Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Grænseværdier i jord

En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemisk stof der er acceptabel i bestemte sammenhænge. Der er to grænseværdier for indholdet i jord: jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Desuden findes kvalitetskriterier for afdampning (afdampningskriteriet) og påvirkningen af grundvandet (grundvandskvalitetskriteriet).

Det forebyggende niveau

Kvalitetskriteriet er den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, hvor vi ikke forventer negative effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv.

Hvis jordkvalitetskriterierne ikke er overskredet, betragtes grunden som uforurenet, hvad angår arealanvendelsen. Der er ikke grund til at tage særlige forholdsregler i den daglige omgang med jorden.

Mellem det forebyggende niveau og indsatsniveauet

Er der et eller flere stoffer i jorden, der overskrider jordkvalitetskriteriet, men ligger under afskæringskriteriet, er jorden lettere forurenet.

Lettere forurenet jord skal hverken kortlægges eller fjernes. Men det er en god idé at følge råd og vejledning her på hjemmesiden.

Indsatsniveauet

Afskæringskriteriet er den grænseværdi, som angiver den koncentration af kemiske stoffer, hvor der er sket en forurening af jorden – og hvor man bør gøre en indsats af hensyn til arealanvendelsen. Hvis afskæringskriterierne for et eller flere stoffer er overskredet, betyder det, at forureningen skal kortlægges, og at der skal ryddes op, hvis jorden bliver anvendt til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Kvalitetskriterier

De gældende kvalitetskriterier (grænseværdier) findes her:

Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord

Se desuden datablade for stoffer med kvalitetskriterier for jord og drikkevand

Specielt om kulbrinter

Miljøstyrelsen har modtaget spørgsmålet, om det vil være acceptabelt at anvende målemetoden "Reflab metode 1" til bestemmelse af BTEX i jordprøver i stedet for "Reflab metode 4", som er metoden anført i jordflytningsbekendtgørelsen, BEK nr. 1479 af 12/12/2007, til bestemmelse af parameteren.

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger har oplyst, at Reflab 1 måler BTEX lige så godt som Reflab metode 4. Dog er måling i henhold til Reflab 1 med anvendelse af FI-detektor mindre specifik end måling med MS-detektor, som beskrives i både Reflab 4 og Reflab 1. Benzen er særlig ramt af kendte interferenser. Målinger over detektionsgrænsen af benzen med FI-detektion, skal derfor bekræftes med anvendelse af MS-detektor. Det er derfor Miljøstyrelsens opfattelse, at Reflab metode 1 kan anvendes i stedet for Reflab metode 4 til måling af BTEX, forudsat at målinger af benzen over detektionsgrænsen er udført med anvendelse af MS-detektor.

Det bemærkes, at det af jordflytningsbekendtgørelsens bilag 2 fremgår, at ”Reflab metode 4” skal anvendes til bestemmelse af BTEX, men at andre kemiske analyser kan anvendes, hvis det over for kommunalbestyrelsen kan dokumenteres, at metoden giver lige så gode resultater

Historisk materiale om kulbrinter:

Liste over kvalitetskriterier for kulbrinter (olie- og/eller benzinprodukter), januar 2008

I forbindelse med reformulering af jordkvalitetskriteriernes opdeling for kulbrinter i jord og skift til ny analysemetode, blev kriterierværdier og grænser ændret i januar 2008 (se ovenfor). Læs mere herom i dette orienteringsbrev til kommunerne fra januar 2008 .

Yderligere sendte Miljøstyrelsen i marts 2008, et orienteringsbrev til kommuner og regioner, om konvertering af analyseresultater mellem ny og gammel metode for analyse af olie/benzin i jord .

Læs mere omkring grænseværdier: