Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise. Læs mere om cookies

Bromerede flammehæmmere

Bromerede flammehæmmere kan tilsættes plast, skum og tekstiler for at forhindre brand i f.eks. computere og fjernsyn. De bromerede flammehæmmere kan dog med tiden frigives og nogle af dem ophobes i miljøet, og mistænkes for at være årsag til fosterskader og for at være hormonforstyrrende.

På globalt plan udgør bromerede flammehæmmere ca. 20 % af markedet for flammehæmmere. Bromerede flammehæmmere bliver oftest brugt i elektronik.

De mest brugte bromerede flammehæmmere

Der findes omkring 70 kommercielt tilgængelige bromerede flammehæmmere. De mest brugte og kendte er:

  • TBBPA (tetrabromobisphenol A) som for eksempel indbygges i plast til printkort i elektronik og tilsættes i computerkabinetter.
  • HBCDD (elle HBCD; hexabrom cyklododecan) som for eksempel stadig må bruges som flammehæmmer i visse typer af isoleringsskum i bygninger
  • deca-BDE (decabromeret diphenylether) der bruges som brandhæmmer i bl.a. transportmidler, store industrielle installationer og maskiner.

Brugen af bromerede flammehæmmere 

De seneste tal for mængderne af bromerede flammehæmmere er fra 1999, hvor den samlede omsætning af bromerede flammehæmmere på verdensplan lå mellem 330-660 tons/år. 70 % af de bromerede flammehæmmere bliver brugt i elektronik. 90 % af de produkter på det danske marked, der indeholder bromerede flammehæmmere, kommer fra udlandet.

 

En undersøgelse af møbler udført i 2013 peger på, at danske producenter og forhandlere ikke tilsætter bromerede flammehæmmere i deres møbler - hverken i betrækket eller i skummet.

Se underøgelsen her og læs nyheden om undersøgelsen her.

Lovgivning på området

Siden 2004 har to af de mest problematiske bromerede flammehæmmere, nemlig penta-BDE og octa-BDE, været forbudt i EU i alle produkter. De hører til gruppen polybromerede diphenylethere (PBDE).

Siden 2006 har deca-BDE og PBB (polybromerede bifenyler) været forbudt i EU i elektronik. Samtidig er PBB også forbudt i EU i tekstiler.

HBCDD er optaget på Stockholmkonventionen med forbud mod produktion og brug af stoffet - med en tidsbegrænset undtagelse for brugen i visse isoleringsmaterialer i bygninger. Kravene vil blive gjort gældende i EU, når de optages på forordningen for de såkaldte POP-stoffer. HBCDD er desuden optaget på EU's godkendelsesordning, hvilket betyder, at europæiske producenter efter den såkaldte sunsetdate i august 2015 kun vil kunne bruge stoffet, hvis de har fået en særlig tilladelse til den specifikke anvendelse.

Deca-BDE er i EU optaget på kandidatlisten under REACH, og kemikalieagenturet (ECHA) er ved at lave et forslag om begrænsning af produktion, brug og markedsføring af stoffet. Forslaget er fremsat til drøtelse og diskuteres i løbet af 2015.  

Faktaark: Elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS)

Faktaark: Octa- og Penta-BDE

Kortlægning og strategi

Bromerede flammehæmmere er på Miljøstyrelsens Liste Over Uønskede Stoffer (LOUS). I den forbindelse blev brugen og reguleringen af bromerede flammehæmmere, sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013.

Herefter er der udarbejdet en strategi til at håndtere de fundne udfordringer. Læs her mere om kortlægningen og strategien.

Bromerede flammehæmmere i fødekæde og fødevarer

Niveauer af brommerede flammehæmmere som PBDE'erne (f.eks. penta-BDE og octa-BDE) og HBCDD er blevet målt i isbjørne, sæler og måger i Grønland under det arktiske moniteringsprogram, AMAP, siden midten af 1980'erne. At stofferne kan måles i fødekæden i arktiske miljø skyldes, at stofferne kan transporteres over lange afstande via luft- og vandstrømme. Stofferne ophobes specielt i den marine fødekæde.

Læs mere om AMAP's arbejde her.

