Detail- og engroshandel

En undersøgelse fra Miljøstyrelsen (2014) viser, at detail- og engroshandel hvert år smider 167.000 ton mad ud. Det er hverken godt for forretningen eller miljøet.

Ved at mindske madspildet er det muligt at reducere jeres udgifter til både indkøb og affaldsbehandling og samtidigt skåne miljøet. I kan også bruge det til at støtte op om en bæredygtig profil –og dermed både styrke jeres brand over for forbrugerne.

Her på siden kan du læse om, hvad andre har gjort for at mindske madspildet i detail- og engroshandel. Du kan også finde inspiration til, hvordan du kan samarbejde med eksempelvis fødevareproducenter eller myndigheder.

Hvis du repræsenterer en myndighed eller organisation, og gerne vil igangsætte aktiviteter rettet mod netop detail- og engroshandel, kan du også med fordel læse med her på siden og samle inspiration.

Aktiviteter til inspiration

Detail- og engroshandel, der ønsker at yde en indsats mod madspild, kan:

Ved at begrænse tilbudskampagner med mængderabat og store pakninger eller indføre fleksible mængderabatter kan man mindske madspildet hos forbrugeren. Den engelske supermarkedskæde Tesco har i januar 2010 lanceret konceptet ”Buy One Get One Free Later” for friske varer, hvor forbrugeren får en volumenrabat ved at kunne afhente et styk af samme vare gratis senere, når de har brug for varen.

Det er mulighed for at markedsføre fødevarer i emballager, der minimerer madspild hos forbrugeren, fx gennem variation i størrelse og længere holdbarhed ved emballageoptimering. Det kan være emballagestørrelser til alle typer forbrugere (også singler), emballageoptimering med henblik på øget holdbarhed samt emballager, der mindsker restindholdet, når forbrugeren har tømt emballagen.

Markedsføre fødevarer i emballage, der er mulig at åbne, efterhånden som produktet skal bruges, og emballage, der kan genlukkes, når den er åbnet.

I 2015 havde FødevareBanken mere end 150 frivillige medarbejdere, som modtog donationer og udleverede i alt 685 tons overskudsmad til 105 faste modtagerorganisationer.

COOP har sat fokus på madspild ved at involvere og engagere forbrugerne og andre aktører i at finde løsninger på madspildsproblematikken ved konkurrencen COOPs Grøn Idépris. De Samvirkende Købmænd (DSK) iværksatte i 2012 en lignende konkurrence, hvor købmændene indsendte deres bud på, hvordan butikker kan mindske madspild. Det udmøntede sig i en liste med ideer, der blev bragt til inspiration for andre i DSK’s nyhedsbrev til købmændene.

Detailhandlen kan påvirke til mindre madspild ved at formidle flere og bedre oplysninger til forbrugerne om fødevarers holdbarhed og betydningen af datomærkningerne "Bedst før/Mindst holdbar til" og ”Sidste salgsdato”. Bl.a. ved at sætte fokus på lugt, smag og udseende frem for alene at se på datomærkningen.

Detail- og engroshandlen kan opfordre leverandører og centrallagre til at levere fejlmærkede eller overskydende madvarer til fødevarebanker.

Detailhandlen kan fortælle om initiativer til mindre spild af mad til egne medarbejdere på intranettet. Her kan man også give tips til, hvordan medarbejderne selv kan få mindre spild, når de tilbereder mad hjemme i deres eget køkken.

 

Detailhandlen kan informere kunderne om nødvendigheden af at have et mindre udbud af ferske varer (fx brød) ved lukketid, idet fyldte hylder lige før lukketid kan medføre store mængder madspild. ”Butiksopdragelse” gennem oplysning og uddannelse med fokus på, at det kan være OK at have udsolgt – eller tæt på.

Detailhandlen kan samarbejde direkte med leverandører for at forkorte den tid, det tager for fødevarer at komme fra mark til butikken. I England har supermarkedskæden Tesco bl.a. arbejdet direkte med leverandørerne for at mindske spildet af druer.

Indgå en frivillig aftale med staten og producenter om reduktion af madspild. Der er i UK indgået en frivillig aftale mellem WRAP (affalds og ressource program i England) og de store detailhandelskæder om at reducere mængden af både mad- og emballageaffald fra husholdningerne. Aftalen kaldes the Courtauld Commitment.

Butikker kan informere forbrugerne om, hvordan de bedst opbevarer deres fødevarer – og dermed mindsker madspildet. Det kan både ske med information om, hvor forbrugeren bør opbevare sine fødevarer, og hvilken emballage der er egnet til forskellige fødevarer.

Detailhandlen kan tilbyde opskriftsbøger på restemad eller opskriftsdatabaser med tøm køleskabet-funktion. Coop har eksempelvis markedsført restemad i tilbudsaviser og udgivet kogebogen ”Rig på rester”.

