Elektronikaffald og shredderaffald

Elektronik _bred

Læs om de projekter, der omhandler elektronikaffald og shredderaffald.

Indsamling af elektronikaffald og bærbare batterier

Partnerskabet er et initiativ i ressourcestrategien Danmark uden affald. Formålet er at udvikle den danske indsamling af elektronikaffald, så den understøtter en ressourceeffektiv genanvendelse af affaldet, samt at de væsentligste affaldsstrømme kan følges og indsamlingsmålsætninger derved kan nås.

En af udfordringerne i forbindelse med elektronikaffald er, at elektronikaffaldet efterhånden er blevet så værdifuldt, at større mængder hvert år sandsynligvis forsvinder uden at blive registreret som indsamlet (såkaldte skygge-strømme). Der er mange afleveringsmuligheder for borgere og virksomheder, hvilket betyder at mange forskellige aktører skal bidrage til at sikre god indsamling. 

Partnerskabet har gennemført en række kortlægningsprojekter af de forskellige affaldsstrømme for elektronikaffald og har på den baggrund udviklet et samlet overblik over de monitorerede og ikke-monitorerede skygge-strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark. Partnerskabets anbefalinger blev præsenteret på en afslutningskonference d. 19. december 2016. Se præsentationer incl. program fra dagen.

undefined

Figuren er det samlede resultat af partnerskabets 5 forskellige kortlægningsprojekter. Figurens venstre kolonne viser den solgte mængde med den nationale indsamlingsmålsætning på 65 % af den solgte mængde. Højre kolonne viser den indsamlede mængde fordelt på forskellige indsamlingsflows, hvor den nederste del udgør det, som kan dokumenteres via officielle statistikker. * i tekstforklaringen indikerer, at det er et officielt tal. De resterende dele af søjlen er skyggestrømme som er estimeret af partnerskabet og altså ikke en del af en officiel statistikdatabase. Se forklaring til de enkelte dele efter figuren. Usikkerhedsintervallet på de enkelte estimater er angivet i parentes.

Solgte mængder:

Officielt solgt til virksomheder og husholdninger*, er opgjort fra Dansk producentansvar (DPA) statistik og er et gennemsnit af 8 års indberetninger fra producenter og importører om hvad som sælges (markedsføres) i Danmark af elektrisk og elektronisk udstyr omfattet af producentansvar. Mængden er 151.000 tons.

Estimat på salg ud over det officielt indberettet, er indikeret med en stiplet boks øverst i venstre kolonne. Tallet er skønnet af DPA-System og er hovedsagelig udtryk for, at flere undtagelser fra producentansvar forsvinder fra 2018 og at alt elektrisk og elektronisk udstyr nu generelt er omfattet med mindre, der findes en undtagelse. Det indberettede tal for solgt husholdningsudstyr er 121.000 tons. Husholdningstallet skønnes af DPA-System at være mellem 125-145.000 tons med et estimat på 135.000 tons. Det indberettede tal for solgt erhvervsudstyr er 30.000 tons. Erhvervstallet skønnes af DPA-System at være mellem 45-90.000 tons med et estimat på 67.500 tons. Samlet estimat for de to typer udstyr er 202.500 tons, hvoraf 151.000 tons allerede opgøres i dag. Et skøn på mængden ud over de 151.000 tons er altså = 51.500 tons.

Indsamlede mængder:

Kommunens indsamling via genbrugsplads og storskrald med aflevering til producentansvaret*, er d en indsamlede mængde, som årligt indberettes til DPA via de kollektive ordninger. Tallet er et gennemsnit af 8 års indberetninger. Mængden er 75.000 tons/år.

Producent/importørs egen indsamling* er den mængde, som danske producenter og importører  selv indsamler og  indberetter årligt til DPA. Mængden er 1.800 tons/år.

Kollektive ordningers regionale pladser*  er den mængde, som de kollektive ordninger indsamler på vegne af danske producenter og importører på regionale modtagepladser og årligt indberetter til DPA. Indsamlingen på disse steder kan være på ordningens initiativ eller skyldes, at en virksomhed bliver afvist med for store mængder til at komme på en genbrugsplads. Mængden er 2.800 tons/år.

Indsamling af WEEE fra virksomheder  er de forskellige former for affaldsindsamling der foregår fra kontormiljøer og andre former for arbejdspladser af f.eks. computer, server, telefoner, ventilationsudstyr, printere osv. Affaldsstrømmen af WEEE fra virksomheder til hhv. affaldsbehandlere og skrothandlere vurderes at være relativt stor, men indberettes enten ikke eller fejl-indberettes som jern og metal til Affaldsdatasystemet. Denne mængde er estimeret til at være i størrelsesordenen 17.500 t/år (10.000-25.000 t/år).

Akkumulering i samfundet er den mængdeforøgelse af elektronik i Danmark som følger af demografisk udvikling (vi bliver flere borgere og flere bor alene). Akkumuleringen i samfundet er ikke et udtryk for, at vi har fx flere mobiltelefoner liggende i skufferne og at der ophober sig mere og mere elektronik i hjemmene, fordi vi køber mere. Det er et udtryk for, at vi får mere elektronik, fordi vi bliver flere mennesker og flere husstande. Det er en mængde, som ikke er tilgængelig for indsamling og derfor i princippet skal modregnes i de solgte mængder, når indsamlingsmålet opgøres. Denne akkumulering er opgjort til 8.600 tons/år.

