Imprægneret træ

Imprægneret træ er træ behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er kreosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider).

Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb. Trykimprægneret træ indeholdende kreosot eller arsen betragtes som udgangspunkt som farligt affald, når det er endt som affald.

Håndtering af imprægneret træ

Imprægneret træ skal som udgangspunkt deponeres, men der er mulighed for, at kommunen tager konkret stilling til, hvorvidt træet er egnet til materialenyttiggørelse eller er forbrændingsegnet. Metalimprægneret træaffald betragtes pt. som ikke-forbrændingsegnet affald.

Neddelt kreosotholdigt træ må forbrændes i godkendte forbrændingsanlæg.

Miljøstyrelsen har i foråret 2017 udsendt en vejledende udtalelse om håndtering af imprægneret træaffald, hvis formål er at vejlede kommunerne i forbindelse med indsamlingsordninger og anvisninger for håndtering af imprægneret træ. Denne udtalelse er en opdatering af tidligere vejledende udtalelse fra 2014.

Vejledende udtalelse om håndtering af imprægneret træaffald

Miljørapporter

Miljøstyrelsen har gennem tiden fået udarbejdet en række miljørapporter, der analyserer en række potentielle teknologier til behandling af træet. Der er ligeledes udarbejdet en miljø- og samfundsøkonomisk analyse af disse teknologier. I 2013 publicerede Miljøstyrelsen en rapport, der opdaterede videngrundlaget om teknologier til behandling af metalimprægneret træ. I 2015 offentliggjorde Miljøstyrelsen en rapport, der afdækkede konsekvenserne for især slagge, når tilførslen af metalholdigt affald til forbrænding øges. I 2017 har Miljøstyrelsen publiceret en livscyklusvurdering (LCA) og samfundsøkonomisk vurdering af forskellige behandlingsalternativer for imprægneret træaffald, samt kortlægning af CC-imprægneret træaffald i Danmark og rapport om forsøg med fuldskala forbrænding af imprægneret træ.

Ofte stillede spørgsmål om brug og håndtering af imprægneret træaffald

Imprægneret træ er behandlet med træbeskyttelsesmidler. De væsentligste aktivstoffer, der er blevet brugt gennem tiden, er kreosot, arsen, kobber, krom, bor, tin og en række organiske stoffer (fungicider). Formålet med at anvende træbeskyttelsesmidler er at beskytte træet mod mikrobiel nedbrydning ved råd, svampeangreb o. lign. og/eller insektangreb.

I dag anvendes kobber, bor og en række organiske stoffer (fungicider) til imprægnering i Danmark, men træ, der er behandlet med stoffer som kreosot, arsen, krom og tin er stadig i anvendelse. Behandlet kreosot-, arsen- og kromholdigt træ kan i visse tilfælde importeres. 

Imprægneret træ er træ, der helt eller delvis (f.eks. på udvendige sider eller enderne) er be­handlet med træbeskyttelsesmidler, som indeholder biologisk aktive stoffer til beskyttelse af træværk mod træødelæggende svampe og skadedyr. Det omfatter både træ behandlet ved industriel træimprægnering (vakuum- og trykimprægnering m.v.) og træ behandlet ved håndværksmæssig overfladebehandling, f.eks. ved strygning, sprøjtning eller dypning af udendørs overflader eller trækonstruktioner.

Træ, der kun er overfladebehandlet med almindelig maling og træolier (linolie), er ikke omfattet, da der ikke er tale om egentlige træbeskyttelsesmidler, selv om behandlingen kan være en effektiv be­­skyttelse mod svamp og nogle skadedyr.

Miljøstyrelsen anbefaler, at man ved tvivlstilfælde håndterer træet som imprægneret. 

Hvis trykimprægneret træ er imprægneret med kreosot eller arsen, betragtes det som udgangspunkt som farligt affald, når det er endt som affald.

Hvis træet blot er overfladebehandlet, eller der er brugt andre midler, vurderer Miljøstyrelsen, at der normalt ikke er tale om farligt affald.

Da det som udgangspunkt i dag er forbudt at anvende nyt arsenbehandlet træ, vil afskæringer m.v. fra nyt imprægneret træ anvendt af private ikke skulle betragtes som farligt affald, da det ikke vil indeholde arsen. Derimod må træ stadig behandles med kreosot til erhvervsmæssigt eller industrielt formål, og dermed kan der stadig optræde ”nyt” kreosotbehandlet affald fra disse sektorer.

Kommunalbestyrelsen afgør, hvorvidt der er tale om farligt affald eller ej.

