Håndhævelse

Ved ulovlige forhold er det hovedreglen, at tilsynsmyndigheden skal sørge for at bringe det ulovlige forhold til ophør eller at den nødvendige tilladelse meddeles.

Tilsynsmyndigheden skal sørge for, at der rettes op på den manglende tilladelse, godkendelse eller manglende overholdelse af krav hos den virksomhed eller det landbrug, som har forårsaget en forurening.

Tilsynsmyndigheden kan følge Miljøstyrelsens vejledning om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven (nr. 6/2005) for retningslinjer om, hvad der skal gøres for at bringe det ulovlige forhold til ophør. Vejledningen indeholder nærmere retningslinjer i forbindelse med håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven.

Der henvises også til Rigsadvokatens meddelelse nr. 8/2008, om behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen. Der skal særligt gøres opmærksom på meddelelsens afsnit 5.2. omkring vejledende bødeniveauer, som er med udgangspunkt i forarbejderne til lov nr. 173 af 12. marts 2008.

De vejledende bødeniveauer ønskes anvendt som udgangspunkt for domstolens udmåling af bøder ved forskellige overtrædelser af miljøbeskyttelsesloven og bekendtgørelser. Det vil dog fortsat afhænge af domstolenes samlede vurdering af sagens omstændigheder, hvilken bøde, der skal udmåles i den enkelte konkrete sag.

Kontakt tilsynshelpdesken