Eksport af brugt elektronik  består af produkter fra virksomheder, der sendes til refurbishment uden for Danmark (eller klargøres til genbrug i Danmark og efterfølgende eksporteres). Denne strøm er vurderet til at omfatte ca. 1.000-2.000 tons/år af primært IT- og teleudstyr samt en større mængde af f.eks. printere, udstyr til storkøkkener og andet tungt udstyr i virksomheder. I alt er strømmen vurderet til at udgøre i størrelsesordenen 5.000 tons (3.000-7.000 tons) på baggrund af databearbejdning af den nationale statistik over udenrigshandel.

Fejlsortering af WEEE i jern og metal-containeren på genbrugspladsen  er den mængde af WEEE, der ender i kommunernes jern/metalcontainer pga. fejlsortering. Det består typisk af større elektriske apparater som f.eks. radiatorer og motionscykler. Mængden er estimeret til 2.000 tons pr år (1.500-2.500 tons).

WEEE i forbrændingsegnet affald fra virksomheder  er den mængde WEEE, der fejlsorteres i det brændbare erhvervsaffald. Det vurderes, at især lyskilder ryger denne vej. Mængden estimeres til at være 1.500 tons per år (1.500-16.000 tons).

Fejlsortering af WEEE i kabel-containeren på genbrugspladsen er den mængde WEEE, der ender i kommunernes kabel-containere pga. fejlsortering. Mængden er estimeret til 500 tons per år (400-600 tons).

Detailhandel (udtjente hvidevarer tages retur, når nye installeres)  udgøres hovedsageligt af s tore husholdningsapparater eller kølemøbler, der tages med retur af elinstallatører og vognmænd, når der leveres eller installeres nyt. En interviewundersøgelse foretaget af Gallup har vist, at 72 % af de interviewede fra detailhandelen og 58 % af elinstallatørerne tilbyder kunderne at tage deres udtjente produkter retur ved levering af nye produkter. Partnerskabets kortlægningsprojekt om forbrugeradfærd identificerer også borgernes aflevering af udstyr til detailleddet som et væsentligt flow. En samvejning af estimaterne på denne skyggestrøm i de forskellige projekter medfører et estimat af mængden på 15.450 tons per år (7.900-23.000 tons).

Tyveri fra genbrugspladser og storskraldsindsamling + salg af WEEE til ikke-godkendte indsamlere  er uautoriseret indsamling af WEEE, som vurderes at være forholdsvis organiseret. Årsagen til denne strøm er, at visse WEEE fraktioner er værdifulde og let kan omsættes. Desuden er WEEE i f.eks. storskraldsordninger ofte meget let tilgængeligt og de uautoriserede aktører har mere eller mindre frit lejde, eftersom tyveri af affald ofte ikke håndhæves. Mængden, der håndteres af denne type aktører, er estimeret til at udgøre 12.500 tons per år (5.000 – 20.000 tons).

WEEE fejlsorteret i dagrenovation fra husholdninger  er den mængde, som borgerne smider i skraldespanden (dagrenovation). Mængden vurderes at være 5.000 tons per år (1.500-16.000 tons). 

Tyveri af småt WEEE fra husstandsindsamling  er den mængde, der indsamles af mindre skraldsamlere i storbyerne, som nogle steder er meget synlige i gadebilledet, når de gennemroder skraldespande i baggårdene. Aktiviteten skyldes, at det er muligt at tjene en ekstra skilling på, hvad man kan indsamle og sælge. Mængden er estimeret til 3.400 tons per år på baggrund af konkrete observationer, men er et usikkert tal.

Detailhandel (elektronik retur i butik og restpartier)  er primært elektrisk og elektronisk udstyr, der er leveret tilbage til elektronikforhandlere i detailhandlen som reklamationer. Desuden billige elektroniske produkter (hvoraf de fleste er funktionsdygtige), som er opkøbt billigt til kampagnetilbud, men som ikke har kunnet afsættes fuldt ud. Vurderingen er, at det meste af dette udstyr sendes ud ad Danmark. I alt vurderes denne mængde at ligge på omkring 1.000 tons pr år (600-1.400 tons).

Skematisk oversigt over figurdata, hvoraf der også fremgår usikkerhedsintervaller på estimaterne:

Forklaring på mængde

Estimat

(tons)

 

Usikkerheds- interval (tons)

Solgte mængder:

Officielt solgt til virksomheder og husholdninger*

151.000

 

170.000-235.000

Estimat på salg ud over det officielt indberettet

51.500

 

Indsamlede mængder:

Kommunens indsamling via genbrugsplads og storskrald med aflevering til producentansvaret*

75.000

 

-

Indsamling af WEEE fra virksomheder

17.500

 

10.000-25.000

Detailhandel (udtjente hvidevarer tages retur, når nye installeres)

15.450

 

7.900-23.000

Tyveri fra genbrugspladser og storskraldsindsamling + salg af WEEE til ikke-godkendte indsamlere

12.500

 

5.000-20.000

Akkumulering i samfundet (vi bliver flere borgere og flere bor alene)**

8.600

 

-

Eksport af brugt elektronik

5.000

 

WEEE fejlsorteret i dagrenovation fra husholdninger

5.000

 

1.500-16.000

Tyveri af småt WEEE fra husstandsindsamling

3.400

 

3.400

Kollektive ordningers regionale pladser*

2.800

 

-

Fejlsortering af WEEE i jern og metal-containeren på genbrugspladsen

2.000

 

1.500-2.500

Producent/importørs egen indsamling*

1.800

 

-

WEEE i forbrændingsegnet affald fra virksomheder

1.500

 

1.500-16.000

Detailhandel (elektronik retur i butik og restpartier)

1.000

 

600-1.400

Fejlsortering af WEEE i kabel-containeren på genbrugspladsen

500

 

400-600

Noter:*Officielle statistiske tal. **Er i brugsfasen og ikke tilgængelig for indsamling.

Projektet giver et estimat på en række affaldsstrømme for elektronikaffald (WEEE) i Danmark og giver et overblik over det samlede indsamlingssystem.

Overblikket indeholder både de affaldsstrømme som monitoreres i forbindelse med producentansvarssystemet og i Affaldsdatasystemet, men også de såkaldte skygge-strømme, hvor WEEE eller brugt elektronik indsamles, men ikke indberettes til de nationale monitoreringssystemer. Skyggestrømmene er identificeret på baggrund af fortrolige interviews med aktørerne i indsamlingssystemet og databehandling af eksisterende data hos hhv. Affaldsdatasystemet og producentregisteret hos Dansk Producentansvar (DPA).

Hver skyggestrøm er beskrevet med forskellige cases, og der gives et estimat på skyggestrømmenes størrelse samt forklaringer på hvorfor skyggestrømmene opstår og hvilke barrierer der er for, at de kan komme til at indgå i det nationale monitoreringssystem.  

Læs rapporten

Projektet er hovedprojekt i partnerskabet og en række af skygge-strømmene er nærmere kortlagt i partnerskabets øvrige kortlægningsprojekter. Det samlede overblik over monitorerede og ikke-monitorerede strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark  er sammenfatning af resultaterne i de forskellige kortlægningsprojekter.

Projektet giver et estimat på mængden af brugt elektronik, som eksporteres ud af landet og derfor ikke er tilgængelig for indsamling i Danmark.

Estimatet er udarbejdet på baggrund af en til formålet udviklet statistisk analyse af data i den nationale eksportstatistik (Danmarks Statistik). Virksomheder aktive inden for eksport af brugt elektronik er desuden søgt identificeret og kontaktet med henblik på at give supplerende informationer om typer, mængder og udenlandske modtagere af brugt elektronik.

Hovedkonklusion: 

  • Der eksporteres årligt mellem 3.000-7.000 tons brugt elektronik ud af Danmark

Dette elektronik vil ikke være tilgængeligt for indsamling i Danmark, eftersom det bliver til affald i et andet land. Det har betydning for at nå indsamlingsmålsætningerne, da disse opgøres på baggrund af markedsførte mængder elektronik.

Læs rapporten

Projektet er del-projekt i partnerskabet og en række andre skygge-strømmene er nærmere kortlagt i partnerskabets øvrige kortlægningsprojekter. Det samlede overblik over monitorerede og ikke-monitorerede strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark er sammenfatning af resultaterne i de forskellige kortlægningsprojekter 

Projektet giver et estimat på hvor meget elektronik, der årligt akkumuleres i samfundet på grund af forbrugeradfærd og ændringer i demografi.

Estimatet er beregnet på baggrund af databehandling af data fra Danmarks Statistik vedr. demografisk udvikling, kvalitative hjemmebesøg hos 15 familier, hvor mængden af elektronik er blevet kortlagt og efterfølgende kvantitativ interview-undersøgelse. 

Hovedkonklusion:

  • Der akkumuleres årligt 8.600 tons elektronik i Danmark pga. den demografiske udvikling (befolkningsvækst og flere bor alene)

Dette elektronik vil ikke være tilgængeligt for indsamling, eftersom det endnu ikke er blevet til affald. Det har betydning for at kunne nå indsamlingsmålsætningerne, da disse opgøres på baggrund af markedsførte mængder elektronik. 

Projektet har desuden kortlagt mængden af elektronik, som danske familier ejer og som ikke har været anvendt inden for det seneste år (45 kg. pr. familie), samt forbrugertendenser vedr. genbrug af elektronik og håntering af elektronikaffald.

Læs rapporten.  

Projektet er del-projekt i partnerskabet og en række af skygge-strømmene er nærmere kortlagt i partnerskabets øvrige kortlægningsprojekter. Det samlede overblik over monitorerede og ikke-monitorerede strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark er sammenfatning af resultaterne i de forskellige kortlægningsprojekter.

Estimat på omfanget af tyveri af elektronikaffald er baseret på konkrete observationer på genbrugspladser, storskraldsindsamling og hente-ordninger.

Der er foretaget konkrete observationer af tyveri på kommunale genbrugspladser i Skanderborg, Odder og Esbjerg Kommune og husstandsindsamling af elektronikaffald i København. På den baggrund estimeres det, at der årligt stjæles ca. 3.400 tons elektronikaffald fra disse indsamlingsordninger. Det skal bemærkes, at observationsgrundlaget i det konkrete projekt er for spinkelt til at kunne konkludere noget endeligt om omfanget af elektronikaffald, som stjæles.

