Fødevare-, køle- og emballageindustri

Økonomiske beregninger fra Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet (DJF) og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet (FOI) i 2011 viser, at fødevareindustrien hvert år har et madspild svarende til ca. 740 mio. kr.

Det betyder, at der er god økonomi i at styrke indsatsen for mindre madspild.

Her på siden kan du læse om, hvad andre har gjort for at mindske madspildet i fødevare-, køle-, og emballageindustrien. Du kan også finde inspiration til, hvordan du kan samarbejde med eksempelvis myndigheder eller detailhandlen.

Hvis du repræsenterer en myndighed eller organisation, og gerne vil igangsætte aktiviteter rettet mod netop fødevare-, køle- og emballageindustrien, kan du også med fordel læse med her på siden og samle inspiration.

Aktiviteter til inspiration

Fødevare-, køle-, og emballageindustrien, der ønsker at yde en indsats mod madspild, kan:

Industrien kan kortlægge deres eget affald og sætte pris på. MAMBO er et redskab udviklet af det flamske affaldsagentur OVAM. Med dette program kan virksomhederne beregne den faktiske pris af det affald, som virksomheden genererer. Programmet medtager i beregningerne således både prisen på de spildte materialer, værditilførslen ved det arbejde, der ligger i produktionen af affaldet og endeligt omkostningerne ved at bortskaffe dette. Omkostningerne ved affaldsgenereringen er ofte 10 gange højere end den pris, der betales for affaldshåndteringen, og udgør op mod 5 % af den samlede produktionspris.

I 2012 gennemførte Arla Foods en kampagne mod madspild på over 2,25 mio. af deres mælkekartoner. Kampagnen var udviklet i samarbejde med organisationen Stop Spild af Mad og havde til formål at sætte fokus på problemets omfang og at engagere brugerne til at komme med gode råd og idéer til fremtidige løsninger fra Arla.

Læs gode råd fra Arla

I 2014 var der over 250 fødevarebanker fordelt på 21 europæiske lande. Det er muligt at forære fejlproduktioner til fødevarebanker eller andre sociale organisationer. Opgørelser viser, at verdens fødevarebanker pr. ultimo 2014 tilsammen har distribueret 402.000 tons mad til 5,7 mio. mennesker.

Læs mere om fødevarebanker.

Det er muligt at forlænge holdbarhed af fødevarer ved teknologiske løsninger fx lavere temperatur (fra 5 til 2 grader) i kølekæden. Eksempelvis har Danfoss lanceret to nye produkter i 2011.

Arla Foods samarbejder med et konsortium med InMold Biosystems, Danapak Flexibles og DTU om at udvikle en prægningsteknologi til at fremstille store arealer af overflade-strukturerede folier. Strukturerne kan tilføre overfladerne nye funktioner, der fx blive fødevareafvisende og anvendes på indersiden af yoghurtkartoner, så de kan tømmes helt og dermed minimere fødevarespildet.

McDonald’s fortæller om initiativet om mindre spild af mad til deres ca. 4.000 medarbejdere på intranettet. Her giver de også tips til, hvordan medarbejderne selv kan få mindre spild, når de tilbereder mad hjemme i deres eget køkken.

Fra september 2014 er en ny mærkning ’Bedst før’ indført. Nu kan der stå ’Bedst før’ på havregryn, knækbrød og yoghurt. Mange forbrugere misforstår nemlig ’Mindst holdbar til’ og kasserer derfor gode fødevarer.

Den kan have stor effekt at udvikle emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges, og emballage, der kan genlukkes, når den er åbnet. I Norge har man lavet forsøg med at sælge rucolasalat med genlukkelige emballager – og denne type emballage udgør nu 70 % af omsætningen.

Arla Foods gennemførte i 2012 en kampagne på Facebook og Twitter, hvor de opfordrede brugerne til at fortælle, hvilke mejeriprodukter de ofte ikke kunne bruge helt op. På baggrund af disse input udviklede Arla Foods fem videoer til YouTube med tips og idéer til at bruge resterne i forskellige sammenhænge.

Fødevareindustrien kan ved at kortlægge madspild i branchen bidrage til en bedre kortlægning af madspild nationalt.

