Myndigheder, organisationer m.fl.

Som myndighed fx stat, kommune eller region er der mange muligheder for at bidrage til indsatsen for mindre madspild. Eksempelvis har staten stor indflydelse på nationale informationskampagner, materialer og engagement af borgere om madspild.

Her på siden kan du læse om, hvad andre myndigheder og organisationer har gjort for at mindske madspildet. Du kan også finde inspiration til, hvordan du kan samarbejde med eksempelvis detailhandel og brancheorganisationer.

Hvis du overvejer en indsats rettet mod en specifik målgruppe, fx storkøkkener, kan du også lade dig inspirere af nogle af de mange forslag til aktiviteter, der er samlet under den specifikke målgruppe.

Aktiviteter til inspiration

Myndigheder, organisationer m.fl., der ønsker at yde en indsats mod madspild, kan:

For at bevare fokus på mindre madspild er der afholdt flere konferencer. Bl.a. har Landbrug & Fødevarer holdt en konference sammen med FDB omkring grøn omstilling med særlig fokus på mindre madspild.

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har sammen med Landbrug & Fødevarer udviklet Fødevarestyrelsens hæfte om madspild til daginstitutionerne.

Staten kan motivere aktørerne, fx detailhandel, industri og frivillige organisationer, til at engagere sig i at reducere madspildet.

Man kan engagere befolkningen ved at udskrive konkurrencer eller blot stille spørgsmål på de sociale medier, der får alle til at bidrage med idéer til at mindske madspildet. Det gjorde National Geografic Sverige fx i 2014.

Læs historien fra Sverige.

Den britiske oplysningskampagne "Love Food Hate Waste" giver nogle praktiske forslag til, hvordan husholdningerne i hverdagen kan reducere madspildet. Kampagnen slår på, at dette er til fordel for både miljøet og pengepungen. Hjemmesiden indeholder tips til, hvordan man laver madplaner, planlægger indkøb, opbevarer mad korrekt, kun laver den mad, som man kan spise, samt hvordan man laver mad af rester. Der er udviklet en "portionsudregner", så størrelserne på måltiderne bliver passende samt en kogebog med opskrifter, der tager udgangspunkt i rester fra dagen før.

Læs mere her

Staten kan oplyse forbrugerne om fødevarers holdbarhed, hvordan fødevarer bedst opbevares samt om betydningen af datomærkningerne: ”Mindst holdbar til” og ”Sidste salgsdato”. I 2014 blev det tilladt at skrive ”Bedst før” på bestemte fødevarer, der kan holde sig ud over en ”mindst holdbar til-dato”.

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har gennemført flere forbrugerundersøgelser omkring danskernes holdning til madspild, samt hvad der kan mindske madspildet.

Læs rapporterne

Gennemføre informationskampagne rettet mod madprofessionelle, fx i samarbejde med brancheorganisationer.

Staten kan gennemføre udredningsprojekter på basis af livscyklus-tilgang, som kan vise, hvor det nytter at gøre noget på området for mindre madspild.

Både i København og i Århus er der indsamlet overskydende mad fra DHL-løbet i 2014 til velgørende organisationer. Århus Motion tilbød også deltagerne at donere sin ’madpakke’ direkte til velgørenhed.

Kommuner kan udbrede information til borgerne om madspild og konsekvenser for miljøet.

Miljøministeriet har offentliggjort rapporten "Kortlægning af dagrenovation i en-familieboliger", der giver tal på mængden af madspild i danske en-familieboliger. Den samlede mængde madaffald, der også indeholder affald som æggeskaller, kyllingeben og appelsinskræller, udgør 76 kg pr. person pr. år. Men 42 kilo af de 76 kunne have været spist. Det svarer til 105 kg god, spiselig mad pr. år for en gennemsnitlig dansk familie i egen bolig. Projektet resulterede i kampagnen ’Brug mere – spild mindre’.

Det er muligt at gennemføre analyser, der inden for forskellige sektorer både kortlægger mængden af madspild, og hvor det sker, så der efterfølgende kan laves målrettede indsatser for at mindske det. I Aarhus Kommune har man en formodning om, at madspilet ligger på 40 % på ældreområdet, og man har derfor igangsat en analyse.

Madspild er kommet på skoleskemaet! Stop Madspild er et gratis tilbud til de ældste elever i folkeskolen om at arbejde journalistisk og projektorienteret med madspild. Materialerne består af temahæfter om madspild, fem journalistiske værktøjshæfter, lærervejledning, en lille håndfuld film og en linksamling. Gennem research, journalistisk metode og medieproduktion vil eleverne arbejde med emnet.

Stop madspild - En undervisningskampagne

Staten, regioner og kommuner kan arbejde for at minimere madspild i egne kantiner, herunder servere mad i individuelt tilpassede portioner. I fx Albertslund Kommune vejer og analyserer man løbende madaffaldet, bruger resterne kreativt til nye retter, og sælge rester i doggy bags til medarbejderne. På den måde smider man nu kun 700 kg madaffald ud årligt – og ikke mere end 3 tons mad ud årligt, som ville være det normale tal.

Læs historien fra Albertslund Kommune.

Staten kan sætte nationalt mål for reduktion af madspild. Den Nederlandske regering har en målsætning om at reducere madaffald med 20 % i 2015, og EU har i 2014 annonceret et 2025-mål på 30%.

Kommuner kan støtte initiativer om rådgivning af borgerne. I Bruxelles viste et lille pilotprojekt i 2004 med intensiv rådgivning af husholdningerne i tre måneder, at madspildet kunne reduceres med 80 % eller 12 kg. Vejledningen bestod af planlægning af indkøb, opbevaring af madvarer, anvendelse af madrester.

 

Roskilde Festival har i 2014 samarbejde med bevægelsen mod madspild ”Stop Spild Af Mad” indsamlet tæt på 30 ton overskudsmad fra festivalens madboder, som deles ud til blandt andet herberger, krisecentre, væresteder, varmestuer, centre for psykisk syge og asylcentre på Sjælland.

Se videoen fra Roskilde Festival.

Staten kan stille krav i forbindelse med sagsbehandlingen af godkendelser til virksomheder omfattet af IE-direktivet (2012/05) om, at ansøgningen skal indeholde oplysninger om affaldsforebyggelse på virksomheden. Den bedst tilgængelige teknik i forhold til reduktion af spild i produktionen fremgår af BREF-dokumentet for fødevare-, drikke- og mælkeindustrien. Statens miljøcentre kan være opmærksomme på kravene om affaldsforebyggelse i deres sagsbehandling.

Staten kan støtte organisationer, der formidler overskudsmad fra fx detail- og engroshandelen samt fødevareindustrien til værdigt trængende.

Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer gennemførte i 2012 en grundig og omfangsrig analyse af danskernes madspildsadfærd og forandringspotentiale. Den viste blandt andet, at det er nødvendigt at åbne danskerne øjne for eget madspild og forsyne dem med konkrete redskaber, der kan mindske madspild. Det resulterede i en kampagnen ’For Resten Danmark’.

GUDP har i 2012 støttet et antal af projekter, hvori der indgår reduktion af madspild, reducering af råvarespild og bedre ressource- og råvareudnyttelse.

Læs mere om GUDP

Staten kan være mere opmærksom på følgevirkningerne ved håndhævelse af mærkningsreglerne i tilfælde, hvor det ikke er forbundet med sundhedsmæssige risici.

Der kan arbejdes for at ændre EU-reglen om, at æg ikke må sælges senere end syv dage før udløb af datomærkningen.