Kviksølv

På grund af kviksølvs negative effekter i mennesker og miljø er brugen af kviksølv begrænset eller forbudt i mange produkter.

Kviksølv er en af de farligste miljøgifte, der findes, og Danmark arbejder, både i EU og internationalt, på at få så omfattende begrænsninger som muligt, herunder både forbud mod anvendelse og eksport for at minimere udslippene på global basis.

Hvad er kviksølv

Kviksølv (Hg) er det eneste rene metal, der er flydende ved stuetemperatur. Især på grund af dets miljøfarlighed har anvendelsen af kviksølv været under kraftig reduktion i Danmark igennem de sidste mange år.

Kviksølvs kogepunkt er lavt, hvilket medfører, at der ved stuetemperatur sker en betydelig afdampning af kviksølv. Det betyder også, at kviksølv på dampform kan spredes over tusindvis af kilometer fra udledningskilden, og at der derfor er lave koncentrationer af kviksølvdamp til stede i atmosfæren. Som det eneste flydende metal og i kraft af en række andre teknisk fordelagtige egenskaber har kviksølv været anvendt af mennesker i årtusinder og til en lang række formål.

Sådan påvirker kviksølv miljø og mennesker

Kviksølv kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Den måske alvorligste er skade på menneskers nervesystem allerede i fosterstadiet med en risiko for langsommere indlæring og udvikling hos børn.

Undersøgelser har vist, at sådanne skader sandsynligvis finder sted selv ved meget lave koncentrationer af kviksølv. Undersøgelser i USA har vist, at op til 8% af en repræsentativ gruppe kvinder havde kviksølvkoncentrationer i blodet på niveauer, der ikke kan udelukkes at give sådanne skader på de børn, som de føder.

Kviksølv er fundet overalt på kloden i både mennesker og dyr. Der sker en opkoncentrering i fødekæden, så rovdyrene øverst i fødekæden har en højere belastning end dyr på et lavere trin i fødekæden. Kviksølv er konstateret i dyr og mennesker på Grønland og andre arktiske områder, hvilket understreger, at der er tale om et globalt problem, da der ikke er lokale kilder af betydning, og at der derfor må ske en betydende transport via luften.

Metallisk kviksølv omformes naturligt i miljøet af mikroorganismer til methylkviksølv, der opkoncentreres kraftigt i fødekæden. De største koncentrationer findes derfor i rovfisk, dyr og fugle højt i fødekæden. Fisk med kviksølvindhold, der kan give skadevirkninger ved stor indtagelse, er påvist de fleste steder på kloden. Kviksølv findes også naturligt i miljøet. Det er meget vanskeligt at opgøre forholdet mellem menneskeskabte og naturlige kilder præcist, men den største del kommer uden tvivl fra de menneskeskabte kilder.

Listen over uønskede stoffer

Kviksølv og kviksølvforbindelser er på listen over uønskede stoffer. I den forbindelse bliver
anvendelsen og reguleringen af kviksølv og kviksølvforbindelser sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013. Herefter udarbejdes en strategi til at håndtere de fundne udfordringer.

Læs her mere om kortlægningen og strategien .

Forbrug

Globalt set er blandt andet chlor-alkali produktion, guldudvinding i mindre målestok, måle- og kontroludstyr og tandfyldninger blandt de store enkeltanvendelser. På europæisk plan er det især chlor-alkali produktionen, der er dominerende mængdemæssigt.

Det danske forbrug af kviksølv er faldet meget det sidste årtier og er nu forholdsvist beskedent. En rapport fra 2003 opgør kviksølvforbruget til 2.100-5.000 kg/år, mens importen af kviksølv og kvikholdige varer har været af størrelsen 2.000-3.800 kg/år, og eksporten med færdigvarer har været ubetydelig.

Miljøprojekt nr. 808: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001, 2003

I rapporten skelnes mellem tilsigtet og utilsigtet forbrug af kviksølv. Det utilsigtede "forbrug" af kviksølv består af kviksølv som følgestof i kul og andre varer. Det fremgår af rapporten, at den største tilsigtede anvendelse er kviksølvamalgam til tandfyldninger. Denne anvendelse svarer til ca. 1/3 af det samlede forbrug og 70-80 % af det tilsigtede forbrug. Mindre anvendelser omfatter lyskilder, batterier, termometre, måle kontroludstyr og laboratoriekemikalier. De samlede tilsigtede anvendelser er anslået til at svare til ca. halvdelen af det samlede forbrug.

Brugen af kviksølv er generelt i tilbagegang. Det samlede forbrug i 2001 var ca. 20 % af forbruget i 1982/83. For de tilsigtede anvendelser er forbruget faldet til 10 % af forbruget i 1982/83.

De internationale og ikke mindst nationale reguleringer har betydet, at de anvendelser, der ikke har været udsat for samme pres – og hvor presset for udvikling af alternativer derfor ikke har været så stort - nu er blevet mere synlige i forbrugsmønstret. Det drejer sig for eksempel fortsat om tandfyldninger, om knapceller af andre typer end kviksølvoxid og om lyskilder. Også udslip fra kviksølv som følgestof i kul falder fortsat; primært fordi energiproduktionen i Danmark skifter væk fra kul for at mindske udledningen af kuldioxid og en række andre forurenende stoffer.

