Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Miljøgifte i Arktis

Det arktiske miljø er sårbart overfor ydre påvirkninger såsom klimaændringer og ophobning af kemiske stoffer.

Arktis er langt mindre påvirket af forurening end andre steder i verden, men alligevel findes en høj koncentration af miljøgifte i området, som påvirker mennesker og dyr.

De lokale kilder til forurening er minimal. Der bor få mennesker i Arktis, og der er langt mindre industri og landbrugsproduktion end i tætbefolkede områder. Men koncentrationen af miljøgifte er forholdsvis stor, da stofferne bliver ført med luft- og havstrømme til Arktis fra mange steder i verden - især Europa, Nordamerika og Asien.

Dyr som hvaler, sæler og store fisk er sidste led i lange fødekæder, hvor miljøgiftene ophobes. Det er et problem for mange mennesker i fx Grønland og på Færøerne, hvor dyrene ofte ender på spisebordet. I 2007 udkom bogen Miljøgifte i Grønland , som fortæller om miljøgiftenes sundhedsskadelige virkning.

Tungmetaller og POP’er

Tungmetaller er miljøgifte, som egentlig forekommer naturligt i miljøet. Vi udvinder dem fx fra miner og anvender dem i industrien. Men de bliver ledt ud i naturen igen, når vi fx afbrænder affald og kul, og koncentrationen af dem bliver på den måde unaturlig høj. Kviksølv er et af de mest forurenende tungmetaller i Arktis.

POP’er (Persistent Organic Pollutants) er en samlet betegnelse for en lang række menneskeskabte stoffer, som kun har været i det arktiske miljø i de sidste 50-75 år. POP'erne er organiske forbindelser, der kun omdannes meget langsomt til ugiftige stoffer. POP'erne er fedtopløselige og ophobes i fedtvæv hos dyr og mennesker.

Læs mere om:

Kviksølv i Arktis

Miljøgiftes sundhedsskadelige virkninger