Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Miljøtilsyn

Factorious _1170x 400

Kommunerne og Miljøstyrelsen skal føre et aktivt og opsøgende miljøtilsyn. Der skal føres tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven eller husdyrgodkendelsesloven, overholdes. Derudover føres der bl.a. tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår i miljøgodkendelser og tilladelser overholdes.

Et godt miljøtilsyn handler ikke kun om kontrol, men i lige så høj grad om vejledning og forebyggelse. Virksomheder og landbrug får gennem dialogen i miljøtilsynet mulighed for at tilpasse produktion og praksis, inden der er tale om en egentlig overtrædelse af gældende love og regler.

Når det fungerer godt, kan tilsynet også være med til få fokus på ressourceoptimering i virksomheden og på den måde være værdiskabende. Hos mindre virksomheder er miljøtilsynet med til at skærpe fokus på miljø, mens det for større virksomheder bl.a. er muligheden for dialog og gennem dialog at forebygge miljøproblemer, der er det centrale.

Centralt element i forebyggelse af miljøproblemer

En veltilrettelagt og effektiv tilsynsindsats er et centralt element i forebyggelse af miljøproblemer, og miljøtilsynet er væsentligt ud fra både en miljø-økonomisk synsvinkel og for borgernes, virksomheders og landbrugs oplevelse af retsbevidsthed. Der kan være en forventning fra borgere om, at miljømyndighederne sikrer en miljøtilstand, der er forsvarlig.

Hvis miljøtilsynet ned- eller bortprioriteres i længere perioder, vil en del af incitamentet til at overholde lovgivningen bortfalde. Tilsynet spiller med andre ord en vigtig rolle i at få love, regler og herunder miljøgodkendelser til at virke i praksis.


På siderne herunder kan du læse mere om: