FAQ om spildevandsslam - PFAS

Grænseværdien skal være så lav, at jord, grundvand, overfladevand og afgrøder er beskyttet mod forurening, når der spredes spildevandsslam ud på landbrugsjord som gødning. DCEs risikovurdering med forslag til grænseværdi for PFAS i spildevandsslam repræsenterer det bedste, videnskabeligt funderede bud på hvor meget PFAS, spildevandsslam må indeholde. Risikovurderingen tager højde for gentagne udbringninger af spildevandsslam.

Det følger af affald til jord-bekendtgørelsen, at affald skal overholde grænseværdierne i bekendtgørelsens bilag 2. Affaldet må derudover ikke indeholde væsentlige mængder af andre miljøskadelige stoffer. Kommunen kan nedlægges forbud mod anvendelsen af affald, herunder spildevandsslam, til jordbrugsformål, hvis anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.

Reglerne for at nedlægge forbud mod anvendelsen findes i affald til jord-bekendtgørelsen.

Renseanlæggene tager løbende prøver af spildevandsslam og analyserer for indhold af en lang række miljøfarlige stoffer, herunder PFAS. Det forventes, at op til 12 % af spildevandsslammet falder for det faglige grænseværdi på 15 µg/kg tørstof.

Renseanlæggene producerer hvert år cirka 400.000-500.000 ton spildevandsslam opgjort i våd vægt som et restprodukt fra renseprocessen. Størstedelen af spildevandsslam bliver i dag anvendt på markerne som gødning. Resten bliver enten forbrændt, komposteret (med efterfølgende udbringning på landbrugsjord) eller deponeret.

Det kan være nødvendigt at forbrænde en del af spildevandsslammet. Forbrænding kan f.eks. ske i Danmark eller i udlandet. Det kan i mellemtiden være nødvendigt midlertidigt at opbevare spildevandsslammet, indtil man finder en måde at håndtere slammet endeligt på.

Da der kan være begrænset forbrændingskapacitet, anbefaler Miljøstyrelsen, at slammet oplagres indtil forbrændingen sker. Oplagring kan ske i gy lletanke og lign. eller i fx lagerhaller. Opbevaring af spildevandsslam vil som udgangspunkt kræve en miljøgodkendelse fra den lokale kommune.

Miljøstyrelsen er ved at kortlægge, om en del af slammet kan eksporteres til f.eks. Tyskland, der traditionelt afbrænder store mængder spildevandsslam, hvis det ikke kan afsættes i Danmark.

Miljøstyrelsen er i gang med at få undersøgt hvilke teknologier, der kan rense slammet, så næringsstoffer kan anvendes uden, at der er risiko for spredning af PFAS.

En grænseværdi for PFAS i spildevandsslam skal implementeres i affald til jord-bekendtgørelsen. Miljøstyrelsen udmeldte i oktober 2021 en vejledende grænseværdi. En opdatering af bekendtgørelsen forventes i løbet af 2023.

Størstedelen af det materiale, der fjernes under den biologiske rensning af spildevand, kaldes spildevandsslam. Spildevandsslam består primært af organiske stoffer. Desuden findes der næringsstoffer såsom fosfor, som er en begrænset, men nødvendig og uerstattelig ressource for al produktion af fødevarer. Først ledes slammet til en såkaldt rådnetank, hvor materialet nedbrydes af bakterier under produktion af biogas. Dernæst afvandes det, og til sidst bortskaffes det enten ved forbrænding, eller det anvendes som gødning i landbruget.

Du kan læse mere om spildevandsslam her.

Spildevandsslam indeholder, ligesom gødning fra dyr, næringsstoffer, ikke mindst fosfor og kvælstof, og er dermed en ressource, man kan føre tilbage til jorden. Det vides ud fra langtidsforsøg på forsøgsmarker, at langvarig, moderat tilførsel af spildevandsslam giver positive effekter på jordens biologiske aktivitet og frugtbarhed.

Du kan læse mere om emnet her.

Spildevandsslam analyseres og godkendes, inden det anvendes til jordbrugsformål. Kommunerne fører tilsy n med, at anvendelsen af affald til jordbrugsformål ikke fører til forurening eller risiko herfor.

Kvaliteten af spildevandsslam til jordbrugsformål er desuden underlagt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Det indebærer, at Landbrugsstyrelsen sikrer, at spildevandsslammet bliver analyseret for tungmetaller og miljøfremmede stoffer.

Analyseresultaterne indgår i kommunernes administration, og kommunerne kan nedlægge konkret forbud eller udstede påbud, hvis kommunen finder, at anvendelsen af affald vil medføre forurening eller risiko herfor.

Der spredes spildevandsslam ud på marker i hele landet. Det estimeres, at ca. 5 % af landbruget modtager spildevandsslam. Kommunerne modtager nøjagtige oplysninger om, hvor slammet bringes ud. Spildevandsslam må ikke udbringes på økologiske marker.

