Sortering af tekstiler

Alle EU’s medlemslande er forpligtet til senest fra 1. januar 2025 at implementere separat indsamling af tekstilaffald, jævnfør Affaldsrammedirektivet.

Som beskrevet i Affaldsrammedirektivet er baggrunden for at indsamle tekstilaffald at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på affaldshierarkiets laveste niveauer, herunder bortskaffelse ved deponering eller forbrænding. Formålet med separat indsamling af tekstilaffald er således, ifølge Affaldsrammedirektivet, at øge andelen af affald, der forberedes til genbrug eller genanvendes samt skabe mulighed for genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet.

I Danmark er det politisk besluttet ved ”Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” og den gældende Affaldsbekendtgørelse, at kommunerne senest pr. 1. juli 2023 skal påbegynde indsamling af tekstilaffald separat ved husholdningerne.

I tekstilaffald sorteres det tøj og tekstil, som andre ikke kan få glæde af, f.eks. ødelagt, hullet eller plettet tøj og tekstil. Det kan for eksempel være (listen er ikke udtømmende):

• Ødelagt, hullet, plettet tøj og tekstil
• Udtjente underbukser og strømper
• Ødelagte strømpebukser
• Udtjent sportstøj og badetøj
• Håndklæder, gardiner, tæpper, viskestykker med indtørrede pletter fra mad og vin – men ikke maling, sprit, olie eller lignende, da disse kan indeholde kemikalier, som ikke skal cirkulere videre i en genanvendelsesproces
• Udtjente klude og engangsklude
• Stofrester

Tekstiler indleveret til tekstilaffald må ikke være vådt, da det kan få tekstilerne til at mugne. Der må ikke være rester fra maling, olie, sprit o.l. på tekstilerne, da disse kan give problemer i genanvendelsen af tekstilaffaldet. Følgende må ikke afleveres som tekstilaffald (listen er ikke udtømmende):

• Tøj og tekstil, sko, bælter og tasker, som ikke er ødelagt, og som andre derfor kan få glæde af (afleveres det til genbrug, som du plejer)
• Slidte og ødelagte sko, bælter og tasker (afleveres som restaffald eller på genbrugsplads)
• Vådt, fugtigt eller jordslået tøj eller tekstiler (afleveres som restaffald)
• Tøj og tekstiler med rester af maling, olie, sprit eller lignende (afleveres som restaffald eller på genbrugsplads).
• Lædertøj og regntøj, som er slidt eller ødelagt (afleveres som restaffald eller på genbrugspladsen).
• Udtjent regntøj eller andet tøj og tekstil med PVC (afleveres på genbrugspladsen).
• Imprægnerede eller vandafvisende tekstiler, som er ødelagte f.eks. hullede jakker, flyverdragter og overtræksbukser (afleveres som restaffald eller på genbrugsplads for at undgå at farlige stoffer, herunder PFAS, kommer ind i genanvendelsesprocessen).

Det må gerne være beskidt og plettet. Pletterne må gerne være synlige, fx fra mad, græs eller aftørret babygylp. Pletterne må ikke være våde, men hverken tøj eller tekstil behøver at blive vasket, inden det bliver smidt i tekstilaffald.

Det er den enkelte kommune, der bestemmer, hvordan tekstilaffaldet skal indsamles. Det er dog et krav jf. Affaldsbekendtgørelsen, at tekstilaffald fra husholdningerne indsamles særskilt via en henteordning, dvs. affaldsindsamling, hvor indsamlingsmateriellet er placeret på husstandens matrikel eller husstandsnært, f.eks. ved brug af sorteringsøer. I Miljøstyrelsens ”Vejledning om indsamling af husholdningsaffald” beskrives fire indsamlingsmetoder, som kommunerne anbefales at benytte:

• Afhentning af pose i forbindelse med storskraldsindsamling eller bestilleordning.
• Afhentning af pose placeret i beholder med papir eller papir/pap.
• Hustandsnær indsamling i container placeret i rimelig gåafstand fra boligen.
• Indsamling i særskilt beholder.

