrændingsanlæg i Danmark. Der vil også blive gennemført en dialog med andre energianlæg, som kunne bruge biobrændsel i fremtiden og producenter af kedeltyper til biobrændsel.

Det tredje element er samspillet mellem producenterne af biobrændsel og energianlæggene. Erfaringerne med at udvikle brændslerne, mængderne på årsplan og prisen vil indgå her.

Erfaringer og viden vil blive indhentet af bl.a. Gemidan & Komtek Miljø, Solum og Dansk Jordforbedring, Vestforbrænding I/S og AffaldsVarme Aarhus, DTU Miljø og KU-Life og med producenter, anlægsejere og driftsfolk.

Fase 2: Udvikle en brancheanerkendt standard

Ud fra allerede kendte erfaringer og standarder skal der laves specifikationer for forskellige kvaliteter af biobrændsler fra have- og parkaffald målrettet mod forbrænding i forskellige typer af energianlæg. Forskellige analyser og standardparametre som fx partikelstørrelser, askeindhold, tørstofindhold, urenheder mv. skal også indgå.

Disse specifikationer forventes at kunne opstilles som en branchestandard, som brancheforeninger for biomassefyrede energianlæg og affaldsforbrændingsanlæg kan bruge, da de vil kunne anvende brændslerne uden driftsmæssige problemer og lignende.

Fase 3: Vurdering af mængder, masse- og energibalancer samt økonomiforhold

I denne fase skal der foretages en opdateret, kvalificeret vurdering af de mulige og de forventede mængder af biobrændsler fra haveaffald fra husholdninger og erhverv på landsplan. I vurderingen skal der indgå en årsvariation (fx sommerhalvår og vinterhalvår) mht. brændselsmængde og -kvalitet. Derudover vil der indgå en diskussion og vurdering af produktionsomkostninger og afsætningspris ved beregningerne af de forventede producerede mængder. Restproduktproduktion og -håndtering af de forskellige typer anlæg skal beskrives både kvalitativt og kvantitativt. Afsluttende skal investerings- og driftsomkostninger for de sammenlignede anlæg fremgå for typisk anlægsstørrelse.

Følgegruppe

MST
Force (udførende)
Energistyrelsen 
Dansk Energi 
Dansk Affaldsforening
DI Bionergi
Andre energi-brancheforeninger, fx Dansk Fjernvarme

Tidshorisont

Projektet forventes afsluttet ultimo april 2015.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Force Technoly
Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Vidensopsamling og formidling af gode businesscases fra servicesektoren både på sortering og afsætning af tørre og våde fraktioner.

Projektet har til formål at komme med gode cases og beskrive den viden og de erfaringer, der foreligger i dag, med gode, brugbare løsninger til sortering og håndtering af de tørre emballagefraktioner og den våde fraktion i servicesektoren.

De gode cases vil blive formidlet, således at servicesektoren kan kopiere de gode cases og bruge dem i dagligdagen.

Projektet skal således beskrive de initiativer, som allerede er iværksat, hvorledes det lykkedes at iværksætte disse, og om de barrierer, der kan være i forbindelse med sortering.

Projektet er delt i to dele med en for de tørre fraktioner og en for de våde fraktioner.

Følgegruppe

Der er nedsat en følgegruppe.

Tidshorisont

Projektet forventes afsluttet ultimo  2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Resultatet af projektet vil være forslag til metoder eller krav, som vil kunne anvendes bredt på flere produktgrupper omfattet af eco-designdirektivet.

Det overordnede formål med projektet er at komme med konkrete løsningsforslag til forbedring af reguleringen under ecodesign-direktivet. Projektet er dermed hovedsageligt et projekt, der handler om vidensopbygning med fokus på metoder til opstilling af krav til ressourceeffektivitet. Projektet vil fokusere på de to reguleringsmekanismer, der er mulige at anvende i forbindelse med eco-design-direktivet - de såkaldte gennemførselsforanstaltninger og frivillige aftaler. Projektet vil blive inddelt i to underprojekter:

Fra energieffektivitet til ressourceeffektivitet

• Formålet med denne del af projektet er at udarbejde specifikke forslag til, hvordan der    inden for ecodesign-direktivets nuværende rammer kan indarbejdes ambitiøse krav til    ressourceeffektivitet, som kan håndhæves i praksis. Disse rammer vil blive udarbejdet i tæt dialog med producenterne og affaldsbehandlere og de myndigheder, der skal håndhæve overholdelsen af gennemførelsesforanstaltningerne.

Frivillige aftaler under ecodesign-direktivet

• Formålet er at klarlægge, hvilke krav der opstilles i de frivillige aftaler samt hvor ambitiøse disse er sammenlignet med hvordan de kunne være under almindelige gennemførselsforanstaltninger. Derudover ønskes det undersøgt, hvordan krav om ressourceeffektivitet kan indarbejdes i de frivillige aftaler under ecodesign-direktivet.

Projektbeskrivelse

Igennem de seneste år har der være stor fokus på at reducere energiforbruget i elektriske og elektroniske produkter, men behovet for at udvide dette fokus til en bredere ressourceforståelse er nu også blevet globalt anerkendt.

På grund af stigende mængder affald og spørgsmål vedrørende ressourceknaphed er der behov for udvikling og fastsættelse af internationalt harmoniserede retningslinjer for ressourcemanagement i energireleterede produkter. Dette vil indebære et skidt i fokus fra specifikke livscyklusfaser til bredere livscyklusforståelse, hvor aktører fra hele produktets livscyklus i højere grad udveksler information og samarbejder. Derudover er det med den seneste revision af ecodesign-direktivet mulighed for at sætte krav til energirelaterede produkter.

Ecodesign-direktivet har potentiale til at stille krav til andre miljøpåvirkninger end energiforbrug og dermed også sikre minimumsstandarder for ressourceeffektivitet. Hvorledes dette gøres er allerede ved at blive undersøgt.

Baggrund

Europæisk regulering har siden 1990 øget effektiviteten af elektriske og elektroniske produkter i brugsfasen - i første omgang primært gennem miljømærkning. Som følge af ecodesign-direktivets gennemførselsforanstaltninger for de første 13 produktgrupper, forventes en reduktion af energiforbruget med hvad der svarer til 12 % af Europas samlede elektricitetsforbrug.

Inkluderingen af nye energirelaterede produktgrupper samt det forhold, at der er ved at være sat standarder for produkters energiforbrug, betyder, at det bliver nødvendigt at undersøge, hvordan fokus for ecodesign-direktivet kan baseres på ressourceeffektivitet og affaldshåndtering som kriterier i gennemførelsesforanstaltningerne under ecodesign-direktivet. Dette gøres for at imødekomme udfordringerne med øgede affaldsmængder og ressourceknaphed, og for at lukke stofkredsløbet fra energirelaterede produkter. I dansk kontekst er der ligeledes fokus på at øge ressourceeffektiviteten og forbedre affaldsbehandlingen.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:    
Gert S. Hansen, Miljøstyrelsen

Projektet viser, at det er muligt for anlæg, som primært håndterer flydende affald, også at kunne modtage, forbehandle, afgasse og kompostere kildesorteret, organisk affald (KOD) uden et stort behov for frasortering.

Der er i projektet arbejdet med en videreudvikling af Aikan-teknologien med henblik på at kunne integrere løsningen med eksisterende eller fremtidige biogasfællesanlæg.

Rapporten belyser forskellige behandlingsmetoder samt fordele og ulemper ved metoderne samt konkrete forsøg, der viser effektiviteten ved de valgte enkle mekaniske metoder, som foreslås anvendt ved små og store Aikan-anlæg.

Herudover er energiudbyttet fra Aikan Agri-anlægget beskrevet på baggrund af gennemførte beregninger af energi – og massebalancer for hele anlægget. Resultaterne viser, at der kan opnås knapt 60 m3 metan per ton KOD og ca. 10 m3 metan per m3 kvæggylle.

Der er gennemført energi- og massebalancer for hele anlægget, og der fokuseres også i massebalancen på bevaring af næringsstofferne, dvs. hvor stor en del af det samlede input, som bevares i kompost eller i afgasset gylle.

Tidshorisont

Projektet er afsluttet og rapporten kan hentes her.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:
Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Centralt i projektet er en gennemgang af forudsætninger og udfordringer for en øget udnyttelse af det organiske affald til biogas, hvor de væsentligste forudsætninger og udfordringer prioriteres.

Lokalisering og sporbarhed er centrale udfordringer.

Herudover indeholder projektet et idékatalog over mulige tiltag, som de enkelte aktørtyper kan iværksætte for at fremme udnyttelsen til biogas. Tiltagene er vurderet i 3 kategorier efter gennemførlighed.

Projektet tager ikke stilling til, om det organiske affald skal håndteres i dedikerede affaldsbiogasanlæg eller skal tilføres gyllebaserede biogasanlæg som supplerende biomasse. Begge spor behandles ligeværdigt i rapporten.

Følgegruppe

Der er nedsat en følgegruppe.

Tidshorisont

Projektet forventes afsluttet ultimo 2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Projektet biddrager til at der etableres et overblik over ordninger og gebyrer på affaldsområdet. Herudover fortages en analyse af i hvilket omfang gebyrer og services skaber incitamenter til øget genanvendelse blandt husholdninger og virksomheder. Formålet med projektet er at skabe en indledende indsigt i gebyrstrukturernes effekt på genanvendelsen samt dele erfaringer med fastsættelse af gebyrer, der fremmer ressourcestrategiens mål om mere genanvendelse.

Analysen tager dels udgangspunkt i en kvantitativ dataindsamling og analyse, dels i et kvalitativt studie af kommunernes erfaringer i dag. Datagrundlaget er baseret på besvarelser fra 66 kommuner. 

Følgegruppe

KL har indgået i følgegruppen for projektet

Tidshorisont

Projektet blev afsluttet januar 2015.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:    

Jan Graversen, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Med udgangspunkt i målsætningerne i regeringens ressourceplan forventes det, at kommunerne inden 2022 etablerer indsamling af organisk husholdningsaffald. Der er derfor behov for at kortlægge hvor store mængder af organisk husholdning affald, der i dag behandles, samt den ledige kapacitet for organisk husholdningsaffald dels på de eksisterende anlæg og dels på kommende anlæg. Samtidig kan det med fordel undersøges, om det er muligt for kommunen at fastholde den producerede energi, hvis gassen lagres på naturgasnettet. Projektet indeholder en oversigt over behandlingsanlæg (biogasanlæg og komposteringsanlæg) for organisk affald, som både omfatter de eksisterende og kommende nye anlæg, samt renseanlæg, der modtager organisk affald til udrådningstanke.

Følgegruppe

Der er ingen følgegruppe.

Tidshorisont

Projektet afsluttes medio december 2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Partnerskabets væsentligste opgave i 2015 er at understøtte en fortsat dialog og erfaringsudveksling mellem de relevante aktører, og at fremskaffe ny viden som efterspørges af partnerne og som kan understøtte beslutning om igangsættelse af større automatiske sorteringsanlæg.

For yderligere oplysninger om partnerskabet om automatiske affaldssorteringsanlæg 

Projektbeskrivelse

I modellen fremskrives udviklingen og behandlingen af forskellige typer af affald fra 2012 til 2030. Fremskrivningen er baseret på en videreudvikling af den hidtil anvendte økonometriske Frida model og integrerer bl.a. data fra det nye affaldsdatasystem med det tidligere datasystem ISAG. Endvidere viser modellen betydningen af realiseringen af Regeringens ressourcestrategi "Danmark uden affald" fra oktober 2013. Modellen tager udgangspunkt i den nyeste økonomiske fremskrivning (fra ADAM) og kobles desuden til fremskrivninger på energiområdet.

Fremskrivningen skal bruges til mange formål – dels som underlag for strategier (hvilke mængder skal forebygges/genanvendes), dels til samfundsøkonomiske analyser, evaluering og overvejelser om evt. nye initiativer vedr. forbrænding, bygge- og anlægsaffald mv.

Projektet er offentliggjort i en rapport fra marts 2015  "Fremskrivning af generering og behandling af affald", Miljøprojekt nr. 1659, 2015.  Modellen forventes senere i 2015 at blive gjort offentlig tilgængelig.

Tidshorisont

Projektet er afsluttet. 

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Christian Fischer, Miljøstyrelsen

Rapporten fremfører råd om god fremgangsmetode, cases til inspiration og en opgørelse af de typiske affaldsmængder i forskellige typer af kommunale institutioner. Ligeledes afklares det juridiske handlerum for, hvordan en kommune kan starte en ny indsats i egen forvaltning. Udover at en betydelig affaldsmængde i højere grad vil blive genanvendt, vil kommunerne her kunne gå forrest med det gode eksempel og bidrage til at opbygge en ressourcebevidst kultur i deres lokalmiljø.

Projektbeskrivelse

Indsamling af erfaringer tager udgangspunkt i en screening, interviews og dialog med kommuner der har iværksat en genanvendelsesindsats og i nogle tilfælde allerede har opnået gode resultater. Projektet blev gennemført i efteråret 2014 i følgende to etaper:

1. etape - erfaringsopsamling og eksempelfremstilling

• Her blev samarbejdet med de syv undersøgelseskommuner iværksat, hvor dialog og interviews med centrale fagmedarbejdere blev foretaget. Igennem dialogen blev fire gode cases fra undersøgelseskommunerne sammensat. Sammen med sekundære kilder, blev der ligeledes indsamlet data omkring de typiske mængder i den kommunale servicesektor.

2. etape – kondensering og sammenfatning

• Med udgangspunkt i en fælles workshop om god praksis og erfaringer, blev der lavet et output med et sæt råd og anbefalinger. Alle undersøgelseskommuner havde her mulighed for at komme med bidrag og efterfølgende kvalitetssikre et katalog med de samlede udsagn.  

Følgegruppe (med undersøgelseskommuner)

Følgegruppen bestod af relevante kommunale projektledere eller fagmedarbejdere, som havde opnået erfaringer med egen indsats for at skabe mere genanvendelse i forvaltningen (i alt syv undersøgelseskommuner). Følgegruppen blev derfor her inddraget ift. at samle erfaringer og medvirke til at identificere best practice (råd og vejledning, samt god fremgangsmetode). 

Flemming Sjølin Bauer, Københavns Kommune

Helene Wulf-Andersen, Københavns Kommune

Jannie Kitt Elkjær, Københavns Kommune

Henning Ettrup, Aarhus Kommune

Lis Wortmann, Aarhus Kommune

Martin Frank Mogensen, Sønderborg Kommune

Carsten Bregnhøj, Hjørring Kommune

Nikolaj Häselt, Gentofte Kommune

Kristoffer Møller Waldorf, Frederiksberg Kommune

Sandie Aagaard, Horsens Kommune

Linda Bagge, Miljøstyrelsen

Mathias Vang Vestergaard, KL

Kristoffer Slottved, KL

Henning Jørgensen, Affaldskontoret

Tidsplan

• Primo september til medio september:
• Første etape. Etablering af følgegruppe og kortlægning af eksisterende aktiviteter.
• Medio september til slut oktober:
• afholdelse af workshop.
• Start november til medio december:
• Udarbejdelse af case-beskrivelser, sammenfatninger af erfaringer og råd.
• Medio december:
• Inddragelse af følgegruppe, redaktion og afrapportering.