Ubehandlet spildevandsslam må ikke udbringes på markerne.For at mindske risikoen for spredning af smitstoffer med slammet, når man dyrker fx korn, skal slammet være varmebehandlet ved bestemte kombinationer af temperatur og tid. Behandlingen skal sikre mod spredning af smitstoffer, der kunne have været i slammet. Afhængig af varmebehandlingens temperaturer og tid, når man dyrker afgrøder, som kan fortæres råt af dyr eller mennesker, skal der gå mindst 12 måneder fra spredning af slammet og til dyrkning.

Den varmebehandling, som spildevandsslammet typisk udsættes for, inden slammet udbringes på marken, forventes ikke at fjerne miljøfremmede stoffer såsom PFAS.

Spildevandsslam indeholder vigtige næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Anvendelse af spildevandsslam kan erstattes af kunstgødning og husdyrgødning (gylle og ajle) eller andre gødningsprodukter, hvis den enkelte landmand ikke kan skaffe tilstrækkeligt med spildevandsslam.

Det estimeres, at ca. 5 % af landbruget modtager spildevandsslam.

Miljøsty relsen har siden 2012 fulgt problemstillingen omkring PFAS i spildevandsslam. Miljøstyrelsen har også i 2018 undersøgt, hvorvidt andre nordiske lande har regler vedr. PFAS i spildevandsslam til jordbrugsformål. Nabotjekket viste, at det kun var Tyskland, ud af de spurgte lande, der havde bindende grænseværdier for PFOS i spildevandsslammet. Disse grænseværdier var lempeligere end de vejledende grænseværdier, som Miljøstyrelsen meldte ud i 2021.

Miljøstyrelsen offentliggjorde i 2021 en ny vejledende grænseværdi for PFAS i spildevandsslam. Miljøstyrelsen bestilte i foråret 2022 en endelig risikovurdering af PFAS i spildevandsslam hos DCE, hvor der kun er fokus på PFAS og ikke andre miljøfremmede stoffer. Resultatet foreligger her.

Hvis spildevandsslam ikke kan anvendes til jordbrugsformål, skal det håndteres efter de almindelige affaldsregler i affaldsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen arbejder sammen med Kommunernes Landsforening (KL) og forsyninger samt interesseorganisationer på at finde løsninger for opbevaring af slammet, indtil det brændes. Et eksempel på ny teknologi kan være varmebehandling af spildevandslammet ved fx pyrolyse, hvorved overskudsvarme kan bruges som fjernvarme.

Mange landmænd har oplagret spildevandsslam i gylletanke, der er miljøgodkendte til formålet. Slammet i tankene er planlagt til udbringning på et senere tidspunkt. Hvis slammet ikke kan anvendes til jordbrugsformål, skal det følge de almindelige affaldsregler i affaldsbekendtgørelsen. Miljøstyrelsen arbejder sammen med Kommunernes Landsforening (KL), forsyninger samt interesseorganisationer på at finde løsninger for opbevaring af slammet, indtil det kan nyttiggøres som fx gødning eller destrueres.

Spildevandsslam skal opbevares miljømæssigt forsvarligt, ellers er der risiko for forurening med miljøfarlige stoffer som PFAS. Opbevaring af spildevandsslam vil som udgangspunkt kræve en kommunal miljøgodkendelse af anlægget.

Det er producenter af affald, som skal stå for håndteringen af affaldet og udgifterne forbundet hermed. Det vil sige, at det er rensningsanlæggene, der via det opkrævede spildevandsbidrag dækker udgifter forbundet med spildevandsrensning, midlertidig opbevaring af spildevandsslammet samt udgifter forbundet med forbrænding og eksport til forbrænding i udlandet.

Nej, det er ikke farligt, da de koncentrationer af PFAS, der er målt i spildevandsslam, er så lave, at spildevandsslam ikke klassificeres som farligt affald.

Der henvises til Arbejdstilsynet for forholdsregler for håndtering af spildevandsslam med PFAS.

DCE vurderer i rapporten, at den foreslåede grænseværdien for PFAS i spildevandsslam sikrer, at grænseværdien for PFAS i jord overholdes. Og at dette også sikrer fødevarer, der dyrkes på marker, hvor der udbringes spildevandsslam. Med hensyn til afgrøder, er den anbefalede grænseværdi ikke videnskabeligt bevist, men fastsat ud fra en antagelse om, at jordkvalitetskriteriet i forvejen beskytter køkkenhaver og jordspisende børn. For at kunne kvalitetssikre det yderligere, kræver det flere videnskabelige undersøgelser, samt at der foreligger grænseværdier for PFAS i foder og fødevarer.

Miljøstyrelsen er i dialog med sundhedsmyndighederne og fødevaremyndighederne om den nye grænseværdi foreslået af DCE, da grænseværdien har til formål at beskytte produktion af afgrøder mod PFAS forurening, ud over beskyttelse af jord, overfladevand og grundvand.

Du kan læse mere om PFAS her.

Miljøstyrelsen er i dialog med Fødevarestyrelsen om DCEs forslag til grænseværdier. FVST er ved undersøge, hvordan PFAS bevæger sig op i græs og afgrøder på marker, der udsættes for PFAS.