Formålet med at opstille fire indsamlingsmetoder er at give kommunerne mulighed for at vælge den løsning, der er bedst egnet og f.eks. kan integreres i eksisterende ordninger.

Det indsamlede tekstilaffald skal igennem en række skridt:

• Først foretages en modtagekontrol, hvor vådt tekstil frasorteres, så det ikke kontaminerer den øvrige fraktion.
• Herefter forsorteres tekstilaffaldet, så evt. genbrugsegnet tekstil sorteres fra. Her frasorteres også tekstiler, der indeholder farlige stoffer (f.eks. imprægneringsmidler, herunder PFAS) for at undgå, at disse recirkuleres.
• Dernæst finsorteres tekstilaffaldet i fibertyper og farver.
• Tekstilfibrene kan derefter behandles via mekanisk eller kemisk genanvendelse. Det gør, at tekstilaffaldet f.eks. kan genanvendes til nye tekstiler, f.eks. nye tøjprodukter, isolering, fyld til møbelhynder og bilsæder, klude og tæpper.

Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er tekstilindustrien det fjerde mest miljø- og klimabelastende industri, kun overgået af fødevarer, boliger og transport (læs mere om tekstilindustriens miljø- og klimaaftryk). Derfor er det utrolig vigtigt, at vi, bl.a. ved at indsamle tekstilaffald, arbejder på at reducere de udledninger, der er forbundet med særligt tekstilproduktionen. Når vi genanvender tekstiler til nye tekstiler undgår vi at producere nye fibre, og netop dét er vigtigt, da der i den produktion bruges store mængder landarealer, vand og kemi.

I Danmark har vi faciliteter til at varetage modtagekontrol, forsortering og mekanisk genanvendelse af tekstilaffald. Miljøministeriets Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) har desuden fokus på at støtte projekter inden for behandling af tekstilaffald, herunder bl.a. opførelsen af anlæg i Danmark til automatisk finsortering af tekstilaffald samt anlæg til kemisk genanvendelse.

Teknologierne til genanvendelse bliver udviklet i takt med, at tekstilaffaldet indsamles. På den måde stimuleres et marked for, at flere tekstiler kan blive genanvendt med afsæt i, hvor meget, og i hvilken kvalitet tekstilaffaldet afleveres i. Derfor er det også vigtigt, at alle borgere sorterer deres tekstilaffald. For selvom det ikke er det hele, der kan genanvendes optimalt i dag, hjælper indsamlingen til, at genanvendelsen kan forbedres og skaleres, og at udtjente, uanvendelige tekstiler kan genanvendes i nye produkter.

Alt nyt kan være svært – også sorteringen af tekstilaffald. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet et kommunikationsmateriale (de ovenfor), som kommunerne kan bruge til at informere deres borgere om den nye affaldsfraktion. I det materiale har vi arbejdet med sorteringskriterier i form af en ”ja tak/nej tak” liste, hvor der står konkrete eksempler på, hvad der må sorteres som tekstilaffald, og ligeledes hvad der ikke skal sorteres som tekstilaffald. Det er bl.a. vigtigt, at genbrugeligt tøj fortsat afleveres til genbrug og altså ikke må ende i posen til tekstilaffald.

Omstillingen af tekstilindustrien til at blive mere cirkulær er en dagsorden mange forskellige aktører arbejder med.Af eksempler kan nævnes:

• Erhvervsklyngen Lifestyle & Design Cluster afholder forskellige events og webinarer, man kan deltage i for mere viden.
• Brancheforeningen Dansk Mode & Tekstil afholder også forskellige events og opdaterer bl.a. om tiltag fra f.eks. EU.
• Forbrugerrådet TÆNK har udviklet kampagnen "Stop Tøjspild", hvor man kan få gode råd og tips til mere bæredygtigt forbrug af tekstiler.
• Miljøstyrelsen koordinerer Det Nordiske Tekstilsamarbejde, hvor der bl.a. er fokus på design, genanvendelse, forbrugeradfærd og levetidsforlængelse gennem cirkulære forretningsmodeller. Her kan både virksomheder, organisationer, forskningsinstitutioner og borgere mv. deltage.