Læs notatet

Projektet er del-projekt i partnerskabet og en række af skygge-strømmene er nærmere kortlagt i partnerskabets øvrige kortlægningsprojekter. Det samlede overblik  over monitorerede og ikke-monitorerede strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark er sammenfatning af resultaterne i de forskellige kortlægningsprojekter.

Projektet er gennemført på baggrund af 3 case-kommuner, som har redegjort for praksis for håndtering af WEEE i egen forvaltning og institutioner, samt kortlagt alle tilgængelige data om mængder.

Hovedkonklusioner:

  • Det er ikke muligt at fremskaffe data specifikt for kommunernes WEEE-mængder
  • Typisk anvender kommunerne følgende indsamlingsmetoder i prioriteret rækkefølge: Genbrugsplads, private indsamlingsvirksomheder (genvindingsindustri), aflevering af brugt udstyr til leverandør af nyt udstyr, donation til medarbejdere og velgørende organisationer (to sidstnævnte i meget lille omfang).

Læs notatet

Bilag A

Bilag C1

Bilag C2

Projektet er del-projekt i partnerskabet og en række af skygge-strømmene er nærmere kortlagt i partnerskabets øvrige kortlægningsprojekter. Det samlede overblik  over monitorerede og ikke-monitorerede strømme af elektronik og elektronikaffald i Danmark er sammenfatning af resultaterne i de forskellige kortlægningsprojekter.

Projektbeskrivelse

Første sorteringsforsøg er afsluttet medio 2015 og endnu et sorteringsforsøg forventes gennemført efteråret 2016. Sorteringsforsøgene gennemføres som et supplement til de sorteringsforsøg, som er igangsat af DPA-System, jf. elektronikaffaldsbekendtgørelsen.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

Sidstnævnte skyldes, at indsamlingsmål for elektronikaffald fremadrettet opgøres som en procentdel af de totale markedsførte mængder elektronik, og der er derfor behov for at opgøre dette på ensartet vis i medlemslandene. 

Projektbeskrivelse

Initiativet drives af Kommissionen, som har ansvaret for at fremlægge et forslag til en gennemførselsretsakt på dette område. Retsakten skal ifølge WEEE-direktivet være gennemført senest 14. august 2015. Kommissionen har på den baggrund igangsat et projekt, der skal kortlægge forskellige metoder til at opgøre WEEE generated og markedsførte mængder. Projektet er afsluttet i oktober 2014 og forventes publiceret på Kommissionens hjemmeside om WEEE-direktivet. I projektet er der udviklet et såkaldt e-tool, som på baggrund af data fra de nationale statistikbureauer og estimerede levetider på udvalgte produktgrupper, kan beregne WEEE generated.

Kommissionen har udarbejdet et udkast til gennemførselsretsakt, som i 2014 blev drøftet i den såkaldte komotologi-komité under WEEE-direktivet, også kendt som TAC-gruppen. Det er uklart, hvornår Kommissionen forventer at sende retsakten til afstemning.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen

Umiddelbart er det fornuftigt i et ressourcemæssigt perspektiv at genbruge elektrisk og elektronisk udstyr, men det skal sikres, at der reelt er tale om genbrug, når udstyret eksporteres og at det ikke er eksport af dansk elektronikaffald forklædt som brugt udstyr til tredjeverdenslande. Eksport af elektronikaffald til tredjeverdenslande kan forårsage dårligt arbejdsmiljø og forurening af lokalmiljøet i de pågældende lande, samtidig med at det typisk giver en ringe udnyttelse af ressourcerne i affaldet.

Der er allerede mange krav til eksport af brugt udstyr, bl.a. skal eksportøren kunne dokumentere, at det udstyr der eksporteres, er funktionsdueligt. Der er dog ikke krav til, hvilke typer af udstyr der kan eksporteres og hvor længe produktet skal kunne holde i modtagerlandet.

Projektet har analyseret om det er muligt at etablere et forbud mod eksport af visse typer af brugt elektronikudstyr, f.eks. ved at stille krav til energieffektivitet og indhold af farlige stoffer inden eksport. Konklusionen er, at det ikke er så ligetil, eftersom der er meget snævre muligheder for at hindre varers fri bevægelighed, som følge af EU-regler om det indre marked og internationale handelsaftaler (WTO). 

Læs projektrapport

Projektbeskrivelse

Projektet har gennemført en juridisk kortlægning af reguleringsmulighederne for at forbyde eksport af visse typer brugt elektronik, fx på baggrund af indhold af farlige stoffer, højt energiforbrug sammenlignet med nye produkter eller forventninger om kort levetid i modtagerlandene.

Projektet har desuden udarbejdet overblik over, hvilke lande i verden, der har importforbud mod visse typer brugt elektronik.

Projektet blev gennemført i samarbejde mellem de nordiske lande i forbindelse med en arbejdsgruppe for elektronikaffald under Nordisk Ministerråd.

Følgegruppe

Der har ikke været etableret en følgegruppe.

Tidshorisont

Projektet blev afsluttet i 2016. 

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:


Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen

Genanvendelse af elektronikaffald

Det overordnede mål for det strategiske samarbejde er at bringe relevante parter sammen med henblik på at identificere nye udviklings- og forretningspotentialer i relation til teknologier til genanvendelse af elektronikaffald.

De konkrete idéer til teknologiudvikling, der kommer ud af samarbejdet, kan herefter udvikles, afprøves og implementeres uden for samarbejdets rammer. Samarbejdet skal også bidrage til at øge deltagernes viden om ressourcer i elektronikaffald samt komme med input til, hvordan gode rammer for innovation kan sikres fremadrettet.

Etablering og opgaver for Det Strategiske Samarbejde

Samarbejdet kan deles op i tre faser. Første fase handler om etablering af Det Strategiske Samarbejde. Anden fase handler om vidensopbygning og fokusering af indsatsen og tredje fase handler om igangsættelse af aktiviteter for deltagerne i samarbejdet.

Etableringsfasen

Som grundlag for etablering af det strategiske samarbejde er der udarbejdet et for projekt der identificerer potentielle deltagere inden for producenter, affaldsbehandlere og teknologiudviklere. I forbindelse med etableringen er der udarbejdet en liste over deltagere i samarbejdet samt en kort beskrivelse af de enkeltes interesser og kompetencer.

Vidensopbygning

I denne fase vil et vidensprojekt blive gennemført. Projektets formål er at etablere den nødvendige viden for, at det strategiske samarbejde kan identificere de danske muligheder og potentialer for udvikling af unikke danske løsninger til genanvendelse af elektronikaffald. Når de danske muligheder og potentialer er fundet, skal samarbejdet koncentreres om dem. Vidensprojektet bliver en central del af arbejdet under samarbejdet og vil udgøre et grundlag for det følgende arbejde i tredje fase.

Fasen indeholder tre nedslag:

  • Planlægning og afholdelse af en konference, som vil være et “kick-off” for vidensprojektet.
    • Delresultat: Kick-off for vidensprojektet og forankring i Det Strategiske Samarbejde.
  • “3/4-vejs-møde”for vidensprojektet.
    • Delresultat: Første udkast til fokus, mål og handlingsplan i den nationale innovationsstrategi.
  • Generel opfølgning i forhold til vidensprojektet.
    • Delresultat: Vidensløft for sektoren samt, om muligt, sikring af kompetencer under det strategiske samarbejde i forhold til en fokuseret dansk indsats.

Strategisk samarbejde

I denne fase igangsættes aktiviteter for deltagerne, som er målrettet mod dannelse af nye samarbejdskonstellationer, vidensopbygning og sedimentering hos deltagerne. Desuden vil identifikation og udarbejdelse af forslag til gode rammebetingelser for innovation blive sat i gang. Resultaterne fra første og anden fase udgør grundlaget for aktiviteterne under fase tre.

Fasen indeholder desuden to nedslag:

Opbygning af nye strategiske samarbejder.

  • Aktiviteterne under dette punkt skal udgøre grundlaget for, at komplementære parter mødes og i fortrolighed får mulighed for at udveksle ideer, synspunkter og ønsker med henblik på at kunne videreudvikle samarbejdet uden for rammerne af det strategiske samarbejde. Samtidig vil aktiviteterne bidrage til at opbygge og sedimentere viden om kritiske ressourcer og markedsforhold med relation til disse. Sekretariatet for Det Strategiske Samarbejde skal yde den støtte og hjælp, der er behov for, herunder fx kvalificering og videreudvikling af projekter med potentiale for teknologiudvikling, henvisning til en aktør med efterspurgte kompetencer eller identificering af potentielle finansieringsmuligheder.
    • Forventet delresultat: Et eller flere nye strategiske samarbejder vil være etableret med henblik på at udvikle og afprøve konkrete idéer til teknologi i relation til genanvendelse af elektronikaffald. Vidensopbygning og -sedimentering hos deltagerne. 

Tematiske aktiviteter angående:

  • Lovgivningsmæssige muligheder og barrierer.
  • Organisering af flowet for elektronikaffald.
  • Vurdering af virkemidler, herunder incitamenter, der sammen kan skabe den nødvendige incitamentsstruktur for hovedaktørerne i den teknologiske innovation.
    • Forventet delresultat: Input til den nationale innovationsstrategi samt notat om gode rammer for teknologisk innovation.

Læs om projektet.

Følgegruppe

DI
DE
DPA-System
HJ Hansen
Regnsells
Stena Techworld
MST

Tidshorisont

Projektet er påbegyndt medio 2013 og forventes afsluttet i 2015.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Jette Bjerre, Dakofa (Dakofa varetager sekretariatsfunktionen for samarbejdet)
Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

Projektbeskrivelse

Projektet skal først og fremmest:

  • Synliggøre forretningspotentialerne ved genvinding af kritiske ressourcer i elektronikaffald overfor de tre hovedaktører; producenter, affaldsbehandlere og teknologiudviklere. Fokus vil være påværditilvæksten ved sortering og forbehandling.
  • Synliggøre nye muligheder for forretningsudvikling inden for overførsel og udvikling af teknologi til forædling af elektronikaffald over for danske virksomheder.

