Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere er kemikalier, der kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn. Flammehæmmerne kan dog med tiden frigives og nogle af dem ophobes i miljøet, og mistænkes for at være årsag til fosterskader og for at være hormonforstyrrende.

På globalt plan udgør bromerede flammehæmmere ca. 20 vægt-% af markedet for flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere bliver oftest brugt i elektronik.

De mest brugte bromerede flammehæmmere

Ifølge Miljøstyrelsens kortlægning fra 2013 findes der omkring 70 kommercielt tilgængelige bromerede flammehæmmere. De mest brugte og kendte er:

  • TBBPA (tetrabromobisphenol A) som for eksempel indbygges i plast til printkort i elektronik og tilsættes i computerkabinetter.
  • HBCDD (hexabromo cyklododecane) hvor brugen er stærkt reguleret og derfor kun må bruges som flammehæmmer i visse typer af isoleringsskum i bygninger i en begrænset årerække
  • deca-BDE (decabromo diphenylether) der bruges som brandhæmmer i bl.a. transportmidler, store industrielle installationer og maskiner.

Brugen af bromerede flammehæmmere 

Ifølge opgørelser fra 1997 er den samlede anvendelse af bromerede flammehæmmere i færdigvarer i Danmark mellem 320-660 tons/år. 70 % af de bromerede flammehæmmere bliver brugt i elektronik. 90 % af de produkter på det danske marked, der indeholder bromerede flammehæmmere, importeres fra udlandet.

En undersøgelse fra 2013 af kontorstole, madrasser, stole/lænestole og en plaid peger på, at danske producenter og forhandlere ikke tilsætter bromerede flammehæmmere i deres møbler - hverken i tekstilet/betrækket eller i skummet. Undersøgelsen er dog alene en stikprøve med i alt 15 prøver blandt de omtalte omtalte typer produkter fra dem, der havde afgivet svar i en forudgående spørgeskemaundersøgelse. Se neden for under afsnittet ”ikke-bromerede flammehæmmere” om fund af spor af klorerede flammehæmmere i samme undersøgelse. Læs nyheden og se undersøgelsen her.

Lovgivning der begrænser bromerede flammehæmmere

De mest problematiske bromerede flammehæmmere er reguleret i henholdsvis RoHS direktivet, REACH- og POP-forordningerne og globalt i Stockholmkonventionen.

Siden 2004 har penta-BDE og octa-BDE, været forbudt i EU i alle produkter. De hører til gruppen polybromerede diphenylethere (PBDE).

Siden 2006 har deca-BDE og PBB (polybromerede bifenyler) været forbudt i EU i elektronik. Samtidig er PBB også forbudt i EU i tekstiler.

HBCDD er optaget under Stockholmkonventionen med forbud mod produktion og brug af stoffet - med en tidsbegrænset undtagelse for brugen i visse isoleringsmaterialer i bygninger. Kravene er implementeret i EU i marts 2016 i forordningen for de såkaldte POP-stoffer (Peristent Organic Pollutants). Ifølge konventionen og forordningen skal det være muligt at identificere isoleringsmaterialerne med HBCDD ved mærkning eller andre metoder gennem hele deres livscyklus. HBCDD er desuden optaget på EU's godkendelsesordning, hvilket betyder, at visse europæiske producenter i overensstemmelse med POP forordningens krav har fået en særlig tilladelse at bruge stoffet i visse isoleringsmaterialer af ekspanderet polystyren (EPS) til brug i bygninger. Godkendelsen er gyldig til senest august 2017.

Deca-BDE er i EU optaget på kandidatlisten under REACH, og kemikalieagenturet (ECHA) er ved at lave et forslag om begrænsning af produktion, brug og markedsføring af stoffet. Forslaget er fremsat til drøftelse og diskuteres i løbet af 2016. Deca-BDE er desuden nomineret til optagelse under Stockholmkonventionen.  

Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

Faktaark: Octa- og Penta-BDE

Dansk strategi

Bromerede flammehæmmere er på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer (LOUS). I den forbindelse blev brugen og reguleringen af bromerede flammehæmmere, sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2014.

Herefter er der udarbejdet en strategi til at håndtere de fundne udfordringer. Se kortlægning, strategien og status for arbejdet med strategien neden for. Strategien fra 2014 erstatter den tidligere handlingsplan fra 2001.

Substitution af bromerede flammehæmmere

Miljøstyrelsen afholdte i januar 2016 en workshop om flammehæmmere målrettet importører, forhandlere og producenter af elektronisk udstyr.Workshoppen var organiseret omrking en dialog mellem myndigheder og branche om hvordan man bedst sikrer, at reglerne for indhold af flammehæmmere i produkter efterleves i hele værdikæden, og hvad man som virksomhed kan gøre for at finde alternativer til de problematiske flammehæmmere.

Kig i pjecen med opsamling af idéer, der blev drøftet på workshoppen. Og se præsentationerne:

Bromerede flammehæmmere i fødekæde og fødevarer

Niveauer af brommerede flammehæmmere som PBDE'erne (f.eks. penta-BDE og octa-BDE) og HBCDD er blevet målt i isbjørne, sæler og måger i Grønland under det arktiske moniteringsprogram, AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme), siden midten af 1980'erne. At stofferne kan måles i fødekæden i arktiske miljø skyldes, at stofferne kan transporteres over lange afstande via luft- og vandstrømme. Stofferne ophobes specielt i den marine fødekæde.

