Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP)

AMAP er Arktisk Råds miljøovervågningsprogram, hvis fokusområder er forurening, klimaændringer og konsekvenserne heraf for det arktiske miljø.

Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) er Arktisk
Råds miljømåle- og vurderingsprogram. Landene i Arktisk Råd USA, Canada, Rusland, Island, Norge, Finland, Sverige og Danmark og landene står bag Den Arktiske Miljøstrategi (AEPS) og dennes gennemførsel.

AMAP's formål

  • At overvåge niveauerne af menneskeskabt forurening i alle dele af det arktiske miljø, herunder mennesket selv.
  • At undersøge effekterne af forurening for arktisk dyre- og planteliv og sundhedseffekterne for de mennesker, som bor i Arktis.
  • At kortlægge forureningens transportveje til Arktis og i Arktis.
  • At dokumentere udviklingen i forureningstilstanden i det arktiske miljø.
  • At rapportere om status for det Arktiske miljø, til ministre, regeringer og relevante fora.
  • At rådgive regeringerne i de arktiske lande om hvilke tiltag, som er nødvendige for at forbedre tilstanden af det arktiske miljø.

Siden 1991 har AMAP især koncentreret sig om tungt nedbrydelige, organiske forbindelser (POP'er), tungmetaller og radioaktive stoffer.
AMAPs indsats er siden 1991 blevet udvidet yderligere til også at inkludere effekter af øget UV-B stråling ozon nedbrydning og klimaændringer i de arktiske økosystemer.
I de senere år har AMAP lagt stadig mere vægt på at undersøge aspekter relateret til de miljømæssige og biologiske effekter i Arktis af globale klimaændringer

AMAPs delprogrammer
AMAP styres af en Working Group (AMAPWG), som er sammensat af repræsentanter for de otte arktiske lande – USA, Canada, Rusland, Island, Norge, Finland, Sverige og Danmark – og de oprindelige folks organisationer. Der er desuden observatører fra en række ikke-arktiske lande, internationale organisationer og interesse-organisationer. AMAP's internationale sekretariat er placeret i Oslo i Norge.

Sekretariatet forestår koordineringen af de enkelte landes bidrag til AMAP arbejdet der bl.a. omfatter et omfattende overvågningsprogram og effektmåleprogram bl.a. for miljøfremmede stoffer og klimaændringer.

Denne strategi bliver gennemført i en række delprogrammer, der tilsammen beskriver miljøforholdene i Arktis og de problemstillinger der er knyttet hertil

Delprogrammerne er:

  • Menneskets sundhed
  • Overvågning af det marine miljø.
  • Overvågning af landmiljø og ferskvandsmiljø.
  • Overvågning af luftmiljø
  • Klima og UV-stråling

Danmark koordinerer sammen med Canada arbejdet om menneskets sundhed og arbejdet med kviksølv og andre tungmetaller.

Tilstandsrapporter
På grundlag af de data, som er tilvejebragt gennem første og anden fase af overvågningsprogrammet i perioden fra 1991-2002, samt data fra andre, videnskabelige undersøgelser og de oprindelige folks viden om miljøet, har AMAP udarbejdet assessment-rapporter om tilstanden i det arktiske miljø og anbefalinger om miljømæssige tiltag til regeringerne i de arktiske lande.
Den første Assessment-rapport udkom i 1998. I samme forbindelse blev der udarbejdet en mere populærvidenskabelig rapport "Arctic Pollution Issues: A State of the Arctic Environment Report" , som opsummerer resultaterne og indeholder anbefalinger til ministrene om kommende tiltag. Denne rapport findes i en dansk og en grønlandsk version.

I forbindelse med AMAPS anden fase blev der publiceret en række rapporter, som er tilgængelige på AMAPs hjemmeside . Derudover publicerede AMAP i 2002 en populærvidenskabelig bog "Arctic Pollution 2002" som opsummerer resultaterne af anden fase og tilsvarende indeholder anbefalinger om kommende tiltag.
Danmarks rolle
Den danske deltagelse i AMAP varetages af Miljøstyrelsen i samråd med en tværministeriel koordinationsgruppe, som også har repræsentanter fra Grønlands Hjemmestyre og Færøernes Hjemmestyre.

Rigsfællesskabets deltagelse i Arktisk Råds miljøarbejde finansieres via Miljøstøtteordningen for Arktis og siden 1994 er den væsentligste del af ordningens midler anvendt hertil. Godt halvdelen af ordningens midler anvendes til projekter og aktiviteter, der direkte er relateret til arbejdet i AMAP sammenhæng.

Indsatsområder
I første fase af AMAP i perioden 1991-1996 har den nationale indsats været rettet mod implementeringen af AMAP i Grønland, som er gennemført i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og Dansk Polarcenter og en lang række andre institutioner. Det drejer sig om Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Forskningscenter Risø, Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, Grønlands Fiskeriundersøgelser og Grønlands Forundersøgelser.

AMAP bygger på overvågnings- og forskningsprogrammer i Arktis og i tilstødende områder, som påvirker Arktis. AMAP forsøger at harmonisere disse programmer, men initierer også nye programmer til at udfylde eventuelle huller i vidensgrundlaget, hvis det skønnes nødvendigt.

For Grønlands vedkommende har det været nødvendigt, at starte nye programmer, da der stort set ikke er eksisterende programmer at bygge videre på. Harmoniseringen af programmerne betyder, at det er de samme metoder og kvalitetssikringsprocedurer, der søges benyttet af alle deltagende lande. Ved at bygge på anerkendte procedurer er det muligt at sammenligne resultater fra de forskellige lande og programmer samt at præsentere oversigter, der dækker hovedområderne og nærliggende områder.

Resultaterne fra undersøgelserne i Grønland indgår i AMAP's internationale assessment-rapporter. Resultaterne ligger endvidere til grund for publikationer, som specifikt belyser miljøtilstanden i Grønland. Publikationerne kan erhverves i Miljøministeriets Netboghandel .

3. Fase
Tredje fase af AMAP startede i 2003. Arbejdet for den kommende periode er beskrevet i den seneste strategi fra 2004. I den kommende periode fortsætter landene blandt andet overvågningsprogrammet i en udgave, som er justeret på baggrund af resultaterne og erfaringerne fra det hidtidige arbejde. Men arbejdet fokuseres samtidig i højere grad på specifikke emner som vurderes mere detaljeret og tilbundsgående.
I 2004 udgav AMAP i samarbejde med CAFF (Conservation of Arctic Flora and Fauna) arbejdsgruppen under Arktisk Råd, samt det arktiske forskningssamarbejde (International Arctic Science Committee) for eksempel en rapport om konsekvenserne for de forventede klimaændringer i Arktis (Arctic Climate Impact Assessment, ACIA) .

Indsatsen i Grønland og på Færøerne
I forbindelse med den danske implementering af AMAP gennemføres der hvert år projekter i Grønland og på Færøerne. Det drejer sig typisk om projekter, som indsamler miljøprøver (f.eks. vand, luft, sediment, muslinger, fisk, fugle, sæl, rensdyr, isbjørn og blodprøver fra befolkningen) og som analyserer disse prøver for tungmetaller, radioaktive stoffer og andre miljøgifte. Målet med disse undersøgelser er dels at finde ud af hvilke miljøgifte der findes i Arktis og dels at følge eventuelle udviklingstendenser. Herudover gennemføres der hvert år projekter, der medvirker til at klarlægge transportvejene for disse miljøgifte og projekter der nærmere undersøger effekter af stofferne.

I de senere år er der desuden i stigende grad fokuseret på projekter, der belyser klimaændringerne og de miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af klimaændringerne,

På denne måde overvåges forureningsniveauer og miljøet med passende mellemrum i Øst-, Vest- og Nordgrønland samt på Færøerne. Analyseresultaterne bliver herefter bearbejdet i et internationalt samarbejde med tilsvarende analyseresultater fra de andre arktiske lande. Alle resultaterne samles med mellemrum i rapporter eller andre dokumenter, der fremkommer med anbefalinger til regeringerne i de arktiske lande om tilstanden i det arktiske miljø og hvad der bør gøres for at forbedre miljøet. Endvidere undersøges virkningen af forurening og klimaændringer for dyrelivet og sundhedskonsekvenserne for befolkningerne. Det indgår også i projektarbejdet at søge at kortlægge de mekanismer, som bevirker, at blandt andet forurening transporteres til Arktis, og at finde ud af hvor forureningen kommer fra, så man ved, hvor man skal gribe ind for at reducere den.

Læs mere om Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) på AMAPs egen hjemmeside.