EFSA (EU's fødevaresikkerheds agentur) har vurderet, at for den almindelige befolkning er fødevarer den vigtigste kilde til optagelse af bromerede flammehæmmere. Det drejer sig især om animalsk og vegetabilsk fedt og mejeriprodukter.

Bromerede flammehæmmere i modermælken

Flere undersøgelser har vist, at PBDE'er kan findes i modermælk - dog i meget lave koncentrationer. En tysk undersøgelse fra 1998 viste et indhold på 0,6 – 11 mikrogram per kg mælkefedt. Hos spædbørn med en indtagelse af 0,7 liter mælk om dagen giver dette en daglig indtagelse per kilo legemsvægt på cirka 0,07 mikrogram/kg per dag.

Spørg efter miljømærkede produkter

Hvis du som forbruger vil begrænse sin udsættelse for bromerede flammehæmmere, kan du gå efter produkter, der er mærket med enten det nordiske miljømærke "Svanen" eller EU's miljømærke "Blomsten".

Mærkningen gælder følgende produkter:

  • pc'ere og skærme
  • printere samt fax- og kopimaskiner
  • køleskabe, frysere og opvaskemaskiner
  • plæneklippere,
  • vinduer, gulvbelægninger og træfiberplader
  • tekstiler, madrasser og møbler

Læs mere om miljømærkerne hos Miljømærkning Danmark.

Er det ikke muligt at finde et produkt med et miljømærke, kan du altid spørge forhandleren, om produktet indeholder bromerede flammehæmmere.

Ikke-bromerede flammehæmmere

Der findes forskellige typer flammehæmmere ud over de bromerede for eksempel klorerede, fosfor, zirkonium- eller aluminiumbaseret flammehæmmere.

Medlemslandene i EU har vedtaget et forbud mod tre af de klorerede flammehæmmere, TCEP, TCPP og TDCPP i legetøj. Forbuddet forventes at træde i kraft i 2016.

TCPP er på LOUS-listen - i den forbindelse blev brugen og reguleringen af TCPP, sammen med de miljø- og sundhedsmæssige risici kortlagt i 2013.

Herefter er der udarbejdet en strategi til at håndtere de fundne udfordringer. Læs mere om kortlægningen og strategien.

Undersøgelsen af møbler udført i 2013 viste rester af klorerede flammehæmmere (TCPP og TDCPP) i nogle af stolene. Dog i så små mængder, at de ikke udgør en risiko i forhold til forbrugernes sundhed.

Se undersøgelsen her og læs nyhed om undersøgelsen her.

Rapporter og anden litteratur

Der er udgivet en række undersøgelser og rapporter om bromerede flammehæmmere:

Udgivelser fra AMAP

Final Report of Phase I of the ACAP Project on Brominated Flame Retardants (BFRs) - Phase I: Inventory of sources and identification of BFR alternatives and management strategies - AMAP, 2007

Trends in Stockholm Convention Persistent Organic Pollutants (POPs) in Arctic Air, Human media and Biota - AMAP, 2014

Udgivelser fra Miljøstyrelsen

Kortlægning af decabromodiphenylether (decaBDE) i andre produkter end elektriske og elektroniske produkter , Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 80, 2007

Deca-BDE and Alternatives in Electrical and Electronic Equipment, Environmental Project, 1141, 2007

Health and Environmental Assessment of Alternatives to Deca-BDE in Electrical and Electronic Equipment , Environmental Project, 1142, 2007

Analyserapport for brom i elektronikdele. 2001

Handlingsplan for bromerede flammehæmmere. 2001

Brominated flame retardants; Toxicity and ecotoxicity, 2000 

Alternatives to brominated flame retardants , 2000 

Brominated Flame Retardants , 1999

Fra Kemikaliegruppen under Nordisk Ministerråd: 

Brominated Flame Retardants (BFR) in the Nordic Environment, 2011

Information on Chemicals in Electronic Products, 2011

Hexabromocyclododecane as a possible global POP, 2008

 

En gruppe forskere fra Århus Universitet har for nylig publiceret en artikel om nye bromerede flammehæmmere målt i luften og i bl.a. dyr i Grønland:

Novel brominated flame retardants and decholrane plus in Greenland air and biota (Katrin Vorkamp, Rossana Bossi, Frank F. Rigét, Henrik Skov og Christian Sonne). Envronmantal Pollution 196 (2015) 284-291.