Få kortlagt og optimeret mængden af madspild i detailhandlen. I Finland er udviklet et program, som hjælper en virksomhed til at udvikle sin egen håndtering af affald og at reducere mængden af affald. Programmet er et benchmarking værktøj (PETRA Affald Benchmarking), der sammenligner de mængder af affald, som virksomheden producerer med gennemsnittet fra lignende typer af virksomhed.

Forlæng holdbarhed af fødevarer ved teknologiske løsninger fx lavere temperatur (fra 5 til 2 grader) i kølekæden. I England har supermarkedskæden Tesco fx indført et nyt temperatur kontrolsystem for at sikre, at bananer holder sig længere under transporten – og for dermed at undgå, at hver femte banan ender som madspild.

Ved at øge brugen af rabat på varer, der er tæt på udløbsdato, eventuelt gennem automatiseret nedsættelse af prisen, kan detailhandlen bidrage til at mindske madspildet. Varerne kan evt. placeres i særskilte montre, så de er nemme at finde. Det gør blandt andre Irma, Kvickly og Fakta. Også REMA 1000 har indført et system for bedre og tydeligere skiltning af madvarer, der er ved at nå sidste holdbarhedsdato (’datovarer’), og som sælges til stærkt reducerede priser. Salget blev i 2012 sat i system gennem bedre skiltning via plakater, hyldeforkanter og mærkater på varer, som er ved at nå sidste holdbarhedsdato. Initiativet skal gøre det nemmere for forbrugerne at gøre et godt køb og samtidig bidrage til at reducere madspildet.

Læs mere om Rema 1000

Detailhandlen kan oplyse og uddanne sine medarbejdere med henblik på korrekt håndtering af frugt og grønt (sikre at varerne konstant holdes kølige og håndteres skånsomt, så fx æbler ikke stødes).

COOP har i 2014 lanceret et Madspildsmanifest, hvor deres mål bl.a. er at reducere madspildet med 10 % hvert år frem til 2015.

Læs mere om COOP's madspilsmanifest.

Detailhandlen kan ansætte eksperter til at rådgive om reduktion af madspild på butiksniveau. Eksempelvis har den internationale supermarkedskæde Ahold optimeret vareflowet i butikkerne og sat fokus på spild ved at måle det. Desuden har de ansat eksperter, som har rådgivet de butiksansatte om reduktion af spild. Alene i Nederlandene har Ahold sparet omkring € 40 millioner per år ved affaldsforebyggelse.

REFOOD er en mærkningsordning for virksomheder og organisationer i fødevare- og servicesektoren, som gør en indsats mod madspild og for genanvendelse. Medlemskab er gratis og kræver, at man vælger tre madspildsreducerende initiativer blandt vores mange gode forslag samt har en ordning for genanvendelse af madaffald. REFOOD mærket er en tillidsbaseret certificering, som bygger på en fælles vision om en bæredygtig fødevare- og servicesektor, præget af mindre ressourcespild og mere genanvendelse. Mærket er etableret i et samarbejde mellem Daka Denmark, Stop Spild af Mad, Landbrug & Fødevarer, Unilever Food Solutions og Agro Business Park.

Læs mere på hjemmesiden www.refoodlabel.dk

Arbejd for gensidigt forpligtende aftaler mellem producenter og detailhandel om levering og aftag af frugt og grønt. Og gerne aftaler, der løber over længere perioder.

Man kan i højere grad sælge frugt og grønt i forskellige størrelser ved at afregne efter vægt frem for stykpris, ligesom man gør i mange andre lande. I Danmark er det ofte per stk. Det betyder bl.a., at små grøntsager eller frugt ikke kan sælges her i landet og derfor kasseres allerede i gartnerierne. Dog er REMA1000 gået over til vægtpriser for visse varer.

Læs historien fra REMA 1000.

Hvis det bliver tilladt i Danmark at sælge fødevarer, som har overskredet "bedst før/mindst holdbar til", kan der oprettes butikker, som sælger disse. I England er der flere onlinevirksomheder, der sælger fødevarer fra supermarkederne, der har overskredet deres ”bedst før/mindst holdbar til” dato, fx Approved Food og Home Bargains. Varerne sælges til en fjerdedel af prisen, og udgør ingen sundhedsrisiko, da der ikke sælges varer, der har overskredet deres ”sidste anvendelsesdato”. Onlinevirksomhederne køber varerne fra leverandører, grossister og supermarkeder.

Læs mere om approved food

Butikker kan sælge kasser med ingredienser, der er afmålt til et færdigt måltid. Det gør det nemt for den travle forbruger at handle ind, men det er også med til at mindske madspildet, idet forbrugerne på den måde undgår at købe en hel pakke/pose af hver ingrediens, som de måske ikke forventer at få spist.