Mineraluld

Mineraluld er en fællesbetegnelse for isoleringsmaterialer af enten stenuld eller glasuld. Affald af stenuld kan genanvendes til produktion af f.eks. nyt stenuld, hvorimod potentialet for at genanvende glasuld ifølge Miljøstyrelsens oplysninger er begrænsede.  

Miljøstyrelsen sendte i 2014 et brev til kommunerne for at gøre opmærksom på pligten til at udsortere stenuld med henblik på øget genanvendelse. Brevet kan ses her .

Ofte stillede spørgsmål om mineraluld som affald

Mineraluld er en fællesbetegnelse for stenuld og glasuld. Mineraluld fremstilles ved smeltning af henholdsvis sten og glas ved meget høje temperaturer (omkring 1400 °C).  

Mineraluldsaffald, dvs. affald af stenuld eller glasuld, har to klassificeringer i affaldslisten (EAK-listen). Mineraluld, produceret før 1997, vil, når det bliver til affald, være klassificeret som farligt affald. Mineraluld produceret efter 1997 skal ikke, når det bliver til affald, klassificeres som farligt affald.

Mineraluld kan findes på EAK-listen under koden 17 06 03 - Andet isoleringsmateriale bestående af eller indeholdende farlige stoffer (farligt affald) eller koden 17 06 04 - Isoleringsmateriale, bortset fra affald henhørende under 17 06 01-17 06 03 (ikke-farligt affald).

Det må forventes, at hovedparten af den mineraluld, der findes i affaldsstrømmen, stammer fra før 1997. Det er ikke umiddelbart muligt at se forskel på mineraluld produceret før og efter 1997. En blanding af mineraluld produceret før og efter 1997 klassificeres som farligt affald. Såfremt affaldsproducenten kan dokumentere, at affaldet ikke indeholder mineraluld produceret før 1997, skal affaldet ikke klassificeres som farligt. 

Mineraluld produceret før 1997 klassificeres som farligt affald, og skal derfor håndteres som farligt affald. Det samme gælder for blandinger af mineraluld produceret før og efter 1997.

Håndtering af mineraluld skal følge Arbejdstilsynets regler.

I det følgende skelnes imellem stenuld og glasuld.

Stenuld skal i videst mulig omfang genanvendes, medmindre stenulden er kontamineret med farlige stoffer. Dette gælder uanset stenuldens alder, da både nyt og gammelt stenuld kan bruges til produktion af nyt stenuld.

Stenuld, der ikke kan genanvendes, skal anvises til deponering i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelsens regler.

Ifølge Miljøstyrelsens oplysninger er potentialet for at genanvende glasuld begrænsede, idet der i produktion af glasuld næsten ikke tåles nogen forurening på grund af ovnenes følsomhed, jf. Miljøprojekt nr. 804, 2003, Ressourcebesparelser ved affaldsbehandling . Glasuld skal derfor som udgangspunkt anvises til deponering i overensstemmelse med deponeringsbekendtgørelsens regler.

Det følger af § 35, stk. 1, i affaldsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012), at kommunalbestyrelsen skal etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver husholdningerne mulighed for at sortere i overensstemmelse med kravene til sortering i § 65, stk. 1 og 2. Det følger endvidere af § 35, stk. 2, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det omfattede bygge- og anlægsaffald bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse.

Pligten til at udsortere stenuld følger af affaldsbekendtgørelsens § 65, stk. 2, nr. 7.

Det betyder, at kommunerne har pligt til at sikre, at husholdningerne har adgang til at udsortere stenuld, og til at sikre, at væsentlige dele bliver forberedt til genbrug, genanvendt eller anvendt til anden endelig materialenyttiggørelse.

Det følger af affaldsbekendtgørelsens § 65, stk. 2, at affaldsproducerende virksomheder skal udsortere stenuld fra det øvrige bygge- og anlægsaffald, medmindre den samlede affaldsmængde ikke overstiger 1 ton (jf. § 65, stk. 5). Den affaldsproducerende virksomhed kan også vælge at lade affaldet sortere på et anlæg, der er optaget i Affaldsregistret, jf. § 65, stk. 6. Farligt affald, PCB-holdigt affald og termoruder skal dog altid udsorteres, jf. § 65, stk. 1.

Den affaldsproducerede virksomhed skal jf. § 67 sikre, at væsentlige dele af deres kildesorterede erhvervsaffald egnet til materialenyttiggørelse enten forberedes med henblik på genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelig materialenyttiggørelse.

Affaldsbekendtgørelsens definition af genanvendeligt affald indeholder ikke grænser for urenheder i affaldet. Det er i stedet op til den enkelte kommune at vurdere, om affaldet kan betragtes som genanvendeligt. Det er dog væsentligt, at affaldet ikke indeholder urenheder i et omfang, der forhindrer genanvendelse.

Affaldsbekendtgørelsen § 65, stk. 2 om krav til sortering af byggeaffald i ti fraktioner skal sikre, at byggeaffaldet ikke sammenblandes, idet det forringer mulighederne for genanvendelse.

Rockwool, som er godkendt til at genanvende stenuld, har følgende acceptkriterier for modtagelse af brugt stenuld: Den brugte stenuld skal være kildesorteret og renset, inden den modtages på virksomheden. Andelen af fremmedstoffer i form af f.eks. organisk materiale generelt, maling, opløsningsmidler, asfalt, papir mv. skal være mindre end 5 % (w/w). Indholdet af PCB skal være mindre end 0,1 ppm. 

Modtage- og behandlingsanlæg, såvel private som offentlige og herunder kommunale genbrugspladser, der modtager mineraluld, skal have en miljøgodkendelse i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 33.

Miljøgodkendelser til modtage- og behandlingsanlæg bør som udgangspunkt meddeles til at kunne modtage mineraluld både som farligt og som ikke-farligt affald. Nye miljøgodkendelser bør meddeles i overensstemmelse hermed. Dvs. at der i nye miljøgodkendelser skal tages højde for, at modtage- og behandlingsanlægget modtager både farligt og ikke-farligt mineraluld.