Læs rapporten

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Mathias Vang Vestergaard, KL (projektleder)

Kristoffer Slottved, KL (projektansvarlig)

Henning Jørgensen, Affaldskontoret (ekstern konsulent)

Hanne Johnsen, Affaldskontoret (ekstern konsulent)

Linda Bagge, Miljøstyrelsen (projektejer)

Projektbeskrivelse

Opdateringen betyder, at ”Affaldsøkonomi” kobles til Affaldsdatasystemet, og brugerfladen forbedres. Som del af opdateringen tilføjes et prismodul der gør det muligt at estimere priseffekterne ved ændringer i affaldshåndteringen. Værktøjet skal anvendes af virksomheder for at fremme forebyggelse og genanvendelse af affald og vil blive markedsført af Erhvervs- og Vækstministeriets Task Force om Industriel Symbiose i deres kontakt med virksomheder.

Virksomheder kan tilgå Affaldsøkonomi ved at logge ind i Affaldsdatasystemet på følgende side ADS Portalen  

Tidshorisont

Projektet er afsluttet

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Eik Kristensen, Miljøstyrelsen

Jan Graversen, Miljøstyrelsen

Formålet med projektet er at skabe et stærkt innovationscenter, der skal sikre, at danske produktionsvirksomheder:

• Får et forspring indenfor genanvendelsesvenligt design.
• Benytter lukkede kredsløb med direkte genbrug af komponenter og levetidsforlængende tiltag.
• Bruger produkter, der generelt nemmere kan genanvendes i genvindingsindustrien uden der opstår lødighedstab (downcycling).

Projektet skulle gerne kunne få den danske genvindingsindustri til at opnå en højere genanvendelseseffektivitet og en forbedret behandlingsøkonomi gennem et optimeret samarbejde med producenternes designafdelinger.
Samarbejdet vil blive faciliteret af innovationscentret gennem udvikling af værktøjer, workshops, showrooms og målrettede virksomhedscases.

Projektbeskrivelse

Mange produkter bliver i dag kun brugt i få år. Det betyder, at der bliver fremstillet mange nye produkter - og det kræver materialer. Når produkterne bliver defekte, bliver hele produktet ofte kasseret, da det er for omkostningsfuldt at reparere i forhold til at købe nyt. På genbrugspladser knuses disse produkter typisk således at metaller og andre værdifulde affaldstyper kan frasorteres og genanvendes, mens lavværdibestanddele ofte bliver brændt eller deponeret.

En central udfordring er således at identificere, hvordan genanvendelse kan give en reel værditilvækst for leverandøren og samtidig fastholde materialer og ressourcerne i kredsløb. Et spændende perspektiv i denne sammenhæng er at anvende en form for automation. I princippet vil automatisk samlede produkter kunne adskilles igen ved recversed manufacturing . Herved vil det blive muligt at adskille produktet i komponenter, hvoraf en del måske kan indgå i nye produkter. Derudover vil det blive muligt at producere meget rene materialetyper med meget høj værdi.

Følgegruppe

En følgegruppe er endnu ikke nedsat.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Hensigten er at give virksomhederne mulighed for at tage ansvar for egne produkter og emballage i hele livscyklussen og understøtte en cirkulær økonomi. Tanken er desuden at give virksomhederne incitament til en mere innovativ produkt- og emballageudvikling, der vil understøtte en helhedsorienteret tænkning. De private tilbagetagningsordninger kan medvirke til, at affaldsmængder flyttes fra et lavere niveau i affaldshierarkiet til et højere niveau. Typisk vil der være tale om at flytte mængder fra forbrænding til genbrug, forberedelse med henblik pågenbrug eller genanvendelse.

Tidshorisont

Ændringen af affaldsbekendtgørelsen, der vedrører tilbagetagning af produkter, trådte i kraft 1. maj 2014. Ændringen vedrørende tilbagetagning af emballage fra produktet skal notificeres i overensstemmelse med informationsproceduredirektivet og træder tidligst i kraft fra november 2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:   

Marie Skjødt Lauridsen, Miljøstyrelsen