Sådan ender kviksølv i mennesker og miljø

Kviksølv indtages af mennesker fra en række forskellige kilder. Der kan indtages betydelige mængder gennem amalgam-fyldninger i tænderne, men den alvorligste kilde er fisk og andre fødevarer med tilknytning til vandmiljøet. Det skyldes, at kviksølvet her hovedsageligt findes som kviksølvforbindelsen methylkviksølv, der på grund af en lettere optagelse og opkoncentrering i kroppen har en reel giftvirkning, der er større end metallisk kviksølv.

Nedenfor er de vigtigste danske kilder kort gennemgået. Det understreges, at der er væsentlig forskel på de danske kilder og kilder til kviksølv på et globalt plan. F.eks. findes der ikke chlor-alkali anlæg i Danmark.

Den vigtigste danske kilde til udslip til luft er forbrænding, hvilket sandsynligvis skyldes tilførslen af kviksølv med batterier, kontakter og relæer samt tandfyldninger. Den næststørste kilde til udslip til luft er kulkraftværker. Udslip til vand sker via spildevand fra kommunale renseanlæg, som vurderes primært at være belastet med kviksølv fra tandklinikker. Udslip til jord sker især via spildevandsslam og kirkegårde (tandfyldninger). Langt hovedparten af kviksølv lagt i deponi findes i restprodukter fra affaldsforbrænding. Disse lægges i deponi i udlandet.

Der foregår en væsentlig indsamling af brugt kviksølv og kviksølvholdig affald i Danmark. Således indsamles der årligt 2-4 tons kviksølv med affald. Affaldet eksporteres.

Se også:
Hudblegemidler med kviksølv i nørrebrobutikker (Pressemeddelelse juni 2007) Salgsforbud mod kviksølvholdige cremer (nyhed juni 2007)

Lovgivning

Kviksølv er omfattet af en del forskellige lovgivninger af både EU- og national karakter.

EU-lovgivning omfatter bl.a.

  • Forordning 304/2003 om forudgående samtykke i forbindelse med eksport af farlige kemikalier (gennemfører Rotterdam-konventionen i EU) Faktaark: Eksport og import af farlige kemikalier
  • Direktiv 2002/95/EC om begrænsning af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet) Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)
  • Direktiv 91/157/EC om batterier og akkumulatorer der indeholder farlige stoffer - er på vej til at blive afløst af et nyt direktiv (forslag: COM(2003)723)
  • Direktiv 2000/53/EC om bilskrot
  • Direktiv 89/677/EEC har givet anledning til ændring af en række direktiver om fx pesticider, biocider, legetøj og kosmetik vedr. indhold af kviksølv.
  • Direktiv 76/769/EEC om begrænsning af markedsføring og anvendelse af visse farlige stoffer - Kommissionen har fremlagt ændringsforslag vedr. kviksølv i måleinstrumenter, som påregnes 2. behandlet i løbet af foråret 2007 (COM(2006)69)

Danmark har indført regler, der er mere vidtgående end EU-reglerne. Du kan finde mere om disse regler her:
Faktaark: Kviksølv

Internationalt: Danmark arbejder for at få etableret en international juridisk bindende regulering af kviksølv.

For at fremme forståelsen blandt beslutningstagere i internationale fora om nødvendigheden af, at en global juridisk bindende regulering af kviksølv er nødvendig for at reducere de skadelige effekter af kviksølv på den menneskelige sundhed og miljøet, har Nordisk Ministerråd støttet produktionen af en folder om kviksølv. Folderen beskriver hovedargumenterne for nødvendigheden af et bindende instrument, baseret på videnskabelige undersøgelser og de nordiske erfaringer med nationale reguleringer af kviksølv.

Nordisk Ministerråds folder om kviksølv:
Engelsk udgave
Fransk udgave
Spansk udgave
Russisk udgave
Kinesisk udgave

Hvad kan du gøre

Langt de fleste forbrugerprodukter må ikke indeholde kviksølv i Danmark. Dog er der enkelte produkter, hvor kviksølv er nødvendigt for produkternes funktion. Det gælder f.eks. elsparepærer. Disse bør derfor afleveres særskilt og ikke ende i dagrenovationen.

Litteratur/Rapporter

Der findes en mængde international litteratur og hjemmesider om kviksølv. Nedenfor er kun nævnt et lille udvalg.

Rapport, der beskriver danske forhold i detaljer:
Miljøprojekt nr. 808: Massestrømsanalyse for kviksølv 2001 , 2003

Kviksølv i arktis:
Kviksølv i arktis på Miljøstyrelsens hjemmeside

Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) and Arctic Council Action Plan to Eliminate Pollution of the Arctic (ACAP): January 2005 (pdf, 876 kB)

AMAP the Arctic Monitoring and Assessment Programme:
www.amap.no

Arctic Contaminants Action Program, ACAP:
www.acap.arctic-council.org

Internationalt:
UNEP Chemicals hjemmeside om kviksølv og andre metaller, UNEP Governing Council beslutninger om kviksølv, the Global Mercury Programme, information og links vedr kviksølv:
www.chem.unep.ch/mercury/

Mercury - a global pollutant requiring global solutions (pdf, på norden.org)
Nordisk ministerråds beskrivelse af kviksølvproblemer og løsninger

Den Europæiske Kommissions hjemmeside om kviksølv (på ec.europa.eu)
EUs kviksølvstrategi mv.

Zero Mercury Global Campaign
http://www.zeromercury.org