Kreosot og arsensalt er på listen over farlige stoffer, klassificeret som kræftfremkaldende. Arsensalte er også klassificeret som miljøfarlige og giftige. Affald, der indeholder mere end 0,1 % (w/w) kræftfremkaldende stof, klassificeres som farligt affald.

En undersøgelse af kreosotimprægnerede stolper, der har været placeret 40 år i naturen, viste et indhold af kreosot på mellem 15 % og 75 % af den oprindelige mængde. Det anslås, at koncentrationen af kreosot i nyimprægneret træ er ca. 17 %. Det betyder, at koncentrationen af kreosot i træet efter 40 år er ca. 3-13 %.

En undersøgelse af arsenimprægneret træ viste, at 20-25 % arsen blev udvasket efter 2-4 års brug, derefter var koncentrationen af arsen mellem 0,3 % og 0,6 % (i form af arsensalte). Begge opfylder dermed kriterierne for farligt affald.

En række andre imprægneringsmetoder medfører ikke, at affaldstræ skal klassificeres som farligt:

Gammelt træ imprægneret med kobber udløser almindeligvis ikke klassificering som farligt affald, da kobberindholdet ligger mellem 0,1 – 0,2 % af træets vægt for nyere midler og ca. 0,3 % for ældre midler. Kobberforbindelser udløser en klassificering som farligt affald med hensyn til sundhedsfare, når koncentrationen er højere end enten 20 % eller 25 % (afhænger af den konkrete kobberforbindelse).

Gammelt træ imprægneret med krom udløser almindeligvis heller ikke klassificering som farligt affald, da krom i træet findes som krom III-forbindelser, der ikke er klassificerede for hverken sundhedsfare eller miljøfare. Kromindholdet ligger på ca. 0,3 %.

Indholdet af bor i gammelt træ vurderes at være meget lavt og udløser ikke klassificering. Borsyre og andre borsalte er klassificeret som reproduktionsskadende, og affald som indeholder reproduktionsskadende stoffer over 0,3 %, er farligt affald.

Gammelt træ imprægneret med tinforbindelser (TBTN-/TBTO-midler) udløser ikke klassificering som farligt affald, da koncentrationen af tinforbindelser almindeligvis ligger på ca. 0,08 %. Tributyltinforbindelser er klassificeret som farligt affald ved 1 %.

Farligt affald klassificeres med fede EAK-koder, og for kreosot- og arsenbehandlet træ vil det typisk være relevant at benytte følgende EAK-koder: 170204 (træ fra bygnings- og nedrivningsaffald, som indeholder eller er forurenet med farlige stoffer), 191206 (træ indeholdende farlige stoffer fra mekanisk behandling af affald) og 200137 (træ fra kommunalt indsamlet affald, der indeholder farlige stoffer). Valg af kode afhænger af, hvorfra affaldet stammer. Tilsvarende koder anbefales anvendt ved tvivl om affaldets oprindelse og sammensætning. 

Det er vanskeligt at skelne trykimprægneret arsenbehandlet træ fra træ, som er behandlet med andre imprægneringsmidler. Derfor kan det være nødvendigt at inddrage, hvilke områder træet har været anvendt til.

Det må antages, at der er arsen i alt trykimprægneret træ, der er imprægneret før 1997. Vinduer og døre er lavet af vacuumimprægneret træ, der normalt ikke indeholder arsen eller kreosot.

Det følgende træ må som udgangspunkt håndteres som farligt affald:

Imprægneringsmiddel

Imprægneringsform

Udseende

Anvendelsesområder

Kreosot

 

Trykimprægneret

 

Sort/brunt

 

Jernbane- og sporvejs­sveller, ledningsmaster*, bolværk og bundgarnspæle

Arsen

 

Trykimprægneret

 

Grønt/grå-grønt

 

Hegnspæle, telefonpæle*, elmaster*, havnestolper, altandæk, havemøbler mv.

* master vil ofte være påsat et mærke, der kan oplyse om imprægneringsmidlet

Miljøstyrelsen anbefaler at håndtere træet som farligt affald i tvivlstilfælde.

Håndtering af imprægneret træ, der er klassificeret som farligt affald, skal følge affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om farligt affald.  

Neddelt kreosot­behandlet træ må forbrændes i anlæg, der er godkendt til forbrænding af kreosotbehandlet træ. Kommunalbestyrelsen kan i regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald fastsætte bestemmelser om, at affald af neddelt kreosotbehandlet træ skal forbrændes med energiudnyttelse.

Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for imprægneret træ fra husholdninger. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at væsentlige dele af det indsamlede affald af imprægneret træ bliver deponeret, medmindre kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at det imprægnerede træ er egnet til materialenyttiggørelse eller er forbrændingsegnet.

En tilsvarende regel gælder for affald fra virksomheder. 

Meget trykimprægneret træ har en karakteristisk grøn til grågrøn farve, som skyldes ind­holdet af kobber. Kreosotbehandlet træ er typisk sort eller mørkebrunt, og det kan lugte af tjære.

Imprægnering kan dog også være farveløs (f.eks. imprægnerede vinduer), og træet kan være malet, så det ikke er muligt at se, om det er imprægneret. Vind og vejr kan også ændre træets udseende, så det er gråt eller farveløst. Træ bør behandles som imprægneret, hvis der er tvivl om, hvorvidt det er imprægneret. 

Kreosotbehandlet træ findes i f.eks. jernbanesveller, sporvejssveller og ledningsmaster. Endvidere er kreosot blevet anvendt i havne og fiskelejer til både, bundgarnspæle, garn osv.

Arsenbehandlet træ har bl.a. været anvendt til hegnspæle, telefonpæle, elmaster, havnestolper og byggeri f.eks. træ til altandæk, havemøbler m.m.

Krom har især været brugt til trykimprægnering af træ til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast (brædder, pæle, stolper m.v.) samt ledningsmaster. Anvendelsesområdet dækker udvendig beklædning, hegn, skure, garager, legepladsredskaber, havemøbler og andre udendørs kon­struk­tioner.

Tin, især tributyltinnaftenat (TBNT) og tributyltinoxid (TBTO) har været anvendt frem til 1998-99 til imprægnering af vinduer, udvendige døre og facadeelementer, der ikke bearbejdes. Tinholdige for­bindelser har også været anvendt i midler til grunding af nyt og gammelt træ udendørs samt vin­du­er og døre før overfladebehandling med f.eks. maling.

Kobber anvendes til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast. Kobber har her fortrængt anvendelsen af krom. Kobberholdige produkter anvendes endvidere til efterbehandling og over­fladebehandling af udendørs træværk, og til vedligeholdelse af flader, der tidligere er behandlet med samme midler, samt til behandling af skjulte trækonstruktioner, f.eks. bjælkeenheder.

Bor anvendes ligeledes til bygningskonstruktioner og som almindelig trælast. Borholdige midler an­vendes også til overfladebehandling og efterimprægnering af indendørs træværk og skjulte konstruk­tioner.

Kreosot indeholder flere stoffer, som anses for at være kræftfremkaldende. Når eksempelvis jernbanesveller omkring sandkasser og bede udsættes for varme på en sommerdag, bliver kreo­sot-­­olien flydende. Derved er der risiko for hudkontakt. Dette kan give hudirritation og øge risikoen for at blive udsat for de kræftfremkaldende stoffer. Desuden vil svellerne på varme dage kunne gi­ve lugtproblemer (lugt af tjære).

Arsensalte er kræftfremkaldende. Der sker løbende udvaskning af arsen fra CCA-imprægneret træ eksempelvis på legepladser, og dermed er der risiko for, at man udsættes for de kræft­frem­kalden­de stoffer.

Træ imprægneret med andre midler forventes ikke i samme udstrækning at være sundheds­ska­de­ligt. Dog er viden herom begrænset, og man bør derfor være varsom med at anvende impræg­neret træ til legeredskaber, bede m.m., især når man ikke ved, hvilket middel træet er imprægneret med. Imprægneret træ bør heller ikke anvendes i forbindelse med fødemidler, herunder køkkenhaver.

Jernbanesveller anvendes ofte i private haver. Hvis sandkassen er lavet af jernbanesveller, bør det kreosotbehandlede træ erstattes af træ, der ikke er imprægneret. Hvis dette ikke er umid­del­bart muligt, bør sandet udskiftes regelmæssigt, og svellerne beklædes, så hudkontakt med det imprægnerede træ kan undgås.

Det samme gælder havebede, der er omkranset af jernbanesveller eller jernbanesveller anvendt til andre formål i private og offentlige haver, hvor der er risiko for hudkontakt eller udvaskning.

Imprægneret træ må ikke bruges i brændeovne eller havebål! Håndtering af affaldet skal altid ske efter kommunens anvisninger.

Det er kun tilladt at afbrænde kreosotbehandlet træ, og kun i forbrændingsanlæg, hvor høje temperaturer kan uskadeliggøre de farlige stoffer. Det er i Danmark ikke tilladt at afbrænde træaffald imprægneret med metaller. 

Brugt træ må materialenyttiggøres (forberedes til genbrug, genanvendes eller anvendes til anden endelige materialenyttiggørelse), hvis produktet eller den proces, det skal igennem, ikke bringer menneskers sundhed i fare eller skader miljøet. Anvendelsen af det brugte træ skal desuden være i overensstemmelse med REACH-forordningens bestemmelser.

Hvis brugt imprægneret træ genbruges lovligt, betragter Miljøstyrelsen ikke det imprægnerede træ som affald.

I alle andre situationer, hvor indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med det imprægnerede træ, betragter Miljøstyrelsen brugt imprægneret træ som affald, og det imprægnerede træ skal håndteres i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens regler.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at affaldet håndteres efter reglerne.

Der gælder særlige regler for brug af brugt arsenbehandlet og kreosotbehandlet træ, som følger af REACH-forordningen. De gennemgås kort nedenfor.

Arsenbehandlet træ

Arsenbehandlet træ er i dag omfattet af REACH-forordningen, bilag XVII, nr. 19. Nedenfor er de væsentligste regler for arsen og træ gennemgået.

I praksis betyder de opstillede restriktioner nævnt i nedenstående, at arsenbehandlet træ ikke kan genbruges, men der er ikke et generelt forbud.

Arsenholdige midler må ikke bruges til træbeskyttelse. Træ, der er behandlet med arsen, må ikke markedsføres.

Til denne hovedregel er der en række undtagelser:

Opløsninger af uorganiske forbindelser af kobber, krom og arsen (CCA) af C-typen, kan god­ken­des efter biociddirektivets regler. Disse produkter må så bruges i industrianlæg, som anvender va­kuum eller tryk ved imprægnering af træ. Markedsføring må først ske, når imprægneringen er fuld­stæn­digt fikseret.

Hvis træets holdbarhed er nødvendig for menneskers eller kvægets sikkerhed, og det er usand­syn­ligt, at den almene befolkning kommer i hudkontakt hermed i dets levetid, kan træ, der er behand­let med CCA-produkter,

- markedsføres til erhvervsmæssig (professionel) og industriel brug og bruges

- som konstruktionstræ i offentlige bygninger og landbrugsbygninger, kontorbygninger og indu­stri­bygninger,

- i broer og brokonstruktioner,

- som tømmerkonstruktioner i ferskvandsområder og brakvand, f.eks. anløbsbroer og andre broer,

- som støjvolde,

- til beskyttelse mod lavineskred,

- til sikkerhedsrækværk og autoværn på motorveje,

- som hegnspæle af rundt, afbarket nåletræ til indhegning af kvæg,

- til konstruktioner til jordafstivning,

- til pæle til eltransmission og telekommunikation og

- som sveller i undergrundsjernbaner.

Arsenbehandlet træ må dog ikke bruges

- i boligbyggeri, uanset formålet,

- på steder, hvor der er risiko for gentagen kontakt med huden,

- i havvand,

- til andre landbrugsmæssige formål end angivet ovenfor og

- på steder, hvor det behandlede træ kan komme i kontakt med mellemprodukter eller færdigvarer, der er beregnet til føde for mennesker eller dyr.

Disse undtagelser gælder for træ, som bliver markedsført i EU efter den 30. september 2007.

En leverandør skal før markedsføring sikre, at alt arsenbehandlet træ er individuelt mærket med påskriften » Udelukkende til erhvervsmæssig (professionel) og industriel anvendelse, indeholder arsen «. Træ, der markedsføres i emballage, skal tillige være forsynet med en etiket med påskriften » Brug handsker, når træet håndteres. Brug en støvmaske og øjenværn, når træet skæres op eller bearbejdes på anden måde. Affald fra dette træ skal behandles som farligt affald af en virksomhed, som er godkendt til dette «

Arsenbehandlet træ, som inden den 30. september 2007 var i brug i EU, eller som blev markedsført efter reglerne i REACH-forordningens bilag XVII, nr. 19, kan forblive på markedet og fortsat anvendes, indtil træets levetid ophører, men det må ikke genbruges. Danmark har dog haft særlige regler (forbud) for brug af arsenholdige imprægneringsmidler siden 1993 og af arsenbehandlet træ siden 1997.

Kreosotbehandlet træ

Kreosotbehandlet træ må genbruges med en række undtagelser, der fremgår af REACH, Bilag XVII, nr. 31. Her er det bærende element, at man skal undgå, at det genbruges, hvor der er risiko for hyppig hudkontakt og en række andre særligt nævnte situationer.