Desuden skal projektet også:

  • Udgøre grundlaget for at identificere de mest oplagte strategiske indsatsområde for Danmark og danne grundlag for en national innovationsstrategi for genanvendelse af elektronikaffald.
  • Sikre et fælles, fagligt højt vidensgrundlag for aktører i det strategiske samarbejde.

Tidshorisont

Projektet er blevet gennemført i perioden  marts - november 2014.

Projektet er afrapporteret i en engelsksproget rapport, som kortlægger de kritiske ressourcer i elektronikaffald, danske og udenlandske styrkepositioner. Desuden er der udarbejdet en dansksproget rapport, som gennemgår mulige forretningsmodeller, der er fremkommet på basis af kortlægningen samt en række workshops afholdt for producenter, affaldsbehandlere og teknologiudviklere.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:     

Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut
Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

Hensigten med MUDP er at støtte udviklingen af nye teknologiløsninger inden for elektronikaffald. Der er behov for at genanvende ressourcerne i elektronikaffaldet bedre og recirkulere materialer til anvendelse i nye produkter. De nye løsninger skal have fokus på høj kvalitet i genanvendelsen og fjerne problematiske stoffer fra ressourcekredsløbet.

Projektbeskrivelse

Du kan læse mere på ecoinnovation.dk

Tidshorisont

Ansøgningsfrist for annoncerunde for tilskudsmidler skifter fra år til år. 

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

Formålet med projektet er at etablere ambitiøse EU-standarder for behandling af elektronikaffald, som sikrer høj kvalitet i genanvendelsen af elektronikaffald påeuropæisk plan. Ambitiøse fælles standarder for affaldsbehandlingen i EU vil bidrage til at øge kvaliteten i genanvendelsen, da anlæg der ikke kan leve op til et højt kvalitetsniveau, vil blive udelukket fra at kunne affaldsbehandle elektronikaffald. Fælles standarder vil desuden åbne nogle muligheder for ensartethed i håndhævelse og kontrol påtværs af medlemsstaterne.

Projektbeskrivelse

Kommissionen har anmodet de europæiske standardiseringsorganer om at udvikle standarder for affaldsbehandling af elektronikaffald samt standarder for genbrug. Miljøstyrelsen deltager gennem en faglig konsulent i forhandlingerne i de europæiske standardiseringsorganer. Det forventes at arbejdet afsluttes ved udgangen af 2016. 

Oversigt over igangværende standardiseringsarbejde

EN 50574 series 

Standard Number Document title Planned publication
EN 50574 series EN 50574-1 Collection, logistics & treatment requirements for end-of-life household appliances containing volatile flourocarbons or volatile  hydrocarbons (overgår til at være EN 50625-2-3) Published 2012
TS-50574-2 Collection, logistics & treatment requirements for end-of-life household appliances containing volatile flourocarbons  or  volatile  hydrocarbons - Part 2: Specification for de-pollution (overgår til at være TS 50625-3-4 -efter revision) Oct-14

EN50625 series

Standard Number Document title Planned publication
EN50625 
series





EN 50625-1 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 1: General treatment requirements Published March 14
EN 50625-2-1 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 2-1: Treatment requirements for lamps Feb-15
EN 50625-2-2 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 2-2: Treatment requirements for WEEE containing CRTs and flat panel displays Apr-15
EN 50625-2-3 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 2-3: Treatment requirements for WEEE   containing volatile flourocarbons or volatile  hydrocarbons Sep-15
EN 50625-2-4 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 2-4: Treatment requirements for photovoltaic panels Oct-15
TS 50625-3-1 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 3-1: Specification for depollution - General Nov-14
TS 50625-3-2 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 3-2: Specification for depollution - Lamps Jun-15
TS 50625-3-3 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 3-3: Specification for depollution - WEEE containing CRTs and flat panel displays Sep-15
TS 50625-3-4 Collection, logistics & Treatment requirement for WEEE - Part 3-4: Specification for depollution - WEEE containing  volatile flourocarbons or  volatile  hydrocarbons Dec-15

Tidshorisont

Forhandlingerne om indholdet af standarder er påbegyndt i 2013 og forventes afsluttet inden udgangen af 2016.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Lizzi Andersen, COWI

Anne Nielsen, Miljøstyrelsen

Dette kan fx være ved i samarbejde med det strategiske samarbejde for genanvendelse af elektronikaffald at udvikle konkrete forslag til, hvordan out-put-mål kan etableres.

Formålet med output-mål frem for input-mål, som vi har i dag, er, at kunne fastsætte nyttiggørelses- og genanvendelsesmål for elektronikaffald på EU-niveau, som giver incitament til genanvendelse af specifikke materialer, som fx kritiske ressourcer. Både de nuværende og kommende genanvendelsesmål for elektronikaffald er baseret på input-mål, dvs. baseret påmængderne af affald, der sendes til henholdsvis nyttiggørelse og genanvendelse fra forbehandlingsvirksomhederne. Målene er altså ikke baseret på, hvad outputtet af genanvendte materialer reelt er fra de anlæg, der varetager raffineringen. Umiddelbart fungerer disse mål derfor ikke som incitament til at øge genanvendelsen af specifikke materialer, herunder kritiske ressourcer.