Man kan reducere madaffaldet via øget kontrol med virksomhedens råvarer og produkter. Virksomhedsinterview med fødevareproducerende virksomheder i Sverige har vist, at bedre hygiejne, bedre kontrol med flowet af råvarer og produkter i virksomhederne samt bedre information til virksomhedernes ansatte, er med til at mindske madspildet. Ligeledes kan bedre kommunikation i kæden fra producent til aftager være med til at mindske lagertiden hos producenterne og dermed øge tiden, som produkterne kan holde sig hos forbrugerne.

Det er muligt at undgå mange tilbagekaldelser af fødevarer ved at opstramme rutiner for varedeklarering og datomærkning.

REFOOD er en mærkningsordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse. Medlemskab er gratis og kræver, at man vælger tre madspildsreducerende initiativer blandt vores mange gode forslag samt har en ordning for genanvendelse af madaffald. REFOOD mærket er en tillidsbaseret certificering, som bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild og mere genanvendelse. Mærket er etableret i et samarbejde mellem Daka Denmark, Stop Spild af Mad, Landbrug & Fødevarer, Unilever Food Solutions og Agro Business Park.

Læs mere på hjemmesiden www.refoodlabel.dk

Arla har testet muligheden for et samarbejde om uddeling af overskydende fødevarer med Fødevarebanken. Der er bl.a. videredistribueret produkter, der er tæt på sidste salgsdato og i en fortsat god kvalitet.

Svineslagterierne har altid haft fokus på at udnytte alle dele af grisen til human konsum, som tillades inden for de lovgivningsmæssige eller æstetiske årsager. Danish Crown har fx ansat en biproduktchef for at identificere nye markeder eller alternative anvendelser af de dele af grisen, hvor anvendelsen ikke er begrænset gennem lovgivningen.

Danish Crown har i samarbejde med en emballageleverandør igangsat et udviklingsarbejde, der sigter på at integrere pH-regulering i emballagen, som vil kunne forlænge holdbarheden af fersk kød. På den måde kan madspildet reduceres i detailleddet og hos forbrugeren.

Tre saucer fra Arla Karoline’s Køkken® laves i portionsstørrelse på 250 ml. Formålet er at tilgodese behovet for en mindre portionsenhed - og dermed reducere madspild hos mindre husstande.

Biprodukter fra slagtedyr klassificeres i dag som spild. Danish Crown er lykkedes med at flytte denne form for biprodukter højere op i fødekæden. Det giver en bedre udnyttelse af disse biprodukter. Det er i 2012 lykkedes for Danish Crown at finde afsætning af bl.a. grisehjerner og sohoveder til human konsum, og nogle biprodukter er blevet flyttet over i kategorien dyrefoder.

Det er muligt at minimere madspild vha. nye emballageformer. Det kan fx være emballagestørrelser til alle typer forbrugere (også singler), emballageoptimering med henblik på øget holdbarhed samt emballager, der mindsker restindholdet, når forbrugeren har tømt emballagen. I Sverige har Vinnova, en statslig styrelse under det svenske erhvervsministerium, i maj 2014 bevilget 500.000 SEK til forskningsprojektet ”Förpackningssystem för minskat matsvinn”. Formålet er at udvikle ressourcesmarte emballageløsninger. I Danmark søsatte Teknologisk Institut i 2014 – sammen med bl.a. Coop, Tulip og gartneriet AP Grønt – et projekt, der skal munde ud i udvikling af ny emballage, der passer bedre til danskernes familiemønstre og købsvaner.

Ved udviklingen af Harmonie® Økologgerne, der består af en række nøglehulsmærkede yoghurtprodukter til børn, udviklede Arla Foods et bæger, der er 33 % mindre end øvrige standardbægre til yoghurt. Portionsstørrelsen passer dermed i højere grad til forbrugssituationen hos børn.

Holdbarhed har betydning for madspild hos forbrugerne. Det kræver imidlertid andre emballageformer. Danish Crown har igangsat analyse af, om det er muligt at vakumere i højere grad. Derudover har Danish Crown igangsat en undersøgelse af forbrugernes holdning til anderledes emballage.