Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise. Læs mere om cookies

Triclosan

I Danmark er det primært i nogle få produkter, som enkelte tandpastaer og deodoranter, man kan finde triclosan. Miljøstyrelsen vurderer, at der på nuværende grundlag ikke er en sundhedsrisiko for forbrugere, der har anvendt eller anvender tandpasta med triclosan. Alligevel anbefaler styrelsen, at man undgår triclosan, da det er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier. Desuden er stoffet mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Hvor findes det?

Triclosan er tilladt at anvende som konserveringsmiddel i udvalgte kosmetiske produkter i en koncentration på op til 0,3 %. Hvis et kosmetisk produkt indeholder triclosan, skal det fremgå af indholdsdeklarationen. Ifølge en kortlægning foretaget af Miljøstyrelsen i 2006, findes 99 % af forbruget af triclosan i kosmetik, primært tandpasta og i mindre grad deodoranter. Forbruget fra 2000-2004 var stærkt faldende, især inden for deodoranter. Ifølge Brancheforeningen for Sæbe, Parfume og Teknisk-kemiske artikler er status i dag (marts 2013), at triclosan kun anvendes i nogle tandpastatyper og muligvis i få deodoranter.

Triclosan har også tidligere kunnet findes i rengøringsmidler, men i dag er der ikke længere triclosan i hverken vaske- eller rengøringsmidler til private forbrugere på det danske marked.

Derudover er triclosan i 2015 blevet forbudt at anvende i en lang række desinficerende biocidprodukter, da stoffet kan ophobes i naturen og skade miljøet. De såkaldte biocidprodukter skal være væk fra markedet i starten af 2017. Biocidprodukter inkluderer eksempelvis en lang række ’hverdagsgifte’ som algefjerner, myregift og myggespray, og hygiejneprodukter som håndsprit og desinfektionsklude. Triclosan har typisk været brugt i biocidprodukter som desinficerende håndsæbe og i sportstøj.

Sikkerhed for sundhed og miljø

Triclosan er blevet undersøgt grundigt gennem de senere år. Danmark har haft meget fokus på stoffet, dels fordi vi i EU er det land, der har været ansvarlig for at indsamle og vurdere samtlige data på stoffet i forbindelse med godkendelse af triclosan som biocid, dels fordi vi i samarbejde med Holland forsøger at afklare, hvorvidt stoffet kan have hormonforstyrrende egenskaber og/eller kan være særligt problematisk i miljøet (PBT-stof).

Med hensyn til stoffets anvendelse i kosmetik, er det EU's Videnskabelige Komité for Forbrugersikkerhed (VKF), der foretager den endelige vurdering af sikkerheden ved denne brug. VKF har flere gange vurderet sikkerheden ved brug af triclosan i kosmetiske produkter – senest i 2011.

Konklusionen er, at hvis triclosan anvendes i de følgende produkter i den højest tilladte koncentration (0,3 %): tandpasta, deodoranter (kun sticks), håndsæbe og bodyshampoo, ansigtspudder, dækstifter til makeup og specielle negleprodukter (til afrensning af negle før påsætning af kunstige negle) udgør anvendelsen ikke nogen risiko for forbrugeren. Derudover er triclosan vurderet sikker at anvende i mundskylleprodukter i op til 0,2 %.

Anvendes stoffet udover de ovennævnte produkter også i andre produkter som f.eks. bodylotion, vil den samlede udsættelse blive for stor til at tilstrækkelig sikkerhedsmargin kan garanteres. Denne anbefaling er blevet indarbejdet i kosmetikregelsættet i EU og vedtaget i efteråret 2013. Det betyder, at triclosan nu er reguleret således, at stoffet kun må anvendes i de udvalgte produktgrupper, hvor VKF har vurderet, at selv hvis man bruger det hele hver dag, er den samlede udsættelse tilpas lille til, at det stadig er sikkert. Den Videnskabelige Komité anbefaler dog også, at triclosan anvendes med forsigtighed, da man ikke med sikkerhed kan afvise, at stoffet kan udvikle resistens hos bakterier.

Det er således Miljøstyrelsens vurdering, at hvis man ser på udsættelsen fra tandpasta alene, med udgangspunkt i eksisterende data, er der en stor sikkerhedsmargin for, hvornår der kan opstå påvirkninger af sundheden, og det vurderes derfor, at med de produkter, der i dag findes på det danske marked, er der umiddelbart ingen grund til bekymring for forbrugernes sundhed.

Danmark og flere andre medlemsstater har dog pointeret, at såfremt stofevalueringen under REACH frembringer nye konklusioner vedrørende stoffets sikkerhed bør stoffets anvendelse i kosmetik revurderes.

Triclosan er ikke optaget på den danske LOUS (Listen over uønskede stoffer), og triclosan er heller ikke optaget på EU´s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Alligevel har Center for Hormonforstyrrende Stoffer for Miljøstyrelsen i maj 2012 vurderet triclosan i forhold til det danske forslag til kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Her var konklusionen, at triclosan ifølge det danske forslag til kriterier vurderes som hormonforstyrrende. Stoffet er desuden vurderet at kunne skade vandmiljøet.

Det var på denne baggrund, at Danmark i samarbejde med Holland udførte en tilbundsgående vurdering af triclosans potentielle hormonforstyrrende virkninger. Det er foregået under det såkaldte Stofevalueringsprogram under REACH. Konklusionen er, at der kræves flere undersøgelser til at belyse dette. Disse studier bør omfatte både hormonpåvirkningerne hos mennesker og miljø. Desuden er der krævet yderligere undersøgelser af, hvorvidt triclosan besidder særligt miljøfarlige egenskaber i form af persistens, bioakkumulerbarhed og toksicitet (PBT).

Miljøstyrelsens anbefalinger

Da stoffet i mange år har været mistænkt for at kunne medføre resistens hos bakterier, og da Miljøstyrelsen vurderer, at brugen af triclosan i produkter som f.eks. tandpasta er unødvendig, råder Miljøstyrelsen forbrugerne til at vælge produkter uden triclosan:

  • Undgå tandpasta og deodoranter med triclosan. Triclosan er mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier og er i de fleste tilfælde ikke nødvendigt.
  • Særligt til gravide: Vælg svanemærkede produkter (er fri for triclosan). Kan du ikke finde en svanemærket variant, kan du forsøge at undgå triclosan, hvis du vil være ekstra forsigtig. Triclosan mistænkes for at være hormonforstyrrende.
  • Undgå sportstøj, der markedsføres med at være ”antibakterielt”, ”bakteriehæmmende” mm. Det kan indeholde triclosan, der oftest er unødvendigt.

Miljøstyrelsens kortlægninger

Miljøstyrelsen foretog i 2002/2003 en undersøgelse, hvori der blev analyseret for indhold af 6 bakteriedræbende kemikalier i 19 forskellige beklædningsgenstande. Der blev fundet indhold af triclosan i fem produkter: et par dametrusser, en sandal, to par cykelshorts og et par skiunderbukser. Undersøgelsen viste, at brugen af antibakterielt behandlede tekstiler og sko er mest udbredt inden for sportsbeklædning. De antibakterielle midler markedsføres under flere forskellige navne (eks.: "Irgasan", "Actisan", "Tinosan", "Lexol", "Ster-Zac", "Irgacid", "Irgaguard" og "Irga-care").
Det er usikkert om der i dag stadig findes beklædning med triclosan på det danske marked.

Forbruget er faldende

Miljøstyrelsen lavede som nævnt ovenfor i 2006 en kortlægning over forbruget af triclosan i Danmark. Den viste, at forbruget i perioden 2000-2004 er faldet med 54 %. Faldet i mængden af triclosan i tandhygiejneprodukter i omtalte periode var på 37 %, mens det for deodoranter var 79 %, og for en gruppe andre kosmetiske produkter var faldet 85 %. Miljøstyrelsen vil i løbet af 2016 undersøge det danske marked for kosmetiske produkter indeholdende triclosan, for at få bekræftet, om forbrugernes udsættelse for stoffet sker fra få kosmetiske produkter.

Mere viden:

Triclosan i forbrugerprodukter, 2002
Antibakterielle midler i beklædningsgenstande, 2003
Kortlægning af triclosan, 2006