Projektbeskrivelse

Initiativet drives af Kommissionen. Kommissionen har via WEEE-direktivet (art. 11, stk. 6) fået til opgave at udarbejde en rapport om de nuværende målsætninger for WEEE-direktivet, herunder analysere muligheden for separate mål for forberedelse med henblik på genbrug, og hvorvidt det kan lade sig gøre at fastansætte nyttiggørelse- og genanvendelsesmål på baggrund af output.

På baggrund af denne rapport, skal der imellem Europa-Parlamentet og medlemslandene træffes beslutning om, hvorvidt der skal vedtages en såkaldt gennemførselsakt, som gennemfører ændringer i beregningsmetoden og målsætningerne. Evt. udkast til gennemførselsretsakt udarbejdes af Kommissionen, drøftes og vedtages i den såkaldte komotologi-komité under WEEE-direktivet, også kendt som TAC-gruppen.

Følgegruppe

Miljøstyrelsen forventer, at deltagerne i det strategiske samarbejde for genanvendelse af elektronikaffald vil blive inddraget i udviklingen af et dansk input og bidrag til Kommissionen arbejde.

Tidshorisont

Ifølge WEEE-direktivet skal der senest d. 14. august 2016 være taget beslutning om, hvorvidt der skal etableres en gennemførselsretsakt. Kommissionen har i september 2014 igangsat en evaluering af de nuværende nyttiggørelsesmål i WEEE-direktivet, herunder en kortlægning af mulighederne for at etablere output-mål samt separat mål for forberedelse med henblik på genbrug. Det forventes, at Kommissionens projekt vil være i gang indtil ultimo 2015. Medlemslandene vil løbende blive bedt om at bidrage med viden og input.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Ikke udpeget endnu.

Disse initiativer forventes igangsat i slutningen af planperioden. Baggrunden for initiativerne er, at el- og hybridbiler indeholder store mængder elektronik og batterier. Der vil derfor også i denne affaldsfraktion være et stort potentiale for at genanvende disse ressourcer.

Den frivillige aftale er indgået mellem miljøministeren og industrien i oktober 2013. Deltagere i aftalen er DI, DI Handel, DI Itek, FEHA, BFE og de kollektive ordninger elretur og LWF. Aftalen har fokus på at finde løsninger til, hvordan miljørigtigt design af elektronikprodukter og cirkulær økonomi kan fremmes.

Tidshorisont

Den frivillige aftale løber i perioden 2014-16 og afholder afslutningskonference d. 21. februar 2017.  På konferencen vil aftalens resultater og anbefalinger blive præsenteret og de bagvedliggende analyser vil blive offentliggjort. 

Læs den frivillige aftale. 

Kontaktpersoner

Iben Kinch Sohn, DI

Anne Harborg Larsen, Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen igangsætter et projekt, som, indenfor en eller flere udvalgte produktgrupper, undersøger hvordan der i ecodesign-direktivets nuværende rammer kan indarbejdes krav om genanvendelse.

Projektbeskrivelse

Projektet er afsluttet. Se projektrapport. 

Baggrund

Europæisk regulering har siden 1990 øget effektiviteten af elektriske og elektroniske produkter i brugsfasen - i første omgang primært gennem miljømærkning. Som følge af ecodesign-direktivets gennemførselsforanstaltninger for de første 13 produktgrupper, forventes en reduktion af energiforbruget med hvad der svarer til 12 % af Europas samlede elektricitetsforbrug.

Inkluderingen af nye energirelaterede produktgrupper samt det forhold, at der er ved at være sat standarder for produkters energiforbrug, betyder, at det bliver nødvendigt at undersøge, hvordan fokus for ecodesign-direktivet kan baseres på ressourceeffektivitet og affaldshåndtering som kriterier i gennemførelsesforanstaltningerne under ecodesign-direktivet. Dette gøres for at imødekomme udfordringerne med øgede affaldsmængder og ressourceknaphed, og for at lukke stofkredsløbet fra energirelaterede produkter. I dansk kontekst er der ligeledes fokus på at øge ressourceeffektiviteten og forbedre affaldsbehandlingen.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:
Gert S. Hansen, Miljøstyrelsen

Se afrapportering af projektet i miljøprojekt nr. 1631, 2015. 

Shredderaffald

Formålet med dette delprojekt er at undersøge de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med forskellige behandlinger af nyproduceret shredderaffald.

Projektbeskrivelse

Projektpakken fokuserer på behandlingen af imprægneret træ, affaldstræ til spånplader, fjernvarmerør og nyproduceret samt allerede deponeret shredderaffald. Indenfor alle fokusområder vil der blive foretaget en livscyklusvurdering (LCA) og en samfundsøkonomisk vurdering (SØK) af forskellige behandlingsmuligheder for de nævnte affaldstyper.

Livscyklusvurdering

I livscyklusvurderingen vurderes forskellige behandlingsalternativer for shredderaffald med henblik på at opgøre miljøpåvirkningerne herved. Analysen er et værktøj til at finde det mest miljøvenlige alternativ blandt forskellige affaldsbehandlinger.

Samfundsøkonomisk vurdering

Den efterfølgende samfundsøkonomiske analyse opgør de forskellige affaldsbehandlingers samlede nyttevirkning for samfundet i kroner og øre.