En gruppe forskere fra Århus Universitet har publiceret en artikel om nye bromerede flammehæmmere målt i luften og i bl.a. dyr i Grønland: Novel brominated flame retardants and decholrane plus in Greenland air and biota (Katrin Vorkamp, Rossana Bossi, Frank F. Rigét, Henrik Skov og Christian Sonne). Environmental Pollution 196 (2015) 284-291.

EFSA (EU's fødevaresikkerheds agentur) har vurderet, at for den almindelige befolkning er fødevarer den vigtigste kilde til optagelse af bromerede flammehæmmere. Det drejer sig især om optag via animalsk og vegetabilsk fedt og mejeriprodukter.

Bromerede flammehæmmere i modermælken

Flere undersøgelser har vist, at PBDE'er kan findes i modermælk - dog i meget lave koncentrationer. Forekomst af disse stoffer i modermælk er ikke naturlig og sandsynligvis et tegn på menneskeskabte kilder. En tysk undersøgelse fra 1998 viste et indhold på 0,6 – 11 mikrogram per kg mælkefedt. Hos spædbørn med en indtagelse af 0,7 liter mælk om dagen giver dette en daglig indtagelse per kilo legemsvægt på cirka 0,07 mikrogram/kg per dag.

I 2006 vurderede en fælles ekspertkomite under FAO (Food and Agricultural Organisation) og WHO (World Health Organisation) at indtagelser, der svarer til niveauerne i den nævnte tyske undersøgelse, sandsynligvis ikke giver grund til bekymring.

Spørg efter miljømærkede produkter

Hvis du som forbruger vil begrænse sin udsættelse for bromerede flammehæmmere, kan du gå efter produkter, der er mærket med enten det nordiske miljømærke "Svanen" eller EU's miljømærke "Blomsten".

Mærkningen gælder følgende produkter:

  • pc'ere og skærme
  • printere samt fax- og kopimaskiner
  • køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
  • plæneklippere,
  • vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
  • tekstiler, madrasser og møbler

Læs mere om miljømærkerne hos Miljømærkning Danmark.

Er det ikke muligt at finde et produkt med et miljømærke, kan du spørge forhandleren, om produktet indeholder bromerede flammehæmmere.

Ikke-bromerede flammehæmmere

Der findes forskellige typer flammehæmmere ud over de bromerede for eksempel klorerede, fosfor, zirkonium- eller aluminiumbaseret flammehæmmere.

EU har vedtaget grænseværdier for tre af de klorerede flammehæmmere, TCEP, TCPP og TDCPP i legetøj til børn børn under tre år eller legetøj, der er beregnet til at komme i munden. Grænseværdierne trådte i kraft i december 2015 og er så lave, at de i praksis fungerer som et forbud. 

TCPP er på LOUS-listen - i den forbindelse blev brugen og reguleringen af TCPP sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013. Herefter er der udarbejdet en strategi til at håndtere de fundne udfordringer. Se kortlægningen, strategien og en status for implementering her.

I en undersøgelse af brugen af flammehæmmere i kontorstole og andre møbler udført i 2013 (også omtalt oven over under ”brugen af bromerede flammehæmmere”) viste det sig, at der var rester af klorerede flammehæmmere (TCPP og TDCPP) i nogle af stolene; dog i så små mængder, at de ikke udgør en risiko i forhold til forbrugernes sundhed. Læs nyhed og se undersøgelsen her.

I en anden undersøgelse publiceret i 2016 blev fosforbaserede flammehæmmere uden klor og brom identificeret, og der blev udviklet 28 fareprofiler på screeningsniveau for de enkelte stoffer. Fareprofilerne viste, at mange af de fosforbaserede flammehæmmere er mindre skadelige for miljø og sundhed end de bromerede af slagsen, men at der stadig er behov for at finde endnu bedre alternativer. Næsten en tredjedel af de undersøgte stoffer viste sig endog at være lige så skadelige som de bromerede.

Rapporter og anden litteratur

Der er udgivet en række undersøgelser og rapporter om bromerede flammehæmmere:

Udgivelser fra AMAP (Arctic Monitoring and Assessment Programme)

Trends in Stockholm Convention Persistent Organic Pollutants (POPs) in Arctic Air, Human media and Biota - AMAP, 2014

Phase I of the ACAP Project on Brominated Flame Retardants (BFRs) - Phase I: Inventory of sources and identification of BFR alternatives and management strategies - AMAP, 2007

Udgivelser fra Miljøstyrelsen

Category approach for selected brominated flame retardants, under publicering 

Pre-screening of REACH registration dossiers for 9 brominated flame retardants, Environmental Project, 1821, 2016

Fire Safety Requirements and Alternatives to Brominated Flame-Retardants, Environmental Project, 1822, 2016

Environmental and health screening profiles of phosphorous flame retardants, Environmental Project, 1823, 2016

Survey of brominated flame retardants, Environmental Project, 1536, 2014

Strategi for risikohåndtering af bromerede flammehæmmere, notat, juni 2014         

Kortlægning, sundheds- og miljøvurdering af flammehæmmere i tekstiler, Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter nr. 126, 2014

Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter, Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 80, 2007

Deca-BDE and Alternatives in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1141, 2007

Health and Environmental Assessment of Alternatives to Deca-BDE in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1142, 2007

Analyserapport for brom i elektronikdele, 2001

Handlingsplan for bromerede flammehæmmere, 2001

Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity, 2000 

Alternatives to brominated flame retardants, 2000 

Brominated Flame Retardants, 1999 

Fra Kemikaliegruppen under Nordisk Ministerråd 

Brominated Flame Retardants (BFR) in the Nordic Environment, 2011

Information on Chemicals in Electronic Products, 2011

Hexabromocyclododecane as a possible global POP, 2008