Til brug for vores arbejde med mst.dk sættes en cookie som samler data om dit besøg. Andre 3. parts cookies fra fx sociale medier kan du afvise.Læs mere om cookies

Processen for maskinværksteder

Maskinværksteder er omfattet af en branchebekendtgørelse og skal anmelde sig via Byg og Miljø, før de etablerer, udvider eller ændrer produktionen.

Er du maskinværksted skal du være særlig opmærksom på:

  • Du skal udfylde et anmeldeskema i Byg og Miljø

  • Når du har sendt anmeldelsen, vil du modtage en standardbekræftelse på at anmeldelsen er indsendt.
  • Din kommune vil herefter hurtigst muligt fremsende en kvittering til dig, som oplyser om den videre proces. Din kommune kan dog bede dig om at fremsende flere oplysninger, hvis din anmeldelse er mangelfuld. 

  • Du kan igangsætte det anmeldte, hvis myndigheden ikke gør indsigelse inden fire uger efter kvitteringen.

  • Du kan søge dispensation fra kravene i bekendtgørelsen, når du anmelder.

  • Har du brug for en spildevandstilladelse, skal du også søge om den via Byg og Miljø, og du kan gøre det samtidig med, at du anmelder.

  • Søger du om dispensation og om spildevandstilladelse samtidig, så kan du gå i gang, når kommunen har truffet en afgørelse, og du vil også modtage afgørelserne samtidigt.

  • Kommunen kan gøre indsigelse og skærpe branchebekendtgørelsens krav eller stille supplerende krav. Så kan du først gå i gang, når der er truffet afgørelse om fravigelse af krav. 

  • Du kan klage over din afgørelse med afvigende eller supplerende vilkår eller om dispensation.

Som myndighed skal du være særligt opmærksom på:

  • Du skal ved modtagelse af anmeldelsen vurdere, hvorvidt der mangler oplysninger. Du skal bede om disse hurtigst muligt og give en tidsfrist til virksomheden.

  • Du skal kvittere så hurtigt så muligt efter du har modtaget anmeldelsen og eventuelle oplysninger du har bedt om.

  • Kvitteringens indhold er forudbestemt i bekendtgørelsens § 41.

  • Du skal behandle anmeldelsen inden for fire uger. Virksomheden kan gennemføre det anmeldte, hvis den ikke hører noget efter fire uger.

  • Du kan gøre indsigelse inden for 4 uger, hvis du vurderer, at der er behov for enkelte skærpede krav eller behov for supplerende krav.

  • Hvis virksomheden søger om spildevandstilladelse samtidigt med dispensation fra et vilkår i bekendtgørelsen, eller når du vil stille skærpede eller supplerende krav, så skal du også meddele disse to afgørelser samtidigt.

  • Hvis der er tale om en nystartet virksomhed, skal du gennemføre opstartstilsyn.