Biogas

Biogas bliver et væsentligt bidrag til fremtidens energiforsyning, og det er derfor afgørende, at anlæg, arkitektur og landskab bliver tænkt sammen.

Miljøstyrelsen vejleder om landskabsvaretagelsen i forbindelse med placering og udformning af biogasanlæg. I samarbejde med Realdania om projektet Biogasanlæg - Arkitektur og Landskab, er der udviklet viden om og metoder til sikring af arkitektoniske og landskabelige kvaliteter i forbindelse med planlægning og placering af biogasanlæg i det åbne land.

Pjecen præsenterer hovedresultaterne af et projekt, hvor der var arbejdet på at bruge arkitektur bedst muligt til at håndtere den udfordring der ligger i at bygge disse relativt store tekniske anlæg i det åbne land med respekt for de landskabelige værdier. Med erfaringer fra syv pilotprojekter er der defineret otte anbefalinger i forhold til arkitektur for biogasanlæg.

Biogasanlæg - arkitektur og landskab, 2013