Begge analyser er tæt forbundne, da de miljøpåvirkninger, der identificeres i livscyklusvurderingen, værdisættes i den samfundsøkonomiske analyse og vil indgå i beregningerne sammen med de øvrige økonomiske effekter. Det er nødvendigt, at de to analyser bygger på de samme afgrænsninger og forudsætninger for at sikre en konsistent analyse.

Følgegruppe

Følgegruppen består af Miljøstyrelsens innovationspartnerskab for shredderaffald.

Tidshorisont

Projektet er igangsat og forventes offentliggjort ved udgangen af 2014. Livscyklusvurderingen såvel som den samfundsøkonomiske vurdering forventes offentliggjort ved udgangen af 2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:   

DTU (Livscyklusvurderingen)

Deloitte (Den samfundsøkonomiske vurdering)

Thilde Fruergaard Astrup, Miljøstyrelsen (Livscyklusvurderingen)

Robert Heidemann, Miljøstyrelsen (Den samfundsøkonomiske vurdering)

Formålet med dette delprojekt er at undersøge de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser, der er forbundet med forskellige behandlinger af deponeret shredderaffald.

Projektbeskrivelse

Projektpakken fokuserer påbehandlingen af imprægneret træ, affaldstrætil spånplader, fjernvarmerør og nyproduceret samt allerede deponeret shredderaffald. Indenfor alle fokusområder vil der blive foretaget en livscyklusvurdering (LCA) og en samfundsøkonomisk vurdering (SØK) af forskellige behandlingsmuligheder for de nævnte affaldstyper.

Livscyklusvurdering

I livscyklusvurderingen vurderes forskellige behandlingsalternativer for shredderaffald med henblik påat opgøre miljøpåvirkningerne herved. Analysen er et værktøj til at finde det mest miljøvenlige alternativ blandt forskellige affaldsbehandlinger.

Samfunds økonomisk vurdering

Den efterfølgende samfundsøkonomiske analyse opgør de forskellige affaldsbehandlingers samlede nyttevirkning for samfundet i kroner og øre.

Begge analyser er tæt forbundne, da de miljøpåvirkninger, der identificeres i livscyklusvurderingen, værdisættes i den samfundsøkonomiske analyse og vil indgåi beregningerne sammen med de øvrige økonomiske effekter. Det er nødvendigt, at de to analyser bygger påde samme afgrænsninger og forudsætninger for at sikre en konsistent analyse.

Følgegruppe

Følgegruppen består af Miljøstyrelsens innovationspartnerskab for shredderaffald.

Tidshorisont

Projektet er igangsat og forventes offentliggjort ved udgangen af 2014. Livscyklusvurderingen såvel som den samfundsøkonomiske vurdering forventes offentliggjort ved udgangen af 2014.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

DTU (Livscyklusvurderingen)
Deloitte (Den samfundsøkonomiske vurdering)
Thilde Fruergaard Astrup, Miljøstyrelsen (Livscyklusvurderingen)
Robert Heidemann, Miljøstyrelsen (Den samfundsøkonomiske vurdering)

Det drejer sig især om shredderaffald, men kan også omfatte forbrænding af metalimprægneret træ i de danske forbrændingsanlæg. Ligeledes importerer en del affaldsforbrændingsanlæg RDF, som kan have et relativt højt metalindhold. Metallerne ender efter forbrænding hovedsageligt i slagge og røggasrensningsprodukter. Projektet skal afdække konsekvenserne af den øgede tilførsel af metaller for især slaggerne, herunder konsekvenserne for henholdsvis totalindhold og udvaskning. Projektet skal ligeledes afdække konsekvenserne af at brænde affald uden forudgående metalsortering, især hvilken betydning det har for mulighederne for metalgenanvendelse.

Følgegruppe

Der er ikke nedsat en følgegruppe.

Tidshorisont

Det forventes, at projektet afsluttes i 2015.

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Thilde Fruergaard Astrup, Miljøstyrelsen

Generelt

Projektbeskrivelse

I modellen fremskrives udviklingen og behandlingen af forskellige typer af affald fra 2012 til 2030. Fremskrivningen er baseret på en videreudvikling af den hidtil anvendte økonometriske Frida model og integrerer bl.a. data fra det nye affaldsdatasystem med det tidligere datasystem ISAG. Endvidere viser modellen betydningen af realiseringen af Regeringens ressourcestrategi "Danmark uden affald" fra oktober 2013. Modellen tager udgangspunkt i den nyeste økonomiske fremskrivning (fra ADAM) og kobles desuden til fremskrivninger på energiområdet.

Fremskrivningen skal bruges til mange formål – dels som underlag for strategier (hvilke mængder skal forebygges/genanvendes), dels til samfundsøkonomiske analyser, evaluering og overvejelser om evt. nye initiativer vedr. forbrænding, bygge- og anlægsaffald mv.

Projektet er offentliggjort i en rapport fra marts 2015  "Fremskrivning af generering og behandling af affald", Miljøprojekt nr. 1659, 2015. Modellen forventes senere i 2015 at blive gjort offentlig tilgængelig.

Tidshorisont

Projektet er afsluttet. 

Kontaktpersoner

Projektansvarlig:

Christian Fischer, Miljøstyrelsen