Kreosotbehandlet træ må kun markedsføres, hvis det er behandlet i industrianlæg eller behandlingen er udført på et sted, der er omfattet af EU’s bestemmelser om beskyttelse af arbejdstagere. Imprægneringsvæsken må indeholde en koncentration af benzo[a]pyren på under 50 mg/kg (0,005 vægtprocent) og en koncentration af vandekstraherbar tjæresyre på under 3 vægtprocent.

Træ, der er behandlet i industrianlæg eller erhvervsmæssigt som nævnt ovenfor, må kun mar­keds­føres eller behandles på stedet til erhvervsmæssig og industriel brug, for eksempel til jernbaner, i forbindelse med el- og teletransmission, til hegn, til landbrugsformål (f.eks. støttepæle til træer) og i havne og indre vandveje.

Brugt kreosotbehandlet træ må markedsføres til genbrug, hvis det før den 31. december 2002 er behandlet med kreosotholdige impræg­neringsvæsker som nævnt i bilag XVII, nr. 31, litra a-i, og træet markedsføres på brugtmarkedet til genbrug.

Uanset behandlingstidspunkt må kreosotbehandlet træ dog ikke bruges

- inde i bygninger, uanset formål

- i legetøj

- på legepladser

- i parker, haver og til udendørs faciliteter til rekreative formål, hvis der er risiko for hyppig hudkontakt

- til fremstilling af havemøbler, f.eks. picnicborde og

til fremstilling og anvendelse og eventuel genbehandling af:

- beholdere, der skal anvendes til dyrkning,

- emballage, som kan komme i berøring med råvarer, mellemprodukter eller færdigvarer, som er bestemt til føde for mennesker eller dyr, eller

- andre materialer, der kan kontaminere ovennævnte artikler.

Nej, Kommunalbestyrelsen skal etablere en indsamlingsordning for affald af imprægneret træ fra husholdninger.

Indsamling af imprægneret affaldstræ fra husholdninger kan ske som hente- eller bringeordning. En henteordning for imprægneret træ fra husholdninger kan for eksempel organiseres sammen med indsamling af storskrald. 

Der er ikke et generelt krav om, at imprægneret træ skal deponeres særskilt og overdækket, men deponeringen skal følge kravene i deponeringsbekendtgørelsen.

Hvis træet er klassificeret som farligt affald, skal det deponeres efter reglerne for farligt affald. 

Miljøstyrelsen anbefaler, at imprægneret træ, der deponeres, forbliver i hele stykker, dels fordi imprægneringsmidlet frigives hurtigere til omgivelserne, hvis træet er neddelt, dels fordi selve neddelingen og håndteringen kan være forbundet med risiko for sundhed og miljø.

Kreosotbehandlet træ skal neddeles, før det brændes, for at sikre fuldstændig forbrænding. Ved neddeling forstås flishugning, opskæring eller anden form for behandling således, at der sikres en fuldstændig forbrænding af det Kreosotbehandlede træ. Forbrændingen skal ske i anlæg, der er godkendt hertil.

Imprægneret træ må ikke afbrændes i egen brændeovn. 

I dag er der ikke længere et ubetinget krav om deponering for imprægneret træaffald, men i stedet mulighed for, at kommunen tager konkret stilling til, hvorvidt træet er egnet til materialenyttiggørelse eller er forbrændingsegnet. I Danmark findes der i dag ikke forbrændingsanlæg, som er godkendt til forbrænding af metalimprægneret træ. Træet kan dog eksporteres til behandling i udlandet, hvis behandlingen foregår på et anlæg, der er godkendt til denne affaldstype.

Imprægneret træ, der er klassificeret som farligt affald, må kun eksporteres til lande inden for OECD eller EU.

Imprægneret træaffald er opført på transportforordningens bilag IV under OECD-kode: AC 170 Affald af forarbejdet kork og træ (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om overførsel af affald).

Eksport skal derfor anmeldes til Miljøstyrelsen, der skal give tilladelse til eksporten jf. bekendtgørelse om overførsel af affald. Tilladelsen vil bero på en konkret stillingtagen ud fra en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af behandlingen, sammenholdt med de krav, der er til behandling i Danmark.

Generelt er det kun tilladt at eksportere affald til bortskaffelse, hvis der ikke i Danmark findes egnede bortskaffelsesanlæg, og hvis affaldet fremstilles i så begrænsede mængder, at det vil være uøkonomisk at oprette nye specialiserede bortskaffelsesanlæg. Det er også tilladt at eksportere farligt affald til forbrænding på landjorden.